Wiberg nr.17 Side 35 Aarhus, Vrads, Aale og Tørring

Nr. 6.26 / 1721. o. 28 /7 s.A. Hans Hans Cramer, f. Drengsted, Døstrup S. 1692: St. i Kiel 1712: C. Kbh. 1714; Pr. 1738; ~gift 11 / 8 1722 F. Stdre [ formandens Steddatter ] Ane Margrethe Christensdtr. Thott ( Stauning ). f. c. 00 ( 1700 ). død 7/7 1736;

7 S., 4 D.; see A.C.winding i Storring= C.=E.; J. H. Kampmann

i Ø. Birk=B.; Niels H. C. i Allerup=D.; Hans C, H, C, i Lundum=H.,

[død 24/4 1766; [ Munter, veltalende, god indsigt ]

Wiberg nr.748 side 332 Aarhus, Voer , Lundum og Hansted

Nr. 9 14 7 12 1759**, o 1/1 1760, Hans Christian Hansen Cramer af

Aale=H, f, 11/2 1727 el. 28; St. Hors. 1747; C. 28/10 1752, 1~gift 16 / 8 1765

F.D. [ Formandens Datter ] Maren Andersdtr. Krag, d. 27/10 1739. død 17 / 5 1766; 1S.;

[død 6/1 1773 ]

Wiberg, nr 246 Farum og fra 7/2 1697 Værløse Side 344

NR.12. 27/10 1779 **, 0. 29710, Henrik Kampmann af Ø. Birk =H.,

f. 6/5 1759; St. Hors- 1768: C. 27/5 1773; O.; [ Død 44/ 1828; Salmedigter;

W, 37225; K. 177; E.2712 og C. 2/12 ].

Wiberg, nr 276 , Frederikcia sognepræster til Trinitatis og Veilby

Anm. Trin.K., først bygget af Bindingsværk, blev 1689 opført af Grundmur.

Veilby var tidligere Annex til Ullerup Sogn, Hvis Kirke blev nedbrudt

ved Fredericias Anlæggelse.

Nr. 6. 4 / 8 1786 [ Brande 29 / 1 1763 ] Dr. Th. Niels Christian Clausson,

f. Christiania 28 / 3 1724; f. Claus C., Kbmd.; St. Christiania 1743; C. 15 / 7 1751, n.; p.

Cap. Øster Moland og Tromø, Christiansands St. ,...;

Fp. 1769 el. 1762; Dr. th. 1790;  ~gift Martha Stub; mindst 1 S., 1 D.;

see Claus C. i Smidstrup=S.; [ død i Christania 23 / 6 1794; fik 1771 en guldmedalje

og en do [ medalje ] af Søv ag General = Landvæsenvollegiet;

W. 3 / 152; N. 123 ].

---

Skifte efter Niels Christian Claussomn [ Datoen ligger før dødsdatoen ifgl. Wiberg ]

79 Niels Christian Clausen, præst i Fredericia Trinitatis. [23.6.]1794, fol.3.
E: Martha Stub.
Bevilling til uskiftet bo af 23.5.1794.

Elbo herred
 Gejstlig skifteprotokol
 1794-1813
 C 37E-2

---

Wiberg, Nr 556 Side 24 Hjørriing, Børglum, Jerslev og til 25 / 11 1859 Brønderslev Vester, Nu Hellum

nr. 6. c. 1644 [ P. Cap. Broust=S. 1634, senere vi Sp. ss. [ Samme sted ]
Laurits Jensen Bjørn * ( Ursin ) af Sæby; 1 ~gift F. E. [ formandens Enke ] ( levede 1654 ); 1 S.;
2 ~gift Anne Pedersdatter Hemmet af Albæk=B.; 3 S., 2 D.; 2 ~gift J. O. Wang i Flade = F.= G.; see Niels L. Ursin i N. Holm; C. P. Spliid i Vreilev= H,M P. J. Bloch og C. G. Mumme i Aasted= S.; F. R. Wilbech i Torslev= L.; ] død 1684; pg. br...].

Wiberg, Nr 80, Side 125 , Aarhus, RIng, Astrup,Tulstrup og Hvilsted,

Nr. 11. 11 / 11 1767, o. 22 / 1 1768, Christen Begstrup, Maaske af  Bistofte,

f. 1744; C. 17 / 6 1767, l.; Conf. Rd. 19 / 2 1796; 1 ~gift Anna Elisabeth Schenye; 2 ~gift 18 / 4 1806 Constance Krarup af Ølby=A.=F., f. 1766, død Kold. 1842;

i.B.; [# 16 / 9 1808, død Kold 22 / 10 s.A. ]

Wiberg, Nr, 1091 side 185 Svendborg, Sunds, Steenstrup og fra 1664 Lunde,

Anmærkning: Lunde var tidligere Annex til Kirkebo, som nu hører til Ollerup;

Steenstrup Kirke indviet 1372.

Nr. 4. o. 8 / 10 1639. Hans Pedersen Langeland, f. 1612; 1 ~gift Mette

Hansdtr. af Logelse=F.; 2 S.; 2~gift Kirsten Jensdtr. Frøich, f. Kbh.;

1 S.; see H. H. Steenstrup i Vindum; A. H. Steenstrup i S. Næraa=Aa.; P. H. Steenstrup i Hvilested=R.; [ død  1675 ]

Wiberg, Nr, 134 Ringkøbing, Bølling, Borris og Faster Side 194

Nr. 10. 2 / 6 1819 [ Vorbasse = H. 7 / 7 1815, o. 31 / 8 ] Claus Nicolai Vilstrup *,

f, viborg 25 / 1 1784; F. Andreas V., Org. ved Graabrødre K.;

M. Karen Nielsdtr.; St. Vibg. 1800; C. 14 / 10 1805, 1.; Andenlærer ved

Borris Sem. 1809; Conf.=Rd. 18 / 9 1846 ved Seminariets Nedlæggelse; R.*

21 / 8 1865; ~gift F.D. [ Formandens Datter ] Christence Sophie Dorthea Krarup,

d. Naur 4 / 2 1791, død 21 / 10 1854; 4 S., 7 D.; see Christian J. L. K. i Resen=H.;

Andreas F. K. V. Cat i Aalb.; G. F. Brandt i Storring =S.=G.; H. H. Selchier

i Balslev= E.; R. 665; E. 3 / 564 og S. 3 / 523

Wiberg, nr, 1411 Side 697 Maribo, Fugelse, Østofte ( Sognepræster )

Nr. 4. 1612. Jacob Jacobsen [ Wolf ] , f. Odense.; F. J. Jacobsen W., Lect. th; M. Anna Jensdtr., Vispedtr. fra Opslo; Pr. 11 / 11 1639; see Mads J. W, r. Cap her; Ivar J. W. i Nykøbing=L=F.; [ død 1653 ].

Wiberg, Nr, 383 Side 69 Sorø, Østre Flakkebjerg, Karrebæk

nr. 13 22 / 2 1732 [ Skjørping = F. 29 / 7 1726 ] Jørgen Christian Ovesen

Guldberg af Hvirring= T=H.;[ død 1734 ]

Wiberg, nr, 66 Side 103 Haderslev, Hvidding, Arrild

nr. 12. 12 / 12 1806 [ r. Cap. Edsberg 7 / 2 1810 ] Søren Faurschou, f. Aarh. 22 / 8 1771; F. Christen Sørensen F. [ Faurschou ] ., Kbmd [ Købmand ] .: M. Mette Johanne Lassen;

St. AArh. 1792; C. 14 / 7 1795, h.; p. Cap. Aremark og Ødemark, Aggers..... Jørgensen, f. Helsingør.

[ Johanne Elisabeth Georgine Knudsdatter ] [ # 26 / 1 1836;

et slemt, halvt rasende menneske ]. [ det er usikkert om Søren er død, eller afsat fra embedet 1836 - skal undersøges ]

Wiberg, nr, 742 SIde 322. Svendborg, Langeland Søndre, Longelse og Fuglsbølle

nr. 5. Hans MIkkelsen; ~gift Pernille Hansdtr, af Kirkeby=L.;

6 B.; 2 ~gift Ctm,; see H, P. Langeland i Steenstrup=L.; H, H, Langeland i Birket; L. Hansen p. Feiø; D. Hansen i S. Broby; [ død 16...; paa eptph. staae 2 præster med 1 kone og nederst 1614 ] 

Wiberg, nr. 1032. side 88 Svendborg, Sunds, Skierninge ( Øster ) og Hundstrup-

Nr. 5 c. 1600 . Bagge Jacobsen Veyle af Ribe Dk. ( F. belv Biskop i Od.; underligt, derfor at

denne hverken omtaler formandes død eller sin Søns kaldelse ), f. 13 / 5 1579 ; ~gift F.E. [ Formandens Enke ].; [ død 1629; Lgst.]

[ Formandens Enken ] = " Laurids Brokkenhuses Pige ]

Wiberg, Nr. 1100 Side 201, Aalborg, Fleskum, Storvorde og Seglflod

Nr. 10. 29 / 12 1685, o, 23 / 2 1686, Mathias Anchersen Mohr, f. Randers. 1661; F. A. Pederesn el. Anchersen, Rdmd,; M. Gedske Madsdatter Mohr: St. Randers 1680; C. 17 / 2 1684, Illum; 1 ~gift F. E.
[ Formandens Enke ].; 1 S., 1 D.; 2~gift Deliane Collerup; [ død 2 / 7 1728 ]

Skifter efter Mathias Anchersen Mohr

26 Mathias Anchersen Mohr, præst i Storvorde og Sejlflod. 8.3.1728, fol.138B, 155B.
E: Deliane Kollerup. LV: Anders Nielsen Dørup, forvalter på Lindenborg [i Blenstrup sogn], der ægter enken (ses i Kær herred gejstlig justitsprotokol 1673-1803 18.8.1729). B:
1) Peder Mohr, løjtnant
2) Gedske Mohr g.m. Jacob Mathias Willer.
Første ægteskab med [Anne Pedersdatter], skifte 21.7.1718 lbnr.21.
Hendes første ægteskab med [Arent Arentsen, præst i Storvorde og Sejlflod, skifte 27.8.1686 lbnr.12]. Arv til B:
1) Margrethe Arentsdatter.
Desuden nævnes Herman Kollerup i Randers.

Fleskum herred
 Gejstlig skifteprotokol
 1698-1746
 C 15A-2

Wiberg, nr. 1383 Ringkøbing, Hjerm, Ølby , Asp og Fausing

Bemærkninger

Asp var et Pastorat for sig, indtil det eft, Refer, 9 / 7 1687 forened

med Ølby=F. af Præsten tjened: 1. 1528 Christen Jensen. 2. o. 22 / 11 1607 ( Aman. Ribe 1602 ] Vilhelm Hansen, f. Ribe; St. Ribe.

3. 0. 28 / 19 1629. Søren Christensen. 4. 0. 13 / 4 1689. Peder

Rasmussen; see Nr. 7.

Nr. 10 Hans Mathias Jørgensen Lund, f. Vibg. 1702;

F. J. L., Cpt., siden Amtmd.; St. Vibg. 1720; C. 16 / 1 1723.; ~gift Mette Helene Bjørnsddatter. Drachart af Ulvborg =R., død 13 / 12 1760; 4 S., 2 D.;

see Ctm.; Bjørn C. L. i Hellested; [ død 22 / 4 1761; eiede Lintorp i

Asp Sogn ].

Wiberg, nr. 1383, Ringkøbing, Hjerm, Ølby, Asp og Fausing side 657

nr. 11. 8 / 12 1761, o. 19 /5 1762, Christen Krarup, f. Deibejerglund 31 / 10

1726; F. Christian K. Propr.; M. Constance Bygum; St. Ribe 1746;

C. 15 / 10, h. ; 1 ~gift 28 / 9 1762 F. D [ Formandens Datter ] Dorothea [ Doredse ]

Margrethe Hansdtr. Lund, f. 1744, død 12 / 1 1800; 2 S., 2 D .; 2~gift Johanne Schouboe [ Skovbo ] af Bøvling)F., f. 1746, død 15 / 4 1779.; 2 S., 3 D.; see C. Begstrup i Astrup C. K. i Veile= H.; Jens N. K. i Aal; P. Sveistrup i Nørup=R.; N. S. Bergenhamme i Vein= L.; H, ØllGaard i Møborg= N.; de 9de Barn: Balthazar K. var Cand. th., død 1811; [ død 14 / 2 1801 ].

