Far Laurids Kotte, f. ca. 1495, d. 1542, Odense Købstad

Mor Karen Lauridsdatter, d. 1590, Odense Købstad

Familie Hans Mule, d. 25 sep. 1602

Gift før 1556

Børn

1. Maren Hansdatter Mule, d. 15 jul. 1607

> 2. Else Hansdatter Mule, d. 25 jan. 1605, Odense Købstad

> 3. Jens Hansen Mule, f. 15 sep. 1564, Odense Købstad , d. 26 maj 1633

> 4. Jørgen Hansen Mule, f. ca. 1569, d. 6 jul. 1634

> 5. Claus Hansen Mule, f. ca. 1575, Odense Købstad , d. 1647

Fødsel ca. 1495

Død 1542 Odense Købstad

Notater til Dalby i Odense, købmand i Odense og antageligt også anparter i slægtens væbnergods, nævnt i en ejendomshandel 23 september 1532, sammen med sin bror Jørgen måtte han i lighed med andre adelige udruste hest med rytter 1535, nævnt også 1540, da han får brev på en arvet gård i Odense, sandsynligvis identisk med Laurends Scotte, der 1539 eksporterede 135 okser.

Familie Karen Lauridsdatter, d. 1590, Odense Købstad

Børn

> 1. Karine Kotte, f. ca. 1525, d. ukendt dato

> 2. Mette Kotte, f. ca. 1535, d. 20 mar. 1613

Død 1590 Odense Købstad

Karen »Kottes« var gift med tre storkøbmænd i Odense (hvoraf de to sidste var uadelige), og hun optræder som selvstændig handlende efter den sidstes død. Hun blev ved flere lejligheder pålagt indkvartering af kongens fyrstelige gæster i Odense, hertug Ulrich af Mecklenburg i 1572, hertug Hans den Ældre af Slesvig-Holsten 1580 og rigsmarsk Peter Munk i 1583. I nogle slægts- og anetavler og i historisk litteratur optræder hun og hendes forældre ofte, men fejlagtig, som tilhørende slægten Kotte. Kottes have i Assens antagelig opkaldt efter Karen Kottes eller en af hendes døtre.

Navn: kaldtes efter sin første mands død Karen »Kottes«.

Far Laurids Poulsen, f. ca. 1460, d. eft. 1515

Mor Kirsten Lauridsdatter, f. ca. 1470, d. 1546

Familie 1 Laurids Kotte, f. ca. 1495, d. 1542, Odense Købstad

Børn > 1. Karine Kotte, f. ca. 1525, d. ukendt dato

> 2. Mette Kotte, f. ca. 1535, d. 20 mar. 1613

Familie 2 Thomas Friis, (af Odense), f. Skønnet 1515-1520, d. ukendt dato, Odense Købstad

Børn

> 1. Christen Friis, (af Odense), f. ca. 1530, d. 1581-1585

Familie 3 Claus Mikkelsen, f. før 1520, d. 1572

Børn

1. Marine Clausdatter

2. Kirsten Clausdatter

3. Anna Clausdatter

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 158 - (2893).

Fødsel ca. 1490

Død 13 jul. 1563

Bliver i DAA 1914:448, under slægten Seeblad fejlagtigt skrevet til slægten "Kotte", men viser sig ved nærmere eftersyn "kun" at være søster til Karen Lauridsdatter, gift m. Laurids Kotte DAA 1994-96:724- 6 b. De mange misforståelser om slægten Kotte udredes i DAA 1994-96:726 ff.

Far Laurids Poulsen, f. ca. 1460, d. eft. 1515

Mor Kirsten Lauridsdatter, f. ca. 1470, d. 1546

Familie 1 Jørgen Knudsen Seeblad, d. 20 apr. 1514, Odense Købstad

Børn > 1. Knud Jørgensen Seeblad, f. 18 okt. 1512, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany , d. 20 okt. 1580, Odense Købstad

Familie 2 Hans Friis, (af Odense), f. ca. 1485, d. 30 jan. 1551

Gift ca. 1515

Børn

> 1. Jørgen Hansen Friis, (af Odense), f. 1515-1520, d. 1566, Odense Købstad

> 2. Thomas Friis, (af Odense), f. Skønnet 1515-1520, d. ukendt dato, Odense Købstad

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 68 - (675).

