Slægten

Slægttavle med udgangspunkt i Legatfamilien Aagard, Vinther, Bisgaard, Deichmann samt alle de andre grene.

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 251 til 300 fra 9,872

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 198» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
251 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), bind II. side 74.

(Worms Lexicon over lærde Mænd, I, 1771, 402)


2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1934:68).


3. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 276 - (6782).



Fødsel 1538 Svendborg Købstad


Død eft. 1570


Notat: Kgl. Slotsskriver i København.



Familie N.N.


Børn > 1. Kirsten Nielsdatter Paaske, f. ca. 1570, d. 1648


---


Beskrivelse af Slotsskiverens job


Skrivere


under Bremerholms øverste Styrelse.



1.


Klædekammerskrivere.



"Medens Kristoffer Valkendorf administrerede Finanserne, skete Anno 1592 en meget god Etablissement ved det saa kaldte Klædekammers Indrettelse, saaledes, at de kgl. Hofbetjente og adskillige andre Bestillingsmænd nøde aarligen Klæder af Rentekamret, hvorfore de maatte kvitte en Del af deres Gage. Derover var Rigets Hofmester Inspector eller Maitre de la Garderobbe, og var der en Betjent under ham, kaldet Klædekammerskriver. Dette Klædekammer varede fra 1592 til 1677, thi for saa lang Tid findes Klædekammerregnskabe aflagte." Saaledes fortæller Holberg i sin Dannemark Riges Historie 1), men nogle Rettelser turde vel vise sig fornødne.


Fra Midten af det 16. Aarhundrede fandtes paa Københavns Slot en Institution, som kaldtes "Skrædderkamret" eller "Skrædderstuen". Til dette Kammer indleveredes fra Lenene Ræve-, Maar- og Losseskind, færøisk Vadmel o. lign., og derfra udgik Hofklædninger til kongelige Tjenere 2). Vi se altsaa Kamret i den af Holberg omtalte Virksomhed, men rigtignok et halvt Hundred Aar forud. Det maa forholde sig rigtigt, at man i det 18. Aarhundrede - ligesom vi i vore Dage - forefandt Klædekammerregnskaber fra 1592, men i Aaret 1648 fandtes "udi det øverste Registurkammer" endog Regnskaber af Klæde-


__________



1) Holberg II, 394. Slange v. Schl. I, 159. Rothe II, 731. Schlegel, Saml. II, 3, 131.



2) N. Rigsr. I, 129. 148. Bricka, Kanc. Brevb. I, 172, 218. 396.




--------------------------------------------------------------------------------


83



kamret "fra Anno 1577 til Anno 1621" 1); og, maa vi altsaa gaa længere tilbage end til det af Holberg opgivne Aarstal, bestyrkes vi i denne Antagelse ved forskællige Befalinger, der ere udgaaede netop til Kristoffer Valkendorf; saaledes en Ordre fra 1578 om at betale Klæde, der var udtaget til Kongens Behov; og lignende fra 1582 og 1585 om at udlevere Klæde til Hoftjenerne og Herremændene 2). Endnu 1643 forefandtes et Skrædderkammer, men som en Underafdeling af Klædekamret. "Anno 1592" er dog maaske blevet et Mærkeaar i Klædekamrets Historie, ved at Institutionen ved denne Tid er blevet flyttet fra Slottet til en særegen Bygning. Denne laa ved Højbro, i Flugt med Broens Porthus, og havde Renteriet (Raadstuen) og (senere) islandske Kompagnis Hus som nærmeste Naboer paa begge Sider. Klædekamret var, i Følge Prospektet af København fra Aar 1611, en længere, enetages Bygning, hvori Kontorerne, de forskællige Oplag af Klæde og Tøjer og Skrædderværkstederne maa have fundet Plads. I denne Ordning synes der 1640 at være sket nogen Forandring, da Kongen for at "forvidere Renteriet" tænkte "at anbringe Klædekammerskriveren med hans Kram i Bundtmagerens Lossement"; og det synes at være sat i Værk, siden der 1641 tales om samme Skrivers "itzige Kvartér". Men store Ændringer i Husets Ydre har Omordningen vist ikke voldt 3).


Ihvorvel Klædekammerskriveren udleverede Hofklæde ogsaa til Søetatens Befalingsmænd og underordnede, er det dog ikke dette Forhold, der gav dette Embede



__________



1) Skanderborg-Aakær Lens Regn. 1581-99. Geh. A.



2) Ny d. Mag. I, 21. 83. 101. 142.



3) Breve III, 308. IV, 42. Kbh. Dipl. III, 328. Liste over, hvor meget hvert Stykke Tøj skulde indeholde paa Klædekamret, findes i Berntsen, Danm. frugtb. Herlighed IV, 545. Tøjet, anslaaet i Penge, stds. 547. - Under Klædekamret sorterede endnu en "Farvekælder", hvorfra Malefarve etc. udleveredes til Flaadens Behov.



--------------------------------------------------------------------------------


84



særlig Betydning for Marinen. Men dets Indehaver var tillige "den Skriver, som paa Søfolkets Betaling er bestilt og forordnet"; og det er som "Søetatens Zahlmester", at han her skal nævnes blandt Etatens Embedsmænd.


Slotsskriveren paa Københavns Slot fungerede i Midten af det 16. Aarhundrede som Marinens Kasserer, idet Udgifterne til Holmens Folk, der kaldtes Slotstjenere, opførtes blandt Slotsudgifterne. Knud Petersen var blevet "Skriver" efter Lavrits Hansen 1) og beklædte derefter Embedet 1559-67. Fra 1563 anføres det udtrykkeligt, at Knud Skriver betalte Baadsmænd, Skippere, Styrmænd og Skibsbyggere deres Lønning, derimod gik Besoldingen til Skibshøvedsmænd, Bartskære og Bøsseskytter endnu gennem andre Hænder 2). Denne Virksomhed som Marinens Kassemester havde gjort Slotsskriverembedet saa omfangsrigt, at dette maatte deles, da Knud Skriver tog Afsked; Niels Petersen Renteskriver afløste Knud Skriver som Søetatens særlige Zahlmester, medens Niels Paaske overtog det saaledes reducerede Slotsembede. Fra 1567 til 1580 udbetalte Niels Persen Løn til Skippere, Styrmænd, Baadsmænd, Bøsseskytter, Skibsbyggere, Tømmermænd, Savskærere og andre "Holmens Folk". Han kaldes Renteskriver og sorterede følgelig under Rentemesteren 3). Hans Gærning fortsattes af Hans Mikkelsen Renteskriver indtil 1583 eller 84, da det ogsaa overdroges Klædekammerskriveren at udbetale Lønningen til Skibshøvedsmændene og Kaptejnerne foruden, hvad


__________



1) Bricka, Kanc. Brevb. I, 238. 249. 396. II, 65.



2) Grundtvig, Fred. II's Statshush. LXVIII. Rørdam, Univ. I, 654. Nielsen III, 186. K. P. blev 1567 Borgmester i København og døde 1569. Hans Regnskaber vare endnu ikke i Orden 1571.



3) Niels Petersen Skriver var Renteskriver 1550-1580, uagtet han 1572 vare bleven Raadmand i Kbh.; men han afgik, da han 1580 blev Borgmester, og døde 1583. Nielsen III, 192. 231. Rentek. 1873, 189.




--------------------------------------------------------------------------------


85



hidtil var sket, til Skibspræster, Skippere, Styrmænd, Bøsseskytter, Baadsmænd, Aarsknægte o. s. v., saa at altsaa Embedet nu viser sig fuldt udviklet. Hans Mikkelsen efterfulgtes af Kristen Hammer 1598-1609, af Jørgen Busk, der var konstitueret i 2 Aar, af Anders Olufsen 1612-25, Knud Kristensen 1625-47 og Baltasar Sekmand 1647-63.


Regnskaberne over Søetatens Udgifter til Personellet ere førte med stor Nøjagtighed og afgive vigtige Bidrag til Personalhistorien; for Søofficerernes Vedkommende især efter at Kostpengene til disse Befalingsmænd opføres saaledes, at Officerernes Farter og Togter kunne iagttages. I Regnskabernes seneste Aar føres Officerernes Gager dog ikke enkeltvis, men den Officerkorpset tilkommende hele Sum udbetaltes til Holmens Chef efter hans Rulle eller Mandtal. En nogenlunde fuldstændig Rækkefølge af Regnskaber findes desværre nu først bevaret fra Aar 1621.


Kilde: http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2c.html






 
[ Paaske ][ Kgl Slotsskriver ], Niels (I11996)
 
252 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 69 - tavle XIII.

2. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 169.


3. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:449.



