[ Margen]

(7

And: Christensen

Søn Christen

D. 26 Aug [ 1774 ] hiem Døbtes Anders Christensen Møllers Søn

Navn Christen, Michel Rasmusens Enke holdt ham …?? [ over dåben],

Overværende Faderen og Jomfrue Maren …berg

ejustem Confimeredes ovennævnte Anders Christensens

Søn Christens Daab, Testes Kirsten Christensdatter

holdt ham over Daaben, Else Blendstrups, Niels

Juul, Anders Michelsen og Thomas S.. rd

----

Christen Andersens forlovelse og ægtevielse på opslag 12:

Alborg, Hellum, Bælum 1813-1843 AO ops. 12

1802:

Forlovede d 15 Dito [=Maji] mælte sig ligeledes som Forlovede Christen

Andersen og Dorthea Andersdatter, begge af Tern-

drup Mølle; Deres Forlovere vare Anders

Møller af Terndrup Mølle og Anders Kristen-

sen af Siem.

Ægteviede Fer. 2 Pentac. [= 2. pinsedag, d. 7. juni 1802 ] bleve ovenmælte Christen Andersen

og Dorthea Andersdatter af Terndrup Ægteviede.

---

Aalborg, Hellum, Lyngby AO ops 86

d 24 Januarii fødte Kristen Andersen Juuls hustrue

i Terndrup 1 pr (=par) Tvillinge-Drenge-Børn , den

eene var dødfødt og den anden levede kun nogle

faae Øjeblikke - Efter det befalede og holte

Forhør indtraf Fødselen sidst i 7de Maaned og begge

Fostere komme let, naturligt, uden Hindring og

Instrumente.

Forlovere: Peder P:C:S Christensen og Ole O:C:S Christensen

-----

Christen Christensen bmd i Svinninge 20 Oct 1820 pg 217

WIFE: Karen Jorgensdtr

CH: Carl Christensen 19

gd: Peder Christensen gmd i Veilebye

wgd: O.N. Jorgensen gjestgiver i Svinninge

[Kommunitetets gods, film #41256, Book 4 1791-1850]

Svenstrup som søn til Hans Christensen [ Blichfeld ] og Maren Jørgensdatter Ukendt,

Notat: Det virker underligt, at der døbes endnu en Søn med Navnet Christen, mens den anden Søn Lever endnu, men ifgl. dødreg på den første Christen blev han 85 Aar gl. og kan ikke være denne Christen. og i begge tilfælde er Moderens navn Maren Jørgensdatter opgivet.

Ålborg, Hornum, Svenstrup 1691 - 1742 fol. 60 Opslag 61

[ Dåb ]

d. 21 Feb. [ 1717 ]

Hans Blichfeld og Maren Jørgensdatter

en Søn til Daaben kaldet Christen

Fadderne, Anders Hegelunds Kone af Aalborg, Christen

Ham af Aalborg, Christen Rasmussen, Lydert Musius.

Lauridts Knudsen, Jens Møller

Moderen Introduceres d. 27. Feb.

CHILD: Bodil Christensdtr 4

[Merlose-Tuse Herred skpr; Books 1-2 1802-1819; film 49374]

Forlovere: Hans H:N:S Nielsen og Jens J:H:S Hansen

WIFE: Marie Knudsdtr

SIS: Sidse Madsdtr enke = afg. Ole Jensen smed i Gudmanstrup

CH: Peder Olsen smed hmd i Gudmanstrup

Maren Madsdtr enke = afg. Niels Hansen aftgsmd i Hovgaarden ved Svinninge

Ane Madsdtr = Rasmus Knudsen sognefoged i Hiembek

Kirstine Madsdtr (dod) = Peder Pedersen gmd i Snertinge, nu i Frederiksborg

CH: Karen Pedersdtr 22 ugift

Cathrine Pedersdtr 18

wgd: Thomas Jacobi gmd i Stokkeberg (signed: Thomas Jorsen/Jasen & Thomas Jorkom Lisen)

[Birkendegaard gods, Holbek-Praesto-Soro skpr; Book 1 1813-50; FHL film 41102]

Notat: [ Vielse ]

Hjørring, Øster Han, Øland 1649 - 1777 opsalg 361

d. 3 November [ 1741 ] Msr. Christen Madsen Speitzer og

min Datter Anna Margrethe Lund Cop:

---

[ Død ]

Hjørring, Øster Han, Aggersborg 1743 - 1804 opslag 203

Hr. Christen Speitzer Hans Kongl: Majestæts Virkelige

CancellieRaad Herre til Aggersborg død

d. 2 Maj [ 1767 ] og blev Begravet d. 18 Maj 1767 57 Aar

---

Nygårds sedler

Kristen Madsen Speitzer

Msr.