Fødsel ca. 1470

Død 1546

Familie Laurids Poulsen, f. ca. 1460, d. eft. 1515

Børn

> 1. Mette Lauridsdatter, f. ca. 1490, d. 13 jul. 1563

> 2. Karen Lauridsdatter, d. 1590, Odense Købstad

Død 19 dec. 1576 Ørbæk, Kornum (Slet H., Aalborg)

Far Palle Mogensen Juel, d. 14 feb. 1585, Udstrup Hovedgaard, Sønder Nissum (Ulfborg H., Ringkøbing)

Mor Anne Eriksdatter Lykke, f. Skønnet 1515, d. 1585, Udstrup Hovedgaard, Sønder Nissum (Ulfborg H., Ringkøbing)

Familie Jørgen Friis af Haraldskær, f. 1550, d. dec. 1616, Sejlstrup Slot (Børglum H., Hjørring)

Gift 02 aug. 1573 Krastrup, Farstrup (Slet H., Aalborg)

Børn

> 1. Iver Friis af Haraldskær, f. ca. 1574, d. 17 jun. 1623

2. N.N. Friis af Haraldskær

> 3. Sofie Jørgensdatter Friis af Haraldskær, f. 1576, d. 19 aug. 1611, Rossjöholm, Sverige

Våbenskjold

Stjerne-Juelerne fører en seks- under tiden syvoddet guldstjerne over tre sølvstrømme i blåt felt; på hjelmen to blåt eller hvidt eller jernklædte arme, holdende stjernen.

ældste søn af Svend I Tveskæg og dronning Gunhild. Født ca. 989. Død formentlig 1018, ugift og barnløs. Hans gravsted kendes ikke.

Harald II's regeringstid:

Mens Svend Tveskæg opholdt sig i England, styrede Harald II Danmark. Efter Svends død blev han kongevalgt i Danmark.

Hans yngre bror, Knud, foreslog forgæves, at de skulle dele magten og sammen foretage et togt mod England. I fællesskab enedes de imidlertid om, at hente deres forskudte mor, dronning Gunhild, hjem fra Polen, hvortil hun var draget efter opløsningen af ægteskabet med kong Svend. Desuden stillede Harald en flåde til disposition for Knuds generobring af England.

Olav den Hellige gjorde i 1016 atter ende på det danske herredømme i Norge.

Knud I, næstældste søn af Svend I Tveskæg og dronning Gunhild. Født ca. 995. Død 12. november 1035 i Shaftesbury i Dorset, England, og begravet i domkirken i Winchester.

Knud I den Stores regeringstid:

Knud kaldes undertiden Knud II. Det skyldes, at man så regner Gorm den Gamles formodede far, Hardeknud, for den første Knud.

1016 havde han erobret hele England, og blev to år efter, ved broderen Haralds død, også dansk konge. I 1022 drog han på togt mod Venden, og førte 1026 krig mod Anund Jacob af Sverige og Olaf den Hellige af Norge. 1027 var han på en pilgrimsrejse til Rom, hvor den tyske kejser Konrad II netop kronedes af pave Johannes 19. Samme år blev Knud anerkendt som Skotlands lensherre, og året efter blev han hyldet som konge af Norge. 1035 løsrev Norge sig imidlertid atter, da norske stormænd indsatte Olaf den Helliges søn, Magnus, som konge. Knuds tilnavn, »den Store«, skyldes eftertiden. Han kaldes også »den Rige« (d.v.s. mægtige) og »Gamle-Knud«. I sin ungdom får han frem som en vild og blodig viking, men blev siden en stabil og dygtig konge, der regerede i nært samarbejde med kirken. Takket være hans datter, Gunhilds, trolovelse med den tyske kejsersøn, Henrik (III), blev Ejderen også fra tysk side officielt anerkendt som grænse mellem Danmark og Tyskland. Knud virkede mest i England og lod sine øvrige lande styre af jarler eller lydkonger. I Danmark skabte han det første velfungerende møntvæsen. Ved Knuds død brød det danske Nordsø-imperium atter sammen.

Fødsel 995

Død 1035 Shaftesbury, Dorset, England

Begravet Winchester Cathedral, Hampshire, England

Far Svend Tveskæg Konge af Danmark, f. ca. 960, d. 09 feb. 1014, Grainborugh, England

Mor Gunhild af Venden, f. ca. 968, Posen (Poznan), Preussen, Poland , d. eft. 02 feb. 1014

Gift 998

Familie 1 Elgfy

Børn

1. Harald I Harefod King of England, f. ca. 1015, d. 17 mar. 1040, Oxford, England

2. Svend King of Norway, f. ca. 1016, d. ca. 1035

Familie 2 Emma de Normandie, f. ca. 987, d. 06 mar. 1052, Winchester, Hampshire, England

Gift 02 jul. 1017

Børn

1. Hardeknud Konge af Danmark og England, f. 1018, England , d. 14 jun. 1042, Lambeth, England

> 2. Gunhild af Danmark, f. 1019, d. 18 jul. 1038, Italy

Kings and Queens of Britain, Greville Stewart Parker Freeman-Grenville, (Wordsworth Editions Ltd. 1999), p. 17.

