Fmtl. herredsfoged i Sokkelund hd., gårdfæster i Husum (1656/61), foged på Lerbæk i Horns hd., ejer af Røgelhede, Kærsgård, Klokkerholm, Korslund, Roslund, Skinbjerg m.v. (Hellevad s.) 7/3 1663 og derefter bosat på Korslund.

G. 1 1651 m. Maria Hansdatter, hun g. I m. Sejer Christensen (d. 1649), ridefoged til Sørup og Ottestrup ved Ringsted.

G. II 16.. m. Birgitte Eriksdatter, d. 1665 (skifte i Kbh. 25/5), datter af Erik Andersen.

G. III 1665/66 Anne Nielsdatter Kjærulf, f. ca. 1620/25 - d. ca. 1680, datter af Niels Andersen Kjærulf (1592 - 1660) på Kærsgård i Hellevad og Gyde Lauridsdatter, hun g. I ca. 1646 m. Christen Andersen Tornby (ca. 1609 - 1663), resid. kapellan i Hellevad-Hellum-Ørum 1646, i Sæby 1651, ved Holmens K. i Kbh. 1655.

Søn af: Knud Hansen Worm. F. ca. 1590. D. 14/5 1667 i Ledøje på Sjælland. Skriver ved Holmen i Kbh. (1628), herredsfoged i Smørum-Ølstykke hd. 1633, boede først på Borupgård i Gandløse s., senere i Ledøje, g. ca. 1620 m. Birgitte Carstensdatter

G. II m. Kirsten Nielsdatter, d. 10/11 1640 i Ledøje.

G. III ca. 1643 m. Karen Bentsdatter.

77.

Havde Fladagergård fra 1752-1782, hvor svigersønnen Poul Balzersen overtager.

Samtlige personer i husstanden
 
Præstø, Hammer, Køng, Svinøe, , 24, FT-1787, C0125

Navn:                        Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:
Povel Baltsarsen          41 Gift Hosbonde Gaardmand 
Margrete Pedersdatter 29 Gift Madmoder  
Rasmus Povelsen          6 deres Søn  
Bodil Hansdatter            9  Konens Søster Datter  
Hans Nielsen                23  Tienestekarl Land Soldat 
Peder Svendsen           60 Gift Mand Inderste 
Lisbeth Rasmusdatter   74 Gift hands Kone

Hjørring Horns, Bindslev 1852 - 1868 AO ops. 244 nr 3 fra Toppen.

[ Død ]

Ole Christensen Hald

11 Marts 1867 Begravet 24 Marts 1867

Hmd af ...?? paa Ravheden

[ Anmærkning ]

40 Aar fandtes død paa Ravheden

[ Alm. vedligehold / 392 ]

Hjørring, Horns, Bindslev 1868 - 1876 AO ops. 42 nr.2.

[ Dåb ] 1875 Marinus Hansen

Født 7 Februar. 1875, Døbt 26 Marts 1875

Marinus Hansen

[ Forældrene ]

Dorthea Marie Hansen

Enke efter Ole Kristensen

[ Fadderne ]

Birgitte Kristensen, Kristen

Olesen, Jens Petersen og Frederik

Jensen

---

Hjørring, Horns, Bindslev, Ravhede, Hus, 2, FT-1880, B2434

Navn:                          Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Dorthea Marie Hansen 47 Enke Huskone Nørre Trands, Ålborg amt

Frederik Olesen            12 Ugift Hendes barn Her i sognet [ Bindslev 1852-1868 AO 59
                                                                   hmd Ole Christensen Hald og hustrue Cathrine Marie Hansen ]

Niels Christian Jensen  9 Ugift Hendes barn Her i sognet [ 24 maj 1872 Moderen Inger Katrine Nielsen
                                                                                     Udlagt Jens Sørensen AO 27 i Bindslev 1868-1876 ]

Marinus Hansen            4 Ugift Hendes barn Her i sognet [ Dorthea Marie Hansen og  ukendt Far ]

---

Marinus Hansen

Født: 7 Feb. 1875, Bindslev, Horns, Hjørring

Døbt: 26 Mar. 1875, Bindslev Kirke

Ægteskab: Marie Andreasen, De Var Ikke Gift

Marinus havde et forhold til Marie Andreasen, datter af Andreas Nicolajsen og Marianne Nielsen, de Var Ikke Gift. (Marie Andreasen blev født den 21 Okt. 1873 i Tversted, Horns, Hjørring, døbt den 9 Nov. 1873 i Tversted Kirke og døde den 21 Jul. 1961 i Sørig.)

Hjørring, Horns, Hørmested 1713 - 1776 AO ops. 188 nr. 2

d. 9 Maj blev Jens Villadsen og Sidsel Lauritsdatter

Troelovede, Forlovningsmænd Tøger Villadsen

i Lendum, og Niels Jespersøn fra Synderstrup i Astrup Sogn

d. 29 Juni Copulerede

----

29/2-1760 Jens Villadsen, Birchen, Tårs sogn

g.m. Sidsel Larsdatter

Arvinger:

1. Enken

2. Villads Jensen, 20 år

3. Lars Jensen, 18 år

4. Søren Jensen, 16 år

5. Christen Jensen, 14 år

6. Maren Jensdatter, 12 år

7. Karen Jensdatter, 10 år

8. Kirsten Jensdatter, 7 år

Andre oplysninger:

Afdødes brødre:

Tygge Villadsen, Lendum by

Søren Villadsen, Lommanshauge, Elling sogn

Hjørring, Horns, Hørmested 1814 - 1841 AO ops. 8 nr. 43

Jens Christian Jensen født 4 September 1820
Døbt i Kirken 10 Sep 1820

[ Forældrene ]

Husmand Jens Jensen og
Hustruen Maren Chistensdatter i 
Samtlige personer i husstanden
Topholt

[ Faddderne ]

Gaardmand Johanne Jensdatter ...??
Mølle ad Lendum ...??
Lauritsdatter ...?? Gmd...??
Nielsen ...??, Huusmand
Niels Andreasen hvidborg, Hmd og ...??
Søren Jensen Engsig??, Begge i Lendum Sogn

d. 22 Okt. 1820
introduceret Konen

----- 
Hjørring, Horns, Skærum, Flaget, Et Huus, 48, FT-1860, D4369
Navn:                          Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Jensen  41 G Huusmand, Huusfader  Hørmested Sogn 
Christiane Jensdatter   41 G Hans Kone  Flade Sogn 
Ane Amalie Jensdatter 12 U Deres Børn  Dito [Flade Sogn] 
Maren Kirstine Jensen  8 U Deres Børn  Dito [Flade Sogn] 
Jensine Jensen            6 U Deres Børn  Dito [Flade Sogn] 
Mariane Jensen           4 U Deres Børn  Skjær. Sogn 
Christen Jensen           4 U Deres Børn  Dito [Skjær. Sogn] 
Jens Hansen              81 E Aftægtsmand  Flade

 ---- 

Jeg tror, Jens Hansens forældre er ham i FT 1787, men jeg er ikke sikker endnu,

ifølge FT 1845 og 1850 er Jens Hansen født i Understed sogn

[ Hjørring, Dronninglund, karup 1752 – 1814 opslag 62 ] er den eneste jeg har kunne finde som passer.