---

Skifte efter Christen Christiansen [ Krarup ]

69 Christian [Christiansen] Krarup, præst i Ølby, Asp og Fovsing. 14.2.1801, fol.81B, 84. 87.
Enkemand efter Johanne Skovbo. B:
5) Janus Nikolaj Krarup, præst i Ål
6) Dorthe Margrethe Krarup
7) Karen Krarup
8) Christiane Kirstine Krarup.
[Første ægteskab med Dorthe Margrethe Hansdatter Lund]. B:
1) Christian Moth Krarup, præst i Alslev og Hostrup
2) Hans Christian Mathias Krarup, præst i Føvling og Holsted
3) Constance Krarup
4) Mette Helene Krarup g.m. Hans [Christian] Friis, præst i Idum.

Hjerm herreds gejstlige skifteprotokol
 1792-1811
 C39F-3

Wiberg, nr. 469 Ribe, Ø Horne, Hodde og Tistrup side 653

nr 13. 1 / 8 1798 [ Durup=T ., o. 14 / 12 1791 ] Nicolai Windfeld, f.

Varde 24 / 4 1745; F. Jens W [ Windfeld ] ., Kbmd [ Købmand ],: M. Kirsten Juel; St. pr. 1764;

C. 1771, n.: 1 ~gift Anna Maria Lucassen, død Holstebro 18 / 3 1792; u. B.; 2 ~gift Janderup 5 / 11 1795 Dorothea Eleonora Møller el. müller; 2 S., 1 D.;

2 ~gift J. N. Krarup i Aal; [ død 6 / 6 1805. God Taler ].

Wiberg, Nr. 79 side 7 . Hjørring, Hvetbo, Saltum og Hune
[ Anmærkning ] 1. Om de ældste Præster haves forskellige, modstridende beretninger. I
Biskop O. Chrysoskomi Tid ( 1547 - 53 var der en Capellan i Saltum
Hans og en sognepræst i Hune ( Ole =. Beretningen i " Dansk Atlas "
at hune indtil 1555 var Annex til Jetsmark savnes saaledes ikke ganske Paalidelig.

[ Anmærkning 2 ] Saltum K. Var decideret til St. Johannes Baptiska og S. Nicolaus.
hvis billede sees paa en gammel Altertavle over skriftestolen ( Pont. A. 5 / 303 )

Nr. 8. 1636 Jacob Sørensen Bhie af Ingstrup= H.=A.; St. Aalbg.
til Rostock; i Kbh. 1632; ~gift Aalbg. 13 Trin 1649 [ 19 Aug 1649 ] Anna Johansdatter
Brandt; F. J. B., Rdmd.; 5 S., 4 D.; [ død Tirsdag. eft. 15 Trin. 1666 ][ 25 Sep. 1666 ]

Wiberg, nr. 1086. side 176 Vejle, Brusk, Starup ( Øster ) og Nebel

nr. 12 18 / 8 1808 [ Brande 13 / 8 1801 ] Ludvig Michael Lund;

[ 1 / 1 - 1832 R. Vedby=A.; see der ]

- - - -

Wiberg. nr. 1270  side 476 Maribo, Falster Nørre, Vedby [ Nørre [ og fra 24 / 7 1695 Alslev [ Nørre ]

16. 4 / 1 1832 [ Ø- Starup=R. 16 / 0 1808 ] Ludvig Michael Lund af

Hellsted, f. St. Hedinge 6 / 10 1771; St. pr. 1791.; C. 25 /4 1796, h.; hør hlh.

f.A.; r. Cap. Skjærbæk 28 /6 1799, o, 6 / 6 ; Sp. Brande15 / 8 1801; Conf.=

Rd. 28 / 6 1840; ~gift 8 /10 1802 Elisabeth Christine From, f. 7 / 8 1774, død 4 / 7 1819;

F. Johan Pet. F., Amtsforvaler i Kolding.; M. Marie Margrethe Lund; 3 S.,

2 D.; see Johan S. R. L. i Udby= Ø.; Joachim O. F. L. i Kornp=ll.;

J. M. Baleur i Vitten=h. =h.; Johannes Wellejus L. var p. Cap. i Aastrup

( død 6 /11 1843; B. D. G. 1 / 158; R. 356; E. 2 / 170

og S. 2 / 258 ].

Wiberg. nr. 1032. side 88 Svendborg, Sunds, Skierninge Øster og Hundstrup

nr. 4. 1591. Søren Wittenberg; ~gift " Laurits Brokkenhuses Pige ";

2 ~gift Ctm.; [ død ca. 1600 ]

Wiberg. Nr. 1287 Side 504. Vejle,Nørvang, Vejle ( St. Nicolai ) og Hornstrup.

Nr. 5. K. 1 / 2 1611 [ r. Cap. Svendborg Nic K. 1604 - 07 ] M. Mads Jensen Medelfart; Pr. 1612; [ 1613 Od. Graabrødre= K. ( Albani Menighed; see kgl. Confessionarier ].

- - - -

Wiberg. Nr. 603. Side 99 Kongelige Confesessionarier eller Øverste Hofpræster.

Anm. Da Ervergius anfører Hofpræster, Hofprædikanter og Slotspræster mellem hverandre, uden udtrykkelig at bemærke, hvad de vare, og da saavel Danske og Tyske vare Confessionarier, er det højst Vanskeligt at udfinde den rette Følge for den ældre Tid.

Nr. 13.  1616 [ Kbh. Nic. K.1614 ] Dr. Th. Mads Jensen Middelfart ( Medelfard ]. f. middelfart 25 / 4 1579; F. Skomager; M. 1602; Rtr. Svendbg. 1603; r. Cap. Svendbg. Nic. K. 1604-7; Udenlands 1607;  Sp. Veile=H. 0 / 1 1611; Od. Graabr. ( Albani) K. 1613; 1 ~gift Inger Hansdatter Leth, død 14 / 4 1716; F. Bgmstr. i Od.; 2 S., 1 D.; 2 ~gift 9 / 11 1617 Margrethe Torlov, død 26 / 1 1619; 1 S.; 2 ~gift Mette Michelsdtr Wibe; F. Bgmstr. i Kbh.; M. Anna Simonsdtr. Suurbed; 2 S., 1 D.; [ 1620 Biskop i Lund ; s.A. Dr. th.; død 14 / 5 1638;

Stod i stor anseelse for sin veltalenhed, hvorom der haves er vidnesbyrd i Sigvard Grubbes currioulum vitæ, hvor det berettes, at udbrød han til G; " hic concionator recte et merito nominari potest orator danicus " Ctr. Krask. Vemmetoftes hist. 1 7 161 Anm. 2 ). Som Biskop tilstødte ham den ubehagelighed, at blive overfalden og mishandlet i sit huus af en skånsk Adelsmand, Holger Rosenkrantz til Slimminge. Han rejste lige til KOngen, for at beklage sig. Herredagen idømte Voldsmanden en Mulet, som antages at være den sum af 3000 Speciesdaler, hvormed Kong Christ. IV. 1630 grundede Frederiksborg skole; w. 1 / 492 og 3 / 383 ( W. kalder ham sin Farfaders Morfader ); N. 389; see Hist. Aarbgr. 3 / 115 ]. 

- - - -

Dansk bibliografisk lexicon XI 207-8-9

Medelfar, Mads Jensen, 1579-1637, Biskop, var født 25. April
1579 i Middelfart, hvor hans Fader, Jens Rasmussen, var Raadmand.
1601 ell. 2 blev han Student, maaske fra Assens Skole; men da hans
Kaar kun vare ringe, modtog han, efter 1603 at have erhvervet
Bakkalavrgraden, den ham tilbudte Plads som Rektor i Svendborg.
Efter et Aars Forløb blev han Kapellan ved St. Nicolai Kirke
sammesteds. I denne Stilling vandt han i høj Grad Menighedens
Yndest; men da han havde baade Lyst og Evne til grundigere
Studier, opgav han 1606 sit Kald for at drage udenlands. I
Wittenberg tilbragte han under flittig Studering o. 4 Aar, i det han dog
gjorde kortere Udflugter til forskjellige andre Universiteter.
Forsynet med et udmærket Vidnesbyrd fra sine Lærere i Wittenberg
vendte han 1610 tilbage til Kjøbenhavn, hvor han i Okt. s. A. tog
Magistergraden. Kort efter (Jan. 1611) blev han Sognepræst i Vejle
og 1612 tillige Provst i Nørvangs Herred. 1613 blev han af St.
Albani eller Graabrødre Menighed i Odense kaldet til dens Præst.
Dette vakte imidlertid stor Fortrydelse i Vejle, og Menigheden her
nedlagde Indsigelse derimod. I Følge Kongens Kjendelse maatte
M. J. da efter et kortere Ophold i Odense gaa tilbage til Vejle.
Men saa gjærne Beboerne i denne By end vilde holde fast paa
den udmærkede Prædikant, nødtes de dog til at slippe ham, da
Kongen selv 1614 kaldede ham til Sognepræst ved St. Nicolai Kirke
i Kjøbenhavn. Her gjorde han sig snart bemærket som en Taler
af Rang. Kansler Chr. Friis til Borreby sagde om ham: «Denne
Præst kan med Føje kaldes en dansk Taler». 1615 kaldte
Christian IV ham til Frederiksborg for at vie Kongen ved venstre
Haand til Kirstine Munk. Aaret efter beskikkedes han til Hofpræst
eller kongl. Konfessionarius. Som saadan havde han Bolig ved
Frederiksborg Slot, hvor Hoffet mest opholdt sig, og 1617 aflagdes
han med et Kanonikat i Roskilde. Endelig valgtes han 1620 til
Biskop i Lund og kreeredes s. A. til Dr. theol.

Som Biskop deltog M. J. i de Forhandlinger angaaende
kirkelige Sager, der forefaldt i hans Tid, uden at noget Særstandpunkt
hos ham bemærkes. Hans endnu bevarede Visitatsbog giver et
fyldigt Billede af hans Tilsynsvirksomhed. Blandt kirkelige
Handlinger, som han udførte, kan særlig mærkes Indvielsen af den
skjønne Kirke i Christiansstad (1628), som Christian IV havde ladet
bygge (s. «Encoenia sacra, eller Indvielsesprædiken, der H.
Trefoldighedskirken i Christiansstad blev indviet», 1633). En lang Række
Ligprædikener over Adelspersoner foreligger fra hans Haand. I sin
Bispegjerning havde M. J. for øvrigt til Tider alvorlige
Ubehageligheder.
 I Anledning af en Embedsbesættelse kom han saaledes 1629
i Strid med Holger Rosenkrantz til Glimminge, der paa en raa
Maade skal have lagt Haand paa Biskoppen i hans eget Hus; og
1635 havde han den Tort, at en Landemodesdom, han havde fældet,
underkjendtes af Herredagen, og han selv idømtes en Bøde paa
500 Rdl., der tilfaldt Frederiksborg Skole.

M. J. døde 14. Maj 1637. Han var 3 Gange gift: 1. (1611)
med Inger, Datter af Borgmester Jacob Leth i Odense; 2. (1617)
med Margrethe Torlofsdatter, Adelsmanden Torlof Knudsens Datter;
3. (1620) med Mette, Datter af Borgmester Mikkel Vibe i
Kjøbenhavn. Blandt hans Børn kan mærkes: Justitiarius Christian Madsen
Lund (X, 423), den ældgamle Provst Raphael Lund i Norge og
Gehejmeraad Mikkel Vibe til Freienfeld. Af Døtrene bleve 2
Stammødre til ansete Slægter (Worm og Numsen).

Zwergius, Siellandske Cleresie S. 542 ff.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 611 ff.
Kirkehist. Saml. 4. R. V.

H. F. Rørdam.

- - - -

Navn Mads Jensen  Medelfar 
◦Mads Jensen Middelfart.
 
Født 25 apr. 1569  Middelfart Købstad  
 
Død 14 maj 1638  Lund, Skåne, Sverige  
Begravet Lund Domkirke, Skåne, Sverige  

Notater 
Søn af rådmand i Middelfart Jens Rasmussen og hustru Gertrud Hansdatter; 1610 magister i København, 1611 sognepræst i Vejle, 1616 hofpræst, 1620 biskop i Lund og dr. theol.
 
