Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Jørgensen 36 Gift Kjører Post

Johanne Pedersdatter 38 Gift hans Kone

Karen Sophie Jørgensen 13 Ugift hans Børn

Christen Jørgensen 10 Ugift hans Børn

Jørgen Jørgensen 5 Ugift hans Børn

Anne Kirstine Jørgensen 1 Ugift hans Børn

Anne Kirstine Johansdatter 15 Ugift Tjenestepige

At Ungkarl Rasmus Pedersen, tjenende hans Halvbroder unge Jens Jensen i Svinninge, 42 Aar gl. og

Pigen Bodil Christiansdatter, afd: Chr: Hansens datter, tjenende Jens Jensen Loddegaard i

Svinninge, 24 Aar gl, hvilke nu agte at ingaae Ægteskab med hverandre, ere frie

for andet Ægteskabsløfte, og at intet i nogen Maade er til Hinder for at

de maae ægtevies, derfor indestaae vi undertegnede herved som Forlovere

Hjembek d. 17 January 1840

Brudgommen er vaccineret af Reinhard 8 Jan 1825 Jens Jensen Loddegaard

Bruden af Gulbrand 20de July 1818 U: Jens /:J:J:/ Jensen

--------------------

1812-1850 AO opslag 217 – 3 [der står 1 udfor]

Rasmus Pedersen, 42 Aar, Ungkarl,

tjenende hans Halvbroder,

Gaardmand unge Jens Jensen i Svinninge

Bodil Christiansdatter, 24 Aar,

afdøde Huusmands Christian

Hansens Datter i Svinninge

Grdmd Jens Jensen, Loddegaard

og u: Jens Jensen, i Svinninge

1840

14de February

i Svinninge Kirke

1 WorldConnect Project: The Eschricht Family, id=I1277.

Henrich blev gift med Lucia Jacobsdatter Fugl, datter af Jacob Fugl og Ukendt. (Lucia Jacobsdatter Fugl blev født omkring 1620.)

Født: 1580, Hjälmvik, Stala, (O), Sverige

Død 1631 in Stala, (O), Sverige

Familie:Reer Green af Rossö

Datter: Elin Reersdotter Green af Rossø

Søn: Olof Reersson

Familie Ingebor Trulsdotter

Børn:

Oluf Reesson [ Green af Rossø ]

Elin Teersdotter [ Green af Rossø ]

Forældre

Oluf Hermansson [ Green til Rossø ]

Berette Pedersdotter [ Måneskjold ]

Att Reer Green var gift med en vanlig bonddotter säger ett och annat om ättens sociala status.

Hans Christensen blev født "... en Løfverdag der Klocken var ved 4 slet om Morgenen..." den 7. febr. 1601 og døde den 20.1.1645 kl. 17.

Det er sjældent at finde ret mange detaljerede oplysninger om personer i 1600-tallet. Men takket være en ligprædiken i 1645 om Hans Christensen Humble, kan man se mange detaljer om hans liv og levned. Se HCHs ligprædiken 1645 på www.fynhistorie.dk/node/12143 .

Barndom og uddannelse

Undervist af privatlærer ("skolemester") i Humble præstegård indtil hans 16. år. Så blev han sat i "den trivial skole Othensøe" hvor han var et 1 års tid. "Men efftersom hand haffde icke lenger Lyst til Latine Skole..." bad han derefter sine forældre om at slutte latinskolen. Man fornemmer en spændt konfliktsituation her, som er blevet løst til alles tilfredshed, skildret på den diplomatiske måde, der kunne tåle bl.a. bog-censurens falkeblik.

Lidt til hånden - lidt til ånden

Alle sønnerne fik en højere uddannelse, og det skulle Hans åbenbart også have, også selv om det ikke blev latinen som udgangspunkt. Det blev i en helt anden retning, og det kunne ligne et kompromis mellem Hans og forældrene i det, der blev næste skridt i hans liv.