Hjørring, Horns, Flade, Haanbech, , 69, FT-1787, A7092

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Christensen 50 gift Manden Gaardbeb

Karen Jensdatter 48 gift Konen

Christen Hansen 8 Ægtebørn af 1ste Ægtesk

Jens Hansen 6 Ægtebørn af 1ste Ægtesk

Niels Hansen 2 Ægtebørn af 1ste Ægtesk

Poul Hansen 1 Ægtebørn af 1ste Ægtesk

Anne Hansdatter 16 ugifte Ægtebørn af 1ste Ægtesk

Else Hansdatter 14 ugifte Ægtebørn af 1ste Ægtesk

Lars Andersen 40 gift Tieneste Karl

Christen Pedersen 27 ugift Tieneste Karl Rytter

Mætte Knudsdatter 23 ugift Tieneste Pige

Hjørring, Vennebjerg, Asdal AO 1899 - 1909 AO ops 94

[ Vielse ] 14 November 1905

[ Gommen ]

Ungkarl, Tjenestekarl Thorvald, Christian Peter Thomsen af Stejlbjerg, Aasdal sogn, Vennebjerrg Herred, født i Vesteris, Læsø de 3 August 1880, Søn af Indsidder Christian Thomasen og Hustru Caroline
Amalie Larsen af Vesterø paa Læsø, 25 Aar

[ Bruden ]
Pige Karen Marie Mikkelse af Aaen, Asdal Sogn, Vennebjerg Herredm Født i Horne Sogn den 22 Maj 1878, Datter af indsidder og Fisker Peder Mikkelsen og Hustru Martha Sørensdatter af Lillehede i Horne Sogn,
27 Aar.

[ Forlovere ]
Arbejdsmand Christen Thomsen, Sørig Mose Tversted Sogn, og Christen Mikkel THomsen , Aaen, Asdal.

Lyst d. 20 Oktober 1905 - 22 Oktober 1905 - 29 Oktober 1905 og 5 Nove,ber 1905

[ Anmærkning ]
Attest fra Læsøsogneråd af 25 Septembr. 1905 

Thorvald blev gift med Karen Marie Mikkelsen, datter af Peder Mikkelsen og Martha Sørensdatter, den 14 Nov. 1905 i Asdal, Vennebjerg, Hjørring, Dk. (Karen Marie Mikkelsen blev født den 22 Maj 1878 i Horne, Vennebjerg, Hjørring, Denmark, døbt den 14 Jul. 1878 i Horne Kirke og døde omkring 1966 i Kvissel.)

Hjørring, Horns, Hirsholmene, 1713 - 1814, Dåb

Kilde KB-1713-1814-DÅB Kildeside 55

År Begivenhed Dåb

Fødselsdato Kalenderdato

Hjemmedato Kalenderdato

Kirkedåb 13 Dec.1722 Kalenderdato

Navn Marie Status Æ

Flerfødsel

Faders navn Anders Povelsen Faders erhverv

Faders stednavn Hirsholmen

Moders navn Caren Bertelsdatter Moders erhverv

Moders stednavn Hirsholmen Moders alder

Kildekommentar Indtasters kommentar

Hjørring, Horns, Hirsholmene, 1713 - 1814, Dåb

Kilde KB-1713-1814-DÅB Kildeside 57

År Begivenhed Dåb

Fødselsdato 17 Jan.1729 Kalenderdato

Hjemmedato Kalenderdato

Kirkedåb 23 Jan. 1729 Kalenderdato

Navn Bertel Status Æ

Flerfødsel

Faders navn Madts Thomasen Faders erhverv

Faders stednavn Hirsholmen

Moders navn Mette Bertelsdatter Moders erhverv

Moders stednavn Hirsholmen Moders alder

Kildekommentar Indtasters kommentar

Hjørring, Horns, Hirsholmene, 1713 - 1814, Dåb

Kilde KB-1713-1814-DÅB Kildeside 59

År Begivenhed Dåb

Fødselsdato Kalenderdato

Hjemmedato Kalenderdato

Kirkedåb 18 Sept.1735 Kalenderdato

Navn Peder Status Æ

Flerfødsel

Faders navn Peder Nielsen Bech0 Faders erhverv

Faders stednavn Hirsholmen

Moders navn Karen Bertelsdatter Moders erhverv

Moders stednavn Hirsholmen Moders alder

Kildekommentar Indtasters kommentar Hjørring, Horns, Hirsholmene, 1713 - 1814, Dåb

Kilde KB-1713-1814-DÅB Kildeside 60

År Begivenhed Dåb

Fødselsdato Kalenderdato

Hjemmedato Kalenderdato

Kirkedåb ?? 1739 Kalenderdato

Navn Inge Status Æ

Flerfødsel

Faders navn Peder Nielsen Bech Faders erhverv

Faders stednavn Hirsholmen

Moders navn Karen Bertelsdatter Moders erhverv

Moders stednavn Hirsholmen Moders alder

Kildekommentar Indtasters kommentar

http://www.myerichsen.net/p18.html#i511

Fra Dansk Biografisk Lexikon

Skavbo, Claus Lauridsen, --1590, Professor, var, som hans Tilnavn viser, født paa Skagen; hans Fader var formodentlig Laurids Thomesen, Raadmand sammesteds. I Aalborg Skole maa han antages at være bleven oplært. Ved Kjøbenhavns Universitet var særlig Dr. Christiern Thorkelsen Morsing hans «kjære Læremester». 1543 drog han til Wittenberg og færdedes siden i mange Aar ved Tysklands og Frankrigs Højskoler. Flere unge Adelsmænd vare fra Tid til anden overgivne til hans Vejledning, navnlig Peder Oxes Brødre Johan, Albert og Eskil samt Lave Brockenhuus. Mathematik var hans Hovedstudium, og i Paris udgav han 1552 en dansk «Arithmetica eller Regnekunst» (s. Danske Mag. I, 118 ff.). 1555 blev han kaldet til Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet, hvorpaa han kort efter tog Magistergraden. 1564 overtog han Professoratet i Physik, hvorved han forblev i sin øvrige lange Embedstid. Da han var en meget brugbar Mand i praktiske Forhold, betroedes der ham i Tidens Løb forskjellige Hverv, der laa uden for den egentlige Lærergjerning. Saaledes blev han 1562 Universitetets «Fiscarius» eller Regnskabsfører, 1570-84 var han vor Frue Kirkes akademiske Værge. 1573 blev han af Rigshofmester Peder Oxe beskikket til Forstander (Økonom) for Kommunitetet. Med Familien Oxe bevarede han en venlig Forbindelse, hvilket ikke blot fremgaar deraf, at hans fordums Discipel Johan Oxe til Tordsø ved sin Død betænkte ham med et Legat, men ogsaa deraf, at han i mange Aar var forlenet med de Jorder, der henhørte til Familiens Kapel ved St. Olufs Kirke i Helsingør. Efter flere Gange at have beklædt Rektoratet ved Universitetet døde «den ærværdige Olding» 18. Avg. 1590. Foruden ndfr. nævnte Søn havde S. flere Døtre, der bleve gifte med bekjendte gejstlige eller akademiske Personligheder. En af dem ægtede M. Claus Christoffersen Lyskander, der har leveret en smuk Karakteristik af Svigerfaderen, hvis Retsindighed og Jævnhed vistnok med rette fremhæves. Men nogen betydelig Videnskabsmand var han næppe.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 486 ff.

H. F. Rørdam.

Claus Lauritsen Skavbo var også kendt som Nicolaus Laurentii Scavenius. Claus blev gift med Magdalene Lauritsen Arctander, datter af Lauritz Nielsen Arctander og Magdalene Sigvardsdatter. Claus blev gift med Kirstine (?). Claus Lauritsen Skavbo blev født i 1515 i Skagen, Horns, Hjørring. Han studerede i udlandet mellem 1543 og 1555. Han var i 1552 udgav bogen "Arithmetica Regnekvnst, bode med Cyphret og regnepenning. Nyligen wdgod po Danske ved Claus lauritssen. Vdi huilken han haffuer berammet och beskreffuet then mode, och the regle, wdaff huilcke en persone kan snarligen wel forfremmes, tyll ett gott forstand." i Paris, Frankrig. Han var i 1555 professor i matematik. Han var i 1564 professor i fysik. Han var i 1584/85 rektor ved Københavns Universitet. Han døde 18 august 1590 i København.