Fødsel ca. 1015

Død 17 mar. 1040 Oxford, England

Notater Harold I Harefoot, King of England, s. 12 Nov. 1035, d. unm.

Far Knud I. den Store Konge af Danmark, f. 995, d. 1035, Shaftesbury, Dorset, England

Mor Elgfy

Kings and Queens of Britain, Greville Stewart Parker Freeman-Grenville, (Wordsworth Editions Ltd. 1999), p. 17.

Fødsel ca. 1016

Køn Mand

Død ca. 1035

Notater Svend, født ca. 1016, konge af Norge ca. 1030-35 med moderen og Harald Jarl som formyndere. Fordrevet og død ca. 1035.

Navn: Sweyn.

Far Knud I. den Store Konge af Danmark, f. 995, d. 1035, Shaftesbury, Dorset, England

Mor Elgfy

Far Ulf Jarl, d. 31 dec. 1026, Trefoldighedskirken, Roskilde

Mor Estrid Svendsdatter af Danmark, f. 997, Danmark , d. 09 maj 1074, Roskilde Købstad

Gift ca. 1015

Familie N.N.

Børn

1. Margrethe Asbjørnsdatter, f. 1040

Fødsel 1040

Far Asbjørn Jarl

Mor N.N.

Familie Harald III Hen Konge af Danmark, f. 1041, d. 23 apr. 1080

Fødsel 1050

Død 1097 Lilleasien

Far Svend II Estridsen Konge af Danmark, f. ca. 1019, d. 04 maj 1074, Søderup, Hjordkær (Rise H., Aabenraa)

Mor N.N.

Note Oplysningerne om Svends ægteskaber er overordentlig usikre.

Med forskellige friller havde kong Svend følgende børn:

Harald III Hén (tilnavnet betyder »blød slibesten«), ældste frillesøn af Svend Estridsøn. Født ca. 1041. Død 17. april 1080. Sandsynligvis begravet i Skånes formentlig ældste stenkirke i Dalby.

Harald Hén blev formentlig gift med Margrethe, som muligvis var datter af Asbjørn Jarl (en bror til Svend Estridsøn og således kusine til Harald Hén). Ingen børn.

Harald III Héns regeringstid

Ved Svend Estridsøns død var der to partier blandt hans sønner: de fredsommelige: Harald, Oluf, Ubbe og Niels; og de magtglade: Knud, Benedikt, Erik og Svend. De danske bønder og stormænd hyldede imidlertid Harald som konge.

Harald Hén synes at have været demokratisk indstillet og noget af en lovgiver. Han vedtog selv i samråd med landets storbønder et lovkompleks, en slags mildere håndfæstning. Kongens brødre var imidlertid ikke til sinds at affinde sig med Haralds valg. De synes at have forsøgt med våben at tilrive sig magten i landet. Et pantebrev -hvori Gregor VII opfordrer parterne til at holde fred - antyder samtidig, at den norske konge, Olav Kyrre, var indblandet i opgøret. Denne kildes værdi bør dog efter al sandsynlighed betragtes med skepsis.

Fødsel 1041

Død 23 apr. 1080

Begravet Dalby, Skaane, Sverige

Far Svend II Estridsen Konge af Danmark, f. ca. 1019, d. 04 maj 1074, Søderup, Hjordkær (Rise H., Aabenraa)

Mor N.N.

Note Oplysningerne om Svends ægteskaber er overordentlig usikre.

Med forskellige friller havde kong Svend følgende børn:

Familie Margrethe Asbjørnsdatter, f. 1040

Frillesøn af Svend Estridsøn. Født ca. 1052. Død 18. august 1095. Hans grav er ukendt.

Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald Hårderåde. Hun blev senere gift med kong Filip af Vestergotland.

Ingen børn.

Oluf I Hungers regeringstid:

Kongen fik sit tilnavn i samtiden på grund af misvækst under hans regering. Efter flådens opløsning i 1085 i Limfjorden, var han af sin ældre halvbror Knud II, blevet sendt til Flandern som fange, bl.a. fordi han havde optrådt som sendebud for de jyske bønder. Oluf blev frigivet efter Knuds drab. Riget var da i opløsning p.g.a. almindelig lovløshed og fremmede fribytteres hærgen. Hertil kom så, som omtalt, en række misvækstår.

