Dette Barns Daab Confirmeret d 20 Feb [1803] baaren af Jacob Olsens datter Maren, fadderne vare Jørgen Rasmussen, Peder Jørgensen og Knud Jensen, alle Gdmd i Svinninge

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Grabstein, NachzeichnungGünther XXI., Graf von Schwarzburg-Blankenburg (* 1304; 14. Juni 1349 in Frankfurt am Main) war ein deutscher Adliger, der sich im Jahr 1349 gegen König (und später Kaiser) Karl IV. aus dem Haus Luxemburg als Gegenkönig aufstellen ließ.

Leben

Günther war der Sohn des Grafen Heinrich VII. von Schwarzburg-Blankenburg und der Christine von Gleichen; er war mindestens seit dem 9. September 1331 mit Elisabeth von Hohnstein verheiratet, Tochter des Grafen Heinrich IV., die ihn gut 30 Jahre überlebte, und um den 4. April 1380 starb. Er und Elisabeth hatten fünf Kinder: einen Sohn, Heinrich XIII., sein (kinderloser) Nachfolger, sowie vier Töchter, Sophia, Elisabeth, Agnes und Mechtild, die alle im sozialen und räumlichen Umfeld des Grafen verheiratet wurden.

Günther von Schwarzburg stand als Diplomat im Dienst des Kaisers Ludwig IV. aus dem Haus Wittelsbach, und ließ sich als solcher zwei Jahre nach dem Tod des Kaisers am 11. Oktober 1347 und nach einer Reihe vergeblicher Versuche der wittelsbachischen Partei, einen Nachfolger aus den eigenen Reihen gegen den bereits am 11. Juli 1346, damals noch als Gegenkönig, gewählten Luxemburger Karl IV. zu bestimmen, dazu überreden, das Amt selbst anzustreben: am 30. Januar 1349 wurde er von der Wittelsbacher Partei und deren Anhñgern gewählt: der Markgraf von Brandenburg, Kaiser Ludwigs Sohn Ludwig V., sowie der Herzog von Sachsen-Lauenburg, der Pfalzgraf bei Rhein und der abgesetzte Erzbischof von Mainz waren Wahlberechtigte genug, um die Wahl durchzuführen.

Karl IV. hatte keine große Mühe, die Anhñgerschaft dieses Gegenkönigs nach und nach auf seine Seite zu bringen, und schließlich Günthers Armee bei Eltville in die Flucht zu schlagen. Der ohnehin wenig von seiner Sendung überzeugte Günther ließ sich seinen Verzicht abkaufen, konnte den Ertrag aber nicht mehr genießen, da er schon kurze Zeit später in Frankfurt am Main verstarb. Ein gewaltsamer Tod kann - diese Ansicht vertreten manche Historiker - nicht völlig ausgeschlossen werden. Günthers Grab befindet sich im Kaiserdom St. Bartholomäus in Frankfurt.

1777 wurde in Mannheim Ignaz Holzbauers Oper Günther von Schwarzburg mit großem Erfolg uraufgeführt. Nach langer Vergessenheit wurde die Oper im späten 20. Jahrhundert mehrmals im Konzert und für die Schallplatte wiederaufgeführt. 

Allerede tidlig bestemtes han til Sømand, 18 Aar gammel udnævntes han til Admiral og Vicepræsident i Admiralitetet (1696), efter at han Aaret forinden havde erholdt Elefantordenen. Hans første Rejse synes at være falden 1696 med Fregatten «Svenske Falk», hvor Chefen, Kaptajn Chr. Thomesen Sehested, blev beordret at gaa ham til Haande; paa dette Togt kom han til Frankrig og benyttede der Lejligheden til at sætte sig ind i dette Lands Søtaktik. 1697 udnævntes han til Admiralitetspræsident og Generaladmiral-Lieutenant, i det dog samtidig Niels Juels Broder Generaladmiral, Baron Jens J. adjungeredes ham. Aaret efter ledede han som Chef for en Øvelseseskadre