Fødsel 22 maj 1575 Odense Købstad


Død 13 sep. 1631 Odense Købstad


Begravet 13 sep. 1631 Sct. Knuds Kirke, Odense



Notat: født 22 Maj 1575 i Odense, lærte handelen i Hamborg, rejste så til Holland, siden til Kristiania, hvor han blev skriver hos lehsmanden Ludvig Munk, bosatte sig i 1598 i Odense, 1622 rådmand, ansås for at være sit århundredes største købmand i Odense og drev bl.a. stor øxnehandel, 1614 forstander for det almindelige hospital, 1622 borgmester i Odense, fik s. å. en søn i Sorø Skole, død 13. september 1631 i Odense; g. 1. gang 1599 m. Birgitte Lauridsdatter, der var en af fru Ellen Marsvins piger, som han siges at have måttet ægte ganske mod sin tanke, idet Ludvig Munk havde overrasket ham i nævnte sin Hustrus Sovekammer, en forlegenhed, fru Ellen hjalp dem begge ud af ved rådsnart at sige, at Otte Knudsen var kommen for at begære bemeldte hendes pige til ægte, var død 15. september 1613, 2. gang 10 oktber 1618 m. Abigael Jakobsdatter Hasebart, født 5 januar 1596 i Kjøbenhavn, død 27.Dec. 1667, alle begravet i St. Knuds Kirke i Odense.


Far Knud Jørgensen Seeblad, f. 18 okt. 1512, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany , d. 20 okt. 1580, Odense Købstad


Mor Karen Christensdatter Rickertsen, f. 18 nov. 1535, Flensburg, (Flensborg), Schleswig-Holstein, Germany , d. 03 nov. 1579, Odense Købstad


Gift 27 jul. 1550 Odense Købstad



Familie 1 Birgitte Lauridsdatter, d. før 15 sep. 1613


Gift 1599


Børn


> 1. Knud Ottesen Seeblad, d. eft. 1634


2. Laurids Ottesen Seeblad


3. Niels Ottesen Seeblad


> 4. Magdalene Seeblad, d. 17 aug. 1625


5. Karen Seeblad, d. 29 aug. 1646



Familie 2 Abigael Jacobsdatter Hasebart, f. 05 jan. 1596, København (Copenhagen) , d. 27 dec. 1667, Odense Købstad


Gift 10 okt. 1613 Odense Købstad


Børn


1. Carsten Ottesen Seeblad


2. Jakob Ottesen Seeblad, f. ca. 1613, d. 25 jul. 1654


> 3. Birgitte Ottesdatter Seeblad, f. 09 dec. 1619, Odense Købstad , d. 03 dec. 1659, Odense Købstad


> 4. Jørgen Ottesen Seeblad, f. 1620, Odense Købstad , d. 01 aug. 1660, Stenløse (Odense H., Odense)


> 5. Anton Ottesen Seeblad, d. 4 mar. 1664




 
Knudsen [ Seeblad ][ Borgmester i Odense ], Otto (I12000)
 
253 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 168.

2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:450.



Død 17 aug. 1625


Notat: død i barselsseng.



Far Otte Knudsen Seeblad, f. 22 maj 1575, Odense Købstad , d. 13 sep. 1631, Odense Købstad


Mor Birgitte Lauridsdatter, d. før 15 sep. 1613


Gift 1599



Familie Jakob Jakobsen Hasebart, f. 1591, København (Copenhagen) , d. 05 sep. 1625


Gift 1622


Børn


1. Anna Jacobsdatter Hasebart, f. før 1625, d. 28 apr. 1660





 
Ottosdatter [ Seeblad ], Magdalene (I12002)
 
254 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 169.

2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:449.



Fødsel 05 jan. 1596 København (Copenhagen)


Død 27 dec. 1667 Odense Købstad


Begravet Sct. Knuds Kirke, Odense



Far Jacob Hasebart, f. Skønnet 1568, d. 1607


Mor Kirsten Nielsdatter Paaske, f. ca. 1570, d. 1648


Gift 14 feb. 1591



Familie Otte Knudsen Seeblad, f. 22 maj 1575, Odense Købstad , d. 13 sep. 1631, Odense Købstad


Gift 10 okt. 1613 Odense Købstad


Børn


1. Carsten Ottesen Seeblad


2. Jakob Ottesen Seeblad, f. ca. 1613, d. 25 jul. 1654


> 3. Birgitte Ottesdatter Seeblad, f. 09 dec. 1619, Odense Købstad , d. 03 dec. 1659, Odense Købstad


> 4. Jørgen Ottesen Seeblad, f. 1620, Odense Købstad , d. 01 aug. 1660, Stenløse (Odense H., Odense)


> 5. Anton Ottesen Seeblad, d. 4 mar. 1664



 
Jacobsdatter [ Hasebart ], Abigael (I12005)
 
255 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 169.

2. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), bind II. side 74.



Fødsel 1601


Død 1642



Notat: Biskop i Viborg, - skal have været en naturlig søn af Kong Christian IV.



Far Jacob Hasebart, f. Skønnet 1568, d. 1607 [ se Notat ovenfor ]


Mor Kirsten Nielsdatter Paaske, f. ca. 1570, d. 1648


Gift 14 feb. 1591



Familie Maren Jørgensdatter Braad, f. 1611, d. 1663


Gift 1631


---


Fra Kongens Breve


23G 1639.



Eptherdi Nu siist, ieg talede med diig, bleff discurrcrit Om wor fruiiss sogen ') Och andre kaaldtz forandring, Daa haffuer ieg siiden Siiet mit Memoridll ygennom Paa dem, som heer y disse dage haffuer Predyckiid, saoch Iblandt dem, leg tiilforn kendt haffuer, Och befunden, Att M: wiickmand best kan betyene wor frue Sogen 2 ), M: Madtz fra Offuergard S: Nyckolay Sogen 3 ), M: lens Skelderup S:

Hans klosters kyrcke y Otthense 4 ), H: Andres fraa waarde



') Embedet som Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kjobenhavn


var ledigt ved M. Niels Povlsen Schandorfs Overgang til et


theologisk Professorat.



3 ) Wichmann Hasebart fik virkelig Vor Frue Kald. 29. Maj an-


modede Kongen Professorerne om at kalde barn dertil (Wad,


Eektorerne p. Herlufsholm S. 88 f.). 19. Juli aflagde han Ed


for Biskoppen (Ny kirkehist. Saml. I, 502).



3 ) Mads Andersen Hvid, f. 1606. Student fra Oslo. Konrektor i


Roskilde, Sognepræst i Brenderup og Ore (ved Bogense) fra


1632 til sin Død 1660. Af Biskop Hans Mikkelsens Dagbog


ses, at Mads Hvid 19. April 1639 drog til Kjøbenbavn, at


Biskoppen 24. Juni fik Kongebrev om Mads Hvids Kaldelse


til Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn, og at Hr. Mads var bos Bispen


i Odense 6. Aug. med sit ny Kaldsbrev. 29. Maj befalede


Kongen Statholderen Korfits Ulfeldt „at forfremme" Hr. Mads


Hvid til S. Nikolaj Kirke. Af en eller anden ubekjendt Grund


blev der dog ikke noget af Forflyttelsen. Det er urigtigt,


naar Kongen kalder ham Magister; det blev han først senere


(1643). Textens „Offuergaard" er vistnok ogsaa en Fejl; der


menes sandsynligvis Lindenovernes Gaard Oregaard. be-


liggende i Mads Hvids ene Sogn. (Worm. Lex. ov. lærde


Mænd I, 479. Vedel Simonsen, Eugaards Hist. II, 1, 130. II, 2.


12. 13. 32. 96. Wiberg. Alm. dansk Præstehist. I, 215 f. Ny


kirkehist. Saml. VI, 751. 764 ff. Bloch, Boskilde Domskoles


Hist. II, 8. 74. Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VIL 50. 1 12.


146 149. Nielsen, Kjøbenhavns Diplom. V. 216.)



4 ) Jens Pedersen Skjelderup. f. 1601 f 1665 som Biskop i Bergen,


var Slotspræst paa Kjøbenhavns Slot. 9. Novbr. hVA'J kaldtes


han til Sognepræst for Nikolaj Menighed i Kjobenhavn; hans


Formand i dette Embede. Lavrits Scavenius, var 10. Juni L639


bleven Professor theologiæ (Wiberg, Alm. dausk Præstehist.


II, 170. Jvfr. Ny kirkehist Saml. I, 502). — rni^Uembedet


ved St. Hans Kirke i Odense, der blev ledigt ved Wichmann


HasebartsForilytU'lse til Kjobenhavn, modtog Hr. Peder Nielsen


Falster i Stenstrup Kaldelse til 9. Aug. (Saml. t. Fyens Hist.


og Topogr. Vil, 150).




--


 
Jacobsen [ Hasebart ][ Biskop i Viborg ][ Søn af Christan IV ], Wichmann (I9606)
 
256 1.1. MAREN CHRISTENSDATTER BLICHFELD, f. ca. 1572 i Aarhus, d. 22. sept. 1618 i Voldum.

1. Gift m. sgpr. i Voldum-Rud fra 1583 HANS JENSEN BRUUN, f. ca. 1561, d. 28. aug. 1592 i Voldum. 1 Søn. 1.1.1.


2. Gift m. efterfølgeren LAURITS PEDERSEN, f. ca. 1552, d. 25. sept. 1618 i Voldum. 5 Sønner, 2 døtre. (Fra samtiden kendes ingen Blichfeld-personer med patronym Laurits).



Kilde: Flemming Aagaard Winther. Publiceret i Slægten

 
Christensdatter [ Blichfeldt ], Maren (I7422)
 
257 1.1.1. CHRISTEN JENSEN BLICHFELD, f. omkring 1590 i Voldum, d. efter 1654. Det må være ham, der optræder i Kommunitetsmatriklen 1613 som Christiernus Jani Voldorphius;[45] men der foreligger ikke noget bevis for, at han er den senere sgpr. til Södra Rörum-Häglinge i Skåne, [46] nævnt dér 1624-38.[47] Han blev da afsat, men fik tilgivelse 1654. [48] Senere skæbne ukendt.