Familie 1 Inger Jakobsdatter Let,   d. 14 apr. 1616 
Gift 1611 

Familie 2 Margrethe Wunkesen,   d. 6 jan. 1619 
Gift 1 okt. 1617 

Familie 3 Mette Wibe 
Gift 1620 
Børn 
+ 1. Inger Margrethe Wibe II.,   f. 1622,   d. 1648  (Alder 26 år)
+ 2. Michael Wibe II.,   f. 24 dec. 1627, Lund, Skåne, Sverige ,   d. 01 maj 1694, København (Copenhagen)   (Alder 66 år)
 
Kilde:
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1927:II:99.

Wiberg. nr. 361 Side 32 Hjørring, Hvetbo, Ingstrup ( Mariæ ), Hjermslev ( Vester=) og Alstrup samt til 1571 Kjettrup.

Nr. 4. 1606 Cap.* c. 1593 ] Søren Christensen Bhie el. Bhi el. Bie; F- M. Christen Hansen Riber, Biskop i Aalbg.; M. Mette Mathiasdatter.; Pr. 1622;  ~gift Kirsten Jacobsdatter Holm af Vibg, Dk. ( F. blev Biskop i Aalborg ); 8 S.; 6 D., som alle fik Præster; 3 ~gift Ctm.; see Peter S. B. i Bøvling=F.; Jacob S. B. i Saltum=H.;

N. P. Bierregaard og L.P.Aalborg p. Gjøl; M. J. Hygom i Engbjerg=H.; H, L, Paludan i Jetsmark; R. C. Bøvling i Torsted; [ død 12 / 12 e. 9 / 12 1640; Stammefader til Familien Berregaard ] 

Wiberg. nr. 725 SIde 301. Ringkøbing, Skodborg, Lemvig og Nørlem

Nr. 14. 5 / 2 1802 [ r. Cap. Taarnby 20 / 5 1796, o. 8 / 7 ] Johannes

Lund af Hellested, d. 10 / 6 1769;   St. pr. 1786; C. 25 / 4 1793.l.; D. p. C.....;

Pr. 10 / 7 1812; ~gift 18 / 4 1798 Mette Kirstine Gørtz; 2 S.,

4 D.; see B. Olsen t. Harboøre= E.; D, P, Lind i Skjødstrup=E.;

[ død 29 / 11 1813; R. 350 ].

Yrsa Sonne Andersen
•Født: 29 Apr. 1930, Them, Vrads, Skanderborg, Danmark
•Dåb: 29 Maj 1930, Them Kirke
•Ægteskab: Svend Aage Hagbart Johansen den 28 Dec. 1957 i Silkeborg.
•Død: 24 Dec. 2012, Silkeborg, Danmark
•Bisat: 29 Dec. 2012, Alderslyst Silkeborg

Ægtefæller/børn:
Svend Aage Hagbart Johansen

•Ove Jens Johansen+
•Ivan Johansen

Yrsa blev gift med Svend Aage Hagbart Johansen, søn af Jens Nikolaj Johansen og Povline Jensen, den 28 Dec. 1957 i Silkeborg. (Svend Aage Hagbart Johansen blev født den 21 Jan. 1920 i Fausing, Sønderhald, Randers, Danmark, dåb den 11 Apr. 1920 i Fausing Kirke og døde omkring 1995.)

mon den 1315 i Sjælland nævnte Peder Poulsen, beseglede 1344 sammen med Johannes Poulsen og fører da Vaabnet med Bjelken, bødede 1345 paa Hads Herredsthing for et begaaet Drab, beseglede 1346 et Vidne af Middelsom Herredsthing og fører da atter Bjelken, mødte 1347 paa Skifteforhandlingerne efter sin Hustrus Fader, Drosten Hr. Peder Vendelbo; g. m. N. N. Pedersdatter Vendelbo.

(dette ægteskab kan nu næppe være rigtigt jfr. A. Bøgh)

Peder Poulsen  Munk 
Død eft. 1347 

Notater 
◦mon den 1315 i Sjælland nævnte Peder Poulsen, beseglede 1344 sammen med Johannes Poulsen og fører da Vaabnet med Bjelken, bødede 1345 paa Hads Herredsthing for et begaaet Drab, beseglede 1346 et Vidne af Middelsom Herredsthing og fører da atter Bjelken, mødte 1347 paa Skifteforhandlingerne efter sin Hustrus Fader, Drosten Hr. Peder Vendelbo; g. m. N. N. Pedersdatter Vendelbo.

 (dette ægteskab kan nu næppe være rigtigt jfr. A. Bøgh)
 
Far Poul Jonsen Munk 
Mor N.N. 

Familie N.N. Pedersdatter Vendelbo,

S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:294.

 Navn Anders Andersen  Kjærulf 
Født ca. 1420  Vadum (Kær H., Aalborg)  

Line I. Led - MOTH AF 1698 - LINJEN KJÆRULF - HALS

◦Den endnu levende slægt Moth, der paa spindesiden har tilknytning til den foran omtalte sønderjyske slægt, er efter al sandsynlighed en gren af den vidt udbredte vendsysselske bondeæt Kjærulf og kan saaledes føres tilbage til den ved midten af 1400-tallet levende foged i Kjær herred ANDERS ANDERSEN KJÆRULF, hvis sønnesøn JENS ANDERSEN KJÆRULF (nr. 6) formentlig var fader til den 1589 afdøde foged i Hals ANDERS JENSEN skriver; hans søn raadmand i Aalborg JENS ANDERSEN HALS (nr. 9) var fader til ANDERS JENSEN AALBORG eller HALS (nr. 13), der var provst i Slagelse, og hvis søn den designerede biskop i Viborg JENS ANDERSEN HALS (nr. 15) var gift med Beate Ingeborg Moth og fader til amtmand POUL MOTH. der 19. august 1698 optoges i den danske adelstand med samme vaaben som det 1679 for moderen og hendes søskende anerkendte, blot med den heraldiske korrigering, at maanen i hjerteskjoldet her er sølv i stedet for blaa.
 Denne mandslinje frembyder et eklatant eksempel paa den ringe fasthed, der oprindelig har været i føringen af slægtsnavne her i landet — her skifter man fra Kjærulf over Skriver til Hals og Aalborg, før navnet endelig fastsættes til Moth.

Død før 1460  Vadum (Kær H., Aalborg) 

◦boede i 1448 i Fogedgaard i Vadum Sogn og var Foged i Kjær Herred. Han nævnes ogsaa 1450 og 14543, men var vist død eller afgaaet som Herredsfoged før 1458, da Thord Nielsen baade dette Aar og 1460 nævnes som Herredsfoged i Kjær Herred.1 Om der af den Omstændighed, at ingen af Anders Kjærulfs Sønner direkte efterfulgte ham som Foged, tør sluttes, at han er død, før Sønnerne var myndige, skal lades usagt, men det maa dog bemærkes, at Fogedembedet i nævnte Herred fra Middelalderen af og indtil Slutningen af det 17. Aarh. synes at have været knyttet til Familien Kjærulf med Undtagelse af den Tid, da nævnte Thord Nielsen beklædte det. Navnet paa Anders Kjærulfs Hustru kendes ikke; de synes at have haft mindst 3 Sønner, og er det rigtigt, som Dyrskjøt beretter, at Skipper Klements Moder var en Kjærulf, kan hun ogsaa nærmest anbringes her.

Far Anders Ulff,   f. ca. 1400, Schleswig (Slesvig), Schleswig-Holstein, Germany ,   d. Vadum (Kær H., Aalborg)  
Mor N.N. 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Jens Andersen Kjærulf
+ 2. Anders Andersen Kjærulf,   d. eft. 1494
+ 3. Anne Andersdatter Kjærulf,   f. ca. 1460, Vadum (Kær H., Aalborg) ,   d. 1515  (Alder ~ 55 år)
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1958-59:II:17- 1 a.

2.[S162] Kjærulfske Studier, Carl Klitgaard, s. 8.

3.[S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 113 - (3808).

----

Kjærulfske Studier, Carl Klitgaard, s. 8.

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 113 - (3808).

Fødsel ca. 1420 Vadum (Kær H., Aalborg)

Død før 1460 Vadum (Kær H., Aalborg)

Boede i 1448 i Fogedgaard i Vadum Sogn og var Foged i Kjær Herred. Han nævnes ogsaa 1450 og 14543, men var vist død eller afgaaet som Herredsfoged før 1458, da Thord Nielsen baade dette Aar og 1460 nævnes som Herredsfoged i Kjær Herred.1 Om der af den Omstændighed, at ingen af Anders Kjærulfs Sønner direkte efterfulgte ham som Foged, tør sluttes, at han er død, før Sønnerne var myndige, skal lades usagt, men det maa dog bemærkes, at Fogedembedet i nævnte Herred fra Middelalderen af og indtil Slutningen af det 17. Aarh. synes at have været knyttet til Familien Kjærulf med Undtagelse af den Tid, da nævnte Thord Nielsen beklædte det. Navnet paa Anders Kjærulfs Hustru kendes ikke; de synes at have haft mindst 3 Sønner, og er det rigtigt, som Dyrskjøt beretter, at Skipper Klements Moder var en Kjærulf, kan hun ogsaa nærmest anbringes her.

Far Anders Ulff, f. ca. 1400, Schleswig (Slesvig), Schleswig-Holstein, Germany

Mor N.N.

Familie N.N.

Børn

> 1. Jens Andersen Kjærulf

> 2. Anders Andersen Kjærulf, d. eft. 1494

> 3. Andersdatter Kjærulf, f. ca. 1460, Vadum (Kær H., Aalborg)

 Navn Claus Hansen  Mule 
Født ca. 1575  Odense Købstad  
 
Død 1647 
Notater 
◦til Nislevgaard

Far Hans Mule, til Nislevgaard,   d. 25 sep. 1602 
Mor Mette Lauridsdatter Kotte,   f. ca. 1535,   d. 20 mar. 1613  (Alder ~ 78 år) 
Gift før 1556 

Familie 1 Birgitte Mogensdatter Rosenvinge,   f. 1590,   d. 20 nov. 1623, Odense Købstad   (Alder 33 år) 
Børn 
+ 1. Hans Mule,   f. 28 apr. 1621, Nyborg Købstad ,   d. 1 nov. 1692  (Alder 71 år)
+ 2. Karen Clausdatter Mule,   f. ca. 1623, Nislevgaard, Otterup (Lunde H., Odense) ,   d. 24 feb. 1663, Odense Købstad   (Alder ~ 40 år)
 
Familie 2 Ingeborg Jensdatter Svane,   f. eft. 1577,   d. 1654  (Alder ~ 76 år) 
Sidst ændret 3 aug. 2011 

Kilde:
 Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1904:330.

(Moderen vistnok en gift kvinde). Født 1157. Efter faderens død blev frillebarnet Valdemar opdraget hos Valdemar I. Han blev udpeget til bisp af Slesvig allerede omkring 1179, men først indsat i embedet i 1188. Efter 1191 blev Valdemar inddraget i voldsomme stridigheder med kongemagten (Knud IV). Valdemar blev arresteret og først ført til Nordborg Slot på Als. I 1198 førtes han til Søborg Slot i Nordsjælland, hvorfra han blev frigivet i 1206 efter pavelig intervention. Senere kom han imidlertid også i strid med paven. Død 1236.

(Svend III Grathes »medkonge«)

Knud III, søn af kong Niels' næstældste søn, Magnus, og den polske kongedatter Richiza. Født ca. 1128. (Næstsøskendebarn til Svend Grathe og søskendebarn til Valdemar - senere Valdemar I den Store). Knud blev dræbt ved det såkaldte »Blodgilde« i Roskilde, den 9. august 1157. Hans grav kendes ikke.

Knud III var gift med en datter af kong Sverker den Ældre af Sverige. Der kendes ingen børn fra dette ægteskab.

Var far til mindst 7 frillebørn.

NB. "Europäische Stammtafeln" anfører Niels den Hellige og Hildegard som børn af ægteskabet.