Barn af Claus Lauritsen Skavbo og Kirstine (?)

Karine Clausdatter Scavenius+ f. 1558, d. 1615

Kildehenvisninger

[S363] Lexicon, redaktør, Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde mænd, som ved trykte Skrifter have gjort sig bekendte såvelsom andre Ustuderede, som noget have skrevet. Findes indscannet på Google Books (København: Typografisk Selskab, 1771-1773). Herefter citeret som Jens Worm.

[S502] Dr. Niels Nielsen, redaktør, Matematiken i Danmark 1528-1800 (København: Gyldendal, 1912).

[S43] Carl Frederik Bricka, redaktør, Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Tilgængeligt på http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/ (København: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1887 - 1905).

Johanne M. Humble (1635-1717) Var datter af Marcus Christensen Humble og Ingeborg Andersdatter Beske.

Blev gift 1649 med den lærde præst i Stavanger Henrik Pedersen Reimer (1610-1684).

Måske 6 børn, hvor 3 blev sognepræster:

"Johanne Marcusdatter Humble hadde disse 6 barna:

- sogneprest Sokndal, Jonas Henriksen Reimer ca 1650-25. mai 1695 i Sokndal

- sogneprest Lye, Marcus Henrichsøn Reimer ca 1660-1694 i Lye prestegård gift 8. mar. 1684 med Christine Clausdatter Brandt.

- Ellen Henrichsdatter Reimer 1661-1722 gift 14. des. 1682 med prest i Stavgr. Hartvig Søfrensen Godtzen 10. aug. 1649-1733. 11 barn som jeg ikke tar med i denne omgang. Godtzen er en annen av mine anelinjer.

- Ingeborg Henrichsdatter Reimer 1665-1713 gift 22. aug. 1688 med sorenskriver Karmsund, Henrich Søfrensen Godtzen 1653-1733. 2 døtre.

- Hendrich Hendrichsen Reimer 1668-.

- sogneprest i Findøen, Christian Hendrichsen Reimer 1671-."

(Kilde: Leif Salicath, Norge, DIS)

købmand i Malmø og bosat på Stortorvet som nabo til Dichmands, var fra 1605 rådmand og 1619 borgmester, - var søn af Jacob Poulsen og hustru Karen Sørensdatter i Malmø.

Efter Annes død blev Christen Nold gift anden gang med Johanne Jensdatter, død 1601, og tredje gang med enken Margrethe Remmertsdatter (Seested), der overlevede ham og blev gift for tredje gang.

Karl havde et forhold til Emma Caroline Juliane Jensen, datter af Ukendt og Mette Marie Jensen. (Emma Caroline Juliane Jensen blev født den 26 Aug. 1880 i Mosbjerg, Horns, Hjørring, døde den 25 Jun. 1940 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Denmark og blev begravet den 28 Jun. 1940 på Hjørring Kirkegaard.)

En del Flere Aner på http://www.joern-bolander.dk/126.htm

konge af Danmark 1340-1375, blev født i 1320 (ca). Efter at faderen blev drevet ud af landet i 1326 opholdt Valdemar sig ved det kejserlige hof i Sydtyskland. hvor han fik en fyrstelig opdragelse. Efter at Niels Ebbesen den 1. april 1340 myrdede grev Gert (Gerhard), "den kullede greve" blev der den 22. april 1340 i Spandau ved Berlin indgået et forlig med det indhold, at Valdemar skulle være konge, og at landet nord for Limfjorden skulle tilfalde ham. Resten af Nørrejylland fik han mod at betale 35.000 mark sølv. Endvidere aftaltes, at de tyske grever successivt skulle opgive besiddelserne Kalø, Horsens, Kolding og Ribe. Da Helvig, datter af hertug Erik II af Slesvig, i 1340 ægtede Valdemar, medbragte hun i medgift en fjerdedel af Nørrejylland.

Skt. Hansdag 1340 blev Valdemar valgt til konge på landstinget i Viborg og stod nu overfor en utrolig stor opgave: at samle riget og betale kreditorerne deres tilgodehavender. Landet havde da været under holstensk herredømme siden 1332. I 1341 udstedte Valdemar amnesti til alle, der måtte have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. I 1346 solgte Valdemar Estland, der havde været dansk siden 1219, til Den Tyske Orden for en pris af 10.000 mark sølv. Hans metoder var meget hårdhændede, og der var en del tilløb til oprør rundt omkring. Men i løbet af 4-5 år blev også Sjælland "indløst". De katolske bisper var meget glade for kongen, og han opslog sit hovedkvarter i Vordingborg, som han gjorde til Danmarks største fæstning og flådestation.

Kontroller Wiberg for Rettelser,

Wiberg Almindelige Dansk Præstehistorie Nr. 1132. Side 248 Holbæk, Løve, Sæby og Hallenslev

Nr. 5. o. 30 / 5 1621 [ Prog i Oædagogik 1615, men ikke pladsen voxen ] M. [ Magister ] Peder Bertelsen Kjerulf ( kærulius ), f. Jydld.; St. Aalbg. 59 [ må være en fejl ]; Stud. i Wittenberg; M. 1612; Pr....; [ † 1642; gav ( 16 / 11 1632 ) 200 Rdlr. til en discipel i Aalbg. St.; W- 1 / 522; N. 306 ].

----

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 123 - (158).

Fødsel ca. 1586

Død 1642

Notat: Mag. 1612, professor i pædagogik ved Kbh.'s universitet 1616 og universitetsbibliotekar 1618,sognepræst i Sæby H.-Allerslev (Holbæk amt) 1621-42, provst.

Far Bertel Pedersen Kjærulf, f. ca. 1565, d. eft. 1617

Mor N.N. Pedersdatter

Familie 1 Gjedske Helmiksdatter, d. før 1629

Gift ca. 1618

Børn

> 1. Kirsten Pedersdatter Kjærulf, f. 13 nov. 1619, København (Copenhagen) , d. 30 apr. 1688, Kornumgaard Gods, Brønderslev (Børglum H., Hjørring)

Familie 2 Anna Christensdatter

Livlæge hos Christian IV

METTE CHATHRINE PEDERSDATTER blev født d. 21 november 1827 i Hjørring, Horns, Lendum, [

Lendumbroe ] som datter til Peder Abrahamsen og Else Christensdatter,

Hjørring, Horns, Lendum 1814 - 1862 opslag 60 nr. 115

[ Dåb ]

Metter Chathrine, Lendumbroe

født 21 Nov 1827, Hiemmedøbt s. 25 Nov [ 1827 ] I Kirken d. 1 Januar 1828

[ Forældrene ]

Grdmd: Peder Abrahamsen Hustrue

Else Christensd: fra Lendumbroe

[ Fadderne ]

Grdmd: Christen Christensen Búúrholt

gr. Ole Christensen Fælget

Konerne Ane Marie Berthelsd: fra Brusholt [ Buurholt ]

do. Maren Christensd: Fælget.

Niels Christian Rasmussen, i en alder af 24 år, giftede sig med Mette Chathrine Pedersdatter, i en alder af 25 år, d. 12 maj 1853 i Hjørring, Horns, Lendum [ I Kirken ].

Navn (Lille) Niels Nielsen Munk (Vinranke) 

Død eft. 1401 

Notater 
◦mon identisk med den 1401 nævnte Lille Niels Munk i Havbro (Aars H.)? Se nedenstående.

