Notater
Match 3,151 til 3,200 fra 9,872
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3151 | boede 1748 paa Gaarden Delfe i Størdals Præstegjæld | von Mühlheim, Anne Stygge (I771)
|
| 3152 | boede 1749 i Aalborg og søgte da om Pension under Paaberaabelse af sin Faders 17 Blessurer, boede 1770 paa Pilborg i Thy. | Kruse, Anne Sophie (I873)
|
| 3153 | Boede 1761 i Herlufmagle, var 1761 gift med en dimmit. Underofficer Høyer. | Mund, Charlotte Amalie (I11226)
|
| 3154 | boede 1770 hos sin Moder i Sønderborg, og søgte derfra 1773 Finanskollegiet om Pension. | Kruse, Christine Elsebeth Caroline (I876)
|
| 3155 | boede 1787 på Moesgaard, 1801 hos broderen i Randers, død 69 år gl., konventualinde i Vemmetofte. | Gyldenkrone, Frederikke Regitze Christine baronesse (I1037)
|
| 3156 | boede fra sin Ungdom paa Holtum Kiergaard i Sindbjerg Sogn, omfattende 5 Bøndergaarde i Greis og 5 i Sindbjerg S.. | Hauch, Jørgen Johansen (I10825)
|
| 3157 | boede i Kgs. Lyngby sogn, hvor han vel fortsatte faderens virksomheder, og hvor han og konen 1649 lod opsætte en mindetavle i kirken med tysk indskrift og portrætter af giverne. | Rosenmeyer, Johan (I5265)
|
| 3158 | Boede i Maarup I 1804 overdrager ægteparret deres gaard til sønnen Rasmus | Madsen, Gaardejer Jens Sørensen (I035783)
|
| 3159 | boede i Ø. Halne i Vadum Sogn paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøt1 var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække. | Kjærulf, Peder Andersen (I11570)
|
| 3160 | boede længe hos sin Søster paa Dalsgaard. | Giedde, Lene Cathrine (I11445)
|
| 3161 | Boede på Godthåbsgaarden, ?? | Petersen??, Jens Peder?? (I436)
|
| 3162 | Boel Olsdtr (Bodil Olsdtr) i Naesbye, Ouroe 31 Mar 1826 pg 43 HUSB: Niels Sorensen hmd CH: 1 umyndige pigebarn & 2 umyndige datter & 1 son myndig (3 daus - 1 minor) [Roskilde Domkirke gods, skpr. Frederiksborg amt; Bk 3 1817-1850; film 48356] | Olsdatter, Boel (I420)
|
| 3163 | Bogholder | Bornemann, Viggo Axel Vilhelm Adeler (I8112)
|
| 3164 | Bogislaw II. stand gemeinsam mit seinem Bruder Kasimir II., da ihr Vater Bogislaw I. noch während ihrer Minderjährigkeit im Jahr 1187 starb, unter der Vormundschaft ihrer Mutter Anastasia und Wartislaws II. von Stettin, aus der Nebenlinie der Swantiboriden [1], welcher in den Urkunden als Landvogt oder vicedominus terrae bezeichnet wird. Nach vergeblichen Versuchen, sich von der dänischen Oberhoheit loszusagen, musste sich die Herzogin-Mutter mit ihren Söhnen nach Dänemark begeben, um persönlich ihr Lehn aus den Händen des Königs Knut VI. zu empfangen. Der dänische Einfluss machte sich in der Folge auch dadurch geltend, dass in dem Krieg mit Jaromar von Rügen der letztere an Stelle Wartislaws zum Vormund und Verwalter bestellt wurde und Pommern durch die Entscheidung zu Nyborg das strittige Gebiet von Wolgast und Loitz verlor. Ebenso erfolglos blieb der von den Herzögen im Jahr 1209 gegen Jaromar und die unter seinem Schutz aufblühende Stadt Stralsund unternommene Krieg; endlich aber wurden die Grenzstreitigkeiten beider Nachbarländer auf einem Reichstag in Dänemark im Jahr 1216 beigelegt, und die Lehnsverbindung mit diesem Reich auch durch eine Vermählung Kasimirs mit der dänischen Fürstin Ingardis befestigt. In dem bald darauf zwischen Brandenburg und Dänemark ausbrechenden Kampf schlug zwar Markgraf Otto II. entscheidend das dänische Heer unter Peter von Roeskilde und bewältigte auch Pommern, vermochte letzteres jedoch nicht dauernd zu behaupten; vielmehr blieb das Herzogtum unter dänischer Oberhoheit, zumal