de taktiske Manøvrer, der i Sundet afholdtes for Flaadens Officerer; i Forbindelse med Admiral v. Støcken synes han at have gjort sig fortjent ved sine Forbedringer paa dette Omraade. Da Krigen i Aaret 1700 udbrød med Sverige, som stod i Forbund med England og Holland, blev det G., der tillige med Jens Juel og v. Støcken fik det Hverv at klargøre Flaaden; Juel døde imidlertid allerede i Maj, og G. blev da udnævnt til højstbefalende for Flaaden, som talte 21 Linjeskibe. Hans Ordre lød paa at indespærre den svenske Flaade i Carlskrona, men da en engelsk-hollandsk Styrke paa 29 Linjeskibe under Admiralerne Rooke og Almonde snart viste sig i Sundet, tog G. Station ved Drogden, hvor det var hans Hensigt at forhindre Svenskerne, kommanderede af Admiral Hans Wachtmeister, i at forene sig med dem. Imod hans Forventning gik Wachtmeister dog 7. Juli gennem Flinterenden og tilintetgjorde derved G.s Hensigt; over for sine samlede Modstandere, som nu raadede over 61 Linjeskibe, formaaede G. ikke at forhindre, at København blev bombarderet, eller at Svenskerne overførte Tropper til Sjælland; allerede i Avg. s. A. standsedes imidlertid Fjendtlighederne ved Freden i Traventhal.

I Aaret 1709 udbrød atter Krigen, og G. fik paa ny Kommandoen over Flaaden, med hvis Administration han i Mellemtiden stadig havde været beskæftiget. Han landsatte i Nov. 16000 Mand i Skaane, men efter Slaget ved Helsingborg i Marts 1710 standsedes brat denne Hærs Operationer. Tilstanden paa Flaaden var i dette og de nærmest følgende Aar i øvrigt ikke god, det kneb svært med Penge til Lønninger, Provianten var ussel, stor Sygdom herskede om Bord i Skibene, og Utilfredsheden voksede; kun ved voldsomme Presninger og meget strenge Bestemmelser for Indrulleringen lykkedes det at skaffe det nødvendigste Mandskab til Veje.

Det synes ikke, som om det ved denne Lejlighed er lykkedes G. og de ham underlagte Admiraler, Raben, Sehested og Gabel, at løse deres Opgave tilfredsstillende; men Landets uheldige Pengevæsen bærer sikkert Hovedskylden herfor. 1710 om Efteraaret var G. stationeret i Kjøge Bugt, hvor han 4. Okt. mødte Svenskerne under Wachtmeister. Der udspandt sig en Art løbende Fægtning, hvorunder Linjeskibet «Danebrog» (Kommandør Iver Huitfeldt) kom i Brand og sprang i Luften. 1711 havde G., som dette Aar avancerede til Generaladmiral, med 22 Linjeskibe det Hverv at sikre Forbindelsen mellem Sjælland og svensk Pommern; da han ved Midsommertid gik tilbage til København for at proviantere, løb Wachtmeister ud, overførte Tropper til Stralsund og afskar de danske Tilførsler. Samme Rolle spillede G. det paafølgende Aar; det lykkedes ham imidlertid denne Gang at møde sin Modstander, men ved begge Admiralers Forsigtighed blev det dog kun til en temmelig resultatløs løbende Fægtning; noget senere (29. Sept.) erobrede G. henved 80 svenske Transportskibe.

I Aarene 1713-15 drejede Kampen sig mest om Erobring af Stralsund, G. kom herved ikke til at spille nogen aktiv Rolle, men han havde Fortjenesten af at fremhjælpe den unge, energiske Peter Wessel (Tordenskjold), hvis Bedrifter kastede Glans over den danske Flaade. 1715, efter at Viceadmiral Raben, som til en Begyndelse havde haft Overkommandoen over Flaaden, var gaaet i Land som syg, overtog G. paa ny i Okt. Kommandoen og forenede sig med en engelsk-hollandsk Hjælpeflaade, i Forening med hvilken han uden Vanskelighed holdt den svenske Hovedflaade indespærret; det blev i dette og de paafølgende Aar indtil 1720 dog mere i Kattegat og de svensk-norske Skærgaarde; at Flaaden kom til at spille en Rolle, navnlig under Tordenskjold, der stadig i G. havde en indflydelsesrig Ven og Støtte. Slutningen paa den langvarige Krig oplevede G. ikke, han døde allerede 8. Dec. 1719 i København.

