http://www.myheritage.dk/site-family-tree-66382762/rottig?familyTreeID=3&rootIndividualID=3037409

Nr. 4

[ Dåb ]

Kirstine Marie født, 22 Marts 1824hiemmedøbt d 22 marts 1824

[ forældrene ]

Christen Jensen

Ladefoged og hustrue

Johanne Christiansdatter

Grd. mand af Tistrup

i 1847 er Søren Nielsen indsidder i " Gudmindrup"

Død eft. 1552

Notater Raadmand i Aalborg

Familie Johanne Hansdatter

Børn > 1. Marine Jørgensdatter, d. 25 maj 1599

Bør Kontrolleres, indtil videre en Jørgen Knudsen nemlig ikke fundet som Raadmand i Ålborg

noter, Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. række , bind 5, side 68 ff.

Fra Himmerland og Kjær Herred, Aarbogen 1925, Alexander Rasmussen, (Historisk Samfund for Aalborg Amt), s. 208.

Død 24 nov. 1591

Begravet Aalborg Købstad

Notater Slægten de Hemmer stammede fra Holland, - eller efter andre Beretninger fra Westfalen. Allerede i Slutningen af 1500erne fandtes den i Aalborg; det kan altsaa ikke, som nogle Beretninger forudsætter, være Trediveaarskrigens Storme, der har fordrevet den fra dens Hjemland; derimod har det muligvis været de nederlandske Religionsforfølgelser i Filip den Andens Tid. I hvert Fald nævnes Henrik de Hemmer allerede 1586 som Købmand i Aalborg, hvor han døde 1591. [3]

Familie N.N.

Børn 1. Knud de Hemmer, d. 1622

> 2. Christopher I. de Hemmer, f. Skønnet 1585, d. 22 maj 1658, Aalborg Købstad

Våbenskjold

de Hemmers våben fra sølvbæger dateret 1704, som sandsynligvis har tilhørt kancellisekretær Georg Jørgen de Hemmer (1664-1724)

Slægten Secher (Siker), Dr. jur. V. A. Secher, 1885, S. 7.

Død 27 nov. 1597 Aalborg Købstad

Peder Dyrskjøt fortæller, at Slægten Popp var bekendt for sin Magt og Rigdom, og at en af den (måske denne P. Popps Fader) var gift med en Datter af Skipper Klement, der, før han gav sig med til Optøjerne under Grevens Fejde, bode i Ålborg som en rig og agtet Købmand. P. Popp var en formuende Købmand i Ålborg. Han kunde 1563 til Rigens Behov sammen med Hans Husom og Jørgen Knudsen (Nr. 11 ovfr.) låne Kongen 650 Joakimsdalere og 300 Mark i danske Markstykker. De fik 3/8 Kongens Brev på at skulle få Betaling 3 År efter, men endnu 1587 henstod Gælden ubetalt). P. Popp nævnes 1573 som Rådmand og blev 1576 Borgemester. 1579 tog han sin Afsked, idet han den 22. Febr. fik Brev om, at Kongen, da han havde klaget over, at han i samme Borgemesterbefaling meget forsømmedes, på sin Håndtering, Næring og Bjæring, til næste Philippi og Jacobi Dag (1. Maj) vilde fritage ham for Borgemesterbefalingen og tillige for Fremtiden forskåne ham for Tov og andre sådanne Bysbefalinger. Dette sidste Privilegium var formodenlig Grund til, at hans Medborgere vilde sætte ham i så meget højere Skat. Han skaffede sig derfor Kongebrev af 25/5 1586 for, at han ikke skulde besværes med ydermere Skathold eller kgl. og borgerlig Tynge end lige ved den bedste Mand i Byen. Året efter flyttede den bekendte Sørøver Mogens Heinesen til Ålborg for at tage Byen til Udgangspunkt for de Handelsforretninger, han drev i Forbindelse med den tidligere Lænsmand på Bergenshus Hans Lindenov, som nu havde taget Bopæl på sin Gård Ørslev Kloster. P. Popp fik gjort Bekendtskab med Mogens Heinesen og de fik Forretninger med hinanden. Da M. Heinesen et Par År efter var blevet henrettet og hans Enke gik fra Arv og Gæld, fik P. Popp kun Fortræd af dette Kompagniskab; han kom i Trætte med en af sine Fælleskreditorer, og Kongen sendte i den Anledning følgende Brev af 30. Jun 1591 til Borgemester og Råd i Ålborg:

»Efter som der begifver sig nogen irringe och trette emellom os elskelige Povel Poppe, borgemester udi vor kiøpsted Aalborg, och Albret Lutter af Hamborg om noget klede, som afgangene Mogens Heinesen skal hafve tilhørt, och Povel Poppe beretter at hafve haft med hannom madskabii, efter som de vel sielfver paa begge sider dend sags leilighed ydermere kunde berette, da bede vi eder och ville, at i endeligen med det allerførste, nar i her om besøgis, indstefner begge parter for eder udi rette kiendendis och dømmendis dennom emellom om forskrefne klede, de om tretter, som i ville andsvare och vere bekient; sameledis at i och setter, vorderer och taxerer hvis andet gods, som findes staaendis der udi byen efter afgangene Mogens Heynesen, saa hans gieldener kunde der med efter leiligheden blifve aflagt och afbetalet, saa vi for ald des videre ofverlob motte blive forskonet.«

P. Popp ejede og beboede den såkaldte Toldergård på Gammeltorv, i hvilken Kong Hans skal være død, og som for få År siden blev nedrevet for at give Plads til Bankbygningen. Op til denne Ejendom stødte vist det Hus, han 1576 fik i Fæste af Kongen. I det År gav denne ham nemlig Brev for sig og Arvinger til evig Tid på et lidet gammelt forfaldent Stenhus næst norden op til hans eget Hus på den øster Side ved Tinget og vesten til Tomis Balkenborgs Hus, og var Huset i Længden af Sønder i Nør 10½ Alen og 2 Fingersbrede med en Gavl i den nøre Side, og i Breden af Øster i Vester 12 Alen mindre 1½ Fingersbrede, hvilket Hus skal have ligget til Børglum Kloster, men nu var ubeboeligt, når det ikke blev bygget; dog skulde P. Popp årlig give i Jordskyld i Daler og holde Huset ved Hævd med god Købstædsbygning. Sagtens ejede han også Gården Nr. 462 i Torvegade, ti en udskåret Dørkarm dér bærer hans hosstående Bomærke.