während des Thronstreites zwischen dem Hohenstaufen Philipp und dem Welfen Otto König Waldemar II. ganz Norddeutschland in Besitz nahm und als Herrscher der Dänen, Slawen, Jüten und Nordalbingier die Macht Dänemarks auf den Gipfel erhob. Auch wurde dieser Okkupation sogar die Anerkennung des deutschen Reiches zu Teil; denn während sich der welfische Kaiser Otto IV. zu Weißensee in Thüringen mit Albrecht II. von Brandenburg verbündete, wandte sich König Waldemar von nun an dem hohenstaufischen Thronbewerber zu und empfing dafür von Friedrich II. in Metz (1214) unter päpstlicher Bestätigung die Belehnung mit allen jenseits der Elbe und Elde belegenen deutschen und slawischen Gebieten, welche er auch in Gemeinschaft mit den pommerschen Herzögen gegen die brandenburgischen Angriffe siegreich behauptete. Nachdem durch diese Abwehr und die Grenzberichtigung zwischen Pommern und Rügen im Jahr 1216 der Friede hergestellt war, begann auch Pommern wieder zu erstarken und aufzublühen: nicht nur wurde die Herrschaft der Herzöge in Gützkow und Demmin gesichert, sondern auch durch die Einwanderung deutscher Kolonisten und das von Joromar am Anfange des 13. Jahrhunderts gestiftete Kloster Eldena die Kultur des Landes wesentlich gefördert. Auch die Anwesenheit des Bischofs Christian, welcher die abtrünnigen Preußen zum Christentum zurückführte, war für die kirchlichen Verhältnisse Pommerns von hoher Bedeutung. Unter seiner Mitwirkung erneuten die Herzöge das verödete Kloster Dargun und erhielt der altersschwache Camminer Bischof Sigwin im Jahr 1218 in dem Dompropst Konrad einen kräftigen Nachfolger. Auch schloss sich Bogislaw dem Kreuzzug gegen die Preußen an. Nachdem Kasimir im Jahr 1217 auf einem Zug nach Palästina verstorben war, führte Bogislaw II. allein noch mehrere Jahre eine friedliche Regierung bis zu seinem Tode, und wurde nach der Sage in Keniz, der von ihm an der Oder gegen die Märker erbauten Grenzburg, beigesetzt. | von Pommern, Bogislaw II Herzog (I3473)
|
| 3165 | Bogtrykker i København | Thiele, Johan Rudolph (I6756)
|
| 3166 | Bonde i Torpet i Vadum sogn, levede 1617. | Kjærulf, Bertel Pedersen (I11590)
|
| 3167 | Bor hos sin Halvsøster Ane Dorthe og Hendes Mand indtil 1840 og er da stadig ugift ca 54 år | Nielsdatter, Kirsten (I494)
|
| 3168 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I162)
|
| 3169 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I165)
|
| 3170 | Borgelig Vielse: 22 Sep 1924 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638963#405409,74975544 [Gommen] Aage Frederik Jensen, Fisker, Maglevej 3, Holbæk [Bruden] Meta Marie Petersen, Husass, Ahlgade 33, Holbæk Viet af Borgmesteren i Holbæk, 22 Sep 1924 | Familie: Aage Frederik Jensen / Meta Marie Petersen (F4)
|
| 3171 | Borger - fra 12/9 1671 Raadmand - i Mariager Anders Christensen Skipper, antagelig Søn af en Christen Skipper, der flere Gange nævnes blandt Byens Borgere og i 1633/34 betalte 8 Rdl, af et Stykke Jord ved Hobro), og hvis Enke Mette rangerede blandt de højest beskattede i Byen. Samtidig med, at Borgmester og Raad i Mariager blev afskaffet under 13/11 1682, udnævntes Anders Christensen Skipper til Byfoged, og han faar det Skudsmaal, at han var en dygtig og nidkær Embedsmand. Han nøjes dog ikke med sin Embedsgerning. 1679 erhverver han en Gaard Kaels i Ove Sogn og under 17/41683 fik han Eneret for Livstid til at holde en Pram til Overførsel af Brænde over Fjorden til Kalkovnene ved Mariager, ligesom han en Tid havde forpagtet Konsumptionsafgifterne i Mariager. Han døde 1684 i en forholdsvis ung Alder efterladende Hustru og Børn i ret gode Kaar. Der var stort Skifte efter ham. | Skipper, Anders Christensen (I6169)
