Slægten

Slægttavle med udgangspunkt i Legatfamilien Aagard, Vinther, Bisgaard, Deichmann samt alle de andre grene.

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 5,851 til 5,900 fra 9,872

      «Forrige «1 ... 114 115 116 117 118 119 120 121 122 ... 198» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
5851 Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: II 115.

Wikipedia, den frie encyklopædi, http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_den_Hellige.



Præfiks St.


Fødsel ca. 1120


Død 18 maj 1160 Uppsala, Sverige



Erik Jedvardsson den hellige, også kaldet for Sankt Erik (ca 1120-1160), var ifølge historiske kilder fra 1200-tallet konge i Sverige 1150-1160, men han styrede formentlig kun dele af Sverige.


Erik stammede muligvis fra Västergötland og om faren, Jedvard eller Edvard, ved man intet og navnet Jedvardsson er kun indirekte bekræftet i en samtidskilde ved at hans bror nævnes som Joar Jedvardsson. Det har på et meget løst grundlag også blevet hævdet at faren kunne have været engelsk, men det bygger antagelig på at fornavnet var relativt usædvanlig i Sverige i 1100-tallet.

Erik var fra 1150 en rivaliserende konge til kong Sverker Karlsson den ældre som besteg tronen ca. 1130 og blev myrdet i 1156. Efter hans død blev Erik anerkendt ved de fleste eller alle de svenske ting. Eriks styre endte da han selv blev myrdet i Uppsala i 1160.


Navn: St. Erik IX 'the Lawgiver' King of Sweden



Familie Christine Bjørnsdatter


Børn


> 1. Filip Eriksson


> 2. Knut Eriksson King of Sweden, f. 1150, d. 08 apr. 1196



---


http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_den_Hellige


Erik Jedvardsson den Hellige, også kaldet for Sankt Erik (ca 1120–1160), var ifølge historiske kilder fra 1200-tallet konge i Sverige 1150-1160, men han styrede formentlig kun dele af Sverige.



Usikre kilder


Stockholm byvåben med billede af Erik den helligeErik stammede muligvis fra Västergötland og om faderen, Jedvard eller Edvard, ved man intet, og navnet Jedvardsson er kun indirekte bekræftet i en samtidskilde, ved at hans bror nævnes som Joar Jedvardsson. Det er på et meget løst grundlag også blevet hævdet, at faderen kunne have været engelsk, men det bygger antagelig på, at fornavnet var relativt usædvanligt i Sverige i 1100-tallet.


Erik var fra 1150 rival til kong Sverker Karlsson den Ældre, som besteg tronen ca. 1130 og blev myrdet i 1156. Efter hans død blev Erik anerkendt ved de fleste eller alle de svenske ting. Eriks styre endte, da han selv blev myrdet i Uppsala i 1160.


[redigér] Ekspedition til FinlandOmkring 1155 blev det sagt, at kong Erik gjorde en ekspedition til det sydvestlige Finland med den engelskfødte præst Henry, som senere blev regional finsk helgen under navnet Den hellige Biskop Henrik. Denne lille og sandsynligvis resultatløse ekspedition er senere blevet kaldt for et korstog og som begyndelsen på det svenske herredømme over Finland, skønt historisk forskning har frembragt bevis på, at der ikke eksisterede nogen form for permanent svensk herredømme eller administration i Finland på denne tid.


[redigér] FamilieFor at styrke sin position som konge giftede Erik sig med Kristina Bjørnsdatter, en dansk adelskvinde og en slægtning af kong Inge Stenkilsson den Ældre. Kristinas far var den danske kongesøn Bjørn Haraldsson, også kaldet for Jernside, og hendes mor var Katarina Ingesdatter, yngste datter af kong Inge.


Børn:



Knut Eriksson af Sverige, konge af Sverige 1167-1196.


Filip.


Katarina Eriksdatter, gift med Nils Blaka.


Margareta Eriksdatter, gift med Sverre Sigurdsson af Norge.


Inger Eriksdatter gift med Asser Rig



Stockholms tredje byvåben, kendt fra 1376, med billede af den kronede Erik den Hellige.Kongen døde den 18. maj 1160. Han blev myrdet i Uppsala efter sigende af Emund Ulvbane, en attentatmand, som var lejet af folk, som arbejdede for, at Sverkerslægten igen skulle få kontrol over kongedømmet. En anden teori er, at det var Magnus Henriksson, som stod bag, en anden som krævede tronen, og om hvem, det i nogen kilder påstås, at han kortvarigt efterfulgte Erik som konge.