X 1741 3 / 11 Anna

Margrethe Lund, min

Dtr. [ Præstens Datter ]

( Øland KB 202 )

----

Kristen Madsen Speitzer

på Aggersborg

X Anne Margrethe Lund

Børn:

Becha Kristiane f. 26 / 10 1743 ( Aggersborg KB. 6 )

Mads. f. 5 / 9 1746 ( Smst 15 ) [ Samme Sted ]

Anders f. 4 / 7 11 1747 ( Smst 20 )

Anne Margrethe. f. 2 7 4 1749 ( Smst 25 )

[ Tilføjet Nederst ]

Marie Bolette, X 1760 Follenrup.

Mette Kirstine, X Birch [ Borch ]

----

Kristen Speitzer

på Aggersborg

1749 14 / 3 fik han og Hustrue

Anne Margrethe Lund Kgl. Bevill.

på. at den lænstlev.

måtte sidde i uskiftet bo

i enlig stand med deres

fælles umyndige børn ogom.

sider skifte med samfrædeskifte

( Jy. Ref. 34.90 )( nr. 55 )

----

Kristen Speitzer

på Aggersborg

1758 22 / 4 fik han Bestalling

som virkelig Kancelliråd

( Jy. Reg. 37.57 )(nr. 106 )

---

Kristen Speitzer

på Aggersborg

1758 22 / 4 ( J. R. 106

Virk Kclr.

Rigsarks. Seddelapp

DANSKE CANCELLI

---

Kristen Speitzer

Kclr.

1766 5 / 8 fik han bevis på

Værtshushold ved Aggersund

på Søndre side af Limfj.

se: S. Mads

---

Kristen Speitzer

Kclr.

1766 5 / 8 fik han kgl. bevis. på at

holde værtshus ved Agggerssund

færgested syd for limfjorden

se: s. Mads

---

Kristen Speitzer

Kclr. til Aggersborg

1766 5 / 8 fik han kgl. bevilling på det ved Aggersund Færgested

på den søndre side af Limfjorden

afg. Justr. [ Jokum ] Poulsen * 5 / 11

1748 med brøggen og brændev

imod 4 roller. årlig afgift tillade

værtshus. dog bortfalder nu retten

til brændevin**

* Til vår.

** Forinden bevillingerne bekostninger skal han

erlægge Konfirmationsgebyr.

( Rk. Jyske skifter kontrd [ kommunicerede ] kgl. vosd. og reskr. nr. 31 )

---

Kristen Speitzer

Kclr.

1766 5 / 8 fik han bevilling på det

Krohold ved Aggersunds Færgested,

syd for Limfjorden, som 5 / 11

1748 blev Akkorderet Justr

Jokum Poulsøn. [ Joulsøn / Soulsøn ]

Ari. afgift 4 Rd.

( Rtk: Eksfred. Prot. 24. 638 )

---

Kristen Speitzer

Virk. Kclr,

Herre til Aggersborg

X 1767 2 / 5 , 57

( Aggersborg KB 204 )

---

Kristen Speitzer

Kclr.

f. 29.10.1710 på Havnø

X 2 / 5 1767

x 3 / 11 Anne Margrete Lund

( Jydske efterskriv 1767 nr. 19 )

---

Kristen Speitzer

1770 samfrændeskifte

i Ålborghus Skpr. 320

----

Kristen Speitzer

Kclr. til Aggersborg

i Henhold til Kgl Bevill: af 14 / 3 1748

1770 11 / 10 Holdes Samfrædeskifte eft. ham

( Skifterette nr 467. i Ålborghus m. fl Amter )

Enke Anne Margrethe Lund

Børn:

f. 1746 Mads, i 25 År

f. 1747 Anders, i 24 år

f. c. 1741 Marie Bolette, x Forvalter og forpagter Anders Follerup ved Asdal

f. 1743 Becha Kristiane, X Christian Rommer [ Rømmer ] Præst i Horne

f. 1745 Mette Kirstine, i 26 år

f. 1749 Anne Margrethe, i 22 År

Til deling 57.218 Rdlr

Enken fik: 28.609 + 5.721 -4 - 12 4/5

Hver Søn fik: 5.721 -4 - 12 4/5, af Enken forhøjet til 6.000 Rdlr

Hver Datter fik: 2.860 -5 -6 2/5 af Enken forhøjet til 3.000 Rdlr

---

Kristen Speitzer

Kclr.