Hundrup [49] anfører en Christian Hansen Blichfeld, bacc. 29.5.1620 v. Kbh.’s Univ., som rektor i Thisted dette år; men det er uklart, om han er identisk med Skåne-præsten..



[45] . H. Rørdam, Hist. Saml. og Studier III, 371 (Kjøbenhavn 1898).


[46]. Persh. Ts. 11,V, 279f. (1944).


[47] .G. Carlquist, Lund Stifts Herdaminne II,6, 111ff. (Lund 1957). Persh. Ts. 2006, 181.


[48]. Jyske Reg. 17.8.1654, nr. 61. Kaldes dér Christen Jensen.


[49] . F.E. Hundrup, Lærerst. v. de nedl. Latinskoler i ... og Thisted i Indbyd.skr. Aalborg



Kilde Flemming Aagaard Winther

 
Jensen [ Blichfeld ][ Præst ], Christen (I8978)
 
258 1.1.kone.1.kone Ane Marie Davidsdatter i Marup f. ca 1792, d?d 12 August 1860

Holb?k, T?ll?se 1836 ? 1858 ops 8 nr. 8
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21883009#433670,79060319
Vielse: 13 Okt. 1843 i T?ll?se Kirke. Peder Jensen og Ane Marie Davidsdatter
[ Gommen ] Peder Jensen, 38 Aar Ungkarl og Gaardf?ster i Marup.
[ Bruden ] Ane Marie Davidsdatter, 50 Aar. Enke efter afd?de Gaardmand og Dannebrogsmand
Peder Pedersen i Marup 2th ?gteskab.
[ Forloverer ] Gaarmand Jens Pedersen i Marup og Gaardmand [ Svoger til Ane Marie ] og Sognefoged Peter Davidsen i M?llestrup? [ Faderen til Ane Marie ] [ Samme forlovere som ved 1 ?gteskab. ]

Skifte efter Anne Marie Davidsdatter.
Ane Marie Davidsen i Marup 13 Aug 1860 pg 104 139 #378 [ 68 Aar f. 1792 ]
HUSB: Peder Jensen aftmd [ 1 ?gteskab med Peder Pedersen, se Vielse 2 gang, i T?ll?se 13 Oktober 1843 ]
2 CH: Ane Christine Pedersen = Hans Peder Hansen gmd i Marup
Else Margrethe Pedersen = Hans Hansen gm i Torkildstrup
[Merlose-Tuse Herred skiftp; Book 1859-1864; AO]

Samtlige personer i husstanden
Holb?k, Merl?se, T?ll?se, Marup Bye, en Gaard, 14, FT-1834, C1282
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: F?dested:
Peder Pedersen 75 Gift Gaardmand og Dannebrogsmand
Anne Marie Davidsdatter 41 Gift hans Kone
Else Margrethe Pedersdatter 11 Ugift deres B?rn
Ane Christine Pedersdatter 1 Ugift deres B?rn
Johanne J?rgensdatter 8 Ugift Almisselem
Peder Jensen 28 Ugift Tjenestefolk
Hans J?rgen 19 Ugift Tjenestefolk
Christen Hansen 15 Ugift Tjenestefolk
Maren Pedersdatter 19 Ugift Tjenestefolk
Karen Hansdatter 18 Ugift Tjenestefolk
[ NB! Er ikke fundet under Danebrogsm?nd. http://ddd.dda.dk/dannebrog/soeg_dannebrog.html
Der m? v?re flere steder at s?ge, det er n?vnt b?de i skiftet og ved flere FT at Peder Pedersen er Danebrogsmand
er muligvis tilddelt i forbindelse med aftr?den fra posten som sognefoged ]

Samtlige personer i husstanden
Holb?k, Merl?se, T?ll?se, Marup Bye, En gaard, 133, FT-1840, B8604
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: F?dested:
Peder Pedersen 81 Gift Gaard og dambrugsmand
Ane Marie Davidsen 49 Gift Hans kone
Ane Christine Pedersen 7 Ugift Datteren
Peder Jensen 36 Ugift Tjenestefolk
Niels Christiansen 18 Ugift Tjenestefolk
Jens J?rgensen 18 Ugift Tjenestefolk
Anne Kirstine Jacobsen 25 Ugift Tjenestefolk
Hanne J?rgensen 14 Ugift Almisselem

 
Davidsdatter, Ane Marie (I99)
 
259 1.2.4. OLUF HENRIKSEN BLICHFELD, f. 9.5.1618 i Tirstrup, d. 25.1.1638 i Aarhus som skolediscipel. Henriksen [ Blichfeldt ], Oluf (I9620)
 
260 1.2.5. JUST HENRIKSEN BLICHFELD, f. 1621 i Tirstrup, 1631-44 i forsk. tjenester til søs, død som forpagter af Jensgaard, Glud sg., Bjerre hd. 15.8.1667. Ugift. Påbegyndte slægtsbogen. [57]


Selvbiografi gengivet i Arkiv for Genealogi & Heraldik, 171-75 (1911).

 
Christensen [ Blichfeldt ] [ Forpagter af Jensgaard ], Just (I9621)
 
261 1.2.7. APELONE HENRIKSDATTER BLICHFELD, f. ca. 1625 i Tirstrup, d. 11.6.1648 i Højelse præstegd., 23 år. [58] Det er sandsynligt, at hun har været gift med den derværende sgpr., mag. ANDERS THOMSEN, f. ca. 1605 i Toten, Norge, d. 1657 i Højelse.[59] Han fik senere 2 sønner med en hustru, hvis navn ikke kendes. Søn af sgpr. i Toten, senere Oslo, Thomas Laugesen og Martha Olsdatter (Reersen). [60]


[58]. Arkiv for Genealogi & Heraldik, 176 (1911).


[59] . Vello Helk, Dansk-Norske Studierejser 1536-1660, 401 (Odense Univ.forl. 1987).


[60]. C. Gjessing, Jubel-Lærere...2,II, 316f. (Kbh. 1783, repro D.H.H. 1979).


 
Henriksdatter [ Blichfeldt ], Apelone (I9624)
 
262 1.3. OLUF CHRISTENSEN BLICHFELD, f. ca. 1578 [32] i Aarhus, d. 1601/02 i Rostock. Han skal have været ugift; men spørgsmålet er ikke undersøgt nærmere. Magister i Wittenberg 1599. Professor medicinæ v. Rostocks Universitet. [33]


[32] . Imm. 1598 v. Universitetet i Wittenberg. Han skulle da statistisk set være ca. 20 år gl. Dermed er det uheldigvis usikkert, hvem hans mor var.


[33] .Vello Helk, Dansk-Norske Studierejser 1536-1660, 174 (Odense Univ.forl. 1987).


Kilde Flemming Aagaard Winther

 
Christensen [ Blichfeldt ] [ Professor Medicinæ ], Oluf (I8970)
 
263 1.4. OTTO CHRISTENSEN BLICHFELD, f. ca. 1580, havde Kommunitetet 1602 i København,[34] udgav et digt 1609 i Giessen, Tyskland. Rektor i Randers ca. 1611-13,[35] i udlandet som præceptor 1614-15,[33] rektor i Viborg 1617, d. 23. marts 1625 i Viborg.[36] 1 Søn, 1 datter. 1.4.1.-2.

Gift m. ANNA HANSDATTER PALUDAN, f. 1596, d. efter 1625. Datter af dr. med., apoteker i Viborg, Hans/Johan Hansen Paludan (1538-19.11.1615) og (2. hustru) Sidsel/Cecilie Bloch (f. senest ca. 1570).[37] Hans Paludans far indvandrede til Danmark som livlæge hos Chr. III’s dronning Dorothea, jfr. Otto Blichfeld ovenfor.


[33] .Vello Helk, Dansk-Norske Studierejser 1536-1660, 174 (Odense Univ.forl. 1987).


[34] . H.F. Rørdam, Hist. Saml. og Studier III, 352 (Kjøbenhavn 1898).


[35]. H.M. Flemmer, Hist. Efterretn. om Randers lærde Skole, i Indbydelsesskrift ... 1834, 2, 10 (Randers 1834).


[36] . Forsvunden Gravsten i Domkirken: M: Ottoni Christiano Blichfeldio octenni Wiburgensis Ludi Rectori laudatissimo, hoc saxum posuit Anna Joh: filia Paludana Clarissimo Marito, qvi obiit 23. Martii 1625 anno ætatis 45, illa nata 1596, obdormivit Anna ...

Oversat: Magister Otto Christensen Blichfeld i 8 Aar en berømmelig Rektor for Viborg Skole, som døde d. 23. Marts 1625 i sin Alders 45 Aar. Anna Hansdatter Paludan har opstillet denne Sten for sin udmærkede Mand, hun var født 1596 og hensov ...

[37] . Aage Brask, Niels Bloch i Rold..., 25ff. (København 1947). E. Pontoppidan, Marmora Danica II, 207 (Kbh. 1741).


