Aarhusianske Storborgerslægter i Slutningen af 17. Aarhundrede.

Den tilhørte Borgmester Anders Lydichsen og hans Hustru Maren Clemensdatter.

Den sidste var Datter af Raadmand Clemen Jensen, altsaa Søster til ovennævnte Mag. Chr. Clementin og Tante til Mad. Hutfeldt. Anders Lydichsen var født i Højer og tog, efter i flere Aar at have været Ridefoged paa Aarhusgaards Len (nævnes som saadan 1637), Borgerskab i Aarhus

1638.[25]

Han havde flere Søskende, der ligesom han indvandrede til Jylland. En Søstersøn af ham kom

ogsaa til Aarhus, det var den senere Raadmand Hans Bendixen Harding fra Tønder, der tog Borgerskab

1663.[26] Han var Postmester og Vinhandler. I flere Aar bestyrede han Magistratens Vinkælder under Raadhuset. Han var først gift med Mette Winther (f. 1651, d. 1681), en Datter af Raadmand Jens Sørensen Winther og Datterdatter af Rasmus Thestrup; og senere, 1683, med en Mad. Fallenkamp. I Anledning af det andet Giftermaal skiftede han med Børnene [27], -da bestod Postkontorets Inventarium kun af et gammelt Fyrretræs Bord og en Stol. Derimod fandtes der i hans Kælder under Vintappergaarden, den gamle Kannikegaard paa østlige Hjørne af nuv. St. Klemenstorv: 3 Ahmer Rhinskvin (á 40 Rdl.), 3 dito Spansk-Vin, 1 Oksehoved Lagons-Vin (36 Rdl.), 1 dit. Graves -Vin (25 Rdl.), 1 dit. Alant-Vin (30 Rdl., formodentlig Alicante Vin), 5 dit. St. Mortens Rhinskvin (á 10 Rdl.) og endelig ½ Oksehoved Vineddike.

[25]Der nævnes 1556 i Borgerskabsbogen en Thomas Lydichsen Guldsmed, men han var vistnok fra Læsø.

[26]Han havde dog dengang levet flere Aar i Aarhus.

[27]l. Karen, f. 1659, var g. m. Assessor Jens Lasson, Ejer af Aakær.

2. Mette Marie, g. 18/10 1710 med Rasmus Wærn. 3. Elisabeth, g. 1698 med Pastor Oluf Pind i Sahl og senere med Dines Jensen Horst. 4. Boel, begr. 27/9 1709 i Frue Kirke. 5. En Datter g. m. Anders Sørensen, Forpagter paa Saltø.

Aarhusianske Storborgerslægter i Slutningen af 17. Aarhundrede.

[31]Han nævnes 1626 som »en af de 24«; og 1642 som »Kgl. Maj. Toldskriver«.

4. Margrethe Grubbe Baggesdatter. Gift 2.ste gang 1690 med Peder Lauridsen Thes, Sognepræst til V. og Ø. Hassing, [ død ] 1696. Gift 2 den gang 23 / 9 1697 med Otto Jørgensen Steenløse, Sognepræst Ibed. [ død ] 1699.

1238,8. 1. Lucasdatter, Gedske, datter af Lucas Hansen, tolder i Aalborg og Maren Jørgensdatter, født 1659 (København), ~ [ gift ] 1704.

Ved opslag i WIberg står der under 1238 præst nr. 8 af Morten Mortensen Weis el. Lang f. Rand 1656; f. M. Mortensen; M. Maren Sørensdatter Lang; St. Rand. 1675; C. 11 / 12 1677, medicr..; ~[ gift ] 1704 Gedske Lauritsdatter., f. Aalbg.; 3 S. 4 D.; [ død ] 28 / 12 1703: fik opreisning for begangent Leiermaal 10 / 9 1684 ]

At der er noget galt i optegnelserne fra WIber er åbenlys, da Morten tilsyneladende er død 10 / 9 1703 og gift 1704.