Knud III's regeringstid:

I 1146 lod Knud sig hylde som dansk konge af jyderne, samtidig med at Svend Grathe lod sig hylde af sjællænderne og skåningene. Følgen heraf blev selvfølgelig en borgerkrig, som Knud tabte i 1151.

Den tyske kejser ville nu formå Svend Grathe til at skænke Knud Sjælland som len. Svend indvilligede tilsyneladende, og udadtil fandt de tre brødre - Svend, Knud og Valdemar - sammen om et forlig i sommeren 1157. De skulle hver have en trediedel af Danmark. Ved forligs-sammenkomsten - senere

kendt som »Blodgildet« - i kongsgården i Roskilde, søgte Svend imidlertid at skille sig af med sine to medbejlere

til den danske trone. Det lykkedes Valdemar at undslippe, men Knud faldt for morderhånd.

1 søn, 2 døtre

1. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 409, oversigtstavle 34.

2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1945:II:5.

Fødsel 13 maj 1588 Aarhus Købstad

død 31 aug. 1654 København (Copenhagen)

Begravet Stenstrup Kirke (Sunds H., Svendborg)

Notat: Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

Far Willum Worm, f. 1563, d. 1629

Mor Inger Olufsdatter, f. 1568, d. 1619

Familie 1 Dorothea Fincke, f. 1596 , d. 21 nov. 1628, København (Copenhagen)

Gift 26 nov. 1615

Børn

> 1. Inger Olsdatter Worm, f. 11 aug. 1621, d. 4 maj 1677

> 2. Søster Worm, f. 12 nov. 1623, d. 28 jul. 1685

Familie 2 Susanne Madsdatter, f. 1613, d. 1637, København

Gift 1630

Børn

> 1. Willum Worm, f. 11 sep. 1633, København , d. 17 mar. 1704, København

2. Mathias Worm, f. 1636, d. 1707

Familie 3 Magdalene Motzfeldt, f. 25 jan. 1617, d. 24 feb. 1691

Gift 21 apr. 1639

Børn

> 1. Dorothea Olesdatter Worm, f. 28 dec. 1644, d. 30 aug. 1707, København

> 2. Marie Olesdatter Worm, f. 22 aug. 1649, d. 1715

---

Dansk Biografisk Leksikon

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, læge, runeforsker, samler. Født i Århus, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Med rette regner Århus by W. blandt sine berømte sønner. Selv var han stolt af sin fødeby der havde frembragt flere lærde mænd end nogen anden i Jylland. Ca. 1595 kom han i byens latinskole der siden Morten Borups tid havde humanistiske traditioner. 13 år gammel sendtes han til det ansete gymnasium i Lüneburg hvorfra han mindedes rektoren Georg Bachmann og konrektoren Paul Block. Allerede 1602 flyttede han til hansestaden Emmerich ved Rhinen hvor han boede hos slægtninge; familien W. stammede fra Gelderland, og en gren skal være kommet til Danmark under hertugen af Albas religions-forfølgelse. Emmerich lå i et konfessionelt blandet område, men borgerne levede i indbyrdes tolerance, havde således 1592 i fuld enighed valgt to jesuiterpatere til at styre byens, siden renæssancen stærkt opblomstrede, skole. Det er måske derfor at W., som vel var ekstern elev, ikke navngiver lærere fra sin treårige skolegang i Emmerich; at hele hans påfølgende universitetsuddannelse kom til at foregå udenlands bør måske ses i sammenhæng med Chr. IVs forordning af 1604 der forbød personer opdraget hos jesuiter at få kald i den danske skole og kirke. Efter et kort besøg i hjemmet immatrikuleredes W. i juni 1605 i Marburg, men fulgte få måneder senere med de professorer der som modtræk mod den reformerte tendens i Marburg udvandrede til det rent lutherske "collegium illustre" i Giessen. Efter et par års teologiske studier valgte han medicin som hovedstudium. I foråret 1607 boede han hos lægen Rud. Salzmann i Strasbourg, en dygtig anatom og botaniker. I juli immatrikuleredes han i Basel og studerede derefter i fjorten måneder medicin under lægen Felix Platter der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige genstande, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner. Hos professoren i græsk, Jacob Zwinger, der tillige praktiserede som læge, stiftede han bekendtskab med den jatrokemiske skole og fik et første indblik i Paracelsus' synspunkter, mens botanikeren Caspar Bauhin lærte ham betydningen af systematisk planteindsamling. Bauhin, der også foretog anatomiske demonstrationer, fulgte Accademia dei Lincei's grundsætning om umiddelbar iagttagelse som grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Som så mange af tidens fremstående læger afsluttede W. sine studier i Padova hvor han immatrikuleredes 2.10.1608 efter en måneds rejse gennem Norditaliens byer. Han fulgte nu Girolamo Fabrizio d'Aquapendentes og Giulio Casserio Placentinos vejledning i kirurgi og praktisk lægegerning. Han valgtes af den germanske "nation" til dennes "procurator et consiliarius anatomicus". Ud på foråret 1609 rejste han gennem Toscana over Rom til Napoli hvor han bl.a. besøgte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. I månederne april til august opholdt han sig i Siena, besøgte også Firenze og Bologna, hvor han må have set den botaniske have, gundlagt af den nys afdøde Ulisse Aldrovandi hvis flerbinds folioværk Historia Naturalis han senere i livet flittigt benyttede. Af et brev til Jacob Zwinger i Basel i marts 1609 fremgår at W. nu var stærkt optaget af den kemiske lægekunst, jatrokemien. Han beder om anbefaling til retningens førstemænd, Joseph du Chesnes (Quercetanus) og T. Mayerne-Turquet i Paris hvortil han dog først ankom marts 1610 efter at have tilbragt vinteren 1609-10 i Montpellier. Imidlertid var du Chesnes død og Mayerne-Turquet rejst til England, men W. traf anatomen Jean Riolan og filologen Isaac Casaubon. Mordet på Henrik IV 14.5.1610 fik mange udlændinge til at forlade Paris; også W. tiltrådte nu sin hjemrejse og fik lejlighed til et kort besøg i Nederlandene. I Leiden traf han den af Pierre de la Ramée (Petrus Ramus) påvirkede matematiker Rudolph Snell, og i Enkhuizen den kendte samler Bernhard Paludanus. Senest i slutningen af juni var han atter i Danmark, formentlig hos forældrene i Århus idet den lærde Holger Rosenkrantz på Rosenholm skrev i hans stambog 28.6.1610. Fra september 1610 til marts 1611 var han i København, lod sig immatrikulere, praktiserede som læge og omgikkes universitetsfolk, bl.a. sin senere svigerfar, medicineren Thomas Fincke.

Havde W. dengang regnet med en ansættelse ved universitetet havde han vel ikke undladt at erhverve magistergraden ved promotionen i oktober 1610, en forsømmelse der voldte ham vanskeligheder senere. I stedet ville han udvide sine kemiske kundskaber. Den jatrokemiske retning var herhjemme blevet brudt ved Peder Sørensens (Severinus') død 1602, men den unge Chr. IV interesserede sig for kemi og havde i 1609 knyttet den fra kejser Rudolph II i Prag hjemvendte slesviger dr.med. Peter Payngk til et nyoprettet laboratorium ved Rosenborg. Marts 1611 drog nu W. atter udenlands, traf i Hamborg kemikeren Conrad Kunrath og kom i april påny til Marburg. Det kalvinistiske universitet her var et af ramismens hovedsæder, og i 1611 var Johs. Hartmann blevet professor i kemi som den første officielle universitetslærer i dette fag i Europa. Den ydre anledning til at W. allerede i juli forlod Marburg var en pestepidemi, men noget tyder på at Hartmann var ham en skuffelse. Over Frankenberg og Frankfurt a. M. tog han til Kassel hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. Herfra skrev han 10.10.1611 til Caspar Bauhin i Basel og søgte oplysning om den forestående doktorpromotion. Efter kortere ophold i Heidelberg og Strasbourg kom han i november til Basel og promoveredes 2.12.1611 til dr.med. efter at have disputeret over 100 teser – hans første trykte arbejde – der nok vidner om W.s indsigt i Paracelsus' og jatroke-mikernes lære, men dog især handlede om praktiske spørgsmål inden for lægekunsten. W. citerede i fortalen J. C. Scaliger der havde fremhævet den kliniske erfaring som vigtigere end rigdom på ord. Allerede ved nytårstid forlod W. atter Basel, sejlede ad Rhinen til Holland og videre til England hvor han blev i halvandet år. Om dette ophold er vor viden sparsom. W. traf nu endelig jatrokemikeren Mayerne-Turquet der var kongelig livlæge. W. praktiserede selv som læge og var knyttet til en fornem mand, vistnok baron Robert Rich, senere jarl af Warwick.

I Danmark var der imidlertid sket meget. Kalmarkrigen 1611-13 havde sat sig spor i personkredsen, og ved universitetet havde uventede dødsfald åbnet nye muligheder. Den unge Caspar Bartholin med hvem W. havde sluttet venskab allerede i Padova var i december 1611 blevet professor i latin (professor pædagogicus) og havde ægtet en datter af Thomas Fincke. Allerede året efter kunne han ved Gellius Sascerides' død rykke op til et medicinsk professorat. Hans ledige lærestol søgtes straks af tre andre, men 12.6.1613 indstilledes W., hvis ansøgning må være blevet sendt fra England, måske efter tilskyndelse af Holger Rosenkrantz. If. selvbiografien blev W. juli 1613 "hjemkaldt af sine forældre og venner" og udnævntes 24.7.1613 til professor pædagogicus. Bortset fra nogle rejser inden for Danmarks grænser boede W. nu i København til sin død. I to år var han professor i latin, fra 1615 i græsk. 1614-16 var han tillige universitetets notar. 1621 overtog han det fysiske professorat og endelig 1624 en lærestol i sit egentlige fag, medicin, idet Caspar Bartholin efter en åndelig krise havde foretrukket et ledigt teologisk professorat. Siden 1615 havde de to været svogre, idet også W. ægtede en datter af medicus primus Thomas Fincke, som i øvrigt overlevede W. der til sin død forblev medicus secundus, dog fra 1640 vikarierende som permanent dekan for svigerfaderen. Allerede som indehaver af de lavere lærestole i latin og græsk kunne W. indføre de studerende i hvad man dengang kaldte philosophia naturalis. 1613-14 gennemgik han Ciceros dialog Cato Major. Det bevarede, utrykte, forelæsningsmanuskript rummer på 91 tætskrevne kvartsider bl.a. en række udførlige forklaringer om naturens begreb og virke; grundsynspunktet er lægens praktiske iagttagelser. Bemærkelsesværdigt er det dog at han i januar 1614 også påbegyndte en grammatisk forelæsning der kan være fortsat efter at han 1615 var blevet professor i græsk. Det bevarede, ligeledes utrykte, manuskript er på 331 kvartsider og er et udførligt indlæg i den aktuelle diskussion om grammatik og skoleundervisning.