---


Diskusion på DIS


http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,2964,3021


 
Christiansen [ Blichfeldt ][ Rektor i Viborg ], Otto (I6010)
 
264 1.5. TOVE/THOUE CHRISTENSDATTER (BLICHFELD?), antagelig f. i 1580'erne, d. efter 1642. Hun nævnes som fadder (Niels Bundisøns hustru) v. Clemen Rasmussøns dåb 16. nov. 1627 [38]. Desuden kendes hun fra en injuriesag 1642; men det bygger foreløbig på indicier, at hun skulle være datter af Christen Ottesen Blichfeld.

Gift m. købmand og kæmner (1625) i Aarhus NIELS BUNDESEN, f. i (Nielstrup?), d. ca. 1652 (skifte 21.5.1652, der ikke synes bevaret). Borgerskab i Aarhus 11.6.1607, se desuden henv.[39] (1 Søn?), 1 datter. 1.5.1.-2.


[38] . Rasmus P.Thestrups Stambog, udg. H. Søgaard, 58-59 (Univ.forl., Århus 1972).


[39] . Persh. Ts. 2006, 187 & 202.



Kilde: Flemming Aagaard Winther


 
Bundesen [ Købmand og Kræmmer i Aarhus ], Niels (I8973)
 
265 1.5. TOVE/THOUE CHRISTENSDATTER (BLICHFELD?), antagelig f. i 1580'erne, d. efter 1642. Hun nævnes som fadder (Niels Bundisøns hustru) v. Clemen Rasmussøns dåb 16. nov. 1627. Desuden kendes hun fra en injuriesag 1642; men det bygger foreløbig på indicier, at hun skulle være datter af Christen Ottesen Blichfeld.

Gift m. købmand og kæmner (1625) i Aarhus NIELS BUNDESEN, f. i (Nielstrup?), d. ca. 1652 (skifte 21.5.1652, der ikke synes bevaret). Borgerskab i Aarhus 11.6.1607, se desuden henv.39 (1 Søn?), 1 datter. 1.5.1.-2.

 
Christensdatter [ Blichfeldt? ], Tove [ Thoue ] (I8972)
 
266 1.5.1. ANNE NIELSDATTER, d. 1. sept. 1646. Gift m. købmand og kæmner i Aarhus ANDERS THOMSEN, f. i Sønderborg, d. 1672 i Aarhus, hvor han havde taget borgerskab 11.6.1635.[67] 2 Sønner, 1 datter. Anders Thomsen blev 2. gift m. Anne Jensdatter (d. 1671), enke e. Gregers Nielsen (d. 1643), se under 1.8.3.


[67] . Persh. Ts. 2006, 191-92.



Kilde: Flemming Aagaard Winther

 
Nielsdatter [ Blichfeld? ], Anne (I9632)
 
267 1.6. ABEL CHRISTENSDATTER BLICHFELD, antagelig f. i 1580'erne, d. efter ca. 1624, da sønnen fødtes. 1 Søn, 2 døtre kendes. 1.6.1.-3.
Gift omkring 1620 m. sgpr. i Odder HANS LAURITSEN, f. ca. 1595 [40] i Odder, d. efter 1661 sammesteds. Først kapellan i Odder hos faderen, sgpr. Laurits Madsen Nyborg (ca. 1556- ca. 1620), gift med en ukendt hustru.

[40] . Imm. København 1615, Kommunitetet samme år.

ABEL CHRISTENSDATTER [ BLICHFELDT ] blev født ca. 1582 i Århus, Vor Frue som datter
til Christen Ottesen [ Blichfeldt ][ Præst ] og Cecillie Lauritsdatter [ Fogh ],
Hans Lauritsen [ Præst ] giftede sig med Abel Christensdatter [ Blichfeldt ]. De fik to børn:
Christen Hansen [ Blichfeld ] [ Præst ] ca. 1624
Sidsel Hansdatter Blichfeldt 
Christensdatter [ Blichfeldt ], Abel (I7270)
 
268 1.6.2. MAREN HANSDATTER BLICHFELD, gift 4.1.1655 m. ANDERS CHRISTENSEN ACHTON, f. 11.1.1611 i Jordløse, d. 25.5.1677 i Viborg. Sgpr. v. Graabrødre Kirke 1654. 1 Søn, 1 datter. Søn af sgpr. i Jordløse-Haastrup Christen Lauritsen (ca. 1570 - efter 14.2.1637) og 2. hustru Anna Andersdatter. [68]


[68] C. Gjessing, Jubel-Lærere...2,II, 224 (Kbh. 1783, repro D.H.H. 1979).



Kilde: Flemming Aagaard Winther

 
Hansdatter [ Blichfeld ], Maren (I9635)
 
269 1.6.3. SIDSEL HANSDATTER BLICHFELD, gift m. JENS HANSEN TRIGE, f. ca. 1609, d. 1674, sgpr. i Virring-Essenbæk ca. 1635. Søn af sgpr. og provst Hans Jensen Smidstrup (d. 25.3.1666), kaldet 9.8.1601 til Trige-Ølsted sg. - i 58 år i ægteskab m. N.N. [ 69 ]


[69] . G. Treschow, Danske Jubel-Lærere..., 325f. (Kbh. 1753).



Kilde Flemming Aagaard Winther

 
Hansdatter [ Blichfeld ], Sidsel (I9646)
 
270 1.7.1. SIDSEL PEDERSDATTER BLICHFELD, omkring 1625 i Værum, d. 13. aug. 1661 i Aarhus. 8 Børn. Gift omkring 1645 m. rektor v. Aarhus skole 1647, fra 1658 sgpr. i Vejlby, Hads hd., NIELS NIELSEN KROG, f. 31.12.1615 i Berg prgd., Svinesund (v. Halden, Norge). Han blev 2. gift ca. 1667 m. Gjertrud Nielsdatter (Lyngbye), d. 20. juli 1697 i Horsens. Uden børn. - Søn af sgpr. i Berg, provst Niels Christensen Krog og Anna Olesdatter.

Gjertrud Nielsdatter var f. ca. 1617 som datter af sgpr. i Lyngby-Albøge Niels Sørensen Nykirk og 1. hustru Else Nielsdatter Ørsted, (broderdatter af sgpr. v. Aarhus Frue Ole Olsen, se nr.1. ovenfor). Hun havde 1. været gift ca. 1639 m. ridefoged og slotsskriver på Skanderborg Slot, Jacob Jensen Wedel, begr. 16.11.1661 i Hvilsted. 2. Gift 15.12.1661 i Aarhus (Frue) m. borgmester i Aarhus Christen Jensen, begr. 3. dec. 1666 i Aarhus (Frue). Sidstnævntes 1. hustru var enke e. skriver på Aarhusgaard Hans Deuster, d. ca. 1647.


Kilde: Flemming Aagaard Winther ( alle forbindelser i ovennævnte er ikke indskrevet, da det endnu er svært at forstå. ) ( kan måske løses ved at læse om Oluf Olufsen Raadmand i Horsen, som der tilsyneladende er 2 som hedder og som begge er Raadmænd, den første gift med Inger, den anden gift med Karen. )

 
Pedersdatter [ Blichfeldt ], Sidsel [ Cecilie ] (I7420)
 
271 1.7.3. CHRISTEN PEDERSEN BLICHFELD, f. ca. 1631, student fra Aarhus 1651, bacc. København 1654, hører i Aarhus 1660, begr. dér 24.3.1661 (Frue), ugift. (Det beror på Friis-Petersens formodning, at han skulle være søn af Værum-præsten).


Kilde Flemming Aagaard Winther

 
Pedersen [ Blichfeldt ], Christen (I9673)
 
272 1.8. KAREN CHRISTENSDATTER BLICHFELD, f. ca. 1594, begr. 3. jan. 1666 i Aarhus (Frue K.).

1. Gift m. købmand i Aarhus, kæmner (1584), PEDER PEDERSEN SAXE, f. ca. 1550, d. 28. febr. 1621 i Aarhus, begr. i Domk. (Bror til Just P. Saxe, se 1.2.). 1 Datter, 1.8.1.


Han havde 1. været g. m. Maren Terkildsdatter Abildgaard, d. 10. jan. 1614 i Aarhus. Hun var antagelig enten datter af sgpr. v. Aarhus Domk. Terkild Abildgaard [42] (ca. 1498-1564/67) eller af byfoged i Aarhus (nævnt 1565-67), Terkild Pedersen Abildgaard. - I dette ægteskab 2 sønner, 1 datter.

2. Gift ca. 1623 m. købmand og rådmand i Aarhus JENS CLEMENSEN, f. ca. 1585 i Aarhus, begr. 2. april 1655 i Aarhus (Domk.)[ 43]. Søn af rådmand i Aarhus Clemen Jensen (Smagbier) (d. 1626) og 1. hustru Maren Christensdatter (d. 1597)[44]. - 3 Sønner. 1.8.2.-4.


[42] . Persh. Ts. 11,III, 109ff. (1942).


[43] . Aarb. Hist. Samf. Aarh. Stift 36, 107f. (1943), samme 37, 60 (1944).


[44]. Samme 36, 101ff. (1943).


 
Christensdatter [ Blichfeldt ], Karen (I8352)
 
273 1.8.1. N.N. PEDERSDATTER, begr. 14.8.1641 i Aarhus. [76]

[76] . Aarb. Hist. Samf. Aarh. Stift 36, 108 (1943).