◦Niels Nielsen Lille Munk - beseglede 1391 et Vidne i Gislum Herredsthing, sammen med Johannes og Christiern Nielsen (Munk) og fører et delt Skjold, hvis l. Felt er 3 Gange tværdelt, men i 2. Felt to over hinanden stillede Roser, hører maaske alligevel til Vinranke-Munk'ernes Slægt, thi 1394 besegler han atter sammen med disse Brødre et Vidne af Aars Herredsthing og 1401 paa Gislum og Rinds Herredsthing, og skrives da Lille Munk af Havbro, hvilken Gaard ellers tilhørte hin Slægt. [2]
 
Far Niels Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1386 
Mor N.N. 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Gunde Nielsen Munk (Vinranke), til Havbro,   d. eft. 1468
  2. Søren Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1454
 
Kilder
 1.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:304.

2.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:325.
 

Navn Adele (Edel) van Vlaanderen 
◦Adele af Flandern
 
Født ml. 1064 og 1065 
 
Død apr. 1115 

Notater 
Regent of Apulia 1111-1115

Far Robert I (the Friesian) graaf van Vlaanderen,   f. ca. 1032,   d. 13 okt. 1093  (Alder ~ 61 år) 
Mor Gertrud von Sachsen,   d. 4 sep. 1113, Germany (Deutschland)  

Familie 1 Knud II den Hellige Konge af Danmark,   f. 1043,   d. 16 jul. 1086, Sankt Albani Kirke, Odense   (Alder 43 år) 
Gift ca. 1081 
Børn 
+ 1. Ingrid Knudsdatter af Danmark,   d. †
+ 2. Cecilia Knudsdatter af Danmark,   d. eft. 1131
  3. Karl (den Danske) af Danmark,   d. 1127, Flandern, The Nederlands 
 
Familie 2 Roger I Bursa de Hauteville,   f. før 1061,   d. 22 feb. 1111  (Alder ~ 50 år) 
Gift 1092 

S172] Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, Sixten Otto Brenner, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, København, 1978), Reference: 49.

2.[S171] Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 16.

Navn Alexander  Pedersen 
◦Alexander Pedersøn Hvide

Død eft. 1201 

Notater 
◦hærfører ved erobringen af Camin 1185/86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib.
◦optrådte 1201 som sekretær for sin døende onkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som den, der skulle sørge for, at testamentets bestemmelser skulle føres ud i livet.
 Efter denne sidste store opgave hører vi ikke mere til Alexander, men han fik tre sønner. Kun den ene af dem fik efterkommere, og det er igennem hans døtre, vi får linjen kørt videre.

Far Peder af Borup,   d. † 
Mor Ingefred (Hvide),   d. † 

Familie N.N. (af Danmark?),   d. † 
Børn 
+ 1. Niels Alexandersen,   d. †
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 2009-11:569- 10.
 Skjalm Hvides efterslægt - I LINIE

2.[S85] Hvide; Thi de var af stor slægt, Marianne Johansen og Helle Halding, 22 - 23..

Navn Anders Jakobsen  Ulfeldt 
 
Død før 1383 

Notater 
Til Kogsbølle (Vindinge H.), som han maaske havde arvet med sin Frue Mette Rixtorp.
 
Far Jacob Absalonsen Ulfeldt,   d. før 1346 
Mor Kirstine Pedersdatter Hak 

Kilde:
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1923:506.

Det Svenska Riddarhuset Stamtavlor, Gustaf Elgenstierna, Adliga ätten ULFELDT, nr 19.

-----

[ Jakob Absalonsen eller Axlausen, nævnes 1319, skal 1323 have erhvervet Veddinge i Ods H. fra Hr. Stig Pedersen Hak til Ris, der kaldes hans Broder (Svoger?), skrives 1336 til Veddinge, da Sivert Sivertsen af Oreby til ham pantsætter sit Gods i Egebjerg og Lestrup i Ods H., ligeledes 1337 til Veddinge, da han (med Ulfeldtvaabnet) besegler Ellen Nielsdatter Ranes Gavebrev til St. Agnete Kloster, medbeseglede s. A. Ingefred Hr. Peder Jonsens Datters Gavebrev til Esrom Kloster paa Uggeløse. G. m. Kirstine, vistnok Stig Pedersens Søster, der ejede Gods i Løitved, Viskinge, Klodsby, Kjørby og Aminding. ]

 Kilde: DAA 1923:504

Navn Anne (den hofmodige) Munk (Bjelke) 
Død eft. 1461 
Notater 
◦til Boller.

Far Mogens Pedersen Munk (Bjelke), til Boller,   d. 18 aug. 1410, Sollerup, Schleswig-Holstein, Germany  
Mor Kirsten Pedersdatter Thott,   d. ukendt dato 

Familie Gamle Henrik Knudsen Gyldenstierne,   d. 28 maj 1456 
Børn 
+ 1. Ellen Henriksdatter Gyldenstierne,   d. før 1472
+ 2. Kirsten Henriksdatter Gyldenstierne,   d. Odense Købstad 
+ 3. Knud Henriksen Gyldenstierne,   f. 1420,   d. før 2 okt. 1467  (Alder 47 år)
+ 4. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller,   f. 1430,   d. 1477  (Alder 47 år)
 
Kilde: S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:298.

Navn Anne Olufsdatter  Lunge 
 
Død 1470 

Notater 
Til Odden
 
Far Oluf Olufsen Lunge,   d. 13 jun. 1473-1475 
Mor Karen Nielsdatter Banner,   d. eft. 1507 

Familie Henrik Friis af Haraldskær, til Stolliggård og Odden,   f. eft. 1410,   d. eft. 1500  (Alder ~ 90 år) 
Børn 
+ 1. Anne Henriksdatter Friis af Haraldskær,   d. 1542, Tirsbæk Gods, Engum (Hatting H., Vejle) 
+ 2. Kirsten Henriksdatter Friis af Haraldskær,   d. ukendt dato, Jylland, Danmark 
  3. Margrethe Henriksdatter Friis af Haraldskær
+ 4. Henrik Friis af Haraldskær,   d. eft. 1490
+ 5. Else Henriksdatter Friis af Haraldskær
 
Kilde:  1.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:313.

Navn Axel Jepsen  Thott, til Sørup 
 
Død eft. 6 apr. 1407 

Notater 
Til Sørup, solgte 1401 med sin hustrus moder og sine svogre Brøndum og Kartorp til dronning Margrethe, beseglede s.å. i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, solgte 1406 til dronningen al sin rettighed i Johannes Brandsens gods, levede 6. april 1407.

Far Jep Axelsen Thott, til Sørup,   d. eft. 22 apr. 1405 
Mor Margrethe Bondesdatter Due,   d. før 1419 
Gift før 1388 

Familie Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard,   d. eft. 1442 
Notater 
◦To ukendte sønner, druknede i Ørslev å, arvedes af faderen.
 To ukendte døtre, omkom ved at træde en fjæl sønder, faderen arvede dem.
 
Børn 
+ 1. Jep Axelsen Thott, til Sørup og Støvringgaard,   d. før 1459
+ 2. Christence Axelsdatter Thott,   d. eft. 1419
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1900:414.

Navn Cecilie Tokesdatter  Saltensee af Tystofte 
 
Død eft. 1279  Sorø Kloster (Alsted H. Sorø)  

Notater 
Testamenterede 1279 en Gaard i Lyderup til Sorø Kloster

Far Toke I. Saltensee af Tystofte 
Mor Margrethe Olufsdatter, (Glug),   d. Sorø Klosterkirke (Alsted H. Sorø)  

Familie Anders Nielsen Due,   d. eft. 1285 
Børn 
+ 1. Niels Andersen Due,   d. eft. 1332
 

S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:395.