Oluf - lille, grim, træt og svagelig - kunne slet ikke opretholde landefreden. Han var imod Knuds helgenkåring, men måtte bøje sig for de indledende procedurer, der fandt sted i hans tid.

Fødsel 1052

Død 24 aug. 1095

Far Svend II Estridsen Konge af Danmark, f. ca. 1019, d. 04 maj 1074, Søderup, Hjordkær (Rise H., Aabenraa)

Mor N.N.

Note Oplysningerne om Svends ægteskaber er overordentlig usikre.

Med forskellige friller havde kong Svend følgende børn:

Familie Ingegerd of Norway

Leo, Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg , Schwennicke, Detlev (Ed.) , Reference: II 109,115.

Notater King of Sweden.

Far Halsten Stenkilsson King of Sweden, d. eft. 1070

Mor N.N.

Familie Ingegerd of Norway

Leo, Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg , Schwennicke, Detlev (Ed.) , Reference: II 109.

Notater Navn: Ingigerd

Far Harald III Sigurdsson Hardråde King of Norway, f. 1015 , d. 23 sep. 1066 , Stamford Bridge, Yorkshire, England

Mor Ellisif (Elizabeth) of Kiev

Familie 1 Oluf I Hunger Konge af Danmark, f. 1052, d. 24 aug. 1095

Familie 2 Filip King of Vestergotland

Far Erik I. Ejegod Konge af Danmark, f. 1056, Slangerup Købstad , d. 17 jul. 1103, Paphos, Cyprus

Mor N.N.

Notater Inge, død som 15-årig, sparket ihjel af hest.

Far Niels Konge af Danmark, f. 1064, d. 02 jul. 1134, Stade, Schleswig-Holstein, Germany

Mor Margrethe Fredkulla, d. før 04 nov. 1130

Gift ca. 1103

Død 1143 Slaget ved Tjuteaa, Skaane, Sverige

Oluf II, Konge af Danmark 1140-1143, - var den eneste overlevende af Harald Kesjas sønner - de øvrige havde Erik II Emune ladet myrde. Oluf var faktisk kun konge i Skåne. Han faldt i slaget ved Tjuteå i 1143.

Far Harald Kesja af Danmark, f. ca. 1080, d. 1135, Skibet (Tørrild H., Vejle)

Mor Ragnhild of Norway

Begravet Vreta Klosters Kyrka, Linköping, Östergötland, Sverige

Notater Navn:

omtales i "Danmarks konger og dronninger" blot som en datter af Sverker den ældre.

Far Sverker I King of Sweden, f. Skønnet 1100, d. 25 dec. 1156

Mor Ulfhilde Hakonsdotter

Familie Knud III Magnussen Konge af Danmark, f. eft. 1129, d. 16 aug. 1157, Roskilde Kongsgaard

Fødsel Norge

Død Norge

Ifølge overleveringen myrdet på sin bror, Haralds, foranledning.

Knud (Dane-Ast), dræbt, muligvis af pileskud, under »svømmeleg« på et vikingetogt.