Hans Administration af Flaadens Anliggender var efter Omstændighederne rosværdig; men som Fører af Hovedflaaden maa han betegnes som noget for forsigtig. Over for en saa dygtig og energisk Modstander som den ældre Wachtmeister kunde der imidlertid være forskellig Grund til netop at vise Forsigtighed, og det er allerede al Ære værd, at det virkelig lykkedes G. at hævde sin og Flaadens Stilling, som han gjorde, over for denne Mand, hvem han var langt underlegen i Alder og Erfaring. Han var i øvrigt en begavet, sympatetisk Personlighed, der snarere stod over end under sin Tid i Udvikling.

G., der foruden sin Stilling i Flaaden havde Embedet som Generalpostmester for Norge og Stiftamtmand over Island, rigtignok uden at spille nogen fremragende Rolle i disse Forvaltningsgrene, blev gift 24. Okt. 1708 med Charlotte Amalie Krabbe (f. 30. Nov. 1689 d. 25. Avg. 1709), Datter af Gehejmeraad Otto K. og Birgitte Skeel. Ægteskabet var barnløst.

Er begravet i det Gyldenløveske kapel i Vor Frue kirke, København.

I 1796 blev han gift med Arnette Christiane født Just, med hvem han fik 10 børn, deriblandt købmændene Christopher Theodor Friedenreich Hage (1819-1872) og Alfred Anton Hage (1803-1872).

Han var den første af de 4 Balsløv'er (se Nr. 21, 30, 36), der efter hinanden vare Præster i Tommerup-Brylle. Han var en meget from og retsindig Guds Mand, der erkendte den højeste Guds Trofasthed og Godhed imod ham fra hans Ungdom af indtil hans høje Alderdom, da han endog, naar han havde ladet ham komme i Fare, havde udfriet ham deraf; naar han havde ladet ham møde Sorg og Bedrøvelse, havde han igen trøstet og glædet ham. Saaledes var han i sin Barndom 2 Gange i Livsfare, den ene Gang i Særslev under et Ophold hos Morbroderen; »samme Tid og Sted logerede en Løjtnant fra Norge, som var Ejere af Kirken, og samme som en stor Elskere af Gevær præparerede en Dag sin Flindt til at skyde en Høg, som havde indfundet sig blandt Duerne«; Skuddet gik af i Utide, mens »jeg som et umyndigt Barn, der var elsket af samme Løjtnant, løb hos ham paa Gulvet der i Stuen, og blev ved Guds bevarende Naade beskærmet og uskadt, da Skuddet passerede lige tæt forbi mig« og ramte en Pige, der gik og fejede.

Senere, i hans 9de Aar, da han efter hint Ophold i Særslev atter var hjemme i Odense, faldt han en Vinterdag gennem Isen paa en Dam i hans Forældres Have. Hans Kammerater, som saa det, løb hver til sit paa to nær, af hvilke den ene greb fat i en Pæl »og lod sine Been gaa need i Vandet; da han mærkede, at jeg fik tat i det eene, trækkede han det til sig og mig med, som holdt fast paa Beenet. Jeg har ikke — siger han — uden taknemmelig Erindring kunnet tænke derpaa og prise min trofaste Frelsere, som opvakte denne Hjælp, thi af egen Movement havde han ikke ellers kunnet finde paa den Maade at redde mig«.

Paa sine gamle Dage var han ligeledes to Gange nær omkommen, idet der to Gange opstod Ild i Præstegaarden i Tommerup, og han og alle hans begge Gange nær vare indebrændte. »Saaledes var dette den ene Gang mærkeligt, at der i tvende Nætter og Dage havde været Ild tændt i mit Huus i et lidet forloret Skillerum næst ved min Kølle, som i de samme Dage havde Givet os megen Eftertanke ved en Lugt og Røg i Værelserne, som var saa subtil, at Øjet ikke kunde se den, men alleene Lugten gjøre den mærkelig for os« — indtil man opdagede Ilden den sidste Aften ved Sengetid. Alle disse Begivenheder omtaler han i sit curriculum vitæ, der findes i »Et gammelt Haandskrift etc«. Trykt som Mspt. Odense 1882. 

Han var ret velstående og ejede en del gods rundt omkring på Fyn. I 1683 udstedte Kronen et mageskiftebrev, således at han mod at erlægge 8 tdr. og 5 skp. hartkorn jord, som skulle udlægges til ryttergods, fik en gård i Ullerslev sogn, en gård i Ollerup sogn og en gård i Udby sogn, ialt hartkorn 7-4-2-2. Disse gårde havde tidligere været ryttergods. I matriklen 1688 står han som ejer af en række gårde, bl.a. en gård i Sødinge på hartkorn 6-0-1-1. I 1694 solgte de Tøjstrup (v Ringe), som de havde arvet efter Abigaels mor.