Hans blev gift med Anne Jørgensdatter, datter af Jørgen Olufsen og Marine Jensdatter Juul. (Anne Jørgensdatter blev født omkring 1547 i Horsens, Nim, Skanderborg, Jylland, Danmark og døde efter 1567 i Danmark.)

Lauridsdatter, Maren

Født: Omkr 1575, Præstegård, Klemensker, Bornholm, Danmark 1

Ægteskab (1): Bjerg, Søren omkring 1595 i Bornholm, Danmark

Ægteskab (2): Andersen Juul, Niels omkring 1615

Død: 22 Maj 1642, Brøddegård, 1 Vdg. Olsker, Bornholm, Danmark

Maren blev gift med Søren Bjerg omkring 1595 i Bornholm, Danmark. (Søren Bjerg blev født omkring 1565 i Danmark 1 og døde den 2 Apr. 1613 i Præstegård, Olsker, Bornholm, Danmark.)

Maren blev derefter gift med Niels Andersen Juul, søn af Anders Pedersen Wers og Margrethe Jørgensdatter Juul, omkring 1615. (Niels Andersen Juul blev født i 1575 i Jylland, Danmark 1 og døde den 14 Jan. 1635 i Brøddegård, 1 Vdg. Olsker, Bornholm, Danmark 1.)

Lars [ Laurits ] Hansen Skriver. Født i Tønder 1579. Var f'rst Slotsskriver ( Nr. 5 ) paa Aalborghus, hvoraf han fik tilnavnet Skriver; blev 29 / 8 1617 Raadmand ( Nr. 72 ) og 1622 Borgermester. Om hans Gave til Frue Kirke af 10 Messingpiller v. Nr. 38. Var gift med Else, Datter af Borgermester Peder [ Mortensen Trane ] Hegelund. i Ribe; Hun døde 7 Marts 1641, 63 Aar gl. Hun havde først været gift med Biskop Jacob Holm, født 1542, † 1609, ogægtede 3die gang 26 / 10 1631 Biskop Chr. Hansen Riber i Aalborg, f. 1567, † 1642 --K. Hansen Skriver døde 31 / 5 1630 i sit 51de Aar. og blev begravet i Frue Kirke 4de Juni.

Paa nordre side af muren i Choret i Frue kirke var en taqvle over ham og hustru. De boede ved Østeraa i en gaard, som 1738 eiedes af Chr. Heug ( Høg ). Paa to store opreiste stene udenfor Døren og nedenfor trappen stod da deres navne saledes: L. H. S. og E. P. H. ( Familien Holms Slægtsbog). Om denne Gaard. paa hjørnet af Østeraa og Stranden, v Aalborgporten 1867 Nr. 16.

Den blev bygget 1620. Dette Aarstal med Bogstaverne L. H. og E. P. stod paa en Steenplade udenpaa den store runde Steentrappe, som førte op til anden Etage, og paa en smukt udarbeitet Dør i et værelse i samme Etage ( jfr. Samlinger til J. H. og Top 2. hefte 1866 Pag. 185 ) de Havde 5 Børn, som vare levende 30 / 8 1631, da der blev holdt Skifte;

1. Jacob Laurtisen Skriver, født 1611, Kiøbmand i Viborg, gift med Kirsten Christensdatter Høg.

2. Peder, født 1612.

3. Elisabeth, født 1614, gift først gang 3 / 6 1631 med Borgermester ( Nr. 45 ) Hans Sørensen og 2den gang 26 / 1 1661 med Apotheker og Borgermester ( Nr. 46 ) Daniel Calow.

4. Ingeborg, født 1616,

5. Mathias, født 1619, faldt som Lieutenant i krigen med de Svenske 1657.

--

Kilde: Et hjørne af Aalborgs historie, Peter Riismøller, (Aalborg Haandværkerforening, 1948), side 28.