Matthias Worm, 19. el. 29.4.1636-14.2.1707, førsteborgmester i Ribe, forfatter. Født i Kbh, død i Ribe, begravet sst. W. blev student 1654 fra Vor Frue skole i Kbh. og tog teologisk eksamen 1657 hvorefter han 1657-67 var på studierejse til Nederlandene, England, Frankrig, Italien og Tyskland. 1667 udnævntes han til præsident (kongevalgt førsteborgmester) i Ribe; til embedet hørte ingen egentlig løn, men 1669 fik W. på livstid tillagt et kanonikat i Ribe kapitel, og 1690 bevilgede kongen ham 200 rdl. årlig. Hans styre var præget af myndighed og klogskab, men de sidste embedsår forbitredes af magistratsintriger, og 1700 nedlagde han præsidentværdigheden til fordel for sin søn. W. skrev både latinske og danske vers. Blandt hans digte til kongehuset kan nævnes De fire Elementer, et (utrykt) festspil til Frederik IIIs fødselsdag 1670; det er ilden, luften, vandet og jorden der som allegoriske personifikationer gør deres entré og aflægger deres hyldest til monarken. Det lille stykke der ender med chorus kan opfattes som et forsøg i hofballetgenren; det nåede ikke at blive opført da kongens død indtraf forinden. Også andre begivenheder inden for den kongelige familie har W. besunget, og at denne side af hans digteriske virksomhed ikke var uden praktisk betydning ses af den egenhændige påtegning som Christian V 8.4.1673 gav en ansøgning af 14.1.1673 fra ham om lettelse i eksportafgiften på stude: "For Wormii gode wers skyl maa dett nock were saaledis denne gang." Foruden lejlighedsdigtene er et par større versificerede satirer tillagt W. Ris til hver Mands Rumpe er en moraliserende allegori. En slags fortsættelse heraf er Hofmands Spejl hvor det demoraliserende ved hoflivet fremhæves. Begyndelsen til Hofmands Spejl er ligesom W.s lejlighedspoesi i barokstil, men ellers peger de to digte trods deres aleksandrinermetrum tilbage til den gammeldags allegoriske satire fra 1500-tallet. Da kritisk behandling af emner som gejstlighed og hof kunne være meget farlig for en forfatter forstår man at intet af disse digte blev trykt i samtiden (begge er nu trykt i Dansk barokdigtning I, ved Erik Sønderholm, 1969). I de fleste af de håndskrifter hvor de optræder anføres de ikke under W.s navn, men kun under pseudonymet Alethophilus og er, formodentlig i kraft af deres skrappe satire, indrangeret blandt Jacob Worms produkter. Til gengæld har man, vistnok med urette, tillagt W. et bindebrev "Barselstuen" som i et par håndskrifter er optaget blandt hans vers uden forfatterangivelse. Enkelte af hans lejlighedsdigte blev trykt, men størstedelen foreligger kun i håndskrifter (blandt adressaterne er Frederik III, Christian V, Christoffer Gabel,Griffenfeld, Henrik Bielke). I manuskripterne findes tillige en del salmer. W. indtager en mellemstilling mellem gammelt og nyt. På den ene side er han ligesom H. H. Skonning forankret i ældre tids kunstform, på den anden side har han tilegnet sig den moderne stil som den anden schlesiske skole havde skabt. – Assessor i højesteret 1681. Kancelliråd 1687. Justitsråd 1694.

FamilieForældre: professor Ole W. (1588-1654) og Susanne Madsdatter (1613-37). Gift 18.11.1668 (bevilling 21.10.) med Margrethe Ingeborg de Hemmer, født 22.9.1643 i Ålborg, død 10.12.1723 i Ribe (gift 1. gang 1660 med borgmester i Ribe Carsten Tønnesen, 1616-67, gift 1. gang med N. N., død 1659), d. af borgmester i Ålborg Christopher de H. (død 1658, gift 1. gang med Johanne Jørgens-datter) og Karen Larsdatter Suur (død 1671). – Far til Carsten W. Bror til Willum W. (1633-1704).

IkonografiAfbildet på faderens epitafium fra 1650erne (Nat.mus.). Mal. 1679 (på epitafium i Ribe domk.), efter dette tegn. af Carl Thomsen (Kgl. bibl.).

Bibliografi[Ole Worm:] Progr. fun. univ. Hafn. over M. W., 1707 (da. overs. s.å.). Caspar P. Rothe: Brave da. mænds og qvinders berømmelige eftermæle I, 1753 447-67. R. Nyerup og K. L. Rahbek: Bidrag til den da. digtekunsts hist. III, 1805 161-69. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. I–II, 1887-1913. A. D. Jørgensen: Hist. afhandl. III, 1898 25. Hist. medd. om Kbh. IV, 1913-15 545-53 (Barselstuen). Otto Smith i Fra Ribe amt VII, 1928-31 354f. Hugo Matthiessen m.fl.: Ribe bys hist., 1929. Dansk barokdigtn., ved Erik Sønderholm I–II, 1969-71. Jacob Worm: Skr., udg. samme III, 1971 352f 366.

Wandal, Hans, 1656-1710, Theolog, Søn af foranstaaende

Biskop Hans W. (d. 1675), blev f0dt i Kjøbenhavn 14. Jan. 1656.

Han blev Student 1671, lagde sig efter de østerlandske Sprog,

særlig Arabisk, men forsømte derfor ikke Theologien. Snart efter

at han havde taget Attestats, døde hans Fader 1675. Han rejste

da udenlands, først til England, hvor han gjorde længere Ophold

i Oxford og Cambridge; derefter 1677 til Nederlandene, hvor han

var sammen med det store Følge, som Just Høg havde samlet ved

Kongressen i Nimwegen (VIII, 226); næsten daglig var han

Gesandtens Gjæst. I Sept. s. A. kom han til Tyskland, hvor han

navnlig blev paavirket af Orthodoxiens vældige Forkæmper, Abr. Calov

i Wittenberg; Calov elskede ham som en Søn, siger W. selv. Han

indviedes saaledes i hele den da raadende Stridstheologi og blev

dens lærvillige Discipel. I det han i Dec. 1678 stod i Begreb

med at rejse til Syden, naaede Budskabet orn hans Moders Død

ham, og han ilede hjem. Nogen Tid opholdt han sig nu hos sin

Morfader, Biskop Peder Winstrup i Lund, der var meget affældig.