 
Pedersdatter [ Saxe ], N.N (I9674)
 
274 1.8.3. CLEMEN JENSEN, d. 1661 i Aarhus. (Skifte 25.5.1662). Borgerskab i Aarhus 13.4.1654. Gift m. METTE GREGERSDATTER, f. 1630/35 i Aarhus, d. efter 1703. 1 Søn.[77] Datter af kæmner og kornmåler i Aarhus Gregers Nielsen (d. 9.4.1643, skifte 20.10.1646) og (rimeligvis) 2. hustru Anne Jensdatter, (begr. 27.8.1671 Aarh. Domk.). (Sidstnævnte 2. gift med Anders Thomsen, se 1.5.1.).

2. Blev Mette Gregersdtr. gift 6.11.1661 i Aarhus (Frue) m. sgpr. Eske Lauritsen Vivild, f. ca. 1631 i Vivild, d. dér 1683. (Epitafium). 1 Søn, 3 døtre. Student Aarhus 1651, kapellan i Vivild 1659.[78] Søn af sgpr. i Vivild Laurits Sørensen Grenovius (ca.1585-ca.1659) og Karen Nielsdatter (Lyngbye) (før 1615 - efter 1640).

3. Blev hun gift m. efterfølgeren i Vivild Mads Lauritsen Bay, f. ca. 1660[79] i Norge, begr. 29.10.1714 i Vivild. Stud. Herlufsholm 1680. Uden børn.



[76] . Aarb. Hist. Samf. Aarh. Stift 36, 108 (1943).


[77] . Samme,109f.


[78] . Samme 28, 95 (1937).


[79] . A. Leth og G.L. Wad, Medd. om Dimitt. fra Herlufsholm, Nr. 343 (Næstved 1875).


 
Jensen [ Saxe ][ Præst ], Clemen (I9676)
 
275 1.Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 168.
2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1934:68).
Fødsel 03 maj 1603 København
Død 10 nov. 1658 Odense Købstad
Begravet Sct. Knuds Kirke, Odense

Notater fik ingen børn i sine ægteskaber, - ses på epitaphium i St. Knuds Kirke, Odense.
Far Jacob Hasebart, f. Skønnet 1568, d. 1607
Mor Kirsten Nielsdatter Paaske, f. ca. 1570, d. 1648
Gift 14 feb. 1591
Familie 1 Knud Lauridsen Seeblad, f. 1589, d. 1640
Familie 2 Peder Pedersen Lerche, f. 1613, Nyborg Købstad , d. 01 jan. 1683, København
Gift aug. 1642
 
Jacobsdatter [ Hasebart ][ Eptph ], Anne (I11708)
 
276 10 Børn Ifølge Wiberg


Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), Anetavle for H.V. Kaalund, side 126-136 .



Fødsel 29 nov. 1625 Sorø Købstad [2]


Død 1659


Begravet 7 nov. 1659 Skt. Nikolaj Kirke, Køge [2]


Far Hieronymus Knoph, f. 1583, d. jul. 1652


Mor Elisabeth Nielsdatter



Familie Jens Sørensen Kaalund, f. 29 nov. 1620, Kalundborg Købstad , d. 10 okt. 1669, Herfølge (Bjæverskov H., Præstø)


Gift ca. 1647


Børn


> 1. Christopher Jensen Kaalund, f. 1654 , d. 1696, Torkilstrup (Falsters Nørre H., Maribo)


> 2. Jens Jensen Kaalund, f. Skønnet 1660, d. 1721





 
Hieronymusdatter [ Knoph ][ af Alsted ], Cathrine (I11758)
 
277 10. 17/1 1755 [p. Cap.* 18/7 49, o. 12/9] Jens Mathias Christensen Winther, f. p. Ruballegd. 20; F. C. W., Propr., siden Bedemand i Aalbg.; M. Else Marie Jensdtr. Hosbond af Gunderup-N.; St. Aalbg. 41; C. 14/5 48, n.; Pr., inds. 20/6 64; ~ 15/12 52 F. D. Else Cathrine Bloch, E. e. R. A. S. Ballow i Klim-T.-V., f. Kollerup 28, † 19/4 08; 4 B.; see Rudolph A. W. i Durup-S.; [† 16/4 1765].

Winther, F. Aa.: Knivsmedens datter. Slægten nr. 44, 2011, s. 63-71.
---
Kilde: Knivsmedens Datter . en vanskelig ane af Flemming Aagard Winther.
Jens Mathias Winther, f. 1720 på Ruballegaard i Hoversogn * død 13 April 1765 i Haverslev Præstegaard. sognepræst for Haverslev - Bejstrup sogne, Øster Han herred1755 - 65. Gift 15 december 1752 i Haverslev med Enken Else Cathrine Jensdatter Bloch, født 3. September 1728 i Kollerup ** ,død 19 April 1808 i Durup, hvor hendes grav endnu findes. ***.
En af deres tre Sønner, Christen Winther ( 1754 - 1798 ), grundlagde 1787 den tobaksfabrik i Aalborg, Hvis firmanavn C. W. Obel [ Christen Winther Obel ], Stadig peger tilbage på denne Winther slægt. ****

* Aalborg, Bispearkivs vitaprotokol 1749
** Thisted, Vester Han, Kollerup, 1712 - 1771
Fadderne: Hr. Poul Basballe i Aggersborg, Seigr. Niels JEnsen i Nør= Torupgaard, Mad: Karen Lauritsdtr, Sal:
Jacob Balzersøns, Sophie Nielsdtr. Jørgen Jensen i Heegrd,. Berthe Jacob Bloches paa Aagaard
*** Skifte 20. maj 1808. ( C17C-3, L. A. Viborg )
**** J. Jeppesen Jensen, Slægten Obel, ( Aalborg 1976, 26f )
---
Skifte efter Jens Mathias [Christensen] Vinter
33 Jens Mathias [Christensen] Vinter, præst i Haverslev og Bejstrup. 13.4.1765, fol.276B, 282B.
E: Else Cathrine [Jensdatter] Bloch.
Bevilling til uskiftet bo af 30.7.1762.
Afdøde døde 13.4.1765.
---
f. 1720 på Ruballegård [ Hover sogn ]  
Christensen [ Winther ][ 402-10 Præst ], Jens Mathias (I9)
 
278 10. 21/4 1691 [Herlufmagle-T. 28/5 76] Mag. Ludvig Henriksen Pontoppidan af Veile-H., f. 7/5 48; St. Roesk. 67; Rtr. Kallundbg. 11/5 73; Mag. 75; Pr. i Tybjerg H; Cons.-Ass. 91.; 1 ~ 77 Barbara Hansdtr. Bacher af Nestved St. Pet. K., E. e. Mag. J. N. Spend i Herlufmagle-T., og † 89; 2 S., 5 D.; 2 ~ 22/4 91 Else Sophie Christensdtr. Spend af Vordingbg.-K., f. 6/10 72, † 14/4 07; 3 S., 1 D.; see H. Toxverd, r. Cap. Aarh. Frue K.; Henrik L. P. i Fred. Mich. K.-E.; Erik L. P. Hofp.; Christian L. P. her; J. J. Hatting i Hatting; (V. J. Bonifacius i Fred. Mich. K.-E.; F. C. Friis i Hjarup-V.; L. C. Wegerslev i Hagenbjerg); [† 27/9 1706; fik ved Rescr. 22/4 93 Indtægten af og jus vocandi (= Kaldsret) til Løsning-K.; W. 2/212; N. 465; Eptph. i Herlufmagle K.; Gravflis og Kisteplade i Aarh. Dk.].

KUM I, s. 341 (»Ludovicus Henrici Pontoppidanus«); DanKir bd. 6, s. 630 (Herlufmagle kirke); bd. 16, s. 832-33, 928 (se nedenfor).
https://wiberg-net.dk/21-23-AarhusDk.htm#LudvigPontoppidan
- - -
(161) 17/9 1691
** blev forkyndt Christen Jensen Spend studiosus hans udgivne afkald til hans far magister Ludvig Pontoppidan, sognepræst her til domkirken, for hans fædrene og mødrene arveparter, samt efter hans bror Niels Spend, dateret Kalundborg 20/6 1691.
[Århus Byfoged Tingbøger 1636-1702]
- - -
Slægten Pontoppidan (m. tillæg om Aagaard, Hofman Bang og Møller), E. P. Pontoppidan, (CHR. PONTOPPIDANS BOGTRYKKERI (1904)), side 4.
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), oversigtstavle 64.

Fødsel 7 maj 1648 Vejle Købstad
Død 27 sep. 1706 Aarhus Købstad
Notater Dr., theol., Præst i Herlufmagle ved Næstved, senere Præst i Aarhus og Stiftsprovst.