HelgenerklæretIfølge legenden sprang en kilde mirakuløst op på det sted, hvor han blev dræbt. Siden 1500-tallet blev Sankt Eriks kilde udpeget på domkirkens nordlige side mellem kirken og Fyrisåen, og den er markeret med en stor støbejernspumpe. Middelalderens Sankt Erikskilde synes dog at have været den nuværende Slotskælderen, 500 meter syd for domkirken. Der stod frem til 1700-tallet et Sankt Eriks kapel på stedet.


Den døde konge blev begravet i Gamle Uppsala kirke. Lanceringen af Erik som helgen skete under sønnen Knut Erikssons lange regeringstid 1167-1196. Relikvieskrinet blev i 1273 ført fra den daværende domkirke i Gamla Uppsala til domkirkebyggeriet i Östra Aros, den nuværende domkirke. 18. maj hvert eneste år føres skrinet i procession mellem den nye og den gamle domkirke.


Kong Erik fik aldrig nogen officiel helgenstatus af Den hellige stol, men af en række dokumenter, det ældste fra 1256, fremgår det, at Rom kendte til helgenkulten og støttede den med løfter om aflad. En mængde mirakelberetninger, som blev nedtegnet i slutningen af 1200-tallet, er bevaret.


Erik havde en nationalistisk kirkepolitik. Sverige ærede ham som nationalhelgen, men Pave Alexander 3. forbød hans kult i 1172, mens hans søn Knut Eriksson stredes med både den svenske kirke og Rom. Det var meget betydningsfuldt at have en helgen i familien. Paven på sin side opfattede kong Erik som en drukkenbolt, som døde efter et slagsmål med andre drukkenbolte.


[redigér] EftermæleSankt Erik er afbildet på Stockholms byvåben og er byens skytshelgen. Han findes også afbildet på Stockholms Patentbureaus logo, hvor han til alle opfinderes ære betragtes som «Sankt Idérik». I juni 2002 blev Sankt Erik udpeget til månedens stockholmer.


 
Konge af Sverige, St. Erik (den hellige) (I3021)
 
5852 Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: II 120 ; Posen Peter de Loriol.


Fødsel 990 Posen (Poznan), Preussen, Poland


Død 10 maj 1034


Notater Navn: (Piast)



Far Boleslaw I Chrobry King of Poland, f. ca. 967, d. 17 jun. 1025


Mor Emnilde, f. ml. 970 og 975, d. ml. 1013 og 1017


Gift 987



Familie Richeza de Lorraine, f. 995, d. 21 mar. 1063, Saalfeld, Saale, Thüringen, Germany


Gift ca. 1013


Børn


> 1. Kazimierz I Karol King of Poland, f. 25 jul. 1016, d. 19 mar. 1058


> 2. Richeza|Ryksa of Poland, f. ca. 1018, d. eft. 1052


> 3. Gertruda of Poland, f. ca. 1020, Krakow, Poland , d. 04 jan. 1108





 
King of Poland, Mieszko II Lambert (I3420)
 
5853 Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: II 120.


Lived In Poland

 
Ziemomyse (I2654)
 
5854 Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: II 99,115.


Død 1134


Notater Druknet 1134.



Far Harald Kesja af Danmark, f. ca. 1080, d. 1135, Skibet (Tørrild H., Vejle)


Mor Ragnhild of Norway



Familie Katharina of Sweden


Børn > 1. Christine Bjørnsdatter




 
af Danmark, Bjørn Jernside (I3018)
 
5855 Leopold V Duke of Austria and Steiermark von Oesterreich, Leopold V Herzog (I3547)
 
5856 levede 1158 Bang, Skjalm (I4820)
 
5857 levede 1440, men død sikkert før sine Brødre. Panter, Elsef (I3871)
 
5858 levede 1449, var død 1465. Heesten, Mikkel (I4507)
 
5859 levede 1471. Ulfstand, Jens Jepsen (I4216)
 
5860 levede 1495. Galskyt, Otte (I541)
 
5861 levede 1501 og kaldes Frue. Munk (Vinranke), Margrethe Jensdatter (I2599)
 
5862 levede 1501, Skifte foretaget 1512. Munk (Vinranke), Benedicte Jensdatter (I2459)
 
5863 Levede 1511 Bille, Karen Pedersdatter (I7728)
 
5864 levede 1523 Høg, Magrethe Bosdatter (I2153)
 
5865 levede 1528 og beseglede da med sin søn Henning Walkendorf. Passow, Anne Andersdatter (I3918)
 
5866 Levede 1530 Gyldenstierne, Frantz (I4593)
 
5867 levede 1563 hvor hun blev forlenet med noget bøndergods i Sømme H. Krabbe af Østergaard, Olive (I2231)
 