Hans Enke Anne Margrethe Lund til

Aggersborg

X 1777 4 / 8

( Skifteforret. nr. 682 i Ålborghus m. fl. Amter )

Børn:

f. 1746 Mads S. på Rekkergård

f. 1747 Anders S. forpagter på Lille Restrup

Marie Bolette S, X Anders Follerup. Forpagter på Asdal

f. 1743 Beche Kristian S. X afg Christian Rømer i Horne - A.1 X 21 / 11 1780 Kbm. Nikolaj Würmfold i Sæby

f. 1745 Mette Kirstine S. ugift

X 1. 1780 Hr. Hans Fr. Bloch, Sebbe [ er hjemme ved skiftet ]

f. 1749 Anne Margrethe S. Ugift [ Er hjemme ved Skiftet ]

X. 1. 1780 Hr. Matt. Schou i Selde

Til Deling: 58 355 , samt lidt Servit.

En broderdel blev 14588 - 4 - 8

En Søsterdel blev 7.294 - 2 - 4 -

Skiftet sluttet 6 / 10 1780

---.

WIFE: Karen Andersdtr (forloved til - Hans Envoldsen)

CH: Lars Christensen 35 hmd i hiemme/Holmstrup

Kirsten Christensdtr = Niels Pedersen gmd i Holmstrup

Maren Christensdtr = Ole Larsen hmd i Svinninge, Communitetets gods (? Ole Carlsen)

Ane Christensdtr tien i Brokiob

Dorthe Christensdtr 18 hiemme

REL: Hans Nielsen i Broekiob - svaghed

guard: Hans Jensen gmd i Holmstrup

wgd: Jens Larsen Smed i Holmstrup / Niels Christensen gmd i Svinninge

[Adelersborg Gods, probates; Book 1 1790-1800; film 41071]

Christensdatter, som vist i slægtstræ 27. Christen døde i 1824, ca. 81 år gammel.

Notat: Fæstebonde i Lille Binderup.

1692-94 udgav han således en samling disputatser: Antiquitatum Hebræarum corrupta apud Tacitum et Martialem vestiga I-IV (2. udg. i Venezia 1744) der indeholder mange specielle undersøgelser af filologisk, antikvarisk og religionshistorisk art. Ikke mindst lovende var hans næste arbejde Historia Sabelliana, 1696, en meget grundig afhandling om den oldkirkelige kætter Sabellius. Det ledende synspunkt i bogen er vel dogmatisk afsky for denne mands antitrinitariske lære, men den er dog tillige et smukt vidnesbyrd om kirkehistorisk forskning. Onde tunger i samtiden ville rigtignok vide, at W. i dette og i sit første arbejde pløjede med anden mands kalv, idet han i vel høj grad skulle bygge på den kundskabsrige, men uproduktive Mads Vejles samlinger. Noget bevis er aldrig blevet leveret for denne antagelse, som nu ikke længere lader sig hverken afkræfte eller stadfæste. Usandsynligt er det vel ikke at W. har fået overladt Mads Vejles materiale til benyttelse, men han var sikkert mand for at bearbejde det på selvstændig måde. 1695 drog W. til Nederlandene og til England og studerede navnlig i Oxford. Hans Englandsophold blev i mere end én henseende af betydning for ham. I sin senere virksomhed viser han sig kendeligt påvirket af engelsk kirkeliv, og for hans egne studier blev det en frugtbar tid. Han stod i denne tid i brevlig forbindelse med sin jævnaldrende ven og studiefælle Frederik Rostgaard (da i Paris), og vistnok opmuntret af denne tog han fat på udgivelsen af ældre islandske og danske kildeskrifter. Ca. 1696 kom således i Oxford en udgave af Are Frodes Islands historie (Aræ Multiscii schedæ de Islandia), med stærk benyttelse af forarbejder af Árni Magnússon og han påbegyndte en udgave af Annales Esromienses som dog aldrig blev fuldført. Med stor iver samlede han- desuden nu -som både før og siden – på bøger og håndskrifter. Denne interesse bragte ham dog engang i en ærgerlig situation idet han ved sin afrejse 1697 fra Oxford glemte at aflevere et håndskrift han havde lånt i det Bodleyianske bibliotek. Han førte det med sig til Wolfenbüttel hvor han lånte det til en bibliotekar med forpligtelse til at sende det tilbage til Oxford. Dette skete vel også til sidst, men gav mange år senere anledning til at pinlige historier blev sat i omløb om at W. skulle have bortført håndskriftet i uhæderlig hensigt og pantsat det for at skaffe sig penge. Denne beskyldning skal i høj grad have krænket den da gamle og ansete biskop.

