HUSB: Jens Nielsen hmd

1 myndige arving

[Dragsholm Birk, Holbek - skiftpr; Book 5 1847-1859; FHL film 41135]

Han var gift 1. gang med præstedatteren Karen Hansdatter, datter af Hans Jacobsen i Nykøbing.

Karen Hansdatter blev "forvirret i sindet" efter en barselseng, og iflg. Barfod fortælles det, at "da hun atter skulle føde, blev barnet taget fra hende i mange stykker, men hun selv døde med god forstand". 1635 skrev provsten til ham om at skifte, før han indgik nyt ægteskab.

Gift 2. gang med Karen Frederichsdatter iflg. Hans Christensen Humbles ligprædiken 1645.

Børn

Der var 3 døtre:

1. den ældste døde af pest

2. Birthe/Birgitta, født 1632, død 1708, begr. fredagen d. 9. nov. 1708, 76 år gl. (Kirkebog for Nyk. F. AO opslag 242). Var gift med hofsaddelmager Hans Jacob Zimmer. Foruden Gregers Zimmer havde de 3 børn (Barfod, Falsterske Geistligheds Historie I, s. 15, note 1), Karen Zimmer, Engel Marie Zimmer, Magdalene Zimmer (s. 15-19 inkl.)

3. Else Gregersdatter, "Den yngst er ubekendt" meddeler Barfod. Iflg. min egen forskning må denne tredje datter være den Else Gregersdatter, der var født 1633 i Kirkeby på Falster, død 28.4.1706 i Nyk. F. , gift med Niels Skytte, der var født o. 1629 Nyk. F.

Ingen Humble-efterslægt i dette norske ægteskab.

Hans Christensen Humble flyttede som 30-årig til Køge. Han kom fra en stilling som ridefoged i Vallø. Han blev borger den 19. December 1631 ifølge Køge bys rådstue-protokol.

Gift med enken Karen Hansdatter fra Lech, Nordfriesland, 30 km. vest for Flensborg. De var gift i 12 år i 1645, dvs. gift i begyndelsen af 1633 eller slutningen af 1632. Karen Hansdatter blev begravet 29.11.1653 i Køges St. Nikolaj kirke. Ifølge Børge Green blev ”28.11. Sal. Karen Hansdatters lig nedsat. Brændt kirkens lys for 2 dl. 3 mk. 4 sk. Kilde var Køge kirkeregnskaber. Ingen Efterslægt.

Se HCH ligprædiken 1645 og hans levnedsforløb på www.fynhistorie.dk/node/12143

Gaven til Skt. Nicolaj kirke

Trods bybranden 2 år før skænkede han i 1635 sammen med sin hustru Karen Hansdatter et dåbsfad af sølv på 273 lod til Køge kirke. Dåbsfadet bruges stadig.

Efter hans død giftede enken sig igen. Hun døde i 1652.

Ingeborg [Kristensdatter]? FRIIS. Født ca. 1620. Død 10. marts 1703 i Ribe. ~ 1647 med Morten Larsen HILLERUP borgmester (-1676). Borgmester i Ribe. . · Som borgmester forsøgte hendes mand at afværge hekseprocessen mod Maren Spliid. Stor efterslægt med navnet Friis, f.eks. professor i historie Aage Friis. En stor gren lever som lærere og landmænd i egnen mellem Ribe og Varde

Som enkemand gift 1647 med Ingeborg Christensdatter Friis (1622-), datter af lektor og sognepræst i V. Vedsted, Christen Nielsen Friis og Ingeborg Lauridsdatter.

Blev 1629 borger i Ribe, 1632 byens pengemester og 1637 tillige hospitalsforstander.

Blev 1640 borgmester og var det under hekseprocessen mod Maren Spliid, der brændtes 9. nov. 1641. Udvirkede 1646 på herredagen i København en række kgl. nådesbevisninger mod de jyske købstæder, der havde været udsat for krigens ødelæggelser, og underskrev 1648 hyldningsbrevet for Frederik 3., men blev 1650 afsat som borgmester.

Enken Ingeborg gift 1676 med enkemanden, tidligere tolder og hoffurer Mathurin du Pont (-1681).

Christen Mortensen Friis (1650-1695), præst i Thorstrup Hans Mortensen Friis (1651-1708), præst i Vilslev-Hunderup

Nr. 2 Claus Juul † 1579 el. 74 / 6 Børn

Nr. 3 Rasmus Pedersen Bregnemose † 1 / 11 1590 / 10 Børn

Nr. 4 Rasmus Lauritsen 1 / 9 1646 / 1 Søn.

Der er tilsyneladende usikkerhed om, hvorvidt Marine er moderen til Johanne, det er ikke undersøgt nærmere,

Som Wiberg har oplyst er Nr. 4. først gift med moderen anden gang med datteren.

1789 blev han stiftamtmand over Viborg stift og amtmand over Hald og Skivehus amter og viste sig som sådan som en både arbejdsom og energisk embedsmand. Han lå imidlertid i idelige spektakler med byens borgmester og magistrat, hvilket, måske i forbindelse med en anklage for åger, som han 1811 med nød og næppe synes at have reddet sig fra, medførte, at der blev nedsat en kommission til at undersøge hans forhold samtidig med, at han blev suspenderet fra sit embede. Kommissionens arbejde førte til, at han blev afskediget med virkning fra 1. april 1813, dog i nåde og med pension.

Niels Sehested ejede herregården Rydhave ved Holstebro og desuden flere landejendomme, bl. a., som nævnt, Nr. Teglgård uden for Viborg. Herudover havde han flere ejendomme i Viborg, bl. a. en gård på Nytorv, ved siden af den nuværende stiftamtmandsgård, hvor han residerede, og hvor han endnu efter sin afskedigelse førte stor husholdning med husholderske, husjomfru, pige og tjener. 11. januar 1821 blev kammerherren på foranledning af Viborgs magistrat erklæret umyndig, og 18. juni samme år døde han i gården på Nytorv. Skiftet efter ham kom til at strække sig over mere end 10 år og affødte en uendelighed af protokoller og papirer, uden at der dog ved skiftets endelige afslutning i 1832 i boets værdier viste sig at være fuld dækning for samtlige tilgodehavender.

Christine Stantemacher fik således, ligesom de øvrige uprivilegerede kreditorer, kun 60 pet. af, hvad hun havde krav på efter sine børns far.

DAA:

til Stubbergaard (Ginding H.) og Rydhave (Ginding H.) (1783) -, 1774 (29 Jan.) Hofjunker, 1775 (26 April) cand. jur. og (28 April) Kammerjunker, Auskultant i Det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, 1781 (28 April) -1787 (9 Maj) Kommitteret, 1781 (16 Aug. m. Virkn. fra 22 Juni 1780) Kammerherre, 1789 (15 April) Stiftamtmand i Viborg Stift og Amtmand over Hald og Skivehus Amter, 1813 Afsked. 

Forloverne: Gmd Peder Henrichsen og Gmd Rasmus Jepsen i Uglerup

Fadderne: Moderen, Gmd Herman Christensen af Gudmanstrup, Gmd Peter Larsen af Svinninge, Hans Pedersen Ibed [Svinninge]

Fadderne: Moderen, Gmd Ole Pedersen, Hans Pedersen, Gmd Herman Christensen alle af Svinninge