Navn Christiana  uxor quondam Nicolai Camerarii 
 
Død 26 jan. 1369 

Notater 
Kaldes relicta dn. N. Pætersun quondam regis camererii og med sine sønner trættede med St. Clare Kloster i Roskilde om et mageskifte, hendes ægtefælle hårde gjort med nonnerne, kaldes Christiana uxor quondam Nicolai Camerarii, død 26. jan. 1369, men hendes testamente, der bl.a. betænkte Dalum Kloster, skal dog først have været dateret 13. jan. 1370, men i Varpelev Kirke er en gravsten over Nicolaus quondam camerarius et domina Cecilia uxor ejus, det er dog vel en anden kammermester, måske søn af den sammesteds begravne dn. Herlogus (jvf. nedenfor).

Familie Niels Pedersen,   d. 12 apr. 1267 
Børn 
  1. Peder Nielsen,   d. eft. 1309
  2. Jacob Nielsen,   d. 22 nov. 1278, Roskilde Købstad 
  3. Stig Nielsen
  4. Andreas Nielsen,   d. eft. 1272
+ 5. N.N. Nielsdatter
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1917:484.

Navn Ebbe Henriksen Udsen 
 
Død før 1433 

Notater 
Fik 1396 Tingsvidne paa Retten til Gods i Kondrup, Støvring H., Bonderup S., oplod 1428 til Bisp Ulrik Gaard og Gods i Nøddelund og Bønderskov i Hovlbjerg H., nævnes 1433 i Tulstrup (Hovlbjerg H., Sall S.).

Familie Gyde Rostrup 
Børn 
+ 1. Simon Ebbesøn Udsen,   d. eft. 1450
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1945:II:115.

Navn Ebbe Skjalmsen  (Hvide) 
 
Line Skjalm Hvides efterslægt II - EBBE-LINJEN. 

Død 1150-1151 

Begravet Sorø Klosterkirke (Alsted H. Sorø)  

Notater 
◦Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udateret). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af.
- Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrap (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn.
 I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne.
◦På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens.

Far Skjalm Hvide,   d. eft. 1102 
Mor Signe,   d. † 

Familie 1 Regnild,   d. † 
Børn 
  1. Fin Ebbesen (Hvide),   d. †
+ 2. Gyde Ebbesdatter (Hvide),   d. før 1199
+ 3. Sune Ebbesen (Hvide),   d. 1186
+ 4. Toke Ebbesen Hvide,   d. †
 
Familie 2 Gyde,   d. † 

Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 2009-11:579- 1.
 Skjalm Hvides efterslægt - II LINIE

Navn Ebbe Sunesen  (Hvide) 

Død 31 jan. 1208  falden i slaget ved Lena  
Begravet Sorø Kirke (Alsted H. Sorø)  

Notater 
Død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt.
 
Far Sune Ebbesen (Hvide),   d. 1186 
Mor Cecilie,   d. † 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Cecilie Ebbesdatter (Hvide),   d. før 1248
+ 2. Peder Ebbesen (Hvide),   d. 1256
+ 3. Benedicte Ebbesdatter (Hvide), Dronning af Sverige,   d. †
 
Kilde:
1.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 2009-11:585- 18.
 Skjalm Hvides efterslægt - II LINIE

Navn Edle  Andersdatter 

Død 1306-1308 

Notater 
Edle Anders Nielsens Datter, der 1306 betænkes i sin Frænke Cecilie Jonsdatter Lilles Testamente.

Far Anders Nielsen,   d. † 
Mor N.N. 

Familie Niels Rani,   d. eft. 1316 
Børn 
  1. Jakob Nielsen Rani,   d. før 13 apr. 1356
+ 2. Karl Nielsen Rani,   d. †
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1910:341.

Navn Erik Jarl af Falster 
 
Død eft. 1145 

Notater 
Jarl af Götaland.

Familie Cecilia Knudsdatter af Danmark,   d. eft. 1131 
Børn 
+ 1. Inger (Eriksdatter ?),   d. eft. 1150
 
Kilde:
S172] Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, Sixten Otto Brenner, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, København, 1978), Reference: 70.

2.[S171] Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 17.

Navn Erik Ottesen  Rosenkrantz, til Bjørnholm 

Født ca. 1427 
Død 7 jan. 1503 
Begravet Mariager Kloster (Onsild H., Randers)  

Notater 
◦til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
 Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet.

Far Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm,   f. ca. 1395, Tange (Gudme H., Svendborg) ,   d. før okt. 1477  (Alder ~ 82 år) 
Mor Else Holgersdatter Krognos,   f. 1379, Krabberup, Luggude, Skåne, Sverige ,   d. 1470  (Alder 91 år) 
Gift før 10 jan. 1426 
Notater 
◦parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke.
 
Familie Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller,   f. 1430,   d. 1477  (Alder 47 år) 
Gift før 13 jan. 1456 
Børn 
  1. Otte Eriksen Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. før 1492  (Alder ~ 35 år)
  2. Mogens Eriksen Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. 4 mar. 1486, Bononia, Bologna, Italy   (Alder ~ 29 år)
  3. Henrik Eriksen Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. ukendt dato
  4. Knud Eriksen Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. før 1492, Italy (Italien)   (Alder ~ 35 år)
+ 5. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø,   f. eft. 1456,   d. 2 nov. 1516, Vallø Slot (Bjæverskov H., Præstø)   (Alder ~ 59 år)
  6. Jørgen Eriksen Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. ca. apr. 1496  (Alder ~ 39 år)
  7. Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup,   f. eft. 1456,   d. 17 feb. 1500, falden ved Hemmingstedt, Schleswig-Holstein, Germany   (Alder ~ 43 år)
+ 8. Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller,   f. eft. 1456,   d. før 13 mar. 1496, Krageholm (Krogholm slott), Ystad, Sverige   (Alder ~ 39 år)
  9. Tønne Eriksen Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. før 1492  (Alder ~ 35 år)
  10. Anne Eriksdatter Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. eft. 1517, Mariager Kloster (Onsild H., Randers)   (Alder ~ 61 år)
  11. Karen Eriksdatter Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. før 1539, Mariager Kloster (Onsild H., Randers)   (Alder ~ 82 år)
+ 12. Elsebe Eriksdatter Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. ca. 1492  (Alder ~ 35 år)
+ 13. Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Bidstrup,   f. eft. 1456,   d. 1506  (Alder ~ 49 år)
+ 14. Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø,   f. eft. 1456,   d. 1503  (Alder ~ 46 år)
  15. Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. ukendt dato
  16. Else Eriksdatter Rosenkrantz,   f. eft. 1456,   d. ukendt dato
+ 17. Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær,   f. eft. 1456,   d. før 5 apr. 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge (Skovby H., Odense)   (Alder ~ 52 år)
 
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:681- 26 b.

Navn Gamle Henrik Knudsen  Gyldenstierne 
Præfiks Gamle  
 
Død 28 maj 1456 
Notater 
◦til Restrup, Rigsraad, havde Horsens i pant af kronen, Lensmand på Skanderborg 1446, Lensmand på Bygholm 1451

Far Knud Nielsen Gyldenstierne,   f. 1370,   d. ca. 1401  (Alder 31 år) 
Mor Anne Christiernsdatter Vendelbo,   d. før 1401 

Familie Anne (den hofmodige) Munk (Bjelke),   d. eft. 1461 
Børn 
+ 1. Ellen Henriksdatter Gyldenstierne,   d. før 1472
+ 2. Kirsten Henriksdatter Gyldenstierne,   d. Odense Købstad 
+ 3. Knud Henriksen Gyldenstierne,   f. 1420,   d. før 2 okt. 1467  (Alder 47 år)
+ 4. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller,   f. 1430,   d. 1477  (Alder 47 år)
 
Kilde:
1.S138] Jakob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt, fra højadel til lavadel ca. 1320-1550, Lise Selvig Olsen, (Personalhistorisk Tidsskrift), 1, 2003., side 67-85.

2.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1926:II:9.

Navn Gotskalk  Rostrup 
 
Notater 
Til Ristrup (Sabro H.)

