Ungdom, Langebek, Eilschow og J. Riis (hvis «Danske Spectator» han 1745 sluttede med et langt Afskedsvers), og beskyttedes af Gram og Holberg. Endog paa højeste Steder vakte han en vis Opmærksomhed, fik Tilbud om en Titel og opnaaede 1741 en aarlig Understøttelse paa 100 Rdl. som en Slags Oversætter og Forfatter af Indskrifter og Vers ved Mønt- og Medaillekabinettet under Videnskabernes Selskab. Men trods Ansøgninger om alle mulige Embeder – som Sorenskriver, Notarius publicus eller Toldbetjent – blev han stadig holdt hen med Løfter og fik først 1747 Ansættelse som Professor i Historie ved det nyoprettede Akademi i Sorø. Naar han her blev foretrukken for Mænd som

J. E. Schlegel og J. S. Sneedorff, var det dog ikke, som man har troet, paa Holbergs Anbefaling; baade Holberg og Gram anbefalede tvært imod Sneedorff. Schlegel blev dog siden W.s Kollega i Sorø, ligesom J. Kraft o. a. Jævnlig optraadte W. som Akademiets officielle Festdigter, men til Lærer egnede han sig ikke og blev efter et Sammenstød med Overhofmesteren afskediget 1751.

Nu stod W. atter paa bar Bund; men naar hans egen Søn beretter, at han endog en Tid maatte lade sig underholde af sin fordums Tjener, Mathematikeren Didrik Fester (V, 131), lader dette sig dog ikke forene med Festers Alder (19 Aar) og øvrige Forhold paa denne Tid. Det varede ogsaa kun nogle Maaneder, inden Universitetspatronen Grev Holstein fik W. anbragt som Professor poeseos, senere eloqventiæ, ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han i Juli 1755 ogsaa tog Magistergraden. Fra den Tid skrev han væsentlig kun latinske litteraturhistoriske Disputatser, men medens han opgav sin egen Digtervirksomhed, overtog han i Kraft af sin

Stilling Censuren over andres, hvortil hans Smag lidet kvalificerede ham, ligesom han trods sin ubestridelige Flid og Lærdom næppe heller fyldte i det akademiske Lærerembede. Han døde 5. (9.?) Nov. 1779.

W. skal have været en godmodig og hjælpsom Mand, efter

eget Sigende snarere af et tungt end, som man af hans Digte

skulde slutte, et muntert Sind.

De Hemmer'nes Kapitalanbringelse i Jordegods viste sig i Længden at være mindre heldig. Deres personlige Betingelser for at være Godsejere, - som forøvrigt slet ikke kendes, - kan mulig have været mindre gode; men det skæbnesvangre og afgørende var dog vel for dem som for mange andre de daarlige Tider for Landbruget, de lave Produktpriser og det frygtelige Skattetryk, som hvilede paa al Besiddelse baade under og efter den store nordiske Krig.

Man maa forøvrigt antage, at Chrf. de Hemmer, foruden hvad han selv har arvet, tillige ved sit Giftermaal har faaet nogen Formue. Omkring 1720 ægtede han nemlig Christiane Margrethe Jespersen.

Trods alt gik det imidlertid hurtigt ned ad Bakke med ham. Om hans Pengetransaktioner kan forøvrigt kun oplyses følgende: 1725 udsteder han Pantebrev til Borgmester Juul i Aalborg for 2000 Rdl. grov Kurant og i 1728 et lignende til den rige Lauritz Kjærulf til Viffertsholm for 3000 Rdl.1). Disse Summer skulde ikke synes foruroligende; men ikke desto mindre maa hans Gæld efterhaanden være vokset ham over Hovedet, og 1730 gjorde han »Opbud« (gik Fallit). »Formedelst hans Creditorers Anstrengelse saa har han maat gaa fra Gaard og Gods, kan ei noget svare« - saaledes siges der kort og fyndigt om ham i Brandstyrliste 17312). Hans Bo blev behandlet af en Kommission (hvis Akter og Dokumenter ikke mere findes), bestaaende af C. Heug og Borgmester Christian Soelberg i Aalborg, og den 9. August 1730 stillede de Refsnæs til offentlig Auktion.

Efter Sammenbruddet boede Christoffer de Hemmer og hans Hustru, hvis Ægteskab var barnløst, i Landsbyen Uttrup (Nørre Uttrup) ved Nørre Sundby. Da det saakaldte »Sundby Gods« paa den Tid tilhørte Fru de Hemmers Onkel, Hans Jespersen, er det vel ham, som har givet dem Husly og maaske tillige underholdt dem. De Hemmers Svigerfader, Justitsraad Jesper Jespersen til Høgholt, som i 1718 var bleven ophøjet i Adelsstanden, og som anden Gang var gift med en Datter af den ovenfor nævnte Lauritz Kjærulf til Viffertsholm, døde 1746; men efter ham faldt der ikke nogen Arv; trods begge de rige Partier, han havde gjort, døde han i Armod. 

Efterlod en søn og en datter.

Døde under en rejse til København.