Medens han efter dennes Død paa ny 1680 i Familieanliggender

opholdt sig i Skaane, fik han Brev om, at han var udnævnt til

Rektor i Sorø. Her var han i 3 Aar, og under denne Embedstid

tog han 1682 Magistergraden. 1683 blev han Professor ved

Universitetet i østerlandske Sprog, men rykkede allerede s. A. ved

Chr. Nolds Død ind i det theologiske Fakultet. I 27 Aar var han

theologisk Professor og i den Tid 3 Gange Universitetets Rektor.

1687 nk han Doktorgraden. Da Biskop Hans Bagger døde 1693,

nærede W. sikkert Haab om at skulle blive hans Efterfølger paa

Sjællands Bispestol; og da Biskop Bornemann i Aalborg blev

foretrukket for ham, følte han dette som en dyb Krænkelse. I

Lærdom stod han ogsaa højt over Bornemann; men hans velkjendte

stive, stridssyge Orthodoxi har muligen skaffet ham Modstandere i

Regeringen og hindret hans Valg. Mellem den hidsige Biskop

Bornemann og W. udbrød nu en heftig Krig, som først Døden

standsede. Striden gjorde ikke nogen af Parterne Ære (jvfr. II,

534). Da Masius var indviklet i Strid med Kalvinisterne (XI, 180),

kom W., hvis Fader ogsaa havde løftet en advarende Røst mod

Genf, sin Kollega til Undsætning med et dansk Skrift «Sandfærdig

og kort Underretning om den kalvinske Lærdoms Urigtighed»

(1690, ny Udgave 1695), som er en dygtigt og ganske mærkeligt

Arbejde (oversat paa Tysk 1697). Som Lærebog for de studerende

udgav han 1700 et Grundrids («Hypotyposis») af Theologien, som

i ny Udgave ogsaa behandlede kasuistiske Spørgsmaal. Bogen

blev flittig benyttet ved Universiteterne baade hjemme og ude og

tryktes i Leipzig 1727 i 6. Udg. Hans Forelæsninger over

Romerbrevet (paa Latin) bleve udgivne af hans Søn 1739. Desforuden

har man fra hans Haand en betydelig Række akademiske

Afhandlinger over theologiske Æmner. Han døde 10. Marts 1710, og

Professor S. Lintrup skrev Sørgeprogram over ham. – 1684 havde

han ægtet Anna Marie Poggenberg (d. 1700), Datter af Frederik P.,

Tolder i Kjøbenhavn.

Kirkeh. Saml. 2. R. VI, 1 ff. 4. R. II, 548 ff.

Worm, Lex. over lærde Mænd.

A. Jantzen.

Stamtavle over Brygger Hans Munks desendenter, Johan Carl Louis Lengnick, (Jørgensen Bogtrykkeri 1841), s. 3.

Munch, Hans, 1654-1712, Biskop, født i Torkildstrup 5. Juni 1654 af Forældrene Niels M. (f. 1626, d. som Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør 1682) og Karen Sadolin (d. 1685), deponerede fra Helsingør 1672 og blev Magister 1677. Han blev 1680 Sognepræst i Kalundborg, og da han var gift med Sophie Amalie Moths Søskendebarn Anna Aagaard, gjorde han Lykke paa Befordringsvejen uden at være synderlig begavet. Han blev 1686 Stiftsprovst i Christiania, 1694 Biskop i Christianssand, hvor han fik kongeligt Løfte om at forflyttes til Christiania, hvilket skete 1699. Aaret efter var han tilstede ved Frederik IV's Kroning og blev Dr. theol.