Far Gotskalk Rostrup,   d. eft. 01 feb. 1406 
Mor Jepsdatter Begere,   d. eft. 01 feb. 1406 

Note På rettertinget i Århus (sagen starter d. 1. februar 1406 LINK) fraskriver Godskalk Rostrup og hans hustru Jakob Begeres datter, sønnen Jakob Godskalksen (Rostrup) og svigersønnen Niels Hvas sig al ret til Jakob Begeres gods overalt i Danmark. Jakob Begere blev allerede henrettet 1365 og hans gods konfiskeret, heriblandt formentlig hovedgården Vedbygård i Løve h.

Familie Margrethe Vestenie 
Børn 
+ 1. Hans Rostrup,   d. eft. 1449
+ 2. Gyde Rostrup
 

Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1912:416.

Navn Gunhild (Gyrith)  
 
Død eft. 965 

Notater 
◦søster til den svenske tronkræver, Styrbjørn. (Muligvis er Gunhild og Gyrith den samme person).

Familie Harald I Blaatand Konge af Danmark,   f. ca. 910,   d. ca. 986, Jomsborg, Wolin, Poland   (Alder ~ 76 år) 
Børn 
+ 1. Svend Tveskæg Konge af Danmark,   f. ca. 960,   d. 9 feb. 1014, Grainborugh, England   (Alder ~ 54 år)
  2. Hagen (Hakon) af Danmark,   d. †
+ 3. Tyre Haraldsdatter af Danmark,   d. 18 sep. 1000
  4. Gunhild Haraldsdatter af Danmark,   d. 13 nov. 1002, England 
 
1.[S172] Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, Sixten Otto Brenner, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, København, 1978), reference: 3.

2.[S171] Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 8.

Navn Hans Hansen  Wandal 
el. Johan
 
Født 26 jan. 1624  Viborg Købstad  
 
Død 1 maj 1675  København (Copenhagen)  
Notater 
dr. theol., biskop over Sjællands stift.
 
Far Hans Iversen Wandal,   f. 20 aug. 1579,   d. 16 dec. 1641  (Alder 62 år) 
Mor Margrethe Johansdatter Borchardsen,   f. ca. 1600,   d. 27 jan. 1647  (Alder ~ 47 år) 
Gift 1616 
Notater 
(Børn: 11 eller 9)
 
Familie Anna Catharina Winstrup,   f. 1636,   d. 1678, København (Copenhagen)   (Alder 42 år) 
Gift 27 aug. 1653 
Børn 
+ 1. Dorothea Cathrine Wandal,   f. 14 nov. 1660,   d. 12 jan. 1708  (Alder 47 år)
  2. Thale Susanne Wandal,   f. 1666,   d. 1736, Sorø Købstad   (Alder 70 år)
  3. Helvig Maria Wandal,   f. eft. 1653,   d. 19 apr. 1689, Operahusets brand på Amalienborg, København   (Alder ~ 35 år)
  4. Anna Catharina Wandal,   f. eft. 1653,   d. ukendt dato
 
Kilde:
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), oversigtstavle 25, side 401.

2. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 265.

3. Det Svenska Riddarhuset Stamtavlor, Gustaf Elgenstierna, Adliga ätten WINSTRUP, nr 654.

4. Middelalder-familier i Flensborg etc.: registre, tilføjelser, rettelser og tavler, Knud Gether, (Dansk Historisk Handbogsforlag (1987)), BIND 2., side 140, tavle nr. 5.
- - -

http://runeberg.org/dbl/18/0250.html

Dansk Biografisk Leksikon Bind XVIII Bind Ubbe - Windpffen Side 245 -46

Wandal, Hans, 1624-75, Biskop, er født 26. Jan. 1624

i Viborg og Søn af ovennævnte Biskop Hans W. Da han var 2 Aar

gammel kom han i Huset hos sin Mormoder Cathrine Nielsdatter

Bagger, Enke efter Raadmand J. Burchardsen i Odense og

Sønnedatter af den bekjendte Handelsmand Oluf Bager (I, 413, nogle

yngre Slægtled kaldte sig Bagger). Under Kejserkrigen flygtede

hun 1627 til Holland og tog Drengen med. 1631 kom han tilbage

fra Amsterdam og blev derefter undervist i Hjemmet, hvor han

under Vejledning af sin Morbroder, Mag. Ole Hansen Bagger, især

gjorde god Fremgang i de orientalske Sprog: Hebraisk, Syrisk og

Arabisk. 1641 kom han i Viborg Skole, hvorfra han blev Student

1642. 1644 tog han theologisk Examen og indskreves 1645 ved

Venskabsforhold til G. Calixt i Helmstedt (III, 338), men sluttede sig senere

til hans Modstandere, den sachsiske Hofpræst Dr. Jac. Weller og

Generalsuperintendent Dr. Steph. Klotz (IX, 239). Efter hans

Hjemkomst 1651 overdrog Kansleren Chr. Thom. Sehested ham at holde

Forelæsninger som Repetent for de unge Theologer. 1652 blev

han Professor i Hebraisk, 1653 Magister, 1655 Professor i Theologi

og 1657 Dr. theol. Fra. 1659 af var han under Svenskekrigen i

20 Maaneder Universitetets Rektor, og 1660 mødte han og Thom.

Bang (I, 501) paa Rigsdagen som Universitetets Repræsentanter.

Den Frihed, hvormed fremmede af andre Troessamfund, særlig da

Katholikkerne, bevægede sig her inde paa Frederik III’s Tid,

forargede den danske Gejstlighed. Kongens Svoger, Hertug Johan

Frederik af Hannover, var 1651 gaaet over til den katholske Kirke

og opholdt sig derefter ofte i længere Tid ved det danske Hof.

Med ham fulgte som Skriftefader en Italiener, Valerio Maccioni,

der i høj Grad kunde glæde sig ved Kongens Gunst. Efter hans

Opfordring udgav Maccioni 1663 et Stridsskrift: «Nubes lucida»

om Bibelen og Traditionen, rettet imod Calixt, men i Virkeligheden

et Forsvar og en Anbefaling for Romerkirken. Herimod rettede

W. 1665 et Modskrift, kaldet: «Nubes sine aqva» (en Sky uden

Vand), der vistnok er forfattet efter Samraad med ansete gejstlige.

Han udgav det dog ikke under sit Navn – maaske for ikke at

støde Kongen. En ung Theolog, Chr. Andersen Høysgaard, maatte

lægge Navn til. W. synes i det hele taget at have været

ængstelig over for alt, hvad der kunde udlægges som Majestætsforbrydelse,

og det skyldtes ham, at den theologiske Professor Chr. Nold (XII,

306) blev afsat, fordi han i en ny Udgave af en Logik til

Skolebrug iblandt Sætninger, hvorom der kunde strides, havde opstillet

den, at valgte Fyrster ere bedre end fødte.

1663-72 udgav W. sit store Værk: «Juris Regii libri VI» (6 Bøger

om Majestætsretten). Udgangspunktet er Hævdelsen af

Kongemagten som en guddommelig Naadegave, der ikke beror paa Folkets

Valg, men paa Salvelsen. Af særlig Interesse er i denne

Forbindelse Værkets 4. Bog, hvori han omhandler Majestætens kirkelige

Myndighed, som han dog indskrænker til en Styrelse af Kirkens

ydre Anliggender og til en Forvaltning af Kirkens Ejendomme.