Far Henrik Eriksen Pontoppidan, f. 12 mar. 1608, d. 14 mar. 1659, Vejle Købstad
Mor Anna Lauritzdatter Krabbe, f. 1619, d. 1671
Gift 21 jun. 1640

Familie 1 Barbara Bacher, f. 1646, d. 1689
Gift 1677

Familie 2 Else Sophie Spend, f. 1673, d. 1707
Gift 1691
Børn
1. Christian Ludvigsen Pontoppidan, f. 16 jul. 1696, d. 16 aug. 1765
2. Erik Ludvigsen Pontoppidan, f. 24 aug. 1698, Aarhus Købstad , d. 20 dec. 1764, København (Copenhagen) 
Henriksen Pontoppidan [ Præst i Århus dk][21-10], 9 Ludvig (I1339)
 
279 10. c. 1626 [Karlebo, E. f. B. 30/5 21] Mag. Morten Marcussen; maaskee St. 18; Rtr. ved den lille Skole i Hillerød 19; 2 r. Cap. her 20; Mag. Kbh. 1/5 27; ~ F. E. i Karlebo: Karen . . . , b. 1/12 71; [b. 10/5 1640].

KUM I, s. 33, 85 (»Martin. Marcius Heffring.«); PT 1:1 (1880), s. 203; 1:3 (1882), s. 262; 8:6 (1927) s. 187.
https://wiberg-net.dk/638-40-Kbh-Nic.htm#K1-JacobGlud 
Marcussen [ Kapellan st. Nicolai Kirke][639-10], Morten (I3831)
 
280 10. o. 16/3 1640. Hans Hansen Mule af Stokkemarke, f. c. 14; St. Od. 36; ~ F. E., † 64; 7 B.; see Hans H. M. i Landet-Aa.-R.; O. A. Smidt i Arninge; Etm.; [† p. Kbhs. Studiegaard 4/10 1681; Man skar i den bedrøvelige svenske Feide endog Snørlivet op paa hans Kone, for at faae de da brugelige Sølvmaller og Sølvkjæder deri].

KUM I, s. 132 (»Iohannes Iohannis f. Mulenius«); KS 3:5 (1884-86), s. 131 (»Johannes Johannis Mulenius«, 26 år gl.); Danske Kancelli: Ansøgning om kapellan 1680.
https://wiberg-net.dk/188-Dannemare-T.htm#JacobPontoppidan 
Hansen Mule [Præst i Dannemarre][188-10], 9 Hans (I4641)
 
281 10. o. 1648, tillige succederende Rtr. [Rtr. i Horsens 39] Mag. Anders Nielsen Regel, fmtl. af Arninge, f. p. Loll. 15; Elev i Nakskov Latinskole 28; St. Lund 35; Mag. Kbh. 26/5 47; 1 ~ M. F. D.; 1 S.; 2 ~ Margrethe Mogensdtr. Schov, † 13/8 61; (Sstr. t. Maren M. S. ~ J. Madsen i Søby-S.-H. og t. N. A. Holms hustru i Aalbg. Frue K.); F. M. Mogensen S., Bgmstr. og Kbmd. i Randers; M. Mette Akselsdtr. Aand; 1 S., 1 D.; see Mogens A. R. i Borup-K.; Etm.; [† 23/12 1661; Lgst. og Gravflis i Aarh. Dk.].

KUM I, s. 130, 204 (»Andreas Nicol. Regelius Lolland«, »Andreas Regelius, rector sch. Hottersnensis«); Perlestikker s. 197; E. Brejls skifteuddr.: Viborg byfoged nr. 277; Gejstl. sk. i Århus amt, Hasle hrd. nr. 66; PT 1: 4 (1883) s. 65 (magistre); 1990 s. 71; DanKir bd. 16, s. 828, 833, 902 (Århus Domk.).
[ https://www.wiberg-net.dk/4-Aaby-H.htm ]
- - -
Privatarkiver
Pr sp 1823
Anders Nielsen Regel, konrektor i Århus, død 1661.


66 Anders Nielsen Regel, konrektor i Århus Domskole [og præst i Åby, Skejby og Lisberg] og hustru Margrethe Mogensdatter [Skov]. 30.12.1661.
B:
1) Niels Regel
2) Mogens Regel
3) Karen Regel.
FM:
1 Rasmus Nielsen Maarslet
2 Clemen Nielsen i Søften
3 Mogens Mogensen Skov.
Desuden nævnes følgende, som hver tager et barn til sig:
1 børnenes mors mormor Maren Olufsdatter, enke efter Niels Ibsen
2 børnenes mors moster Sidsel Nielsdatter, nu g.m. Peder Sørensen, rådmand.
3 Peder Jacobsen [Kane], præst i Fausing og Auning.
[ https://www.brejl.dk/arhusgejst.html ]
 
Nielsen Regel [Præst i Aaby, Hasle, Skeiby ][4-10], 9 Anders (I2491)
 
282 11 Børn Hansdatter [ Lüxdorph ], Cathrine (I11936)
 
283 11 dec 1796 Infirmeret Daab, da det blev baaren af Gdmd i Gudmanstrup Mads Hansesens datter Maren, Fadderne vare Peter Jørgensen, Jens Hansen og Niels Rasmusssen, alle Gdmd i Svinninge Pedersen, Jørgen (I855)
 
284 11. 1640 [2 r. Cap.*, o. 15/5 1635] Jacob Sørensen Glud af Glud-H., f. 06; St. Leiden 24; St. i Kbh. fra Roesk. Sk. 29; ~ F. E. som 2 r. Cap.*: Karen (Catharina) Christensdtr., f. c. 88, † 7/4 1648 (el. 49); u. B.; [† 22/10 1644; gav 37 Prædikestol til Glud K. og med sin Hustru, Altersølv til Hjarnø K. 1642; Eptph.; Lgst.].

KUM I, s. 96 (»Iacobus Severini Gludius Cimber«); Helk I, s. 222; KS 3:3 (1881-82), s. 341; PT 8:6 (1927), s. 192; 1986, s. 41-44 (V. Helk: Om Jacob Sørensen Bødker og Jacob Sørensen Glud); Kopskatten 1645, opsl. 10 (enken); DanKir bd. 1-1, s. 558, 571 (se nedenfor), bd. 17, s. 1494, 1504-07 (Glud kirke), 1534 (Hjarnø kirke).
https://wiberg-net.dk/638-40-Kbh-Nic.htm#K1-JacobGlud 
Sørensen Glud [ Kapellan i St. Nicolai Kirke][639-11], Jacob (I3829)
 
285 11. 1641 el. 42. [Raarup c. 31] Mag. Christen Nielsen Friis, f. Aarh. c. 04; (Halvbdr. t. Anne N. C. ~ J. N. Nielstrup i Aarslev-H.); F. N. Chistensen F., Rdmd.; M. . . . ; St. Aarh. 22, Bacc. 24; Rtr. Hors. 30-31; Mag. Kbh. 47; Pr. Ning Hrd. (45), 30/12 47; Cannik; ~ Karen (Cathrine) Clemensdtr., f. c. 10, † 85; 11 B.; see A. Bentzen i Tyrsted-U.; J. Anchersen til Aarh. Dk.; Etm.; Christen C. F. i Boddum-Y.-H.; Niels C. F. i Skorup-T.; Knud C. F. i Nordby p. S.; Ole C. F. i Hundslund; Jens C. F. i Feldballe-N.; [b. 25/9 1664; „Pietate, candore et gravitate commendabilis“; Eptph.; Begravelse i K.].

KUM I, s. 55, 67, 203 (»Christianus Nicolaj Fris Arhusiensis«); P-Aarh. f. 3b, opsl. 5; f. 32a, opsl. 33; SerRect s. 17; E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Århus amt, Samsø og Tunø nr. 1; FAaW, s. 13; DanKir bd. 16, s. 1120, 1253 (se nedenfor).

- - -
Wiberg Almidelig Dansk Præstehistorie nr. 24 Side 48 Århus Frue Kirke

nr. 11. 1641 el. 42 [ Raarup c. 1630 ] M. [ Magister ] Christen Nielsen Friis, f. Aarh. [ Århus ] .; F.. N. C. F. Rdmd. [ Faderen. Niels Christensen Friis Raadmand ] [ Århus?] ,; M, Karen Knudsdatter.; St. Aarh, 1622; Rtr. Horsens. c 1630; M. 1647; Pr. Cannik; ~[gift ] Karen el. Cathrine Clemensdatter.; 11 B.; see A. Bentsen i Tyrsted= U.; J. Andersen til Aarh,= Dk.; Ctm.; Christen C. F. i Boddum= B=H.; Niels C. F. i Skorup= T.; Knud C. F. i Nordby p. S.; Ole C. F. i Hundslund; Jens C. F. i Feldballe= N.; Rasmus F. i Aarslev= T., [ død 3 / 10 1664 ] 

Nielsen [ Friis ][ Præst i Århus, Vor Frue][24-11], 9 Christen (I7210)
 
286 11. Jan. 1744. Gift 1726 med Pernille Kirstine Green (f. 1706), en Præstedatter fra Tind.

 
Green, Pernille Kirstine (I11974)
 
287 11. k. 10/11 1622 [Kbh. Frue K. 2 r. Cap. 5/7 15, o. 19/7] Mag. Valentin Christensen Køler, f. Malmø 18/12 87; St. Malmø 12, Bacc. 14; Mag. Kbh. 20/5 17; St. i Wittenberg 20; Pr. (41); see E. E. Pontoppidan i Kjøge-Ø.-L.; [† paa sin Gaard Hervigsholm 4/7 1649; fik 1620 som Cap. ved Frue K. Tilladelse til, at reise udenlands og lade Embedet bestyre af en Subminister; gav 200 Rd. til Fattige og til Skolen; W. 1/534; N. 328; Lgst.].