5868 levede 1566, da hun nævnes i Brodersønnens Testamente. Rosenvinge, Ursula Mogensdatter (I10471)
 
5869 levede 1572, død uforudset, ugift Juel, Ove (I4783)
 
5870 levede 1572, ugift. Urne, Johan Christoffersen (I2342)
 
5871 levede 1584 (9 Jan.), da hun fik Brev paa Mossegaard i Kullen efter Broderen Henriks Død i Henhold til Frederik I's Bekræftelsesbrev paa det Livsbrev, Mogens Jensen havde faaet for sig og sine Børn. Rosenvinge, Maren Mogensdatter (I10467)
 
5872 levede 1625. Parsberg, Regitze Nielsdatter (I2164)
 
5873 levede 1641, var Død 1642 da Arvingerne gik fra Arv og Gjæld efter hende. Wunkesen, Birgitte (I11247)
 
5874 levede 1643 og skiftede da med sin Søns Enke og Børn, men sagdes alt 1633 ikke at være ved sin Forstand. Rindschaid, Regina Sigvardsdatter von (I2415)
 
5875 levede 1648 Akeleye, Elisabeth Gabrielsdatter (I4128)
 
5876 levede 1650.


?Søn:

 
Munk (Vinranke), Niels Nielsen (I11266)
 
5877 levede 1650. Munk (Vinranke), Claus Nielsen (I11263)
 
5878 levede 1650. Munk (Vinranke), Poul Nielsen (I11265)
 
5879 levede 1655 og havde da Søren Munk til Værge paa Skiftet efter hendes Fader. Munk (Vinranke), Kirsten Nielsdatter (I2048)
 
5880 levede 1655. Hørby, Karen Lauridsdatter (I11196)
 
5881 Levede 1748 i Sorø »har ey været nogen Tiid gifft eller udi Betiening«. Moth, Frederik Christian (I10567)
 
5882 levede 1785 ugift Bang, Maren Pedersdatter (I9379)
 
5883 levede 1905 men er siden, formentlig snart efter. Adeler, Cort Sivertsen baron (I8104)
 
5884 levede 25 Juni 1622, da Otte Steensen Brahe blev hendes Værge. Urne, Else Knudsdatter (I4149)
 
5885 levede antagelig 1320. Abildgaard, Timme Timmesen d. Y. (I4984)
 
5886 levede endnu 1507, da hun gav Gods til Helligaandsklostret i Malmø. (Ligsten i Vidsköfle K.) Skanke, Magdalene Olufsdatter (I3846)
 
5887 levede endnu 1516, da hun solgte Gods i Skaane. Bille, Karen Eriksdatter (I4020)
 
5888 levede endnu 1543 og ansattes i Tyvende-Penge-Skatten til 42 Mrk., skrives samme Aar til Næsagergaard. Blev 1543 stævnet af Anders Hansen [Lindenov] til Sellerup på Gauerslund præsteembedes vegne vedr. den jord i Gauerslund som Palle Splid havde fået dom på i 1523. Krabbe af Østergaard, Helvig Mogensdatter til Næsagergård (I11565)
 
5889 levede endnu 1572, da han nævnes som arving efter Jørgen Bryske, død 17 år gl. i Tyskland og blev arvet af sin moder. Bryske, Carl (I4386)
 
5890 levede endnu 1625, da hun nævnes i en Rusttjenesteliste. Munk (Lange), Kirsten Ludvigsdatter (I2390)
 
5891 levede endnu 1681. de Hemmer, Johanne Christophersdatter (I6782)
 
5892 levede endnu 1692, da hun fik bevilget Skattefrihed. Fincke, Søster (I9112)
 
5893 levede endnu 4 April 1671. Grubbe, Ide Jørgensdatter (I4187)
 
5894 levede endnu 7 Marts 1609, men var død 27. Marts 1610. Munk (Lange), Johanne Ludvigsdatter (I2391)
 
5895 Levede Enke 1494 Flemming, Berete|Birgitte (I7746)
 
5896 levede Enke 1538. Lange, lde Thomesdatter (I3978)
 
5897 levede Enke 1543 Bjørn, Inger Andersdatter (I2454)
 
5898 levede Enke 1578. Munk (Vinranke), Marine Sørensdatter (I11421)
 
5899 levede Enke endnu 1461. Skovgaard, Kirsten Nielsdatter (I5171)
 
5900 levede i Dec. 1729, da Skifte holdtes efter Faderen. Munk (Vinranke), Hans Severin (I2068)
 

      «Forrige «1 ... 114 115 116 117 118 119 120 121 122 ... 198» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Opdateres af Carsten Lasak Pedersen. | EU-persondataforordningen.