Den indre aandelige Myndighed udøves af Præstestanden, men det

paahviler Kongen at sammenkalde Synoder af gejstlige Mænd samt

at bekræfte og haandhæve deres Bestemmelser. Kaldsretten til

alle gejstlige Embeder hævder han som Majestætens Ret, hvis

Sorø Akademi, maaske som Hovmester for en Adelsjunker. 1647

disputerede han for det kongl. Rejsestipendium og rejste 1648 over

Holland til Strasburg. Efter et kort Studieophold i Basel besøgte

han flere tyske Universiteter og opholdt sig i længere Tid i Leipzig,

hvor han 1651 udgav et Stridsskrift om Kronologien i Christi

Lidelseshistorie, rettet imod en ung dansk Mathematiker, Vill. Lange

(X, 48). Under sit Ophold i Tyskland traadte han i

Udøvelse vel kan overdrages til andre, men Kongen staar dog til

Ansvar for Maaden, hvorpaa den udøves. Dog benægter W. ikke

Menighedens Ret til at have en Stemme med ved Valget, men

han giver ingen Anvisning paa, hvorledes dette Forhold skal

ordnes. Med Hensyn til Kirkegodsets Styrelse lægger han særlig

Vægt paa, at det efter sin oprindelige Bestemmelse anvendes til

gudeligt Brug. Førend W. havde fuldendt dette omfattende Værk,

var han 1668 bleven udnævnt til Biskop over Sjællands Stift efter

Ærkebiskop Svane, men Ærkebiskop blev han ikke. 1670 holdt

han Sørgetale over Frederik III, og 1671 salvede han Christian V

i Frederiksborg Slotskirke. 1670 havde han Sæde i en Kommission,

som skulde forhandle om et Forslag, der var udgaaet fra det

sachsiske Hof. Det gik ud paa Oprettelsen af en almindelig

Kirkedomstol og fælles Kirkeret for alle Lutheranere. Kommissionen

anbefalede det, men det blev ikke gjennemført. Da det nylig

oprettede Kommercekollegium 1672 indgav et Forslag til Kongen

om fri Religion sø velse saa vel for Kristne af alle Konfessioner som

for Jøder, og da flere Medlemmer af Statsraadet gav Kollegiet

Medhold, indsendte W. en alvorlig Protest derimod. For at

godtgjøre det forkastelige i den foreslaaede Religionsfrihed støtter han

sig til den Grundsætning, at den sande Religions Opretholdelse er

Landsherrens første Pligt. Men tillige fremhæver han de politiske

Grundsætninger, som Jesuitter og Kalvinister havde fremsat, og som

maatte gjøre deres Tilhængere farlige for den souveræne Kongemagt.

W. opnaaede til Dels sit Øjemed for saa vidt, som det nævnte

Forslag blev henlagt, men han kunde dog ikke forhindre, at

Regeringen i Praxis fulgte de i Forslaget fremsatte Anskuelser.

Da en katholsk Præst, Jesuitten Heinr. Kircher, gjorde

Propaganda for den katholske Kirke og 1672 udgav: «Nordstern, Führer

zur Seligkeit» til Vejledning for Nordboere, forfattede W. et

Modskrift. Kircher havde paastaaet, at intet Samfund uden for

Romerkirken havde rigtige Præster. De manglede den rette Kaldelse

og den rette Ordination. Hertil svarede W., at Kaldsretten hørte

til Kongens Majestætsrettigheder. Med Hensyn til Ordinationen

indrømmede han Haandspaalæggelsens store Betydning som

apostolisk Skik, men han gjorde tillige opmærksom paa, at den altid

blev iagttaget i den danske Kirke, og naar man paastod en

Forskjel mellem Bispe- og Præsteordination og for den førstes

Retmæssighed kræsede Successio personalis, holdt han sig til, at Skriften

ikke kjendte denne Forskjel, samt at det ogsaa for den romerske

Stol var meget vanskeligt at godtgjøre den uafbrudte Følgerække,

Dette Modskrift udkom dog først efter W.s Død. Han havde

bestemt at udgive det som en Disputats, der skulde indlede den

store theologiske Doktorpromotion, som Kongen havde befalet ham

at afholde, og hvortil skulde indbydes 11 ansete Theologer. W.

havde fastsat den til at afholdes i Maj 1675, men han døde 1. Maj

s. A. – 27. Avg. 1653 havde han ægtet Anna Catharine (d. 1678),

Datter af Biskop P. Winstrup i Lund.

Vinding, Acad. Haun. S. 397 ff.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 290 ff.

S. M. Gjellerup.

Navn Helena (Ellen) Nielsdatter  Kaas (Sparre) 
◦Ellen
 
Død eft. 1319 

Notater 
levede 1319

Far Niels Lændi Kaas (Sparre),   f. Skønnet ca. 1260,   d. før 1314  (Alder ~ 54 år) 
Mor N.N. Nielsdatter 

Familie Palle Jensen Juul,   d. eft. 06 feb. 1328 
Børn 
+ 1. Pallesdatter Juul,   d. før 1337
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:196.

Navn Ingeborg Saxesdatter  Uldsax 
 
Død 1390-1397 

Notater 
til Skullerupholm, var 1386 Enke, holdt 1390 Skifte med sine Børn, var død 1397.

Familie Peder Grubbe,   d. eft. 2 feb. 1378 
Børn 
+ 1. Juliane Pedersdatter Grubbe,   d. eft. 1376
+ 2. Ingeborg Pedersdatter Grubbe,   d. før 1411
+ 3. Elsif Pedersdatter Grubbe
  4. Johannes (Jens) Grubbe,   d. før 1404
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1895:150.

---

Fra Skulleholms Historie [ idag den vestlige del af Ledreborg Slot ] 

Oprindelig var Skullerupholm en landsby, Schuldorp. Ud af den dannedes en hovedgård,
som kendes fra 1326.
Syd for gården lå landsbyen Lodderup, der kendes fra 1392. Landsbyen blev nedlagt og
jorden lagt ind under hovedgården, Skullerupholm.
Den første ejer, der nævnes, er Anders Pedersen Uldsaks, som døde før 1337.
I 1397 hed ejeren Johan Olufsen. Han var en af Dronning Margrethes betroede mænd.
Mange kendte adelsslægter har gennem tiden haft Skullerupholm: Grubbe, Bjørn, Basse
Thott og Gyldenstjerne.
Godset kom ved mageskifte og gave til den katolske kirke i Roskilde.

fra Wikipidia

Gammel Hammelmose Hovedgaard blev anlagt som en borggård på randen af Store Vildmose ved Ryå's nordlige knæ og var i middelalderen en af landets største græsningsgårde. Ejere af hovedgården kendes tilbage til år 1336 hvor det var Væbner og Ridder Saxe Pedersens domicil. Ved Reformationen i 1536 overgik gården til Kronen. De mageskiftede med Peder Munk i år 1574. Han solgte en gård og 2 boder i København og købte Gammel Hammelmose Hovedgaard med møllen,

Ejere af Gammel Hammelmose

Ingeborgs Far

Saxe Pedersen Galen [ Uldsax ] ca 1310 - 1377

Saxes Far

Peder Saxesen Vendelbo 1279 - 1346 [ til Skjern og Langhu, Drost, Marsk og Rigsråd

men hvordan den Første Ejer på Skullerupholm som døde før 1337, Anders Pedersen Uldsax er i familie med Peder Saxesen Vendelbo vides endnu ikke.

Navn Inger  (Eriksdatter ?) 
 
Død eft. 1150 

Begravet Sorø Klosterkirke (Alsted H. Sorø)  

Notater 
◦Overlevede ægtefællen. - Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. [3]
◦Hun skulle ifølge DAA 1898:225 være "en datterdatter af Knud den Hellige", hvilket ifølge Marianne Johansen og Helle Haldings bog "Thi de var af stor slægt" er et åbent spørgsmål.