KUM I, s. 4, 16 (»Valentin. Christian. Malmog.«); KS 4:3 (1893-95) s. 193 (provst 1641); PT 8:6 (1927), s. 183, 186; 1:3 (1882), s. 138; DanKir bd. 4, s. 3229 (se nedenfor); Kopskatten 1645, opsl. 92 (ugift el. enkemand).
https://wiberg-net.dk/572-74-Kalundborg.htm#ValentinKoeler 
Christensen Køler [Præst i Kalundborg][572-11], Valentin (I4674)
 
288 12. 1665 [Slotsp. p. Antvorskov, o. 29/8 49] Mag. Erik Eriksen Pontoppidan, f. Bjergegd., S. Broby S., 21/1 16; (Bdr. t. Henrik E. P. i Veile-H., t. Laurits E. P. i Utterslev, t. Jacob E. P. i Dannemarre-T., t. Knud E. P. i Halsted-A. og t. Karen E. P. ~ O. Lauritsen i Marslev-B.); F. E. Knudsen, Forv. hos Rigsraad Chr. Holck; M. Anna Lauritsdtr. af Espe-V.; St. Od. 35; Mag. 43; Pr. . . . ; ~ 53 Cathrine Valentine el. Valentinsdtr. Køler af Kallundborg; 1 S.; 2 ~ Dr. og Prof. Jens Jensen Bircherod af Birkerød; [Biskop over Trondhjem Stift 10/1 1673, o. 18/6; Dr. th. bullatus 75; † 12/7 el. 12/6 78. „Alvorlig og omhyggelig. Efterlod som Biskop en stor Længsel, der vedvarede hos Børn og Børnebørn i mange Aar. Der fortælles, at han tog Billeder og Æbler med til Børnene paa sine Visitatser.“ „From, sagtmodig og stille; vilde gjerne hjelpe og tjene Alle, og sin Geistlighed meget god og beforderlig; blev derfor af Alle beklaget og begrædt“ (Melchior Augustinussens Huuscancellie; see Daae: Trondhj. Stiftshist.). Laa 55 i Proces med sin Hustrues Formyndere, to Borgere i Kallundborg om hendes rede Penge; W. 2/203; N. 464].

KUM I, s. 126 (»Ericus Erici Pontopidanus«); KS 6:2 (1936-38), s. 223.
https://wiberg-net.dk/664-67-Koege.htm#ErikPontoppidan
- - -
Biskop over Trondhjems Stift, Dr. theol.
Pontoppidan, Erik Eriksen, 1616—78, Biskop, sproglig Forfatter.
F. 21. Jan. 1616 paa Bjergegaard, Sønder Broby Sogn, d. 12. Juni
1678 i Trondhjem, begr. sst. Forældre: Forvalter paa Brobyværk
Erik Knudsen (1568—1631) og Anne Lauridsdatter (1579—1670).

Gift 1653 med Karen Køler (gift 2° 1681 med Professor Jens Jensen
Bircherod, s. d.), D. af Provst, Mag. Valentin K. (1587—1649).

Ligesom fire Brødre blev E. P. sat til Bogen; han kom i Odense
Skole, derfra 1633 i Byens Gymnasium og 1635 til Universitetet.

Allerede i Gymnasiet havde han skrevet et latinsk Bryllupsdigt, og
hans Dygtighed baade i Teologien og Sprog vakte tidligt Opmærksomhed,
ikke mindst hos Professor Jesper Brochmand, i hvis Hus
han en Tid boede. Baade som Student og efter Attestats (1638)
var han Informator for unge Adelsmænd. 1641 rejste han med

Understøttelse af Kongen og Ellen Marsvin til Holland og Frankrig,
blev s. A. immatrikuleret i Franeker, kom tilbage 1643 og
tog Magistergraden. Et Tilbud om at blive Professor i Poesi afslog

Pontoppidan, Erik. 457
han, fordi det var forbundet med Stillingen som Provst for Kommunitetet,
og han levede nu nogle Aar i Hovedstaden uden Embede.

1649 blev han Slotspræst paa Antvorskov og Hospitalspræst i Slagelse,
1665 Præst i Køge og Provst over Ramsø Herred, og|i673
paa indtrængende Opfordring fra Kongens Side Biskop i Trondhjem.
1675 fik han af Kongen tildelt den teologiske Doktorgrad.
Som Teolog indtager P. en ejendommelig Mellemstilling mellem
sin Samtids Ortodoksi og den senere Pietisme, idet han ligesom
denne med Forkærlighed dvæler ved Jesu Blod som Sonofferet og
Renselsesmidlet for Synden, hvad der ogsaa fremgaar af Titlerne
paa hans opbyggelige Skrifter, »Gudelige oc gaffnlige Betænkninger
ofver Vor Frelsers Jesu Christi hellige oc Højværdige Bloed-Daab«

(Fasteprædikener, 1653) og »Teratologia ceu Appendix. Det er
Kort oc enfoldig Forklaring over de Tegen, som skede i oc efter vor
Frelsers Jesu Christi Lidelse« (Fasteprædikener 1652, udg. 1653).
Ogsaa som Salmedigter dvæler han i sin første Salmesamling, »Vor
høj-plagede Frelsers Jesu Christi Bloed-Daab« (1653) ved dette Emne,
medens den senere, »Sjælens Opløftelse til Herren« (1671) mindre
er præget deraf. Hans bedste Salmer har en tiltalende Jævnhed i
Tonen, men er ikke fremragende. Det samme gælder hans Hyldestdigt
til Christian V. (1670), som Peder Syv optog i sin Visebog
(IV, 50).

Som Biskop var E. P. en flittig Visitator trods sin svage Helbred.
Han lagde særlig Vægt paa Undervisningen og havde smaa Opmuntringsgaver
med til Skolebørnene. Ogsaa Lapperne tog han
sig særlig af og fik Luthers Katekismus oversat paa Lappisk inden
sin Død. Baade af Stiftets Præster, som han gerne vilde hjælpe i
alle Henseender, og af den øvrige Befolkning var han ualmindeligt
afholdt.
I sine yngre Dage havde E. P. flittigt syslet med latinsk Poesi
og bl. a. udgivet et Bind latinske Elegier over bibelske Emner,
»Bucolica sacra« (1643), ogsaa en enkelt Gang skrevet et Digt paa
Græsk. Denne Digtning skaffede ham Titel af »Poeta laureatus«,
men den er, ligesom det Skuespil om »Tobiæ Gifftefær« (1635),
han bearbejdede efter Latin, nu glemt. Derimod mindes han
endnu som den, der tidligst begyndte et virkeligt Studium af
Modersmaalet. Hans »Grammatica Danica«, et grundigt Værk paa
næsten 600 Sider, udkom ganske vist først 1668 (optrykt i Henr.
Bertelsen: Danske Grammatikere, II, 1917), men synes i Hovedsagen
at have været færdig udarbejdet, før han blev Præst, selv om
han i den mellemliggende Tid stadig har gjort Tilføjelser og
Ændringer, endogsaa saa sent, at en Del vigtige Forbedringer først
458 Pontoppidan, Erik.
er kommet med i et Tillæg. Det er et grundigt Arbejde, som giver
mange for os værdifulde Oplysninger, og man ser, at han som de
andre samtidige er stærkt paavirket af Jakob Madsen Aarhus,
senere vist ogsaa af Peder Syv, som jo efter Forflyttelsen til Køge
var hans Naboprovst. Herom har vi et andet Vidnesbyrd i det
Haandskrift (Thott 1505, 40), som indeholder et Ungdomsarbejde,
»Phosphorus Philologicus« om Sprogfejl i Dansk. Det er til Dels
indarbejdet i Grammatikken, men hans Søn har dog tænkt at udgive
det og faaet det forsynet med Rasmus Bartholins Approbatur.
Herefter kommer imidlertid i Haandskriftet forskellige Ting fra
senere Aar, deriblandt sammenlignende Ordlister mellem Dansk
og dels Islandsk, dels gammelt Tysk, som vidner om videregaaende
Studier, sagtens foranledigede af Peder Syvs »Betænkninger«. Ligeledes
findes en lappisk Ordliste og et Udkast til en dansk etymologisk
Ordbog. Studiet af Modersmaalet synes saaledes at have
optaget ham til det sidste. Et andet stort Ungdomsværk (ogsaa
med senere Tilføjelser) er hans danske Rimordbog »Vocabularium
Danico-Rhythmicum«, som næsten helt er bevaret (GI. kgl. Saml.,
3605, 8°), et vældigt Flidsværk, som skulde vente flere Hundrede
Aar paa sin Afløser. — Maleri af Abr. Wuchters (Fr.borg), reproduceret
i Træsnit af L. B. Hansen 1891. Maleri af H. Dittmers,
stukket 1673 af Alb. Haelwegh. Maleri som gammel i dansk
Privateje. Maleri i Trondhjems Domkirke. — E. P.s eneste Søn,
Valentin, blev adlet under Navnet Liliencrantz, men døde barnløs.