Som professor i græsk læste W. bl.a. over Hesiodos: Arbejder og dage, der satte sig spor i to små trykte disputatser. Også en lille afhandling trykt i Rostock 1625 og omhandlende (Pseudo-)Aristoteles' skrift om verdens opbygning er frugt af en forelæsningsrække, afholdt 1618. Den var tidligere blevet trykt som fire disputatser hvoraf kun to er bevaret. Ca. halvdelen af de her fremsatte teser behandler naturvidenskabelige eller medicinske spørgsmål. 11616 skulle W. efter sin tur være dekan ved det filosofiske fakultet, men blev forbigået under henvisning til at han ikke var magister og derfor ikke kunne konferere denne grad til andre. Han måtte derfor i 1617 lade sig kreere til magister og blev endelig 1618 dekan. Hans stilling til tidens åndelige strømninger ses af den tale, betitlet Jubilum Evangelicum, han i oktober 1618 holdt mod den tyske jesuit Adam Contzen; talen blev trykt med tilegnelse til Holger Rosenkrantz og viser tidens polemiske stil. I maj 1619 kreerede han selv som dekan 15 nye magistre og holdt ved denne lejlighed endnu en aktuel tale rettet mod Rosenkreutzernes hemmelige sekt der gennem en række pseudonyme skrifter siden 1611 havde angrebet den gængse universitetsundervisning og den aristoteliske filosofi. Når man ofte i ældre faglitteratur ser W. henregnet til de konservative lærde har det dog kun for så vidt sin rigtighed som han ikke ukritisk hyldede revolutionerende bevægelser som Rosenkreutzerne, men som erfaringens forkæmper ønskede klare beviser. Jatrokemien afviste han ikke når kemiske lægemidler viste sig brugbare, men selv uden hang til mysticisme ses han nu i det hele at have stillet sig mere kritisk over for den nye videnskab kemien. Efter i april 1621 at have overtaget det fysiske professorat kunne han helt hellige sig naturfilosofien. Det fremgår af et par små samlinger af teser fra 1622 og 1623, den første i forbindelse med en baccalaurpromotion, idet W. nu atter var dekan; ved denne lejlighed holdt han også den vittige og veloplagte tale Baccalaureus Philosophiae hvori han hylder den laveste universitetsgrad som et værdigt mål for vordende videnskabsdyrkere. Rent historisk delte W. i øvrigt tidens anskuelse som ikke fjernede sig langt fra den hermetiske tradition at naturkundskaben var skænket Adam af Gud i paradiset, bevaret hos ægypterne, gennem Moses og dronningen af Saba kommet til kong Salomon og hos grækerne samlet af Platon og Aristoteles. Guds almagt erkender mennesket gennem overleveringen og gennem selve skaberværket der er dens synlige udtryk, og det grundlag hvorpå videnskaben bygger. Iagttagelsen af naturgenstande sammenholdt med traditionen fremhævede W. allerede i en bevaret, men utrykt, tale om fysikkens fortræffelighed, holdt ved overtagelsen af det fysiske professorat 1621. Tankerne genfindes, dog uden omtale af den hermetisk prægede traditionsopfattelse, i fortalen til Museum Wormianum (Amsterdam 1655), det posthume folioværk som blev slutstenen på W.s just i 1621 påbegyndte systematiske samlervirksomhed.

1627 var W. for første gang universitetets rektor og blev det atter i 1636, 1642, 1648 og 1654. En lang række lægevidenskabelige skrifter, alle udgivet som tesesamlinger fra universitetsøvelser, afspejler hans væsentlige faglige synspunkter og interesser. For disse afhandlinger er der i alt væsentligt gjort rede i John Rørbyes afhandlinger fra 1828. Det drejer sig om 17 samlinger Controversice Mediee fra årene 1624-51, den sidste med den unge P. Schumacher (Griffenfeld) som respondent, samt fire samlinger Institutiones Medicæ fra årene 1636-39, der fremtræder som et mere sammenhængende lærebogssystem der alene af terminologiske grunde måtte fastholde den fra oldtiden overleverede lære om elementerne og legemets "fire væsker". Men som empiriker fremsatte W. tillige mange nye kasuistiske iagttagelser. Diætetik og diagnostik spillede sammen med lægemidlernes virkning større rolle for ham end spekulative overvejelser. Som flertallet af tidens læger tøvede W. med at antage William Harveys 1628 fremsatte lære om blodets kredsløb og motiverede det 1632 med henvisning til erfaring fra åreladninger der viste at blodet var for tyktflydende til at trænge ud i de finere kar. Ti år senere skrev nevøen Thomas Bartholin til ham fra Leiden at J. Walæus ved vivisektion havde bekræftet Harveys teori hvilket W. synes at have taget til efterretning uden dog at offentliggøre nogen tilbagekaldelse. Blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, således påvisningen af "enhjørningshorn" som identisk med narhvalens stødtand; ligeledes historien om den norske lemming der mentes at falde ned fra himlen, men ved dissektion viste sig udstyret med genitalier, og om paradisfuglen der i strid med den gængse påstand påviseligt havde fødder som andre fugle. Som anatom demonstrerede W. bl.a. osteologien ved hjælp af et til universitetet i 1628 skænket skelet. Ved den første gennemgang fandt han de små ben i kraniet som Th. Bartholin til ære for onklen gav navnet "ossa Wormiana". Det beror på en fejltolkning af kilderne at W. skulle have modarbejdet oprettelsen af et anatomisk teater 1644, og at han nærede en særlig uvilje mod den 1639 efter kongelig befaling ansatte Simon Paulli, der imidlertid var en større botaniker end anatom og som sådan afløstes af Th. Bartholin i 1648. Selv var W. fra sin ungdom ivrig botaniker og flyttede efter Caspar Bartholins død i 1629 fra sin hidtidige professorgård i St. Kannikestræde (nu Borchs kollegium) til den afdøde svogers hvor han ud mod det nuværende Krystalgade anlagde en medicinsk urtehave.

Det er som grundlæggeren af dansk runeforskning W. tidligt vandt sig nationalt ry. Allerede som ung professor havde han taget ivrig del i den grammatiske diskussion, og det var som professor i græsk han fik vakt sin interesse for de gamle nordiske sprog. Under et sygebesøg hos fru Anne Krabbe på Stenalt må han allerede før hendes død 1618 have set den i haven opstillede runesten, og så tidligt som 1616 var han i forbindelse med den skånske præst Bertel Knudsen Aquilonius der nogle år senere fik den opgave at indsamle runeindskrifter i Skåne, Halland og Blekinge. W. lånte ham svenskeren Joh. Bures skrifter om runerne fra 1599 og 1624, men Aquilonius var næppe opgaven voksen hvorfor W. selv måtte tilrettelægge indsamlingen og offentliggørelsen af alle danske runestene. 11.8.1622 udgik der kongebrev til Danmarks og Norges biskopper om at lade foretage eftersøgninger af antikviteter og tilstille kancelliet underretning herom; med kongebrevet fulgte en af W. udarbejdet fortegnelse over hvad der skulle svares på. Efter at have udspurgt almuen affattede sognepræsterne indberetningerne, det tidligste tilløb til en antikvarisk-topografisk beskrivelse af riget. December 1625 udgik kongebrev til ham om "efter lejlighed" at foretage runologiske rejser hvortil rentekammeret skulle afholde udgifterne. Det blev dog kun et mindretal af mindesmærkerne han personlig kom til at undersøge, men i Jonas Skonvig og sin elev Laurids Bording fandt han medarbejdere som efter tidens forhold på udmærket måde varetog denne del af opgaven. Således blev W., som han skrev i et brev til Aquilonius, "drevet ud på dette old-forskningens dybe hav" hvilket fra at være en pålagt pligt blev ham en stadig kærere beskæftigelse livet igennem.

Sit antikvariske forfatterskab åbnede W. 1626 med Fasti Danici der 1643 kom i 2. udgave. Støttet til et rigt billedstof afhandles her kalendervæsnet i almindelighed og det danske i særdeleshed hvorefter følger et aftryk med latinsk oversættelse og udførlig kommentar af en i året 1328 på pergament skrevet runekalender fundet på en herregård i Jylland og 1622 overladt ham af kansleren Christen Friis til tydning. Sproget anså W., velsagtens ikke upåvirket af findestedet, for jysk, men på et mellemstadium mellem det gamle lovsprog og nyere dansk mens det i virkeligheden som vist af moderne sprogvidenskab er gotlandsk. Da kalenderen senere er gået tabt har W.s udgave med den egenhændige afskrift af originalen (udgivet 1939 af Nils Lithberg og Elias Wessén) blivende værd; også ellers regnes skriftet for et hovedværk inden for sin genre. Som prøve på hvorledes monumenterne agtedes behandlet udkom 1628 Tulshøi, seu Monumentum Ströense, 1636 De monumento Tryg-veldensi og Runir seu Danica literatura antiquissima (2. udg. 1651), en undersøgelse af runeskriftens oprindelse og udvikling, men udelukkende hvilende på dansk materiale – de af Bure offentliggjorte svenske runeformer holdt han udenfor da han ikke ville smykke sig med lånte fjer. Sprogbetragtningen er tidsalderens gængse: at det hebraiske sprog er grundlag for alle andre hvorfor også runerne afledes af hebraiske skrifttegn. Han gør rede for Valdemar Sejrs runereform og antager runerne for at have været middelalderens almindelige bogskrift hvori han yderligere bestyrkedes da han 1638 blev ejer af det berømte runehåndskrift af skånske lov.

Efter lange tiders forberedelse udkom 1643 Danicorum Monumentorum libri sex, en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter, indledet med en oversigt over arten af monumenterne, lokalbeskrivelser af bl.a. Lejre og Danevirke samt oplysninger om oldtidsfolkenes skikke ved begravelse, rettergang og kongevalg. De følgende fem bøger behandler gruppevis efter landsdele i alt 144 mindesmærker meddelt i runer, gammel sprogform og latinsk oversættelse og ledsaget af såvel sproglig som antikvarisk kommentar. Metodisk har W. her skabt et skema som har været forbilledligt helt til vore dage idet han foruden afbildning oplyser om hvert enkelt mindesmærkes plads, størrelse og udseende. Til den historiske kommentering af runeværket måtte det være ham naturligt at søge materiale hos Saxo, og her modtog han stor hjælp af sin ven, historikeren og filologen S. J. Stephanius i Sorø der forberedte sin nyudgave af Saxo forsynet med fyldige historiske kommentarer. Fra dette og andet kildemateriale fik W. tidligt stof til flere selvstændige antikvariske skrifter og tekstudgaver. 1633 udgav han den norske præst Peder Claussøn Friis' oversættelse af Heimskringla der 1600-tallet igennem blev det egentlige kildeskrift til Norges historie. Til udgaven føjedes en dansk, noget omredigeret, oversættelse af Skåldatal. Den latinske tekst optoges i den 1636 udkomne bog om runeskriftens oprindelse hvori han også med islandske medarbejderes bistand meddelte de første prøver på islandsk skjaldepoesi i originalsproget ledsaget af latinske oversættelser og kommentarer: Egil Skallagrimssons Höfuðlausn og Regnar Lodbrogs Krákumál. Sidstnævnte udkom på W.s foranledning i dansk metrisk oversættelse. De to kvads islandske tekst lod han trykke med runer som han også anvendte da han 1650 udgav Specimen lexici runici, en ordsamling udarbejdet af Magnus Ólafsson på W.s opfordring. Opfattelsen af runerne som den gamle nordiske bogskrift støttede han også ved partiel udgivelse 1642 af runehåndskriftet af skånske lov under titlen Regum Danias series duplex et limitum inter Daniam et Sveciam. 1651 udkom et supplementsbind Additamenta til runeværket. Derimod var det næppe nogen lykkelig plan da et kongebrev 1652 befalede alle beskrevne runestene sendt til Kbh. til opstilling på Trinitatis kirkegård. Det var for så vidt et held at lensmændene ikke forhastede sig idet flertallet af de indkomne ødelagdes ved Kbh.s brand 1728. De reddede står nu i Nationalmuseets runehal.

Under et sygebesøg hos tronfølgeren prins Christian i Nykøbing F. så W. i september 1640 det i juli 1639 ved Gallehus fundne guldhorn, og allerede i begyndelsen af 1641 udkom W.s beskrivelse deraf ledsaget af en kobberstukken gengivelse. Det er den første metodiske museale genstandsbeskrivelse i Danmark, måske i Europa, stadig læseværdig, men desværre ikke oversat. Gennem nevøerne Bartholin og Fuiren kom den ud til større kredse og bragte W. i forbindelse med bl.a. italienske humanister. Skønt hornet ikke havde nogen runeindskrift, genoptryktes afhandlingen i runeværket hvor kobberstikket er erstattet med en kopi i tinsnit. Guldhornsafhandlingen udarbejdedes i skarp kappestrid med Sorøprofessoren Henrik Ernst og førte til et aldrig bilagt fjendskab mellem denne og W. Sagen kan følges i W.s brevveksling med Stephanius. Materialet til denne første blandt mange senere guldhornsfejder findes samlet i flere håndskrifter i Kgl. blibliotek, bl.a. GI. kgl. saml. 2376 b, 4° og Nykgl. saml. 807, 4°.