|
| 3172 | Borger i Aalborg. | Trap, Christen Mouritsen (I6794)
|
| 3173 | Borger i Århus Kilde http://danbbs.dk/~stst/slaegt_dk/surn_s.htm#Saxe | [ Saxe ], Peder (I8975)
|
| 3174 | Borger i Helsingør | Madsen, Rasmus (I10462)
|
| 3175 | Borger i Husum | Tetens, Johan (I9053)
|
| 3176 | Borger i Landskrona. | Andersen, Las (I10468)
|
| 3177 | Borger i Landskrona. | Rosenvinge, Hans Mogensen (I10469)
|
| 3178 | Borger i Viborg. | Holst, Peder (I189)
|
| 3179 | Borger i Viborg. | Hegelund, Morten Christensen (I7807)
|
| 3180 | Borger i Viborg. | Mortensen [ Hegelund ], Christen (I7809)
|
| 3181 | Borger og Købmand i Helsingør, 1544 Raadmand, havde før 1551 (13 Juni) købt Gods af Esrom Kloster, 1555 (18 Juni) Borgmester, 1557 (24 Maj) fik han og Jens Skriver i Malmø og andre Arvinger efter Jørgen Koch og Hustru Sidse i Malmø eftergivet den Oppebørsel af 2 Gaarde i Malmø, for hvilken de havde været tiltalt, 1560 (17 Juni) Vidne med Broderen, fh. Borgmester i København Oluf Skriver og Poul Fechtel paa et Skøde fra Frederik Leyel til Kronen, s. A. (15 eller 22 Juli) stævnede han paa Helliggejst Hospitals Vegne en Borger i Helsingborg angaaende en Hospitalet tilhørende Gaard, og (26 Juli) lejede han en Gaard i Landskrona af Kapitlet i Lund, 1562 (19 Marts) skødede han Kronen 5 Gaarde i Tikøb, som han havde i Pant fra Esrom Kloster, s. A. (16 Aug.) Vidne for Broderen, 1564 (4 Jan.) Øresunds-Tolder og (6 April) forlenet med Kronens Tiende af Asminderød Sogn, 1565 (10 Febr.) forlenet med en Enghave ved Stranden i Tikøb Sogn, som Kirstine Peder Hansens sidst havde haft i Værge, og (25 Juni) paa 2 Gaarde, kaldet Egebæk. 1566 (2 April) Fritagelse for Skat, Vagt og Hold, samt al kongelig og borgerlig Tynge, saalænge han er Tolder, 1567 (16 Maj) Tilladelse til at købe Jordskylden af en Jord i Landskrona, som han har erhvervet fra Kapitlet i Lund, 1567 (5 Aug.) Skøde paa de 2 Gaarde, kaldet Egebæk, med Enghaven, som han ved Salg forpligtede sig at tilbyde Kronen først, 1568 (2 Febr.) Tilladelse til Fiskeri med Ruser i to fra Gurre Sø løbende Bække syd for Horserød, 1570 (23 Marts) forlenet med en Grund i Tikøb Sogn, fik s. A. (10 Juli) Fuldmagt til at forhandle med Kongen om Vands Indledning i Helsingør, 1573 (8 Juli) Fortrinsret til at fæste Kronens Tiende af Tikøb Sogn. 1578 (10 Jan.) Livsbrev paa den nævnte Grund og (14 Febr.) Ejendomsbrev for sig, Hustru og Arvinger paa 2 Stole i den tyske Kirke i Helsingør, som han selv havde ladet opsætte, 1579 (10 Juli) entlediget fra Borgmesterembedet, fordi Kronborgs Bygnings-regnskaber lagde stærkt Beslag paa hans Tid. | Rosenvinge, Henrik Mogensen (I10435)
|
| 3182 | Borgerligt viet i Sorø Landdistrikt 20 Juli 1940 [*1a] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638880#405357,74972100 Vielse: 20 Juli 1940 Giftefogeden i Sorø Landdistrikt. [Gommen] Carl Aage Holm Pedersen f. 7 maj 1916 Skt Johanne Sogn, Jylland [ Århus] Opsynsbetjent, Sorø Amts Sindsygehospt. Sorø Landdistrikt [Bruden] Karen Elise Bojsen f. 7 Juli 1915 Søndre sogn Viborg Opsynspige, Sorø Amts Sindsygehospt, Sorø Landdistrikt | Familie: Carl Aage Holm Pedersen / Karen Elise Bojsen (F1)
|
| 3183 | Borgmester Hans Nansens Efterslægt, Louis Bobé, (PHT 3-I-1892), s. 10. Død 1673 Grenaa Købstad Begravet 12 maj 1673 Skt. Nikolaj Kirke, København Notater Datter af Rasmus Jensen H. og Karen Pedersdatter, Gift 2° med Mathæus Rudolf Rheinfranck.