Lars (eller Lauritz) Hansen var født i Tønder i 1579 og var en af de mange Indvandrere, Aalborg modtog i Ekspansionsaarene omkring 1600. Sin Tilknytning til Byen fik han først som Slotsskriver; en Titel, som jo ikke lyder af meget, men som slet ikke var af ringe Anseelse, hvad vi da ogsaa kan se deraf, at Lars Hansen ikke var ked af Tilnavnet Skriver, der blev ved at følge ham, efter at han havde opgivet Embedet. Hans ældste Søn bliver saaledes i Skiftet nævnt Jacob Lauritzen Skriver, hvad næppe vilde være Tilfældet, hvis Forældrene havde taget Afstand fra Tilnavnet.

I 1617 træffer vi Sønderjyden som Raadmand i Aalborg. Stillingen som Slotsskriver synes paa den Tid ligefrem at være Gennemgangspost til Magistraten, idet begge Borgmestre, Niels Iversen og Hans Pedersen Wandel, ogsaa havde været Slotsskrivere. Kan der have været en saa stor Mangel paa skrivefærdige Folk med Indsigt i Administration, at man helst tog Magistratsmedlemmerne blandt Kronens Embedsmænd?

Endnu et Trin rykkede Lars Hansen opad i 1622, da han blev Borgmester — rettere anden Borgmester, idet Jørgen Olufsen, af Slægten Felthus og Halvbroder til Jens Bang, var blevet Borgmester i 1618 og som den ældste førte Forsædet — og nu skulle man vel tro, at selv en meget ærgerrig Tilflytter havde sit Behov af Anseelse og Anerkendelse dækket. Men Lars Hansens Behov synes at have været meget stort.

Niels Christensens Hjørnegaard havde han som nævnt erhvervet i 1620, og den kom snart til at hedde Lars Skrivers Gaard, hvad den nye Ejer selv havde gjort alt for at hidføre. Det lykkedes saa godt, at først Chr. Axel Jensens nævnte Undersøgelse i 1899 igen trak Niels Christensens og Maren Tøgersdatters Navne frem af en Glemsel, som i det væsentlige var fremkaldt af Lars Hansens haardhændede Udslettelse af alle Minder om Bygherren i 1602.

I den store Fritrappe mod Østeraa lod Lars Hansen straks ved sin Overtagelse af Gaarden sit og sin Hustrus Navne indhugge i en Stenplade, ligesom et Par store, oprejste Sten nedenfor samme Trappe ogsaa skal have baaret Navnetrækkene L H. S. og E. P. H. Den førnævnte Døroverligger berøvedes Niels Christensens Bomærke ved Afhøvling, og ikke bedre gik det Pragtdøren mellem de to Panelstuer. Herpaa var skaaret en Cartouche med samme Bomærke og Aarstallet 1602, men det kunde ikke taales i Lars Hansens Gaard, og de to sidste Cifre blev nu omhyggeligt — bare ikke omhyggeligt nok — bortsnittet og erstattet med den nye Ejers eget Aarstal 1620. En anden Stuedør fik Hustruens Navnetræk indskaaret sammen med hendes Bomærke, en Fugl. Hermed var saa Niels Christensen og Maren Tøgersdatter høfligt men bestemt lyst ud af Huset.

Lars Hansen blev ikke gammel, han døde 51 Aar gammel i Maj 1630 og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor der paa Korets Nordvæg har hængt et Epitafium over ham og Hustru — heller ikke her kunde han være unævnt. Mærkeligt er det, at Lars Hansen bliver gravlagt paa den anden Side Aaen, da han dog boede i Budolfi Sogn.

---

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), Anetavle for H.V. Kaalund, side 126-136.

Et hjørne af Aalborgs historie, Peter Riismøller, (Aalborg Haandværkerforening, 1948), side 28.

Fødsel 1579 Tønder Købstad

Død 31 maj 1630 Aalborg Købstad

Begravet Vor Frue Kirke, Aalborg

Familie Else Pedersdatter Hegelund, f. 29 aug. 1577, d. 7 mar. 1641

Gift 1610

Børn

> 1. Elisabeth Lauritsdatter, f. 1615, d. 27 jan. 1667