Den rigelige anvendelse af illustrationer sætter W.s antikvariske skrifter i særklasse. Undertiden anvendte han kobberstik, oftere dog hvad man tidligere antog for træsnit. I sin disputats fra 1958 har E. Moltke ført afgørende bevis for at de fleste af disse er metalsnit skåret i tin, en i grafikkens historie senere overset teknik som var både nemmere og billigere end træsnit og gav lige så gode resultater. At stikkere og formskærere (sandsynligvis universitetets formskærer H. A. Greyss) tillod sig meget store friheder i gengivelsen af de ofte ubehjælpsomt tegnede forlæg til runestenene, og at W.s svigtende evner som runelæser parret med tidens ukendskab til de gamle nordiske sprog har bevirket forkastelse af de fleste af hans enkeltfortolkninger ændrer ikke den kendsgerning at han med bearbejdelsen, samlingen og udgivelsen af det første danske (og norske) runeværk udførte et pionerarbejde af første rang. Først L. F. A. Wimmers og Lis Jacobsens & Erik Moltkes runeværker har i vort århundrede helt afløst W.s. – Mens W.s virke som runolog og antikvar fik vidtrækkende national betydning skyldes hans internationale berømmelse nok så meget hans virksomhed som samler. Selvsyn, "autopsi", var nøgleordet for datidens læger og naturforskere, anatomiske iagttagelser var dem en lige så selvfølgelig sag som indsamling af planter og naturgenstande suppleret med litterære notater. For eftertiden må W. stå som den fødte museumsmand. Hans evner for nøjagtig genstandsbeskrivelse satte deres smukkeste blomst i guldhornsafhandlingen 1641, men det kan ikke afgøres hvorvidt en oprindelig samlertrang hos ham bør prioriteres højere end almindelig forskertrang, "curiositas" på alle felter, også sproglige og historiske. Det er en kendsgerning at hans systematiske samlervirksomhed tog fart i forbindelse med hans overtagelse af lærestolen i fysik 1621 da han indførte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Aksel E. Christensen har betvivlet om dette var inspireret af universitetets s.å. udstedte "Novellæ constitutiones" der faktisk blot fremtrådte som en påmindelse til professorerne om ikke at spilde tiden med dikteren, eller om W. snarere sammen med en kreds af yngre professorer fornyede undervisningsformen, ikke i kraft af myndighedernes støtte, men til trods for mangelen derpå.

Resten af sit liv opbyggede W. den samling der som tidligere nævnt først publiceredes året efter hans død og dermed blev slutstenen på hans forfatterskab. Den tryktes hos Elzevir i Leiden under tilsyn af sønnen Willum W. der studerede i Nederlandene. Det typografiske forbillede var Jan de Laet: Historia Naturalis Brasiliæ, Leiden 1648, og mellem W. og de Laet foreligger en brevveksling.

De talrige illustrationer, hovedsagelig træ- (eller tin-)snit, er til dels originaler udført i København, men flertallet er hentet fra andre værker. Museum Wormianum er et hovedværk i ældre europæisk museumslitteratur. Teksten er delt i fire bøger hvoraf de tre første behandler mineral-, plante- og dyreriget, den fjerde forarbejdede genstande omfattende arkæologi, etnografi, numismatik og enkelte egentlige kunstgenstande. Teksten er af noget ujævn karakter, visse afsnit synes at være forelæsnings-manuskripter, andre begrænser sig til navneopregninger, men i sin karakter er værket ikke noget blot katalog, men en ræsonnerende "historia" med henvisninger til og citater fra andre forfattere. Et lille trykt katalog fra 1642 kendes kun i ét eksemplar (i British Museum), endnu et fra 1645 er forsvundet. I sit testamente bestemte W. at samlingen først skulle tilbydes kongen (uvist af hvilken grund ikke universitetet), og enken overlod den 1655 til Fr. III der indlemmede den i det kongelige kunstkammer. I vore nuværende museer findes endnu en snes etnografiske og naturvidenskabelige genstande der kan føres tilbage til W.s samling. Det er som runolog og samler W. må regnes til de store, originale forskere. Som universitetslærer øvede han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. I øvrigt tilhører han den kreds af betydelige europæiske lærde der fortjener at bære betegnelsen "polyhistor" som hædersnavn. Først og fremmest gennem deres fulde fortrolighed med den klassiske overlevering formåede de som universitetslærere at gøre fyldest i flere fag der efter vore nutidige begreber synes at ligge hinanden fjernt. Hertil kommer hans smukke position som læge for alle samfundslag, fra kongehus og adel, gennem storborgerslægterne, hvortil han gennem sine tre ægteskaber var forankret, og ned til Københavns nødstedte befolkning som han ikke svigtede under gentagne pestepidemier. Under en sådan døde han 1654, dog af en blærelidelse. Hans rige videnskabelige og menneskelige kontaktevne følges på nært hold i hans brevbøger der sammen med hans øvrige papirer arvedes af sønnen Willum W. og gennem dennes søn biskop Christen W. kom i Fr. Rostgaards eje. De er nu i Det kgl. bibliotek og i den Arnamagnæanske samling. Allerede 1751 udkom et fyldigt udvalg af hans korrespondance tilrettelagt af Hans Gram, i 1948 en mønsterværdig udgave med engelsk kommentar af hans islandske korrespondance ved Jacob Benediktsson (Bibliotheca Arnamagnæana, VII), 1965-68 H. D. Schepelerns trebinds oversættelse af samtlige trykte breve til og fra W. med indføjede regester af de utrykte. Vi møder her mennesket W., varmhjertet og temperamentsfuld. Gribende virker den bekymrede gamle fars breve til sønnen i udlandet fra hans sidste leveår. Forbindelsen med elever og venner i ind- og udland slap han aldrig. Ikke blot Århus, men Danmark, ja hele Europa kan regne ham blandt sine berømte sønner.

FamilieForældre: senere borgmester Willum W. (1563-1629, gift 2. gang med Bodil Lauridsdatter) og Inger Olufsdatter (1568-1619). Gift 1. gang 26.11.1615 med Dorthe Fincke, født 1596,død 21.11.1628 i Kbh., d. af professor Thomas F. (1561-1656) og Søster Ivars (1574-1614). Gift 2. gang 1630 med Susanne Madsdatter, født 1613, begr. 26.8.1637 i Roskilde, d. af sognepræst i Vejle, senere biskop i Lund Mads Jensen Medelfar (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616). Gift 3. gang 21.4.1639 i Kbh. med Magdalene Motzfeldt, født 25.1.1617 i Kbh., død 24.2.1691 sst. (gift 2. gang 1661 med dr.med. Christian Fabricius, 1601-66), d. af vinhandler Peder M. (død 1650) og Marie v. Heimbach. – Far til Matthias W. og Willum W. (1633-1704).

IkonografiStik af Simon de Pas, 1626. Stik formentlig af A. Haelwegh. Afbildet på epitafiemal. fra 1650erne (Nat.mus.), i samme type et stik af Haelwegh dateret 1648. Stik af G. Wingendorp, 1654, efter forlæg af K. v. Mander. Efter samme forlæg mal., ofte tilskrevet v. Mander (Århus katedralskole), efter dette kopi af O. Haslund, 1881 (Fr.borg). Efter Wingendorps stik stik af A. G. Schübler, lille stik af Haelwegh 1662, stik 1751, træsnit 1855 m.fl. Efter Århusbilledet litografi af E. Fortling 1865, 1867, radering af Magnus Petersen 1872 og træsnit 1893. Relief af Johs. Wiedewelt, 1776. Træsnit af H. P. Hansen, 1879. Relief af C. Aarsleff, 1898 (Vidensk. selskab). Mal. af Giacomo dal Forno, 1942 (Universitå del Padova). – Mindestøtte af Johs. Wiedewelt, 1778 (ved Jægerspris).

BibliografiKilder. Præsteindberetn. til O. W., ved Frank Jørgensen I-II, 1970-74 (anm. af H. A. Hens i Hist. t. 13. r. III, 1976 177-83). Correspondence with Icelanders, udg. Jacob Benediktsson, 1948 – Bibi. Arnamagnæana VII. Breve fra og til O. W., overs. H. D. Schepelern I-III, 1965-68.

Lit. C. Klitgaard i Pers. hist. t. 8. r. I, 1922 170-87 (om slægten). [J. Rørbye] i Østs archiv for psychologi... IX, 1828 361-91. E. C. Werlauff i Nord. t. for oldkyndighed I, 1832 283-368. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zoologiske lit. II, 1, 1873 24-38; III, 1878 7-13 (bibliografi). Ludv. F. A. Wimmer: Om undersøgelsen og tolkn. af vore runemindesmærker, 1895 16–30. Jul. Petersen: Se Linket i start flere kilder an

1567 Residerende Kappelan ved Viborg Domkirke, 1577-1592 compastor ved Graabrødre Kirke samme sted

http://www.gunderupsogn.dk/gunderup.htm#Forfædre

1. Peder Olsen Schytte Han er søn af 2. Præst Oluf Jacobsen Schytte og 3. Ukendt.

Generation nr. 2

2. Præst Oluf Jacobsen Schytte, født omk. 1510 i Løgstør; død 1591 i Viborg. Han er søn af 4. Præst Jacob Schytte og 5. Ukendt. Han giftede sig med 3. Ukendt.

Den første Rector ved Viborg Skole efter Reformationen indtil 1553, (v. Vindig Acad. Hafn. p. 25.)siden Præst til Graabrødre, 4 Sønner. Magister. Den første rektor ved Viborg skole efter reformationen indtil år 1553.

3. Ukendt

Noter for Præst Oluf Jacobsen Schytte:

Rektor, Kannik, præst ved Viborg Gråbrødre kirke.

Siden præst til Gråbrødrene.

Børn af Oluf Schytte og Ukendt er:

i. Sognepræst Anders Olufsen Schytte, født 1540 i Viborg; død 1 september 1592 i Viborg; gift med Anna Nielsdatter Juul 1577; født 1560 i Viborg; død 1592 i Aalborg.

Noter for Sognepræst Anders Olufsen Schytte:

Præst ved Viborg Gråbrødre kirke.

Res. cap. til Viborg Domkirke 1567. Sognepræst til Graabrødre kirke i Viborg.

Sin Faders Successor ved Graabrødre, død 1592.

Noter for Anna Nielsdatter Juul:

Kaldes Anna Kielsdatter Juul i Albertine Hauglids bog "Innflytterslekter til Vega og deres røtter"

Anna Nielsdatter Juul:

Datter af lektor i Viborg Niels Sørensen Juul (død ca. 1600). Første gang gift med Anders Olufsen Schytte. 2. gang gift med A. Hansen ved Ålborg Frue kirke. Død 1592.

Mere om Anders Schytte og Anna Juul:

Gift: 1577

1 ii. Peder Olsen Schytte

iii. Niels Olsen Schytte, død 1601.

iv. Christen Olsen Schytte

Generation nr. 3

4. Præst Jacob Schytte, født omk. 1440 i Ambrum, Tyskland; død i Løgstør. Han giftede sig med 5. Ukendt.

5. Ukendt

Noter for Præst Jacob Schytte:

Jacob Schytte av den gamle Schytte-Taa ætt, født ca. 1440. Omskrevet [nevnt] 1460 og levde ennu 1490.

Zf Løgstør, Danmark. Rigsråd 1460. Levde i 1490.

Om Jacob Schytte vides kun at han må have levet i Løgstør omkring 1490. Nærmere oplysninger om ham er ikke til at skaffe.

Det var på den tid da Kong Hans regerede Danmark. Han var konge fra 1481 til 1513. Og det var på den tid, da Christoffer Columbus i 1492 opdagede Amerika.

Hvem der var hans hustru er heller ikke kendt.

Han havde en søn ved navn Mads Jacobsen Schytte som blev født omkring 1489, og denne søn blev senere præst i Brorstrup, Ravnkilde og Haverslev sogne i Aars herred, Aalborg amt, Viborg stift.

Børn af Jacob Schytte og Ukendt er:

2 i. Præst Oluf Jacobsen Schytte, født omk. 1510 i Løgstør; død 1591 i Viborg; gift med Ukendt.

ii. Peder Jacobsen Schytte, født i Løgstør.

iii. Christen Jacobsen Schytte, født i Løgstør.

iv. Sognepræst Mads Jacobsen Schytte, født 1489 i Løgstør; død 1551 i Smorup, Brorstrup sogn.