Familie Mikkel Nansen, f. ca. 1630, København (Copenhagen) , d. 1659, København (Copenhagen) Børn > 1. Cathrine Nansen, f. 01 mar. 1656, d. 17 maj 1672 > 2. Sophia Nansen, f. 1657, d. ca. jun. 1704
| Rasmusdatter [ Hellekande ], Karen (I8344)
|
| 3184 | Borgmester Hans Nansens Efterslægt, Louis Bobé, (PHT 3-I-1892), s. 10. Fødsel 01 mar. 1656 Død 17 maj 1672 Far Mikkel Nansen, f. ca. 1630, København (Copenhagen) , d. 1659, København (Copenhagen) Mor Karen Rasmusdatter Hellekande, d. 1673, Grenaa Købstad Familie-ID F16329 Gruppeskema Familie Peder Schumacher Greve af Griffenfeld, f. 24 aug. 1635, København (Copenhagen) , d. 11 mar. 1699, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge Gift 02 nov. 1670 Børn > 1. Charlotte Amalie Griffenfeld, f. 01 maj 1672, København (Copenhagen) , d. 21 sep. 1703, Stensballegaard, Vær (Voer H., Skanderborg)
| Nansen, Cathrine (I8139)
|
| 3185 | Borgmester Hans Nansens Efterslægt, Louis Bobé, (PHT 3-I-1892), s. 10. Fødsel ca. 1630 København (Copenhagen) Død 1659 København (Copenhagen) Begravet mar. 1659 Skt. Nikolaj Kirke, København Notater Islandsk Købmand, Saaret ved Stormen paa København. Far Hans Nansen, f. 28 nov. 1598, Flensburg, (Flensborg), Schleswig-Holstein, Germany , d. 12 nov. 1667, København (Copenhagen) Mor Sophie Hansdatter, f. 28 jan. 1602, København (Copenhagen) , d. 12 jan. 1674, København Gift 05 maj 1626 København Familie Karen Rasmusdatter Hellekande, d. 1673, Grenaa Købstad Børn > 1. Cathrine Nansen, f. 01 mar. 1656, d. 17 maj 1672 > 2. Sophia Nansen, f. 1657, d. ca. jun. 1704
| Nansen, Mikkel (I8343)
|
| 3186 | Borgmester i Aalborg | de Hemmer, Christopher Henriksen (I6748)
|
| 3187 | Borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra Lübeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornår og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han rådmand i Aalborg, inden han blev borgmester. ---- Biografi for: Didrik Grubbe Didrik Grubbe var borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra Lübeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornår og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han rådmand i Aalborg, inden han blev borgmester.Han var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter i Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen Olufsen Felthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt på mormoderens side. Efter Hans Felthus' død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var rådmand i Aalborg. Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var rådmand i Horsens.Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul levede altså på den tid da Kong Christian IV regerede i Danmark, og på den tid da Tyge Brahe efter en konflikt med regeringen, hvor de beskyldte ham for at forsømme øen Hven, for at plage øens bønder og for at leve i utugt med en ikke adelig kvinde, flyttede fra Hven til Prag.Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul må være blevet gift før 1600. De havde 6 børn, men der vides ikke ret meget om de enkelte, da der ikke findes kirkebøger fra den tid der kan fortælle om de enkeltes fødselstidspunkt. Rækkefølgen er derfor helt tilfældig. Det var Ane Didriksdatter Grubbe der må være født omkring 1600, Margrethe Didriksdatter Grubbe der må være født omkring 1609, Mette Didriksdatter Grubbe, Cidsel Didriksdatter Grubbe, Marie Didriksdatter Grubbe og Maren Didriksdatter Grubbe. Den 4. april 1611 erklærede Danmark krig mod Sverige, og Kalmarkrigen var en kendsgerning. Didrik og Ane's datter Cidsel Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med rådmand Jacob Johansen Distelberg, og præsten har i kirkebogen noteret: Aff Bispen før min tiid troloffuede.Kong Christian IV's tropper, der var i krig med den tyske kejser, led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, og dette nederlag efterfulgtes af endnu et nederlag ved Oder til den kejserlige general Wallenstein, og i oktober 1627 havde de erobret hele Jylland. Didrik Grubbe var endnu d. 27. oktober 1630 borgermester i Aalborg, og ham og Ane boede i Toldergården på Gammeltorv i Aalborg, som han ejede. Han var også ejer af det gamle slot med Enghave.Didrik og Ane's datter Ane Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved dåben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Ane var nu blevet bedsteforældre.Didrik og Anes datter Margrethe, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru ClaraHansdatter, der boede i Smorup præstegård