W. vendte tilbage til Danmark 1698. Allerede 1695 havde han disputeret "pro cathedra" i anledning af et professorat i filosofi der var stillet ham i udsigt. Dette løfte blev ikke opfyldt, og han måtte i stedet tage gejstlig ansættelse. Fra nu af var hans løbebane fastlagt. Der kom ikke flere lærde skrifter fra hans hånd, men han vedblev til det sidste at omfatte videnskabelige undersøgelser med levende interesse, ligesom han fortsatte forøgelsen af sit store bibliotek. Det meste af dette gik vel til grunde i Kbh.s ildebrand, men hovedmængden af sin yderst værdifulde håndskriftsamling havde han heldigvis tidligere overladt Fr. Rostgaard, hvorved den har undgået ødelæggelsen. – W. begyndte sin gejstlige virksomhed 1699 som kapellan hos den bekendte prædikant Mikkel Henriksen Tisdorph ved Skt. Nicolai kirke, og 1701 blev han dennes efterfølger som sognepræst sst. 1707 forflyttedes han til Vor Frue kirke som sognepræst og stiftsprovst over Sjællands stift, 1710 blev han professor theologiæ, men allerede n.å. Sjællands biskop. Som præst i Kbh. viste W. sig påvirket af den engelske retning særlig ved sin interesse for katekisation og for fattigskoler. 1706 fik han således stiftet en skole af denne art i Skt. Nicolai sogn og 1707 en lignende i Vor Frue sogn, ligesom han nu i sin egenskab af stiftsprovst med stor iver tog sig af de fattige børns forhold i hele hovedstaden. I udførlige indberetninger til kancelliet forestillede han dette vigtigheden af at man for alvor søgte at råde bod på den tilstand af elendighed og uvidenhed, hvori de fleste fattige børn befandt sig, og dette gav åbenbart stødet til reskriptet af 4.7.1707 om indrettelsen af danske skoler (de senere kirkeskoler) i alle de kbh.ske sogne. Der er kun få fra ældre tid, hvem udviklingen af hovedstadens skolevæsen skylder mere end.