Far Erik Jarl af Falster,   d. eft. 1145 
Mor Cecilia Knudsdatter af Danmark,   d. eft. 1131 

Familie Asser Rig (Hvide),   d. ca. 1150 
Børn 
+ 1. Esbern Snare (Hvide),   f. før 1130,   d. 1204  (Alder ~ 74 år)
+ 2. Ingefred (Hvide),   d. †
  3. Biskop Absalon (Hvide),   f. ca. 1128, Fjenneslev (Alsted H., Sorø) ,   d. 21 mar. 1201  (Alder ~ 73 år)
 
Kilder:
S172] Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, Sixten Otto Brenner, (Dansk Historisk Håndbogsforlag, København, 1978), Reference: 90.

2.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1898:225.

3.[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 2009-11:564- 1 - (Stamrækken nr . 3).
 Skjalm Hvides efterslægt - I LINIE

Navn Jacob  Begere 
 
Død 1365 

Notater 
Ridder, til Vedbygaard (Løve h.), blev henrettet 1365.

Far Jens Begere,   d. eft. 1358 
Mor Johanne Johannesdatter Urne 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Jepsdatter Begere,   d. eft. 01 feb. 1406
 
Kilde:
S133] Kongen og tinget: det senmiddelalderlige retsvæsen 1340-1448, Henrik Lerdam, side 137.

Navn Jakob Nielsen  Rani 
 
Død før 13 apr. 1356 

Notater 
◦besegler 1316 med Erkebisp Esge, var 1318 Ridder og Hertug Christoffers Raad og fører Rani-Vaabnet, besegler 1326 det Greve Gert givne Lensbrev paa Sønderjylland, var 1328 med Tue Nielsen, Peder Nielsen og Jon Nielsen paa Sjællands Landsting Medudsteder af et Vidne om den mellem Hr. Erik Valdemarsen og St. Agnete Kloster i Roskilde af¬sagte Dom, beseglede 1336 til Vitterlighed med Fru Ingefred Pedersdatter, Marsken Lages Enke, og 1337 til Vitterlighed med Søsteren Fru Elene, pantsatte 1347 sit Gods i Køng (Hammer H.) til Frænde Prip, fik 24 Aug. 1355 paa Stevns Herredsthing af Søsteren Fru Elene Skøde paa alt hendes Gods i Havnelev, var død 13 April 1356, da Niels Eriksen (Saltensee) af Linde oplod Kong Valdemar al sin, sin Hustrus og Børns Ret til det Gods, Hr. Jacob Nielsen bone memorie fik af Fru Elene af Havnelev.
 
Far Niels Rani,   d. eft. 1316 
Mor Edle Andersdatter,   d. 1306-1308 

Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1910:341.

Navn Jens Lagesen  Dyre, til Staby 
 
Født *  Tirsbæk Gods, Engum (Hatting H., Vejle)  
 
Død eft. 1432 

Notater 
til Staby (Ulvborg H.) og Tirsbæk, var 1406 nærværende paa Kongens Retterting paa Lundenæs, beseglede 1420 et Brev til Vitterlighed, levede endnu 1432; gift med Kirsten Ketelhut eller snarere, som nogle Slægtebøger angiver m. en Skeel.

Far Lage Jensen Dyre 
Mor N.N. 

Familie N.N. Andersdatter Skeel,   d. † 
Børn 
+ 1. Claus Jensen Dyre,   d. eft. 1459
+ 2. Iver Jensen Dyre,   d. før 17 mar. 1465
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1891:149.

Navn Jens Nielsen  Munk (Vinranke) 
 
Død eft. 01 sep. 1408 

Notater 
Jens Nielsen i Laastrup, udstedte 1379 med sin Broder Christiern Gjenbrev til St. Hans Kloster i Viborg paa 2 Gaarde i Laastrup, var 1391 med samme Broder og med Tyge Torbernsen (Munk) Medudsteder af et Vidne af Gislum Herredsthing, alle tre førende en vinrankebelagt Bjelke, ligeledes alle tre 1394 under et Vidne af Aars Herredsthing og 1396 af Slet Herredsthing, skrev sig 1401 af Visborg i et Vidne, han med sine nævnte to Frænder udstedte af Rinds Herredsthing, tilskødende 1406 sammen med Peder Mortensen (Galskyt) Dronning Margrethe alt det Gods, som de havde af Johannes Ferkes Hustru og Sønner, var 1 Sept. 1408 nærværende paa Viborg Landsthing.
 
Far Niels Jensen Munk (Vinranke), de Vinranke Munk'ers ældre Linie,   d. eft. 1360 
Mor Helene Olufsdatter Saltensee af Tystofte,   d. eft. 1370 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Erik Jensen Munk (Vinranke),   d. eft. 1409
  2. Peder Jensen Munk (Vinranke),   d. eft. 1421
+ 3. Mads Jensen Munk (Vinranke),   d. eft. 7 jan. 1442
 
Kilde:
 Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1905:300

----

Notater: Tilhørte slægten Vinranke-Munk. Se Danmarks Adels Aarbog.

Han skrev sig fra 1401 af Visborg (Hindsted herred) og i 1404 af Næsborg (Slet herred), han havde altså gods i begge landsbyer. Der er ingen efterretninger om, at han havde arvet gods på disse to steder af sin far. Der er stærke tegn på, at han giftede sig til det. Således varetager han i 1406 enken, fru Inge Ferkes interesser, da hun afhænder alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til dronning Margrethe. Hun var enke efter væbneren Johannes Ferke.

Jens Nielsens rolle er sådan, at det er rimeligt at antage, at han var gift med en datter af Johannes Ferke og fru Inge. Kendt er han som stamfar til den adelige Munk-slægt på Visborggård, hvor især hans sønnesøn, Jens Madsen, blev en veletableret og anset herremand og ridder (død 1501). I landsbyen Visborg blev altså formodentlig en væbnergård til en hovedgård i løbet af et par generationer.

Kilder: Simon Ellefsen (web side)

Navn Jens  Begere 
 
Død eft. 1358 
Begravet Ringsted Kirke  

Notater 
Hr. Jens Begere, der 1358 oplod Kongedømmet Gods i Fæby (Baarse H.), som han fik med sin Hustru Johanne, Hr. Jens Urnes Datter, begr, i Ringsted Kirke.

Familie Johanne Johannesdatter Urne 
Børn 
+ 1. Jacob Begere,   d. 1365
  2. Jens Begere
  3. Peder Begere

Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1904:464.

Navn Johannes Johannesen Urne 
 
Død eft. 1321 

Notater 
Pantsatte 1321 Jakob Urnes Børns Gods i Flakkebjerg Herred til Laurids Jonsen.
 
Far Johannes Mattisen Urne,   d. eft. 1288 
Mor N.N. 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Johanne Johannesdatter Urne
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1904:464.

Navn Jon Ranisen  Rani 

Død eft. 1267 

Notater 
Trættede 1260 med Sorø Kloster om Gods i Gydemath og Windethorp, kaldes Hr., var 1261 med sin Broder Hr. Oluf Ranisen Exekutorer af deres Frænde Peder Olsen af Kalveris' Testamente, havde før 1267 givet Gods til St. Clare Kloster i Roskilde, men Hr. Peder Olsen havde tilegnet sig det.
 
Far Rani I. Rani 
Mor N.N. 

Familie Elisabeth Nielsdatter,   d. † 
Børn 
+ 1. Rane Jonsen Rani,   d. 1294
  2. Peder Jonsen Rani,   d. eft. 1279
+ 3. Niels Rani,   d. eft. 1316
 
Kilde:
S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1910:340.

Navn Karen Henriksdatter  Eberstein, til Langtind og Rydhave 
 
Notater 
◦til Langtind og Rydhave
 
Far Henrik Albertsen greve Eberstein,   d. eft. 1349 
Mor N.N. 

Familie Aage Hediesøn Puder, til Rydhave,   d. eft. 1377 
Børn 
+ 1. Inger Aagesdatter Puder, til Langtind,   d. †
 
Kilde: Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1892:102- (1.