Han blev begravet i koret i Skt. Knud kirke i Odense. Ved begravelsen blev der ringet med kirkeklokkerne i Skt. Knuds kirke og i begge Gråbrødre klostre.

@mail fra Per Vauvet 16. juni 2009

I kortere Tid boede Familien i en Villa paa Lampevejen (senere Howitzvej), men flyttede derfra til »Rolighed« ved Siden af det daværende »Sygehjemmet« paa Rolighedsvej paa Frederiksberg. (Rolighed er nu fredet og benyttes som Direktørbolig for Landbohøjskolen, der har overtaget »Sygehjemmet«). 

Som 12-årig blev Constantin Hansen optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, men i 1825 afbrød han studiet og uddannede sig i stedet til maler på modelskolen, hvor han fra 1828 blev undervist af C.W. Eckersberg. I 1835 modtog han et to-årigt rejsestipendium, og samme år rejste han via Berlin, Dresden, Prag, Nürnberg og München til Rom. Her mødte han sin berømte landsmand, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, og rejste derefter rundt i Italien.

I 1838 besøgte han Napoli, Pompeji og Pæstum sammen med Jørgen Roed, og året efter ydede Kunstakademiet støtte til endnu en rejse fra Rom til Napoli, hvor han kopierede de antikke freskomalerier i det arkæologiske museum. Undervejs fik han følgeskab af Christen Købke og dekorationsmaleren Georg Hilker. (En udtalelse af Constantin Hansen i et brev fra Napoli, 1838, er citeret under Nøgenmodel.)

Da Kunstforeningen i København i 1837 bestilte et billede fra Rom med selvvalgt motiv, udførte Constantin Hansen maleriet Et Selskab af danske Kunstnere i Rom. Som skildring af et ukonventionelt samvær mellem ligesindede, der diskuterer deres kald, afspejler billedet kunstnernes nye selvbevidsthed i det kunstdyrkende borgerlige samfund. Ud over dette billede udførte Constantin Hansen både folkelivsscener og studier af Roms antikke arkitektur, f.eks. Titusbuen i Rom, der er helt i Eckersbergs ånd, men afslører Constantin Hansen som en større kolorist.

Efter otte år i Italien rejste Constantin Hansen hjem, men gjorde undervejs et kort ophold i München, hvor han studeredere freskomaleriets teknik. Årsagen var den bestilling, han på baggrund af hjemsendte udkast havde modtaget sammen med Georg Christian Hilker på udsmykningen af universitetes vestibule på Frue Plads. Arbejdet stod på fra 1844 og helt frem til 1853. Constantin Hansen malede de mytologiske figurer, mens Hilker tog sig af de pompejansk inspirerede dekorationer og indramninger.

Constantin Hansen var den af guldaldermalerne, der interesserede sig mest for litteratur og mytologi, og han forsøgte, bl.a. påvirket af kunsthistorikeren Høyen, at genoplive et nationalt historiemaleri med baggrund i nordisk mytologi, som det ses i f.eks. Ægirs Gæstebud. Han udførte desuden mange altertavler og portrætter, bl.a. af Den grundlovgivende Rigsforsamling (som det ses her på siden).

I 1854 blev Constantin Hansen udnævnt til titulær professor, men blev først i 1864 medlem af Kunstakademiet. 1874 blev han Ridder af Dannebrog og året efter etatsråd.

Efter Hans von der Hudes Død fortsatte Sønnen Vinforretningen; Stifmoderen havde i Forvaring en Kapital paa 100 Rdl., udsat i 1639 af Raadmand Mester Henrich Gladbechs Arvinger til Bestridelse af Udgifterne ved Graabrødre Kirkes Forsyning med Vin og Brød, men da Renten heraf ikke var tilstrækkelig til Formaalet, blev Herman von der Hude fritaget for at svare Skat til Kirken.7)

Helvig Hansdatter flyttede bort fra Gaarden i Nytorvgyde, før den ødelagdes ved Branden i 1667, og kom til at bo i Ejendommen paa den anden Side af Sct. Mogens Gade; denne brændte imidlertid ogsaa i 1667, og saa flyttede hun til Sct. Matthias Gade, nuværende Nr. 35; her døde hun i 1682.