Hans Christensen kom "... effter hans egen Sønlig begiering til Tydsk Regne-Skole i Lybeck, hvor hand var paa 2. Aars Tiid oc meget ynskelige oc vel forfremmedis i skriffven oc regnen sampt ocsaa konstig ritzen oc dreyen, hvilket ocsaa iblant andet var Aarsag nest den Høyestis Hielp til hans Forfremmelse til Hoffve paa adskillige Tider oc Steder...".

En regneskole, praktisk øvelse i tysk sprog, en tegne- og dreje-skole, var en usædvanlig kombination, også på den tid, eller måske især på den tid? Man aner her sønnens ønske om at lære håndværk og forældrenes ønske om mulighed for en administrations-karriere inden for adel eller stat, som tankerne bag denne lidt overraskende erhvervs-kombination.

Men det var nok ikke uden betydning for hans senere virksomhed som selvstændig og købmand i Køge, at han havde fået sin uddannelse i den vigtige handelsby Lybæk, der var dansk område indtil 1815, hvor det blev medlem af Det tyske Forbund og 1871 af det Tyske Kejserige.

Skriver på Kronborg, godser, købmand, rådmand, borgmester

Karrieren blev på den måde meget anderledes end de andre søskende, der alle blev enten præster eller gift med en.

Embeder

Jens Juel, Lensmand på Tranekær anbefalede ham til Jens Bielke, Norges riges kansler, Kogens befalingsmand i Stavanger. 3 års tjeneste.

Rejste til Danmark efter faderens død i 1624. I tjeneste hos Niels Trolle til Trolholm, Kgl. Befalingsmand til Roskilde Bispegård. 1 år.

Siden i tjeneste som håndskriver hos Ellen Marsvin. 1½ år.

I tjeneste hos Jørgen Urne, befalingsmand over Kronborgs og Frederiksborgs slotte og var underskriver på Kronborg.

I tjeneste hos Ellen Marsvin igen, som ridefoged på Ellensborg på Fyn. 2 år.

Ridefoged på Vallø.

Ønskede at være selvstændig i Køge som købmand. I "nogle år".

Ved branden i Køge mistede hus og gård og det meste af hans formue. Hjælp fra Gud og hans 6 brødre. Ejer af Brogade 1, 3 og 16.

Købmand, Rådmand og Borgmester. (fra 1632-1645)

(Kilde: HCHs ligprædiken 1645 på www.fynhistorie.dk/node/12143 )

Gift i Køge

Hans Christensen Humble flyttede som 30-årig til Køge. Han kom fra en stilling som ridefoged i Vallø. Han blev borger den 19. December 1631 ifølge Køge bys rådstue-protokol.

Gift med enken Karen Hansdatter fra Lech, Nordfriesland, 30 km. vest for Flensborg. De var gift i 12 år i 1645, dvs. gift i begyndelsen af 1633 eller slutningen af 1632. Karen Hansdatter blev begravet 29.11.1653 i Køges St. Nikolaj kirke. Ifølge Børge Green blev ”28.11. Sal. Karen Hansdatters lig nedsat. Brændt kirkens lys for 2 dl. 3 mk. 4 sk. Kilde var Køge kirkeregnskaber. Ingen Efterslægt.

Se HCH ligprædiken 1645 og hans levnedsforløb på www.fynhistorie.dk/node/12143

Gaven til Skt. Nicolaj kirke

Trods bybranden 2 år før skænkede han i 1635 sammen med sin hustru Karen Hansdatter et dåbsfad af sølv på 273 lod til Køge kirke. Dåbsfadet bruges stadig.

Efter hans død giftede enken sig igen. Hun døde i 1652.

Rådmand og borgmester

I oktober 1636 blev han rådmand og 4 år senere valgt til ”borgemester” fra Fastelavn 1640 til Fastelavn 1642, en tillidspost, der fortrinsvis blev købmænd og betydende borgere til del. HCH var rådmand ved sin død i slutningen af januar 1645.