Under Kongens Ophold i Christiania 1704 holdt M. en Prædiken for ham, der karakteriseredes som mere passende for en Landsbypræst end for en Biskop. Som han var lidet begavet og led af Sovesyge, saa var ogsaa hans biskoppelige Virksomhed af ringe Betydning. Hans Eftermand fandt Kirkeregnskaberne ureviderede fra 1698-1712, og den Klage, som blev indgivet over ham for, at han havde ordineret «liderlige Personer» til Kapellaner, viste sig i alt Fald i ét Tilfælde begrundet. Kun en enkelt Gang ses han at have vist nogen Iver, da det gjaldt at faa den forhenværende Londoner-Præst Meidell, der var bleven Kvæker, ud af Landet og hans Skrifter konfiskerede. Oslo Bispegaard, som ikke havde været repareret siden dens Opførelse 1623, fik han sat i Stand, og adskillige Sager, der i arkæologisk Henseende havde Interesse, gik derved tabt. I Christianssand havde han samlet sig Formue, som han betydelig forøgede ved sit andet Giftermaal, der først kom i Stand efter mange Fortrædeligheder. Han skal have været «en god Mand af Gemyt».

Han døde 24. Juni 1712. Gift 1. med Anna Aagaard (d. 1709, begr. 31. Jan.), 2. (1709) med Anna Andersdatter (f. i Gjerdrum 1661, d. i Christiania 1738, begr. 11. Marts), Datter af Anders Simonsen, Foged paa Romerige, og Inger Eriksdatter og Enke efter Hans Must, Assistensraad og Præsident i Christiania.

Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 276 ff.

Pontoppidan,, Annales eccles. Dan. IV, 210.

D. Thrap.

Far Niels Hansen Munk, f. 1626, d. 1682, Helsingør Købstad

Mor Karen Hansdatter Sadolin, d. 1685, Helsingør Købstad

Familie 1 Anna Aagaard, d. 1709

Børn

1. Just Munk, d. eft. 1730

> 2. Kirstine Munk

> 3. Christiane Munk

> 4. Karen Munk

Familie 2 Marthe Margrethe Nobel

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), s. 80.

Fødsel ca. 1570

Død 1615 Slangerup Købstad

Notater Slotsskriver på Frederiksborg slot, Borgmester i Slangerup

Familie Maren Surbech, f. 1572, København ( , d. 1655, København

Børn

> 1. Maren Hansdatter, f. 1605, Slangerup Købstad , d. 25 jan. 1675, København

> 2. Sophie Hansdatter, f. 28 jan. 1602, København , d. 12 jan. 1674, København

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 80 (187).

Fødsel 1572 København (Copenhagen)

Død 1655 København (Copenhagen)

Far Simon Surbech, f. ca. 1530, d. 11 mar. 1583, København

Mor Karine, f. ca. 1545, d. eft. 1585

Familie 1 Hans Pedersen, f. ca. 1570, d. 1615, Slangerup Købstad

Børn

> 1. Maren Hansdatter, f. 1605, Slangerup Købstad , d. 25 jan. 1675, København

> 2. Sophie Hansdatter, f. 28 jan. 1602, København , d. 12 jan. 1674, København

Familie 2 Henrik Berner, d. 1632

Budde, Oluf Christoffersen, 1682-1744, Søofficer, født 7. Nov. 1682 i Lille Fosen (Christianssund)

i Norge, Søn af Kapitajn Christoffer B. (d. 1701) og Dorthe Melchiorsdatter Qvintler. Blev 1700 Student,

men opgav snart den studerende Vej. Fra 1704-9 var han til Søs i engelsk Tjeneste, men blev Aaret

efter antagen til Styrmand og s. A. forfremmet til Maariedslieutenant i den danske Flaade. 1715 blev

han fast Officer og avancerede efterhaanden til Kommandørkapitajn. 1712 var han med Fregatten

«Hejren» (Kapit. Jens Rosenpalm) i Kamp successive med 3 svenske Krigsskibe, af hvilke det sidste, Fregatten «Hvita Örn», skød den i Sænk. B. blev dog tillige med største Delen af Besætningen reddet. 1715 deltog han i Affæren paa Kolberger-Heide under Admiral Gabel, hvor Wachtmeister endte Slaget med at sætte alle sine Skibe paa Grund. Fra 1719 til Krigens Ophør var han Tordenskjolds Flagkapitajn om Bord i Linjeskibet «Laaland»; i Okt. s. A. ledede han Angrebet mod den i Gøteborg liggende svenske Flotille, hvoraf største Parten ødelagdes. – B. blev 1722 ansat ved Indrulleringen i Norge og døde som Overlods i det søndenfjældske Distrikt 11. Jan. 1744. Gift 1726 med Pernille Kirstine Green (f. 1706), en Præstedatter fra Tind.

Personalhist. Tidsskr. V, 158 f.