27/9-1730 Villads Sørensen, Birchen g.m. Karen Thøgersdatter. Arvinger:

1. Enken

2. Tygge, 30 år, Lendum

3. Kirsten, 27 år, g.m. Jesper Jensen i Haven, Tårs sogn

4. Maren g.m. Niels Jespersen, Sønderskov i Åsted [PJ: må være Astrup]

5. Jens, 18 år

6. Niels, 16 år

7. Søren, 11 år

Navn Rane Jonsen  Rani 

Død 1294 

Notater 
◦til Gjorslev (Stevns H.), Kong Erik Glippings Kammermester, deltog i Drabet 1286 i Finderup og blev 1287 med de andre Kongemordere dømt fredløs paa Dannehoffet i Nyborg 1287, fik s. A. Beskærmelsesbrev af den norske Konge, blev 1294 fangen i Niels Broks Gaard i Roskilde og lagt paa Steile ved Roskilde, af hans forbudte jydske Gods oprettedes et Lehn.
 
Far Jon Ranisen Rani,   d. eft. 1267 
Mor Elisabeth Nielsdatter,   d. † 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Johannes Rani
  2. Niels Rani

Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1910:341.

About Niels Nielsen Winther

I J.P.Trapp, Danmark. bind 6 II side 743, står der under Nandrup, at denne nevnes allerede på midten av 1400 tallet og som tilhører den morsingste adelsslekt Vinter, den såkalte Vinter av Nandrup-slekt. Den første kjente er, Peder Vinter, eier i 1449 og 1460, så Adser Vinter eier i 1481 og 1502, Nils Vinter, eier i 1540 og 1542, dennes kone Anne Godskesdatter Spend til Nandrup, eier i 1549, Jens Vinter, eier i 1549, og Peter Vinter, slektens sistemann, eier i 1568.

http://www.vigerust.net/adel/fornavn_jylland.html Nils Winter av Nanderupgård.

Nils Winther, nevnt blandt menige adel og ridderskabet i Nørrejylland i Rigsdagsrecessen 30.10 1536*.

Niels Winter Nanderupgd, taksert ved adelens 20-penning-skatt 1543 av Vendelbo stift i Jylland til 93 mark av en formuestakst på 1860 mark, eller omregnet lik 74,4 tn hk. (Niels Krag, Den Stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ..., 2. Deel (Kbh. 1778), s. 160-168, eget løpenr. 220). -------------------- Niels Winther Født omkring 1482, Næsborg ved Løgstør i Aalborg amt, Jylland.. Død omkring 1555.

Gårdeier i Næsborg ved Løgstør i Aalborg amt, Jylland.

Børn af Niels Winther og _____:

8.6. Niels Nielsen Winther, f. omkr. 1509, Jylland.

ANE AMALIE JENSEN blev født d. 22 juli 1848 i Hjørring, Horns, Flade som datter til Jens Christian Jensen og Christiane Jensdatter,

Hjørring, Horns, Flade 1828-1854 opslag 204 nr. 13

[ Dåb ]

Ane Amalie Jensen

Født 22 Juli 1848

Hiemmedøbt den 4

August formedelst (= på grund af)

Svaghed, Daabens Konfirmation

i Kirken den 3 September

1848

[ Forældrene ]

Ugifte Christiane Jensdatter

af Kjøvstrup*, Faderen

Ungkarl Jens Christian

Jensen af Topholt i Len

dum

[ Fadderne ]

Karen Marie Jensdatter i Leerbek,

Maren Kirstine Jensdatter i Kjøvstrup,

Gmd Jens Hansen ibid, Huusmand

Christen Nielsen Munk i Flade

Hans Christian Madsen tienede i

Kjøvstrup

*Må være det nuværende Købstrup.

Magnus Christian Nielsen giftede sig med Ane Amalie Jensen. De fik seks børn:

Ansine Frederikke Nielsen ca. 1873

Jens Christian Daniel Nielsen ca. 1876

Ernst Christian Lejsman Nielsen ca. 1876

Olga Nielsen ca. 1879

Marie Magdalene Nielsen [Vinter] i 1888

Pigebarn Nielsen i 1889

Anne Hansdatter

Efternavn: Hansdatter

Fornavn: Anne

Kaldenavn:

Erhverv:

Bopæl:

Folketælling:

Fader:

Født: Død:

Moder:

Født: Død:

Født: 1660

Døbt:

Konfirmeret:

Død: 1746

Skifteret:

Viet:

Bertel Laursen

Født: Død: Død før 1715

Forlovere:

Noter:

Børn:

Rasmus Bertelsen Født: 1689 Død: 20.03.1739

Lars Bertelsen Født: 1691 Død:

Hans Bertelsen Født: 1693 Død: 25.05.1759

Cidsel Bertelsdatter Født: 1695 Død: 15.01.1763

Mette Bertelsdatter Født: 1696 Død: 09.12.1769

Karen Bertelsdatter Født: 1697 Død:

Laurits Bertelsen Født: 1703 Død: 07.02.1759

Niels Bertelsen Født: 1705 Død: 11.01.1756

Caren Bertelsdatter Født: 1707 Død:

Maren Bertelsdatter Født: 1709 Død: 26.12.1786

Bertel Laursen

Efternavn: Laursen

Fornavn: Bertel

Kaldenavn:

Erhverv:

Bopæl:

Folketælling:

Fader:

Født: Død:

Moder:

Født: Død:

Født: på Hirsholmene

Døbt:

Konfirmeret:

Død: Død før 1715

Skifteret:

Viet:

Anne Hansdatter

Født: 1660 Død: 1746

Forlovere:

Noter:

Børn:

Rasmus Bertelsen Født: 1689 Død: 20.03.1739

Lars Bertelsen Født: 1691 Død:

Hans Bertelsen Født: 1693 Død: 25.05.1759

Cidsel Bertelsdatter Født: 1695 Død: 15.01.1763

Mette Bertelsdatter Født: 1696 Død: 09.12.1769

Karen Bertelsdatter Født: 1697 Død:

Laurits Bertelsen Født: 1703 Død: 07.02.1759

Niels Bertelsen Født: 1705 Død: 11.01.1756

Caren Bertelsdatter Født: 1707 Død:

Maren Bertelsdatter Født: 1709 Død: 26.12.1786

Billedet forestiller Asser Rig og Inger Eriksdatter
Kalkmaleri i Fjenneslev kirke

Navn Asser Rig  (Hvide) 
 
Line Skjalm Hvides efterslægt - I LINIE 

Død ca. 1150 
Begravet Sorø Klosterkirke (Alsted H. Sorø)  

Notater 
◦Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.). - Lod ifølge, en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev. [1]
 
Far Skjalm Hvide,   d. eft. 1102 
Mor Signe,   d. † 

Familie Inger (Eriksdatter ?),   d. eft. 1150 
Børn 
+ 1. Esbern Snare (Hvide),   f. før 1130,   d. 1204  (Alder ~ 74 år)
+ 2. Ingefred (Hvide),   d. †
  3. Biskop Absalon (Hvide),   f. ca. 1128, Fjenneslev (Alsted H., Sorø) ,   d. 21 mar. 1201  (Alder ~ 73 år)
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 2009-11:564- 1 - (Stamrækken nr . 3).
 Skjalm Hvides efterslægt - I LINIE

Dansk Biografisk Leksikon

Oehlenschlägers kendte, men uhistoriske digt "De tvende Kirketaarne" (Det var sig Herr Asker Ryg, / Hannem lyster i Leding at gange)

Asser Rig Hvide. Sjællandsk høvding, født omkring 1080 og død formentlig 1151. Gift med Inger Eriksdatter.

Asser Rig var søn af den sjællandske stormand Skjalm Hvide og dennes hustru Signe. Asser Rig tilhørte således den mægtige Hvide-slægt. Han blev opdraget sammen med Knud Lavard, hvis søn Valdemar den Store han senere blev fosterfader for.

Han ejede gården Fjenneslevlille ved Ringsted og byggede Fjenneslev kirke, hvor han også er begravet. Sammen med broderen Ebbe grundlagde han Sorø kloster et benediktinerkloster, hvor han levede sine sidste år som munk.

Far til Absalon og til Esbern Snare samt Ingefred Assersdatter (Hvide).

biskop i Aalborg 1610 - 42.

Riber, Christen Hansen, 1567-1642, Biskop, var født i Ribe, hvor hans Fader, Hans Christensen, var Bartskær og en i Forhold til sin Tid dygtig Læge samt Forfatter af flere Lægebøger. Efter at være bleven Student kom han til Tyge Brahe paa Hven, hvis
Discipel han var i 4 Aar, 1586-90; her lagde han Grunden til den Indsigt i og Interesse for den mathematisk-astronomiske Videnskab, som han hele sit Liv bevarede. Fra 1590-1601 var han næsten uafbrudt udenlands, dels som Hovmester, dels med kongeligt Stipendium; Magistergraden tog han 1594 i Kjøbenhavn. Da han ved Nytaarstid 1602 var kommen hjem, ønskede han at blive Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, men den Prøveprædiken, han holdt, faldt ikke i Professorernes Smag; derimod blev han Professor i Pædagogik, 1603 i Mathematik, 1607 i Græsk og 1608
i Dialektik, og som saadan holdt han tillige theologiske Forelæsninger. C. H. R. maa have været en praktisk dygtig Mand, hvem det i nogen Tid var betroet at være Universitetets Notarius, ligesom han en Tid havde Opsynet med Universitetsbibliotheket. I Jan. 1610 blev han beskikket til Biskop over Aalborg Stift, men kun lidet kjender man til hans 32 aarige Virksomhed som Biskop. I
sin Ungdom var han bleven beskyldt for at være en «afgjort Kalvinist og Modstander af Sandheden», og det er ikke utænkeligt, at Opholdet hos T. Brahe kan have virket sit i den Retning. Senere maa han enten have forandret sin Anskuelse eller have været forsigtig nok til at holde sine Meninger hos sig selv, siden han fik
Lov til at blive uanfægtet i sit Embede til sin Død, n. April 1642.
1625 blev der fra Regeringen stillet ham den for en Biskop unægtelig temmelig mærkværdige Opgave at «forfærdige en Landtavle over ganske Jylland, hvorudi alle Herreder, Sogne, Sysler og Kjøbstæder skulle indføres». Han viste Iver for at oplyse Fædrelandets Oldsager, forsøgte at opstille et Runealfabet og forsynede
O. Worm med flere Runeindskrifter. Som Professor udgav han
nogle Disputatser og som Biskop en halv Snes Ligprædikener over adelige. 1606 blev han gift med Mette, en Borgmesterdatter fra Vejle og vistnok beslægtet med Fyns Biskop Hans Knudsen Veile, til hvem C. H. R. stod i venskabeligt Forhold; hun døde 1630, 39 Aar gammel, og Aaret efter ægtede han sin Formand Jac. Holms
(VII, 574) Enke Elsebeth Hegelund, som i Mellemtiden havde været
gift med en velhavende Borger i Aalborg, Laur. Hansen Skriver.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 600 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 732 ff.

Vilh. Bang.

CHRISTIANE JENSDATTER blev født 30 Juli. 1822 i Hjørring, Horns, Flade som datter til Jens Hansen og Ane Marie Jensdatter,

Hjørring, Horns, Flade 1814- 1832 opslag 66 nr. 9

[ Dåb ]

Christiane Jensdatter

født 30 Juli 1822, hiemmedøbt 31 Juli 1822 - confirmeret [ bekræftet ]den 12 August [ I Kirken ]

[ Forældrene ]

Jens Hansen Gaardmand

i Kiøvstrup og Anne Marie

Jensdatter

[ Fadderne ]

Q.F. (Qvindefadderne) Sognefoged Niels Christian Christensens

Kone Else Hans Datter i Haanbæch (=Haanbæk) og

Jens Jensens Rævdahls Anne tjene(n)de i

Steenhoven (eller -haven) - M.F. (Mandsfaddere) Jens Jensen Rævdahl

i ??huset Christen Hansen i Davidsled

og Peder Jensens Søn Thomas Christen

i Flade By.

---

Nedenstående muligvis forkerte personer - SKAL UNDERSØGES De første 2 Børn udenfor ægteskab senere bliver de gift .