I henved en menneskealder kom W. til at virke som rigets øverste biskop og måtte i denne periode tage stilling til alle vigtigere kirkelige foreteelser, men hans indflydelse blev af flere grunde stærkt begrænset. Af teologisk retning hørte han nærmest til ortodoksien, men han fik netop en hovedmodstander i den ortodokse professor Hans Bartholin der selv ville have været biskop 1711, og i dennes drabant M. C. Wolfburg; hans engelskprægede reformretning føltes snart forældet i forhold til den frembrydende pietisme som W. ikke var gunstigt stemt. Hertil kom at han ikke kunne sætte meget igennem ved hoffet. Frederik IV havde allerede 1716 måttet tildele ham en irettesættelse i anledning af en strid han havde haft med stiftsprovst Jacob Lodberg, og det samme blev tilfældet 1725 da han havde udtalt sig uforsigtigt om den ed som afkrævedes medlemmerne af den 1724 nedsatte kommission til undersøgelse af klager over underslæb begået af gejstlige og verdslige embedsmænd ("Bandekommissionen"). W. hørte til dronning Louises parti og stod derfor ikke vel anskrevet hos dronning Anna Sophie. I sin ligtale over dronning Louise roste han hende i høje toner mens han i sin tale over Frederik IV med en mærkelig åbenhed kritiserede forskellige af dennes foranstaltninger. Under den følgende konge blev hans indflydelse endnu ringere, og Christian VI udtalte oftere i sine private breve sin misfornøjelse med ham. Tidens stærke pietistiske retning var ikke W. til måde, og han søgte i forening med gehejmeråd Iver Rosenkrantz at dæmme op for den; han havde jævnligt besværligheder med separatistisksindede præster, og i kommissionen af 1733 til påkendelse af klagerne over de pietistiske præster støttede han de ortodokse. 1736 måtte han deltage i forhandlingerne om indførelsen af konfirmationen. Han var ingen tilhænger af den pietistiske konfirmationsordning, men kunne ikke opnå at få dens indførelse hindret eller dog udsat. Sit i det væsentlige ortodokse standpunkt på dette område gav han udtryk for i to skrifter: Om Børne-Daabens fornødenhed og Conflrmationens Nytte, 1737 og Et velmeent Sen-de-Brefv angaaende den gudelig Confirmations Forretning, s.å., hvori han især betoner barnedåbens betydning. W. forfattede også den anordnede konfirmationsbøn.

Mens W. således kun i ringere grad fik indflydelse på den almenkirkelige udvikling har han ydet en betydelig indsats gennem bestridelsen af selve bispeembedet. Han holdt i enhver henseende strengt på god orden i stiftet og var derfor ikke lige elsket af alle. Katekisation og skolevæsen havde vedblivende en trofast ven i ham, og særlige fortjenester har han desuden af Sjællands stifts gejstlige enkekasse og af den af ham 1715 grundlagte gejstlige brandkasse i stiftet. Også efter en senere tids dom står W. ved de principper, han har hævdet på forsikringsvæsenets område, som en afgjort foregangsmand. Hertil kom at W.s arbejdskraft i høj grad blev beslaglagt ved kommissionsarbejde. Allerede i pestens tid 1711 blev han medlem af sundhedskommissionen i Kbh., 1721 tog han levende del i arbejdet for oprettelsen af Frederik IVs ryttergodsskoler, 1731 og 1733 blev han medlem af kommissionerne til reform af universitetet og de latinske skoler, 1733 afkommissionen til ordningen af studieforholdene i Sorø. 1732-37 var han meddirektør for Herlufsholm og 1733-37 for Vallø hospital. I flere af de her nævnte kommissioner tilfaldt der W. en hovedpart af arbejdsbyrden. Endvidere kan nævnes at han 1731 kronede Christian VI og dronning Sophie Magdalene, 1717 forberedte og ledede den store fest i anledning af det andet reformationsjubilæum, 1730 jubelfesten til minde om den augsburgske konfession og 1736 jubelfesten for den danske kirkes reformation. I anledning af den sidstnævnte blev han ved kongebrev udnævnt til dr.teol. (bullatus), for at han igen kunne kreere andre doktorer ved denne lejlighed. W. indviede 20 biskopper i Danmark og Norge og ordinerede 438 præster, og det fremhæves udtrykkeligt at han var meget nøjeregnende ved den forudgående prøvelse af ordinander. Samtiden talte med enstemmig beundring om W.s store oratoriske evner. Selv en så nøgtern mand som Erik Pontoppidan siger om ham, at når han talte latin var det som at høre en romer fra guldalderen, og som dansk prædikant indtager han en høj rang i vor prædikekunsts historie. Vidnesbyrd herom foreligger endnu i de ovennævnte ligprædikener over Frederik IV og dronning Louise (begge først udgivet 1747), desuden i ligprædikenerne over Charlotta Amalia Krabbe (1709), over kgl. konfessionarius Peder Jespersen (1718) og over gehejmeråd Otte Krabbe (1719; med sine 588 sider i meget stor folio et af de omfangsrigeste værker af denne art). I læremæssig henseende og ved prædikenens formelle opbygning og stærkt tematiske udformning viser W. sig også her at tilhøre den engelske skole, og som hans tankegang ofte hæver sig til virkelig højhed, således udmærker hans stil sig ved lethed og elegance. En særstilling indtager han blandt prosaisterne på dette område ved sit usædvanlig rene danske sprog.

