Arctander, Niels Lauridsen, 1561-1616, Biskop. Han er født i Kvernæs i Throndhjems Stift og stammede paa fædrene Side fra en sjællandsk Slægt, der var indvandret i Norge paa Reformationstiden. Faderen, Laurids Nielsen, var først Præst i Kvernæs, men døde 1596 som Ærkedegn i Throndhjems Domkapitel og Præst i Størdalen. Moderen, Magdalene Sigvardsdatter, var en Præstedatter fra Verdalen. Under sin Skolegang i Throndhjem synes han en Tid lang at have haft sit Hjem i sin Farbroders, Borgmester Peder Nielsens Hus. Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Throndhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til at fortsætte sine Studier i Udlandet. Paa dennes Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskreven i Juni 1584. Pesten, som i det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. Juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik II’s Ønske, i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor Kansleren Niels Kaas sad iblandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Da han senere ogsaa nævnes som Hofpræst, har han maaske en kort Tid forenet disse to Embeder. Han vandt snart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om «Guds Enighed oc hellige Trefoldighed», der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i vor Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det indeholdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstilling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibeltheolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift «Davids Poenitentz», en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kjøbenhavns Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet «Troens Triumph oc Seyer», for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammenskrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskjellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift «Poenitentzis Speyl», og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter «De gratia universali» paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling.

1595 blev han af Regeringsraadet udnævnt til Biskop over Viborg Stift, maaske uden forudgaaet Valg af vedkommende Stiftsgejstlighed. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at ophjælpe Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen imellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i samme Aar var han i Kjøbenhavn Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser imellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. A.s «Psalmer oc aandelige Viser» (1607) er af ringe Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur. -- Han var 2 Gange gift. 1585 ægtede han Marie Stratmann, som døde i Barselseng 1. Juni 1587, og allerede 3. Dec. s. A. indgik han et nyt Ægteskab med sit Søskendebarn, Karine Clausdatter, d. 1615, der var Datter af Prof. Claus Scavenius og Enke efter Præsten ved Nicolai Kirke, M. Anders Mariager. Igjennem dette Ægteskab blev han senere Svoger til Cl. Lyskander. Af hans 4 Børn overlevede kun Sønnen af første Ægteskab, M. Henrik Arctander, Faderen. Han var først Rektor i Viborg og senere Præst i Selde paa Salling, men forfaldt til Drik (d. 1652). Biskop A. døde 1. Nov. 1616 og ligger begraven i det saakaldte Præstekapel i Viborg Domkirke.

Molbech, Hist. Aarbøger III, 158.

Ny kirkehist. Saml. I, 419 ff.

S. M. Gjellerup.

Niels Lauritsen Arctander blev født 13 september 1561 i Kvernæs, Trondheim, Sør-Trondelag, Norge. Han var søn af Lauritz Nielsen Arctander og Magdalene Sigvardsdatter. Niels Lauritsen Arctander tog eksamen som student i 1578 i Trondheim, Sør-Trondelag, Norge. Han blev indskrevet på universitetet i 1578 København. Han var i 1585 hofprædikant hos Frederik II. Niels blev gift i 1585 med Marie Stratmann. Niels blev gift 3 december 1587 med Karine Clausdatter Scavenius, datter af Claus Lauritsen Skavbo og Kirstine (?). Niels Lauritsen Arctander var i 1595 biskop i Viborg. Han døde 1 november 1616 i Viborg i en alder af 55 år. Han blev bisat fra præstekapellet, Domkirken, Viborg.