Hjørring, Horns, Flade, Kjovstrup, Gård, 48, , FT-1834, B5465

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Hansen 55 Gift Gårdmand

Ane Marie Jensdatter 49 Gift Hans kone

Hans Jensen 17 Ugift Deres barn

Karen Marie Jensdatter 21 Ugift Deres barn

Christiane Jensdatter 13 Ugift Deres barn

Inger Marie Jensdatter 9 Ugift Deres barn

Maren Kirstine Jensdatter 7 Ugift Deres barn

---

Hjørring, Horns, Flade, Flade Bye, en gaard Kjøstrup, 62, FT-1840, C9941

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Hansen 61 Gift gaardmand

Ane Marie Jensdatter 57 Gift hans kone

Hans Jensen 24 Ugift deres børn

Christiane Jensdatter 19 Ugift deres børn

Inger Marie Jensdatter 17 Ugift deres børn

Maren Christine Jensdatter 13 Ugift deres børn

Julius Sørensen 13 Ugift pleiesøn

Birthe Marie Olesdatter 30 Ugift almisselem

---

Hjørring, Horns, Flade, Kjørstrup, en Gaard, 134, FT-1850, B3261

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Hansen 71 Enkemand Ejer af Gaarden, Huusfader Understed

Christiane Jensdatter 28 Ugift hans Børn, bestyrer Faderens Huusholdning her i

Sognet

Christine Jensdatter 24 Ugift hans Børn her i

Sognet

Ane Amalie Jensdatter 2 Ugift Plejebarn her

i Sognet

Ole Nielsen 18 Ugift Tjenestedreng Elling.

Jens Christian Jensen og Christiane Jensdatter fik en datter:

Ane Amalie Jensen i 1848

Følgende information er også skrevet for denne familie: Bekendte.

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1904:326 - (325).

Line Den nyere Slægt - [Mule af Odense]

Død 25 sep. 1602

Begravet Vor Frue Kirke, Odense

til Nislevgaard (Lunde H.), som han 1581 købte af Kronen, nævnes 1552, havde 1561 dræbt en anden Borger i Odense Mogens Hansen, kaldes 1564 "erlig og velbyrdig mand, Borger i Odense", maatte 1569 en Tid rømme Landet, fordi han havde overfaldet og saaret Eiler Bryske, synes at have været en heftig og stridbar Mand, der dog stod i Gunst hos Kong Frederik II, blev 1571 forlehnet med Sanderumgaard, blev selv 1589 overfaldet af Carl Bryske, 1599 Borgmester i Odense og var da Forlover for Mikkel Mules Arvinger

Far Mikkel Mule, d. 2 nov. 1537

Mor Anna Jensdatter Bang af Assens, d. 29 apr. 1569

Gift før 1509

Familie Mette Kotte, f. ca. 1535, d. 20 mar. 1613

Gift før 1556

Børn

1. Maren Hansdatter Mule, d. 15 jul. 1607

> 2. Else Hansdatter Mule, d. 25 jan. 1605, Odense Købstad

> 3. Jens Hansen Mule, f. 15 sep. 1564, Odense Købstad , d. 26 maj 1633

> 4. Jørgen Hansen Mule, f. ca. 1569, d. 6 jul. 1634

> 5. Claus Hansen Mule, f. ca. 1575, Odense Købstad , d. 1647

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:303.

Død eft. 1386

beseglede 1366 et Vidne af Hovlbjerg Herredsthing, 1367 til Vitterlighed med Hr. Peder Munk, 1371 et Vidne af Hald Herredsthing og 1386 et Vidne af Sabro Herredsthing.

Far Niels Nielsen Munk (Vinranke), de Vinranke Munk'ers yngre Linie., d. eft. 1344

Mor N.N.

Familie N.N.

Børn

> 1. (Lille) Niels Nielsen Munk (Vinranke), d. eft. 1401

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1915:494.

Død eft. 1512

til Gesteris, var 1461 paa Vorde Birketing, pantsatte 1465 med sin Broder en Gaard i Lindum til en Raadmand i Viborg, og da beseglede deres Morbroder Morten Lauridsen med dem, er vel den „Skallandt vepner", som 1471 var paa Viborg Landsthing, skrives s. A. i Gedsteris, men 1502 til Odsgaard, da Homand Nielsen i Tagelykke til ham oplod to Gaarde i Hygum for den Arv, Niels fik efter sin Broder Hr. Laurids Skadeland, Kannik i Lund, de to Gaarde i Hygum solgte Niels straks til Niels Clemmentsen, tilskødede atter 1508 samme en Gaard i Egelund m. m., skrives da ogsaa til Odsgaard, kaldes 1512 Niels Lauridsen Skadeland i Odsgaard og tilskødede Niels Clemmentsen en Tredjedel i Stenumgaard, Knudsig og Gammel Stenum.

Far Las Skadeland, d. eft. 1466

Mor Lauridsdatter

Familie N.N.

Børn

> 1. Karen Nielsdatter Skadeland

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1915:494.

Line I. Led - [Skadeland (Pors)]

en gammel jysk Slægt, hvis Vaaben oprindelig var en af Sølv og Rødt torad skaktavlet Bjelke i Sølv-Felt, senere omsat af tre røde Roser (2,1); paa Hjelmen to væbnede Arme, holdende en rød Rose. Slægtens senere Generationer bortkastede Skadeland-Navnet og kaldte sig efter en mødrene Slægtning Pors. Slægten har Navnet Skadeland fra en Gaard i Pandrup, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Den uddøde paa Mandslinien 18 Marts 1645. Den skaktavlede Bjelke førtes alt af Jonas Benedictsen, der 1338—1344 var Landstingssaghører i Viborg, og af Mikael Pedersen, der nævnes i Hovlbjerg Herred 1344—1347.

Familie N.N.

Børn

> 1. Niels Jensen Skadeland, d. eft. 1426

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1934:68.

Fødsel 29 jan. 1633 København (Copenhagen)

Død 20 maj 1675 København (Copenhagen)

Notat: Datter af borgmester i København Hans Nansen.

Far Hans Nansen, f. 28 nov. 1598, Flensburg, (Flensborg), Schleswig-Holstein, Germany , d. 12 nov. 1667, København (Copenhagen)

Mor Sophie Hansdatter, f. 28 jan. 1602, København, d. 12 jan. 1674, København

Gift 05 maj 1626 København

Familie 1 Find Nielsen, f. 26 mar. 1594, Ribe Købstad , d. 14 jul. 1663, København (Copenhagen)

Gift 1654

Familie 2 Peder Pedersen Lerche, f. 1613, Nyborg Købstad , d. 01 jan. 1683, København

Gift 05 jul. 1665 København

Børn

> 1. Vincens greve Lerche, f. 04 apr. 1666, København (Copenhagen) , d. 28 jul. 1742, København (Copenhagen)

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1952:II:66.

Fødsel 1664

Død 1734

Far Niels Enevoldsen Randulf, f. 20 aug. 1629, Roskilde Købstad , d. 14 maj 1711, Bergen, Hordaland, Norge

Mor Mette Pedersdatter, f. 1643, d. 1679

Gift 1661

Familie 1 Laurits Leeh, d. før 1699

Familie 2 Søren Glud, f. 1662, Høje Taastrup (Smørum H., København) , d. 16 feb. 1696

Børn 1. Mette Glud, f. ca. 1699, d. 26 nov. 1720, København (Copenhagen)

Dansk Biografisk Lexicon / X. Bind. Laale - LøvenØrn
225

Lerche, Peder Pedersen, 1613-83, Godsejer,
ældre Helbroder til ovfr. anførte Cornelius Pedersen L., født i Nyborg, blev i en
ung Alder Kjøbmand i Odense, hvor han 1642 ægtede Handelsmanden
Knud Lauridsens barnløse Enke, Anne Hasebard (f. 3. Maj
1603 d. 10. Nov. 1658), Datter af Livlægen Jacob H. (VII, 122).
Han blev snart en af Byens anseteste Borgere og valgtes 1646 til
Raadmand; men hvad enten han nu søgte en større Virkekreds
for sine Evner, eller kun hans Familieforhold bevægede ham til at
forlade Odense, saa erhvervede han 1664 kongl. Afskedigelse fra
sin Raadmandspost med Tilsagn om Fritagelse for alle borgerlige
Bestillinger, i hvilken Kjøbstad han saa vilde nedsætte sig, og
flyttede 1665 efter en prægtig Afskedsfest «som et Bryllup» til
Kjøbenhavn. Her fra havde han hentet sin 2. Hustru, Borgmester
Peder Pedersens Datter Sophie Pedersdatter, der døde 4. Dec. 1663
efter et kortvarigt Ægteskab, og faa Uger efter sin Afrejse fra Fyn
holdt han 4. Juli 1665 Bryllup med Præsident Hans Nansen den
ældres Datter Dorthe (f. 29. Jan. 1633 d. 20. Maj 1675), Enke efter
Borgmester i Kjøbenhavn Find Nielsen, efter hvem L. opkaldte sin
eneste efterlevende Søn Vincents. – Ved hans Rigdom, hans gode
Forbindelser og vel ogsaa ved hans Indsigter aabnedes Embedsvejen
for L., der 1670 udnævntes til Assessor i Admiralitetet og
Kommercekollegiet, hvormed han senest fra 1671 forbandt Embedet
som Assessor i Højesteret. I det 1671 oprettede vestindiske
Handelskompagni var han Direktør. I Kjøbenhavn ejede L. flere Gaarde,
og 1670 lod han sig for en Fordring paa o. 7700 Rdl. indføre i
Rygaard i Fyn, hvortil han senere kjøbte Brudager og Frørup
Kirker m. m. 1679 optoges han i Adelstanden. L. døde i
Kjøbenhavn Nytaarsdag 1683.

Danske Herregaarde III: Rygaard.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IX, 266 f.

G. L. Wad.

- - -

Fødsel 1613 Nyborg Købstad

Titel 20 mar. 1679 fik Vaabenbrev

Død 01 jan. 1683 København (Copenhagen)

Begravet 12 jan. 1683 Skt. Nikolaj Kirke, København

Notat: Storkøbmand og Rådmand i Odense til 1665, derpå bosat i København, sidst Assessor i Højesteret og direktør for Det Vestindiske Handelskompagni, oprettede 1675 Stamhuset Rygaard.

Far Peder Nielsen, f. 2 apr. 1583, Voldby (Gjern H., Skanderborg) , d. 12 sep. 1638, Nyborg Købstad

Mor Sidsel Knudsdatter, f. ca. 1574, d. 24 apr. 1648

Familie 1 Anne Jacobsdatter Hasebart, f. 03 maj 1603, København (Copenhagen) , d. 10 nov. 1658, Odense Købstad

Gift aug. 1642

Familie 2 Sophie Pedersdatter, f. ca. 1645, d. 04 dec. 1663

Gift 14 sep. 1662

Børn

1. Pedersdatter Lerche, f. 04 dec. 1663, d. 04 dec. 1663

Familie 3 Dorte Nansen, f. 29 jan. 1633, København (Copenhagen) , d. 20 maj 1675, København (Copenhagen)

Gift 05 jul. 1665 København (Copenhagen)

Børn

> 1. Vincens greve Lerche, f. 04 apr. 1666, København (Copenhagen) , d. 28 jul. 1742, København (Copenhagen)

Kilde:

1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 166 - tavle XXXVI.

2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1934:67.

3. Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 389.

Der er flere Aner på

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I4059&tree=2

Emma havde et forhold til Karl Kristian Bolander, søn af Carl Anders Bolander og Mette Kirstine Marie Jensdatter. (Karl Kristian Bolander blev født den 4 Mar. 1881 i Tolne, Horns, Hjørring, døbt den 17 Apr. 1881 i Tolne Kirke, døde den 26 Jun. 1971 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Denmark og blev begravet den 30 Jun. 1971 på Hjørring Kirkegaard.)

En del Flere Aner og Familie på http://www.joern-bolander.dk/288.htm

født 28. Feb. 1662 i Kjøbenhavn (Kong Frederik III. var Fadder), arvede Svenstrup Gods efter Faderen, Hofjunker, 9. Okt. 1688 Jægermester over Lolland og Falster, benævnes sædvanlig Hofjægermester, 28. April 1691 Bevilling til at lade indrette en liden Dyrehave ved sin Gaard Svenstrup, død 9 Okt., bisat 20. Okt. 1730 i Kjøbenhavns Frue Kirkes Kapel.