Herman von der Hude var gift med Anne Blichfeld, en Datter af Magister Otto Christensen Blichfeld, Rektor i Randers og siden i Viborg (død 1625) og Ane Hansdatter Paludan. Han døde 1655; Enken drev en Tid Vinhandelen og giftede sig saa med Gæstgiver Anders Jensen Bigum, der overtog Gaarden paa det søndre Hjørne af Sct. Mogens Gade og Nytorvgyde.8)

I deres Hus opstod Branden den 18. April 1667. Pigen havde med Lyng tændt under Kedlen i Bryggerset, og da hun en Tid blev kaldt bort fra sit Arbejde, løb Ilden ud over Gulvet og fik fat i en stor Bunke af den farlige Brændsel; hurtigt stod denne i lys Lue, Ejendommen brændte, og Ilden bredte sig til Nabohusene. En stor Del Bygninger i Kvarteret mellem Nytorv, Sct. Mogens Gade og Domkirkepladsen ødelagdes. Graabrødre Kirke begyndte brænde, men her lykkedes det hurtigt at faa Bugt med Ilden.9)

Herman von der Hude og Anne Blichfeld havde foruden den forannævnte Søn Hans (eller Jens) følgende Børn: Kirsten, Sidsel og Anna.10).

Om Sønnen vides ikke mere, end det, Hans Bødker har skrevet i sin Tilføjelse til Graabrødre Kirkes Regnskabsbog, og Kirsten kendes slet ikke.

Sidsel Hermansdatter blev gift med Claus Dam.

Ifølr notat i Kirkebogen 1774-1827 død

Han, Haverslev som søn til Jens Jensen [ Bloch ] [ Præst ] og Martha Jacobsdatter Aagaard, Hans

døde d. 15 juli 1803, i en alder af 64 år, i Sebber / Lundby. (Hans giftede sig to gange. Han blev gift med Mette Kirstine Christensdatter [ Speitzer ] og Dorthe Cathrine Hass.)

Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie nr. 986 Side 26 Ålborg, Slet, Sebber, Lundby

nr. 10. 11 / 11 1778 [ r. Cap. Strandby=B.=W. 13 / 1778 ] Hans Frederik Jensen Bloch af Haverslev=B., f. 4 / 6 1738; St. Aalbg. 1756; C. 20 / 9 1765, o.; p. Cap. Aggersborg 23 / 8 1769, o. 8 / 12; p. Cap. her 4 / 11 1773; 1 ~[ gift ] 19 / 9 1777 Mette Kirstine Speizer, f. 1745, [ død ] † 4 / 7 1786; 1 D., 2 ~[ gift ] 22 / 10 1788 Dorothea Cathrine Hass, E.e. Johan Friis i Ridemanns Mølle, † 9 / 8 1809 [ 29 / 4 1803; † 15 / 7 s. A. ].

Notat: Hjørring, Øster Han, Haverslev 1712-1754 opslag 37 nr. 11

[ Dåb 1739 ]

Jens Jensen Bloch, Sogne-Præsten her paa stedet

og hands Hustrue Martha Jacobs Daatter Aagaard

Deres 3die Søn, født torsdag*d 4 Juni ohngefehr Klocken

9 slett om Efterm., og næste Dagen derefter d. 5te -

Døbt, kaldet = Hans Frideric

Frembaaren af sin Mor=Moder (altså: mormor)

Karen Lauritz Daatter, Hr. Jacob Baltsars Kone

Daaben Publiceret torsdag* d. 11te Junii

af Herretz=Provsten Hr. Jens Spliid i Brovst

Madame Johanne Marie Abilgaard, Hr, Henric Bloches i Aggersborg

Hr. Anders Lund fra Øland, Hr. Niels Kuur fra Kollerup

Hr. Henric Bloch af Aggersborg, Peder Lassøn af Tanderup=Gaard

Konens Introduction skeede søndag* d. 13de Juli

Skifte efter Hans Frederik Jensen Bloch nr 94 i afskivningen

94 Hans Frederik Bloch, præst i Sebber og Lundby, der døde 15.7.1803, fol.164, 211.

E: Dorthe Cathrine Hass. LV: Afdødes søstersøn Rudolf Abraham Vinter, præst i Durup og Stenild. B:

1) Ane Margrethe Bloch, gift [Sebber 4.4.1804] med [Albert Filip] Kaalund i Krogshave [i Hellum sogn].