Ejendomme i Køge

Han var som købmand og fik sit eget i byens bedste strøg ved Torvet, nemlig på hjørnet af Brogade/Torvet.

Billede: Dobbeltgården Brogade 16 (LKJ foto)

Med sit giftermål med Karen Hansdatter fik han ejendommen Brogade 1 og er også registreret som ejer af naboejendommen Brogade 3. I 1633/34 kom dobbelt-ejendommen Brogade 16 til. Læs om ejendommene.

Branden i Køge 1633

Ligprædiken fortæller, at Hans Humble kom ud for en stor skade ved branden i Køge i 1633, hvor næsten hele Borgergade brændte ned til grunden, da “ilden tog hans hus og gård”. Det meste af hans formue blev brændt op “og taget bort”. Det fortælles så, at de 6 brødre derefter havde hjulpet ham “på benene” igen.

HCH og KHD: Hans Christensen Humbles og Karen Hans Datters initialer. (LKJ foto)

Og Christian IV gav de skadelidte 3 års skattefrihed.

Gården Brogade 16 blev genopbygget og solgt flere år efter, hvor den havde stået tom. Den eksisterer endnu. Læs om branden.

Købmandslivet

Rådstueprotokollen har et notat fra den 18.4.1643 om de varer, Hans Christensen Humble (HCH) købte og solgte. HCH handlede med stangjern, tjære, torsk, sej, gullands træ, som han bl.a. købte hos sin nabo Gregers Hansen, Brogade 3a. Til gengæld købte Gregers Hansen forskellige varer hos HCH som f.eks. “1 læst god sild à 9 Sletdaler tønden“, dvs. 108 Daler eller 12 tønder. Gregers Hansen købte også 1 læst malt til 8 ½ Mark, 1 læst sild, 1 tønde malt og 1 skippund jern.

Mads Ravns mord på sin datter

Branden var ikke den eneste alvorlige oplevelse i Køge by, som Hans Christensen Humble ikke alene var tilskuer til i 1633, men blev direkte involveret i. Det var et morderisk affære, der rystede byen.

Sagen var den, at Hans Christensen Humble var nabo til rådmand Mads Ravn, der blev sin egen datters morder. Da Hans selv var rådmand i byen blev han og de andre rådmænd indkaldt i sagen til at give vidne om Mads Ravn.

Kildematerialet fortæller en barsk historie om en fader, der myrdede sin datter for pengenes skyld. Lokalhistorikeren Børge Green har studeret det oprindelige kildemateriale. Læs mere om Mads Ravn.

Hans Christensen Humbles død 1645 "ved 5 slet imod aften

6 uger før han døde, blev han syg, blev lammet og kunne ikke tale, men fik talens brug igen, kunne bruge hånden igen, før han døde. En lægelig vurdering af symptomerne peger hen imod et slagtilfælde, dvs. en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, sandsynligvis en blodprop i hjernen. Blodproppen må have flyttet sig - derfor kunne hånden bevæges igen.

Blev 44 år på nær 13 dage

Hans Christensen Humble døde mandag den 20.1.1645 kl. 17 iflg. ligprædiken over ham i 1645. Døde kun 44 år gammel mandag den 20. januar 1645 "ved 5 slet imod Aften". Begravet [søndag] 26. januar 1645 af Christian Madssøn Tausan i Køge Skt. Nicolaj kirke på Nørregade.

Tragisk efterspil i familien

Begravelsen fik et tragisk efterspil for søsteren Birgitte Christensdatter. Tilstede i kirken var det meste af hans nære familie til stede – også hans søster Birgitte Humble, der var kommet fra Falkerslev i Falster Sønder Herred, Maribo Amt sammen med sin mand, præsten Jørgen Madsen Damsberg. Birgitte Christensdatter døde 7 dage efter sin bror Hans' begravelse i Køge. Hans Sadolins Dagbog beretter:

”1645, 1. februar [lørdag]. Paa Birgitte Dag døde Birgitte Humble, Hr. Jørgen [Damsbergs] Hustru i Falkerslev, i Barselseng med Tvillinger. Hun var et Mønster paa alle kvindelige Dyder.” (Kilde: Hans Sadolins Dagbog, H. Rørdam ”Historiske Samlinger og Studier”, side 524).