FamilieForældre: professor, senere kgl. historiograf og højesteretsassessor Willum W. (1633– 1704) og Else Christensdatter Luxdorph (1647-1722). Gift 13.7.1699 i Kbh. med Christine Tisdorph, død 18.1.1729 i Kbh. (Frue), d. af sognepræst ved Nicolai k. Mikkel Henriksen T. (1628-1701) og Søster Brochmand (1629-93).

UdnævnelserRang med virkelige etatsråder 1734, med konferensråder 1735.

IkonografiMalet i korkåbe af Johan HOrner (Ledreborg). Efter dette kopi i alm. ornat, måske af Horner, før 1753 (Roskilde domk.) samt kopi med bladkrave, formentlig af G. v. Lode (Fr.borg), efter sidstnævnte, med ændringer, stik af C. Fritzsch, 1751, efter forlæg af Lode samt stik af J. Haas, 1761 og malet kopi (Gavnø). Mal. (univ.s bibl.s 1. afd.).

BibliografiKilder. Kirkehist. saml. 2. r. III, 1864-66 458f; VI, 1872-73 412f; 4. r. I, 1889-91 130-34 (brev); II, 1891-93 449-57 (breve til Hans Gram); 5. r. I, 1901-03 265f 274 (breve); IV, 1907-09 430-32 (breve); V, 1909-11 180-91 353-58 384-87 613-17 675-77. Danske saml. I, 1865-66 312-14 (brev fra Chr. Falster). Falsteriana, ved Chr. Bruun, 1869 151-58 (breve). Danske mag. 6. r. III, 1918-23 223 227-30 244f 251-53 254f. Lit. Progr. fun. univ. Hafn. over C. W., 1737. Marcus Wöldike: In memoriam C. W. oratio, 1738. Dänische Bibliothec II, 1738 519-25; IV, 1743 582-604. Erich Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 98-101. D. G. Zwergius: Det siellandske cleresie, 1754 359-80. Luxdorphiana, ved R. Nyerup, 1791 333-45. Nord. t. for oldkyndighed III, 1836 101 123-25. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid I, 1870 14 330f 395. Joakim Larsen: Bidrag til Kbh.s offentlige skolevæsens hist., 1881 9f. Samme: Bidrag til den da. folkeundervisn.s og folkeskoles hist. 1536-1784, 1916 127 171 180 197f 207 213 222 324f. L. Koch i Kirkehist. saml. 3. r. V, 1884-86 507-11 820. Hans Olrik sst. 4. r. I, 1889-91 278-80. H. F. Rørdam sst. 5. r. II, 1903-05 486-543 699. Kn. Heiberg sst. IV, 1907-09 325-38; V, 1909-11 41 43-49 658-64 670 690 738. Ludv. Koch: Kong Chr. VI's hist., 1886. Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam I, 1891 340 363; II, 1896 230f 233 280-93 320-24 348-55 o.fl.st; IV, 1902 237-40 493 506f. H. J. Huitfeldt-Kaas i Pers. hist. t. 3. r. II, 1893 94 96-101. C. Klitgaard sst. 6. r. V, 1914 203; 8. r. V, 1926 272; VI, 1927 127. Bj. Kornerup sst. 10. r. II, 1935 74; sst. 156. Breve fra Hans Gram, udg. Herman Gram I, 1907. Ellen Jørgensen i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen VI, Upps. 1919 74-79. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929-30. J. O. Bro-Jørgensen: Forsikringsvæsenets hist. i Danm., 1935 108 119 339f. P. G. Lindhardt: Peder Hersleb I, 1939. Michael Neiiendam: Kbh.s kirkeskolers krønike, 1941. Laurids Gram: Vita Johannis Grammii, 1942. Johs. Pedersen: Fra brydn. mellem ortodoksi og pietisme I–II, 1945-48 – Teol. studier 2. r. VII og IX. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. Papirer i Kgl. bibl.

Forloverne: Gmd Lars? Jørgensen i Svinninge og Gmd Peter Rasmussen i Svinninge

CH: Karen Haunlov Christiansdtr = Jens Nielsen hmd i Korup

Jens Lund Christiansen smed i Faareveile

[Dragsholm Birk, Holbaek; Book 4 1836-47; film 41134]

Da kong Abel Valdemarssøn blev dræbt i 1252, opholdt hans ældste søn, Valdemar, sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Köln, Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange indtil de schauenburgske grever af Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, er Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var der grundlagt en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund domkirke juledag 1252.