Barn af Niels Lauritsen Arctander og Marie Stratmann

Henrik Nielsen Arctander+ f. 1587, d. 2 Jun 1652

Børn af Niels Lauritsen Arctander og Karine Clausdatter Scavenius

Daniel Nielsen Arctander

Maria Nielsdatter Arctander f. 12 Mar 1589, d. 1614

Magdalena Nielsdatter Arctander f. 1591, d. 1604

Kildehenvisninger

[S65] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Arctander, Niels Lauridsen, 1561—1616, Biskop. F. 1561 i Kver-næs, Trondhjems Stift, d. 1. Nov. 1616 i Viborg, begr. i Præstekapellet i Domkirken sst. Forældre: Sognepræst i Kvernæs, siden Ærkedegn i Trondhjems Kapitel, Laurids Nielsen (1527—96) og Magdalene Sigurdsdatter (1536—95). Gift 1° 1585 med Maria Stratmann, f. ca. 1567, d. 1. Juni 1587. 20 3. Dec. 1587 med Karine Clausdatter Scavenius, d. 1615 (gift 1° 1573 med Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Kbh., Mag. Anders Mariager, d. 1582), D. af Professor Claus Lauridsen S. (d. 1590) og Kirstine.

Under sin Skolegang i Trondhjem synes A. at have nydt Understøttelse af sin Farbroder, Raadmand, siden Borgmester Peder Nielsen (d. 1609). Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Trondhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til at fortsætte sine Studier i Udlandet. Paa hans Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskrevet i Juni 1584. Pesten, som det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. Juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik II.s Ønske, i Vor Frue Kirke i Kbh., hvor Kansleren Niels Kaas sad blandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kbh.s Slot. Han vandt snart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om »Guds w-atskillige Enighed oc hellige Trefoldighed«, der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i Vor Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det indeholdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstilling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibelteolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift »Dauids Poeni-tentz«, en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kbh.s Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet »Troens Triumph oc Seyer«, for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammenskrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kbh.s Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift »Poenitentzis Speyl«, og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter »De gratia universali« paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling.

1595 blev han valgt til Biskop over Viborg Stift og stadfæstedes 21. Juni s. A. i denne Stilling af Kongen. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at fremme Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen mellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i s. A. var han i Kbh. Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser mellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. Faa Aar i Forvejen synes A. dog at have staaet i et personligt venskabeligt Forhold til Resen. A.s »Psalmer oc aandelige Viser« (1607) er uden større Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med Rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur.

N. L. Arctander: Speculum miseriæ humanæ, 161 o, Bl. C 2 ff. Samme: Trøstscrifft, 1611, Bl. B ff. D. G. Zwergius: Det Siellandske Clerisie, 1753, S. 511 f. E. Pontoppidan: Marmora Danica, II, 1741, S. 195. H. F. Rørdam: Klavs Lyskanders Levned, 1868, S. 282. Kirkehist. Saml., 2. Rk., VI, 1872— 73. S. 78f.; 3. Rk., II, 1877—80, S. 485, 489; 5. Rk., I, 1901—03, S. 283. Bjørn Kornerup: Biskop H. P. Resen, I, 1928, S. 417, 474. P. Severinsen: Viborg Domkirke, 1932, S. 399—406.

S. M. Gjellerup (Bjørn Kornerup*).

[S363] Lexicon, redaktør, Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde mænd, som ved trykte Skrifter have gjort sig bekendte såvelsom andre Ustuderede, som noget have skrevet. Findes indscannet på Google Books (København: Typografisk Selskab, 1771-1773). Herefter citeret som Jens Worm.

[S43] Carl Frederik Bricka, redaktør, Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Tilgængeligt på http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/ (København: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1887 - 1905).

N: Charlotta Sophia/: som d: 21de Nov: forhen var fød og hiem(m)e

døbt:/ Baaren af Høyvelbr. Frue Ober Kriegs SecretairJnde

von Kørbitz til Hellerup, Faddre: Velb: Frøchen Johanna

Sophia von Kørbitz, ibid. Fuldmægtigen Monsr. Anders

Nielsen Bentz, ibid.: Fuldmægtigen ved Rafnholt. Monsr.

Christian Carl Gerdes, og Bertel Nielsen Bentz paa Ørridslefgaard.

boede Engelsholm i Jylland

i FT 1880 er Jørgen Husejer og Fisker, Køber 1861 Hus i Næsbye, Ouroe,

Krogstrup hørte under Svanholm Gods