H. F. Rørdam i Kirkehist. Saml., 4. Rk., II, 1891—93, S. 231—62. J. V.
Kvam: Den norske Kirkes Biskoper, 1909. J. Brøndum-Nielsen: Sproglig
Forfatterbestemmelse, 1914, S. i42f. J. Paludan: Renaissancebevægelsen i Danmarks
Literatur, 1887, passim. Danske Grammatikere, udg. af H. Bertelsen,
VI, 1929, S. 35-62. Marius Kristensen (Vilh.Bang). 
Pontoppidan, 9 Erik Eriksen (I1401)
 
289 1215,05. PALLESDATTER, Ellen, F.D., født ca. 1611 i Tversted, 1. gift 6.2.1631, (3 S., 1 D.), 2. gift l7.12.1637 m. Etm., se nedenfor.Se C. Klitgaard, loc. cit., 23 & 320f.

Se Præstehustruer af Flemming Aagaard Winther side 400 samt
Wiberg https://www.wiberg-net.dk/1215-16-Tversted.htm
 
Pallesdatter, 9 Ellen (I1617)
 
290 1252 biskop i Roskilde, var tilhænger af sin oprørske "morbroder" ærkebisp Jakob Erlandsen og måtte derfor 1259 forlade sit stift, som han først 1274 efter et langvarigt ophold i udlandet genvandt, efter at have forliget sig med kongen.


Antages ifølge ubekræftede teorier at være stamfader til de fynske Bang-slægter, men har ingen kendte efterkommere.

 
Bang, Peder (I4822)
 
291 1282 Kannik i Carmin, 1288 Provst i Pasewalk, levede 1297 von Everstein, Bernhard greve (I3267)
 
292 137 Johanne Marie [Poulsdatter] Glud i Rårup. 15.7.1800, side 303, 325.

Enke efter Christian Carl [Hansen] Plesner, præst i Rårup, [skifte 28.3.1778 lbnr.93]. A:


0) [forældre Poul Nielsen Glud, præst i Glud og Hjarnø og hustru Marie Margrethe Dreyer]


3) søster Karen Elisabeth [Poulsdatter] Glud g.m. [Nikolaj Nielsen] Langballe i Sneptrup, præst i Ovsted og Tåning, [skifte Voer herred gejstlig 22.3.1790 lbnr.63]. B:


a Poul Glud Langballe i Vejle


[ Bjerre herred, Gejstlig skifteprotokol, 1778-1817, C 35A-4 ]

 
Nicolaisen [ Glud Langballe ], Poul (I11918)
 
293 14 børn
Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie Nr. 728. Side 304 Hjørring, Ø. Han Herred, Lerup ( Vor Frue Kirke ) og Tranum.
Nr. 12. 22 / 11 1741, o. 9 / 2 1742, Jacob Pedersen Deichmann af Aardestrup=B=G., f. 9 / 11 1710: ST. Pr. 1728; C. 9 / 19 1731, n; ~[ gift ] 31 / 7 1744 Anna Sophie Henriksdtr. Kieldsen, f. 3 / 6 1728; † 27 / 4 1796; F. H. K. [ Henrich Kieldsen ] til Ormholt; 8 S., 6 D. see Knud S. D. i Torslev=L.; Laurits B. D. i Boddum=Z.; Hans J. D. i Tornby=B.; T. T. Kjærsgaard i Mosbjerg.; Hans R. D. i Hundborg= J.; ] † 20 / 5 1771 ].
 
Pedersen [ Deichmann ][ Præst ], Jacob (I5326)
 
294 14 børn hvoraf 4 dør unge. Familie: Jens Brask / Cecilie Cathrine Hostrup (F2395)
 
295 14 Ellen Henriksdatter Krabbe Pontoppidan [i Horsens]. 17.7.1724, fol.106, 159.
Enke efter Jørgen Jørgensen [Hatting], præst i Hatting, [skifte 12.7.1710 lbnr.5]. B:
1) Jørgen Jørgensen Hatting, præst i Hatting
2) Henrik Jørgensen Hatting, præst i Karise og Alslev på Sjælland
3) Anne Jørgensdatter Hatting g.m. Albert [Villadsen] Grove, præst i Staby
4) Anne Marie Jørgensdatter Hatting g.m. Jens [Sørensen] Skjold i Horsens
5) Sara Kirstine Jørgensdatter Hatting g.m. Jesper [Jacobsen] Norup, præst i Horsens
6) Inger Marie Jørgensdatter Hatting, [skifte 13.12.1715 lbnr.10] g.m. Peder [Hansen] Billeschou, præst i Engum. 2B:
a Sofie Christence Billeschou
b Jørgen Pedersen Billeschou.
[Hatting herred, Gejstlig skifteprotokol, 1681-1776, C 35B-2]
[https://www.brejl.dk/vejlegejst.html] 
Henriksdatter Krabbe Pontoppidan, Ellen (I4270)
 
296 14 Registrering i Lyngå præstegård. 9.2.1759, fol.101B.

Registrering og vurdering og auktion af indbo i Lyngå præstegård tilhørende afdøde Inge Madsdatter Lyngaa, enke efter Jørgen Hjersing, præst i Lyngå og Skjød, [skifte 17.9.1754 lbnr.11].


Afdøde døde i Viborg 26.1.1759, skifte Nørlyng herred gejstlig 26.1.1759 lbnr.149.


[ Sabro Herred, Gejstlig skifteprotokol, 1712-1805, C 29D-7 ]



Skifte efter Inger


149 Inger Madsdatter Lyngaa i Viborg. 26.1.1759, fol.319B, 337, 397, 418.


Enke efter Jørgen [Nielsen] Hjersing, præst i Lyngå og Skjød, [skifte Sabro herred gejstlig 17.9.1754 lbnr.11]. B:


1) Nille Hjersing i Granslev, enke efter Christen Jensen Høst, præst i Vitten, Haldum og Hadsten, [skifte Sabro herred gejstlig 3.7.1752 lbnr.10], nu g.m. Gotfred Manniche, løjtnant i Hammel på grevskabet Frijsenborg. Hun døde 1.11.1759. Af børn nævnes B:

a Jens Høst, cand. theol.


b Jørgen Høst, cand. theol.


2) Anne Margrethe Hjersing g.m. Peder Ebbesen Gimlinge, præst i Lyngå og Skjød


3) Ellen Cathrine Hjersing, [skifte 21.8.1750 lbnr.118], var g.m. Christian [Albert Olufsen] Sadolin, præst i Viborg Sortebrødre. 13B:


a Oluf Sadolin, døbt 16.10.1732, præst i Højbjerg og Elsborg


b Jørgen Sadolin, døbt 30.1.1735, student på Sjælland


c Albert Sadolin, døbt 7.1.1735


d Margrethe Sadolin, døbt 4.6.1738, g.m. Jacob [Utzen Clausen] Hornemann, kapellan i Viborg søndre sogn


e Dorthe Sadolin, døbt 11.9.1739. Ved afkald 1.5.1762 g.m. [Hans Severin] Ravn, [landstingsprokurator] i Viborg, [søn af Christian Hansen Rafn, præst i Volstrup og Hørby]


f Christian Sadolin, døbt 5.1.1741, i København


g Hans Henrik Sadolin, døbt 21.2.1742, i Højbjerg


h Nille Margrethe Sadolin, døbt 24.3.1745


i Ellen Cathrine Sadolin, døbt 29.4.1746


j Immanuel Sadolin, døbt 6.10.1747, i Tørring skole


k Kirstine Marie Sadolin, døbt 24.1.1749


l Anne Sofie Sadolin, døbt 24.1.1749


m Johannes Andreas Sadolin, døbt 2.8.1750.


FM: farbror Knud Henrik [Olufsen] Sadolin, præst i Haderup


Desuden nævnes afdødes søsterdatter Elisabeth Dorthe Bryssel g.m. Christian Ernst Pedersen, smedesvend på Holmen i København.


Registrering og auktion af en del af afdødes indbo i Lyngå præstegård. Sabro herred gejstlig 9.2.1759 lbnr.14


Afdøde døde 26.1.1759.


[ Nørlyng herred, Gejstlig skifteprotokol, 1732-1767, C 21B-3 ]

 
Madsdatter [ Lyngaa ], Inger (I10979)
 
297 1475 sognepræst i Ejsing, fik 1. marts 1498 som klerk af Ribe stift 1498 dispensation til at forlene to ellers uforenlige embeder, og ikke lade sig præstevie, når han blot inden to år blev subdiakon og ikke residerende ved embederne, fik 20. april 1499 sognekirken i Alslev (Ribe stift) Juel, Laurids Eriksen (I4636)
 
298 1477 og 1481 Høvedsmand paa Alborghus, skjødede 1488 en Gaard i Bendstrup m.m. til Mariager Kloster, tilbyttede sig 1492 en Gaard i Bendstrup (Sønderhald H.) af Øm Kloster, fik 1495 af Øm Kloster Skjøde paa en Gaard i Bendstrup Lunov, Las (I2601)
 
299 1496 Høvedsmand paa Gurre Baad (af Halland), Thorben Arvidsen (I4443)
 
300 1498 (23 Maj) immatr. ved Kbhvns. Univ., da Kannik i Roskilde, fik 1500 af Broderen Erik overladt Børglum Provsti, i hvilken Anledning sidstnævnte 21 Marts tilskrev Mourids Nelsson Gyldenstierne om at støtte Broderen, da denne var fremmed paa Egnen. Walkendorff, Anders (I3921)
 

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 198» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Opdateres af Carsten Lasak Pedersen. | EU-persondataforordningen.