Christoffer iværksatte en aktion for at få sin broder Erik 4. Plovpenning anerkendt som martyr eller helgen. Formålet var at få brændemærket Valdemars fader, Abel, som brodermorder og dermed udelukke hans slægt fra tronfølgen. Og han begyndte at samle oplysninger om undere, der var sket ved Eriks grav. Abels tilhængere var naturligvis imod forsøget. Forholdet mellem kongen og kirken blev imidlertid stadig forværret. Ærkebiskop Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse blev indsat på bispesædet i Lund, var tilhænger af en stærk og uafhængig kirke og kom i strid med kongen om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt. Jakob Erlandsen var på mødrene side af Hvideslægten, der var tilhængere af Abel. Det kom til udtryk, da Jakob Erlandsen nægtede at krone Christoffers søn, Erik, til medkonge og tronfølger.

Forholdet forværredes af, at kongen krævede, at kirken og ikke mindst de rige biskopper skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. I 1256 samlede ærkebispen rigets øverste til et møde i Vejle, hvor de vedtog konstitutionen "Cum Ecclesia Daciana". Heri står, at riget vil blive lyst i interdikt (dvs. forbud mod alle kirkelige handlinger), hvis kongen udsætter gejstlige for overgreb. I vinteren 1257-1258 gik de holstenske grever, på anmodning fra Jakob Erlandsen og for at sikre deres nevøs arveret til hertugdømmet Sønderjylland, til angreb på Danmark, men angrebet blev afværget. I februar 1259 blev Jakob Erlandsen arresteret af mecklenburgske krigsfolk. Ifølge en beretning blev han til spot og spe iført en verdslig dragt med en hue af rævehaler på hovedet, fik bundet sine fødder og blev kastet i fængsel. Ærkebispesædet i Lund og kort efter roskildebispen Peder Skjalmsen Bang, der var i familie med Jakob Erlandsen, lyste interdikt over kongen.

Sverige og Norge havde indgået en alliance mod Danmark, før Christoffer blev konge. I 1256 foretog Håkon 6. Magnusson af Norge et plyndringstogt ind i Halland. I 1257 blev der indgået et forlig mellem Christoffer, Håkon og Birger Jarl Magnusson, som var regent af Sverige. I 1256 og igen i 1258 var der bondeoprør i Danmark, men oprørene blev slået ned. I 1259 gjorde fyrst Jaromar 2. af Rügen, der var Erik Abelssøns svigerfar, landgang på Sjælland og indtog København. Før Christoffer nåede at reagere, døde han den 29. maj 1259 i Ribe. Han blev begravet i Ribe Domkirke af den lokale biskop på trods af det lyste interdikt. Christoffer var gift med Margrete Sambiria Samborsdatter af Pommerellen. Sammen fik de sønnerne Erik (Glipping), Valdemar og Niels samt døtrene Mechthilde, Margrete og Ingeborg. 

Anne Christence Sørensdatter hos farbror Peder Christensen, guldsmed i København

Den første forening, PAL gik ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme pÃ¥ børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed. I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring med”, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag. PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.

FSVs initiativtager og første formand var •Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Fra stiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fra velhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.

PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den kbh.ske Dameafdeling (DA). Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning ◊•Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid var oparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehjælpskurser. Heller ikke i DA tog hun påfaldende nye initiativer, men hun havde evnen til lede aktiviterne med elskværdighed og alligevel sådan, at man mærkede den styrende hånd.

PAL var en dygtig administrator, havde et varmt hjerte og var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn og at tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelser, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjeneste”. Som de fleste travle mennesker havde PAL altid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu en opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.

Tidsskrift for Det Danske Røde Kors 8/1919.

Barbara Zalewski

Professioner

Filantroper · Adelige

Organisationer

Prinsesse Thyras Asyl · Louiseforeningen · Foreningen Smaabørns Vel · Dansk Røde Kors

Emneord

Filantropi · Børneforsorg

Tidsperioder

1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne

Regioner

Storstrøms Amt

Fredensborg, Lynge-Kronborg, Asminderød 1713-1771 AO ops 66 ( SIde A )

Dom: 14. p. Trin 1734 [ 26 Sep 1734 ]

Niels Madsen og Margrethe

Hansdatter i Ø Torp deres

barn kaldet

Birte

[ ...?? ] Dom 19. Trin: [ muligvis betyder det moderen introduceret ]

Holdt over daaben af Maren

Devker i Helsingør dadd.