Birgitte Humble efterlod sig børn.

Ligprædiken - et stort kildemateriale

Rigsarkivet opbevarer sognepræstens ligprædiken over Hans Christensen Humble. Den var skrevet og udgivet af Christian Madsen Tausen, sognepræst i Køge, og var selvfølgelig et bestillingsarbejde fra familien, da det var en bekostelig affære at få trykt en ligprædiken.

Sognepræsten i Køge, Christian Madssøn Tausan, udgav prædiken den d. 13. febr. 1645, printet i København af Melchior Marzan. Sognepræsten blev biskop i Stavanger Domkirke efter afdøde Hans Christensen Humbles bror Marcus, der døde i 1661. Tausan har ligesom Marcus Humble sit epitafie i domkirken.

Lauritz Nielsen Arctander[ 1 ],[ 2 ]

Lauritz Nielsen Arctander blev født i 1527 i Trondheim, Sør-Trondelag, Norge.[ 3 ] Han var søn af Niels Lauritsen og Birgitta Laurentsdatter. Lauritz Nielsen Arctander var i 1554 sognepræst i Kvernes, Nordmøre, Møre & Romsdal, Norge.4 Lauritz blev gift maj 1554 i Trondheim, Sør-Trondelag, med Magdalene Sigvardsdatter, datter af Sigvard Amundsen og Margrethe Hansdatter. Lauritz Nielsen Arctander var i 1570 kannik og ærkedegn i Trondheim, Sør-Trondelag.[ 4 ] Han var i 1596 sognepræst i Stjørdal, Nord-Trøndelag, Norge. Han døde 9 november 1596 i Gjermstad, Stjørdal, Nord-Trøndelag, Norge. Han blev bisat fra Hovedkirken, Stjørdal, Nord-Trøndelag, Norge.[ 5 ]

Studerede længe i Kiøbenhavn, hvor han nød Logement og Underviisning af Profess. Christian Morsing. Ved Hiemkomst blev han Præst til Qværnes, og Canonicus i Tronhiems Capitel, som indbød Mag. Apsolon Peders. Beyer af Bergen, til at modtage Archidiaconatet og Lectoratet; men han undskyldede sig. Herover kom Valget paa Lauritz Nielsen, (See Profess. Schiönning om Tronhiems Domkirke p. 299, hvor han sætter Aarstallet 1570, og siger at han blev tilig Præst til Størdalen), død 1596, 9. Nov.

"Her huile i Herren salig Her Lauridz Nielsøn som var erchedegn i Truntiem sogen prest i Størdal døde den 7 novem: A 96 og hans salig hustru Magdalen Ifversdatter som døde den 19 novem: A 95"

Børn af Lauritz Nielsen Arctander og Magdalene Sigvardsdatter

Niels Lauritsen Arctander f. 1554, d. 12 Mar 1609

Inger Lauritsdatter Arctander f. c 1555, d. 1 Jul 1608

Birgitta Lauritsdatter Arctander f. 9 Jan 1555, d. 1628

Lauritsdatter Arctander f. c 1556

Magdalene Lauritsen Arctander f. 1557

Samuel Lauritsen Arctander f. 1558, d. 21 Mar 1607

Niels Lauritsen Arctander+ f. 13 Sep 1561, d. 1 Nov 1616

[S12] Oplysninger, Carsten Friis Fischer.

[S107] Simon Ellefsen, URL http://www.nose.dk

[S134] "Ukendt short article title."

[S135] Norsk prestehistorie, URL http://www.genealogi.no

[S106] Ukendt author, Værdalsboka, bd. IIa, 61.

Kilde

http://www.myerichsen.net/p80.html#i2399