[ Gejstlige Ålborg Amt ]

--

Aalborg, Slet, Sebber, Barmer Bye, , 128, FT-1787, A4601

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Frideric Bloch 51 Enke(mand) mand sognepræst

Anne Margrethe 10 - hans datter

jomfr. Maren Dahl 45 Ugift tjenestefolk husholderske

Christen Nielsen 27 Ugift tjenestefolk avlskarl

Laurs Christiansen 36 Ugift tjenestefolk anden karl

Hans Jørgensen 40 Ugift tjenestefolk dreng

Maren Jensdatter 33 Ugift tjenestefolk kockepige

Anne Marie Johannesdatter 24 Ugift tjenestefolk stuepige

Christian Nielsen 10 - et plejebarn

---

Aalborg, Slet, Sebber, Barmer bye, ingen, familie 35, FT-1801, B2912

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Frederic Bloch 62 Gift mand sogne præst til Sebber og Lundbye sogne

Dorthe Kathrine Hass 56 Gift konen

Anne Margrethe - 23 Ugift deres datter

Just Justsen 39 Ugift deres tjenestekarl avlskarl

Christen Jensen 25 Ugift deres tjenestekarl gevorben soldat

Hans Jørgensen 54 Ugift deres tjenestekarl 3die karl

Kirsten Johannsdatter 26 Ugift deres tjenestepige stuepige

Anne Kathrine Christensdatter 23 Ugift deres tjenestepige kokkepige

Engelbreth Jensen Hass 16 Ugift et plejebarn rejser til søes .

WIFE: Ane Jensdtr

CH: Jens Christian Hansen 24 skoemagersvend i Khvn

Ane Marie Hansdtr 27 tiene i Rorvig

Christiane Hansdtr 16 tiene i Khvn

SVOGER: Lars Olsen snedker i Nykobing

gd: J. Bendahl skoemager

[Nykiobing Byfoged; Book 4 1836-1850; film 49400]

3WIFE: Maren Nielsdtr ( Jorgensdtr x'd out)

1WIFE: Sidse Nelausdr

CH: Jorgen Hansen hmd i Hove (dod)

CH: Sidse Jorgensdtr 15

Morten Jorgensen 12

Johanne Jorgensdtr 10

Jens Hansen hmd i Weddinge

Kirsten Hansdtr = Christen Andersen gmd i Weddinge

2WIFE: no children

wgd: Jens Jensen gmd i Weddinge / Lars Sorensen

[Adelersborg Gods, probates; Book 1 1790-1800; film 41071]

WIFE: Ane Madsdtr

CH: Ane Cathrine Hansdtr fodt 14 Jul 1844

Maren Kirstine Hansdtr fodt 24 Dec 1851

SODSK.CH: Niels Sorensen gmd i Gl.Bjergbye (dod by 10 Mar 1852)

Anders Sorensen gmd i Bretved

wgd: Niels Larsen gmd i Torslunde

[Merlose-Tuse Herred; Bk 7 1851-1855; Film 49378]

WIFE: Maren Clausd (prob. 24 Nov 1824)

CH: Else Hansdtr = Peder Hansen hmd/boelsmd i Kongstrup

Johanne Hansdtr = Hans Rasmussen gmd & sognfg i Mognstrup

Karen Hansdtr = Lars Hansen hmd i Aagerup

Ane Hansdtr = Gabriel Jorgensen gmd i Aagerup (he is dod by 5 May 1825)

Niels Hansen gmd i Aagerup

Claus Hansen inds i Aagerup (dod)

CH: Christen Clausen of age i Aagerup (? Christian Clausen)

Hans Clausen tiene i Hangborup - of age

Niels Clausen of age - here i house

Jorgen Hansen hmd i Bretved (dod)

CH: Ingeborg Jorgensdtr 25 unmd

....Hd minor (note: this listed on pg 236, could refer to Ingeborg Jorgensdtr)

gd: Niels Christensen gmd i Tostrup

[Merlose-Tuse Herred, Holbaek skpr; Bk 3 1819-1827; film 49327]

Ved Meta`s Konfirmation 29 September 1918, er Hans Kristian Petersen Snedker