C. With.

Paludan, Hans, 1538-1615, Læge, var vistnok født i Gent i Flandern. Faderen var en anset Læge, der paa Grund af Religionsforfølgelserne maatte flygte til Lybek, hvor han døde. Moderen drog derpaa med Sønnen til Danmark, hvor hendes Datter Barbara var gift med Hofpræst Christoffer Knoff (IX, 252). Efter at have fuldendt sine Studier udenlands blev P. Livlæge hos Enkedronning Dorothea paa Koldinghus og Sønderborg. Efter hendes Død blev han 1571 Provinsiallæge for Nørrejylland med Bolig i Viborg; 1577

fik han desuden Apotheterprivilegium. I Viborg, hvor han tillige var Medlem af Kapitlet (Ærkedegn), tilbragte han nu en meget lang Aarrække indtil sin Død, 19. Nov. 1615. Gift i. med Hedevig ell. H el vig v. Bruchofen, Datter af Christian III’s tyske Hofpræst Henrik v. B. (III, 136), 2. med Sidsel Block, Datter af M. Jens B., Præst ved Domkirken i Viborg. Af første Ægteskab havde han 9, af andet 7 Børn.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 181.

H. F. Rørdam.

Apotekerprivilegium (for hele Jylland) i Viborg 8. december 1577 - 5. februar 1587.

Ser evt, (personalhist. tidsskrift) årg. 1998:1 hvor der skulle være redegjort for de forskellige Paludanslægter.

Paludan, Hans, 1538-1615, Læge, var vistnok født i Gent

i Flandern. Faderen var en anset Læge, der paa Grund af

Religionsforfølgelserne maatte flygte til Lybek, hvor han døde. Moderen

drog derpaa med Sønnen til Danmark, hvor hendes Datter Barbara

var gift med Hofpræst Christoffer Knoff (IX, 252). Efter at have

fuldendt sine Studier udenlands blev P. Livlæge hos Enkedronning

Dorothea paa Koldinghus og Sønderborg.

---

Fødsel 1479-1497 The Netherlands

Død 1561-1570 Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany

Notater Dr.med.; læge i Gent, siden i Lübeck.

Familie Barbara van der Rhone, f. ca. 1510

Børn

> 1. Elisabeth Paludan, f. ca. 1535

> 2. Hans (Johannes) Paludan, f. 1538, Gent, Flandern, The Nederlands , d. 19 nov. 1615, Viborg Købstad

> 3. Barbara Paludan, f. ca. 1549, d. 1598, Roskilde Købstad

Han blev født på Lienlund nær Nakskov som søn af købmanden Christopher Theodor Friedenreich Hage, som var af en velhavende købmandsfamilie især knyttet til Nakskov og Stege, og Nancy Amalie Margrethe født Hammerich. Hans farfar var købmand i Stege og hed også Christopher Friedenreich Hage.

I 1867 blev han student fra Nykøbing Katedralskole og var 1869-1887 løjtnant i artilleriet. Ved siden heraf læste han statsvidenskab og blev cand.polit. i 1871. I 1874 fik han Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om John Stuart Mill.

I 1875 etablerede han sig som købmand i Nakskov, men flyttede i 1879 til København som grosserer.

I 1881 blev Hage som liberal højremand valgt til Folketinget for Københavns 7. kreds, men i 1882 brød han med partiet og var herefter uafhængig. I 1883 medvirkede han ved dannelsen af en liberal vælgerforening i København og blev i 1884 genvalgt, men for Venstre.

Han blev ikke genvalgt i 1887, men igen valgt 1890-1903 og en af hovedmændene bag oprettelsen af Venstrereformpartiet i 1895. Han blev finansminister efter systemskiftet i Ministeriet Deuntzer og ved Viggo Hørups død i 1902 tillige trafikminister. I hans ministertid indførtes i 1903 indkomst- og formueskat til staten (med 2,5% som højeste skattesats for indkomst) og samme år en lov om genopførelsen af Christiansborg Slot efter branden i 1884.

Ved etableringen af Det Radikale Venstre i 1905, fortsatte han ikke som minister. I Ministeriet Zahle II var han minister uden portefølje 1916 og siden handelsminister 1916-1920.

Fra 1819-25 virkede han som præst ved Thorning Kirke. Præstegårdens gamle landbrugslænger rummer i dag Blicheregnens Museum, der bl.a. har en Blicher-udstilling med førsteudgivelser af en række af hans værker.

I 1824 udkom hans første novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog. Hans elskede midtjyske hedelandskab udgjorde en melankolsk baggrund for hans noveller. I 1839 var han hovedmand bag det første Himmelbjergmøde. Blicher døde i 1848 i Spentrup. 

http://www.myheritage.dk/site-family-tree-128594671/lissen?rootIndivudalID=1000357&familyTreeID=1