Ole Nielsen i Karlebo, Hans

Ibsen i Auderød, Hiles Hansen

i Ebberop, Peder Chistensen

i N. Torp, Jens Es.... i

...??

---

24. Birthe Nielsdatter (7.Niels3, 2.Bente2, 1.Bjørn1) født 1734, Øverste Torp, boende i Ø. Torp, erhverv: GM Jørgen Jørgensens, gift (1) 6 JAN 1754, i Asminderød, EM i Ø. Torp/P ibid., Ole Alfsen, Nybo/Niels Hansen skomager i Tibberup, Jørgen Jørgensen, født 1715, Øverste Torp, (søn af Jørgen Rasmussen og Inger Jørgensdatter) boende i Øverste Torp, erhverv: GM gård no. 5 u. Krogerup, død 1766, Ø. Torp, begravet 1766 den 5/10, Asminderød, 53 år, gift (2) 1766 den 16/12, i hjemmet, UK fra Busserup/E i Ø. Torp, Christian Olsen, Busserup/Svend Nielsen i Ø. Torp, Lars Børgesen, født 1736, boende i Ø. Torp, erhverv: GM gård no. 5 u. Krogerup.

Børn med Jørgen Jørgensen:

i Anne Jørgensdatter født 1754, Ø. Torp.

62. ii Anne Jørgensdatter født 1756.

iii Johanne Jørgensdatter født 1757, Ø. Torp.

iv Niels Jørgensen født 1759, Ø. Torp.

v Peder Jørgensen født 1762, Ø. Torp.

vi Margrethe Jørgensdatter født 1764, Ø. Torp.

Børn med Lars Børgesen:

vii Børge Larsen født 1771, Ø. Torp, boende i Toelt, erhverv: GM, gift 1793 den 20/10, i Asminderød, UK i Torpen/E på Toelt, Lars Børgesen, Torpen GM/Niels Nielsen i Dageløkke GM, Karen Jørgensdatter, født 1756, Nybo, (datter af Jørgen Hansen og Maren Ebbisdatter) boende i Toelt, erhverv: GM Jørgen Nielsens. Trolovet 1793 den 19/7 Karen: 1756 døbt Jørgen Hansen i Nybo og Maren Ebbisdatter et barn Karen, testes: Birte Niels Jørgensens på Toelt, Margrethe Hansdatter fra Nybo, Jens Larsen ibid. 

Fredensborg, Lynge-Kronborg, Asminderød 1794 - 1814 AO ops 74 [ side B øverst ]

Huusmd i Ebbekiøbhuus Lars Hansen og Margrethe Pedersd. en Søn født d. 13 Mai [ 1806 ] og kaldet

Hasn Espen.

Moderen samme dag introd:

[ Fadderne Baaren af Niels Svendsens Hs: i Lønholdt

Fadd: Sophie Pedersd, ibed; Hans Christensen, Klemed Andersen og Gudmond Olsen

Ligeleded alle fra Lønholdt.

---

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Asminderød, Endrup By, et Huus, 45, FT-1840, C1425

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Larsen 37 Gift Inderste og Dagleier

Maren Jensdatter 34 Gift hans Kone

Jens Hansen 10 Ugift Deres Børn

Jørgen Hansen 4 Ugift Deres Børn

---

Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Asminderød, Endrup, et Huus, 52, FT-1845, C2467

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Larsen 42 Gift Arbejdsmand Her i Sognet

Maren Jensen 36 Gift hans Kone Her i Sognet

Jens 10 Ugift deres Barn Her i Sognet

Jørgen 9 Ugift deres Barn Her i Sognet

Caroline 5 Ugift deres Barn Her i Sognet

---

Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Asminderød, Vexebo, et Hus, 25, FT-1850, D3178

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Larsen 45 Enkemand Dagleier, Husfader *i Sognet

Jørgen 13 Ugift hans Barn *i Sognet

Caroline 11 Ugift hans Barn *i Sognet