i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var også enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2½ års ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de så gift. Datteren og svigersønnen Cidsel og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Ane. Året efter fik datteren og svigersønnen Ane og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.Didrik og Anes datter Marie var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ... den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke.Godt et års tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen Margrethe og Christen deres første barn, så Didrik og Ane var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere på året fik Cidsel og Jacob en dreng, der ved dåben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan. Året efter fik Ane og Peder en dreng, der ved dåben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder.Christen og Margrethe fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved dåben søndag d. 9. februar 1634. Senere på året fik Cidsel og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn må være afgået ved døden, for året efter havde Cidsel og Jacob igen fået en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 også blev døbt Didrik. 2½ år senere havde Cidsel og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete. Ane og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine.Christen og Margrethe s tredje barn blev igen en søn. Det var året efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved dåben onsdag d. 14. oktober 1635. Året efter var det igen Ane og Peder der ventede flere børn, og det blev en pi ge, der blev døbt Maria ved dåben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.Mængden af børnebørn blev større og større for Didrik og Ane, og hos Christen og Margrethe fik de deres fjerde barn i 1637. Det blev en datter som blev døbt søndag d. 23. april 1637, og hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte. I 1639 var der igen barnedåb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved dåben mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte. Didrik og Ane's datter Mette Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow.Didrik og Ane fik endnu flere børnebørn, og efter at Kong Christian den IV i 1639 havde beskikket deres svigersøn Christen Nielsen Schytte til at være "Dr. Provincialis Canonicus" i Viborg, og de var flyttet dertil, fik de i 1641 deres sjet te barn. Det blev en dreng, der fik navnet Christian Christensen Schytte. I 1643 fik Didrik og Ane igen et barnebarn da Christen og Margrethe fik deres barn nummer 7. Det blev en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte. Didrik Grubbe døde i 1643, og blev begravet fredag d. 4. august 1643 på Frue Kirkes kirkegård i Aalborg, og herefter stod hans hustru Ane Andersdatter Juul tilbage som enke.I januar 1644 angreb og besatte den svenske general Torstenssons tropper Jylland. Den 1. juli 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flåde på Kolberger Heide, i farvandet mellem Kielerfjord og Femern. Det var ved den lejlighed at Christian IV mistede synet på sit højre øje. To år efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der blev opkaldt efter sin afdøde morfar, og han fik navnet Diderik Christensen Schytte. Ane Andersdatter Juul, levede videre som enke i de næste fire år, indtil sin døde i 1649. Hun blev begravet d. 12. juni ligeledes på Frue Kirkes kirkegård i Aalborg | Grubbe, Didrich (I552)
|
| 3188 | borgmester i Aalborg. | Werchmester, Herman (I6526)
|
| 3189 | borgmester i Aalborg. | Sørensen [ Borgmester nr 41 i Aalborg ], Hans (I7829)
|
| 3190 | Borgmester i Assens. | Pedersen, Hans (I9521)
|
| 3191 | Borgmester i Helsingør, Stifteskriver i Bergen stift fra 1661, senere ejer af Vejlegaard på Fyn. | Schmidt, Niels Hansen (I5284)
|
| 3192 | Borgmester i Horsens. | Olufsen [ Borgmester i Horsens ], Jørgen (I1319)
|
| 3193 | Borgmester i Horsens. | Nielsen [ Borgmester i Horsens ], Oluf (I1321)
|
| 3194 | Borgmester i Horsens. | Riber, Hans Olufsen (I10606)
|
| 3195 | Borgmester i København 1628-45 | Hansen, Reinholt (I5223)
|
| 3196 | Borgmester i København. | Munk, Morten (I1150)
|
| 3197 | Borgmester i Malmø. | Mathiesen, Cornelius (I10466)
|
| 3198 | Borgmester i Randers fra 1666 | Benzon, Mads Hansen (I6783)
|
| 3199 | Borgmester i Ribe. | Hansen, Jesper (I6788)
|
| 3200 | Borgmester i Varde 1504-1521. | Nielsen [ Borgmester i Varde ], Christiern (I7815)
|