P. Popp og Hustru gav 1581 en Prædikestol til Frue Kirke2), som fik denne Indskrift:

Poel Popp oc Maren Poppis, hans høstro kerre, lode meg opsette guds ord til erre, som de gerne hørre oc lerre.

Han døde 29. Nov 1597 og over ham, Hustru og dennes første Husbond blev der i Frue Kirke opsat en Tavle med plattysk og latinsk Indskrift.

Far Povl Popp, f. Skønnet 1510

Mor Christence Klementsdatter, f. Skønnet 1510, Kappelgaard

Familie-ID F15633 Gruppeskema

Familie Marine Jørgensdatter, d. 25 maj 1599

Gift 07 feb. 1563 Vor Frue Kirke, Aalborg

Børn

> 1. Maren Pop, d. 1645

----

Slægten Secher (Siker), Dr. jur. V. A. Secher, 1885, S. 9

Død 25 maj 1599

Far Jørgen Knudsen, d. eft. 1552

Mor Johanne Hansdatter

Familie 1 Peder Bek, d. 05 okt. 1561

Familie 2 Povl Povlsen Popp, d. 27 nov. 1597, Aalborg Købstad

Gift 07 feb. 1563 Vor Frue Kirke, Aalborg

Børn

> 1. Maren Pop, d. 1645

1164 unterstützten Bogislaw und Kasimir den Pribislaw, Fürsten der Obodriten, bei dessen Aufstand gegen Heinrich den Löwen. Nach der für Heinrich siegreichen Schlacht bei Verchen aber wurden Bogislaw und Kasimir Lehnsleute Heinrichs. Bogislaw I. blieb Heinrich dem Löwen bis zu dessen Sturz im Jahre 1181 treu. Auf dessen Wunsch beteiligte er sich zusammen mit Kasimir I. unter anderem an der Eroberung Rügens durch die mit Heinrich verbündeten Dänen im Jahre 1168. Als die Pommernfürsten wie auch Heinrich der Löwe bei der Verteilung der Beute leer ausgegingen, kam es zum Konflikt mit den Dänen. Nach mehreren Kriegszügen des Dänenkönigs Waldemars I. ins pommersche Gebiet, die auch als Vergeltung für die Plünderung dänischer Territorien galten, erkauften sich Bogislaw I. und Kasimir I. 1177 gegen Tributzahlungen Frieden.

1180 fiel Bogislaws Bruder Kasimir im Krieg gegen die Mark Brandenburg und Bogislaw regierte fortan allein. 1181 wurde er anlässlich seines Erscheinens im kaiserlichen Lager vor Lübeck durch Friedrich Barbarossa mit „Slawien“ belehnt. Ob darin eine Erhebung in den Reichsfürstenstand gesehen werden kann, ist ungewiss. Ebenfalls ist ungewiss, welches Territorium mit „Slawien“ gemeint sein sollte.

Eine etwaige Reichsunmittelbarkeit konnte Bogislaw jedenfalls nicht behaupten. Es kam wieder zu kriegerischen Auseinandersetzungen mit Dänemark. Ein Angriff Bogislaws auf das unter dänischer Lehnshoheit stehende Fürstentum Rügen schlug 1184 fehl. Nach siegreichen dänischen Kriegszügen 1184/1185 unterwarf er sich schließlich 1185 dem dänischen König Knut VI. und wurde nunmehr dessen Lehnsmann. Wahrscheinlich musste er auch Teile seines westlichen Herrschaftsgebietes an das Rügische Fürstentum abtreten.

Bogislaw war in erster Ehe mit Walburga von Dänemark († 1177) verheiratet. Mit ihr hatte er zwei Söhne, die ihn nicht überlebten.

Nach dem Tod Walburgas heiratete Bogislaw im Jahre 1177 in zweiter Ehe Anastasia, eine Tochter Mieszkos III., des Seniorherzogs von Polen.

Bogislaw starb 1187. Ihm folgten seine Söhne aus zweiter Ehe Bogislaw II. und Kasimir II..

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 8.

Thyra. (Der i virkeligheden muligvis var datter af Svend I »Tveskæg« - vi ved det ikke med sikkerhed). Thyra blev først gift med Styrbjørn af Sverige, senere ægtede hun fyrst Boleslav af Venden. Endelig indgik hun tredie gang ægteskab med Olaf Trygvesøn i Norge. Hun døde d. 18. september år 1000, kort tid efter at Olaf Trygvesøn var faldet i slaget ved Svold. 

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 22.

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1898:224.

Fødsel 1130

Død 12 apr. 1167 Visingsö, Sverige

Notater konung av Sverige (1161-1167), myrdet den 12. april 1167 - Visingsö

Far Sverker I King of Sweden, f. Skønnet 1100, d. 25 dec. 1156

Mor Ulfhilde Hakonsdotter

Familie Kristina Stigsdotter Hvide

Gift 1163

Børn

> 1. Sverker II (den yngre) Karlsson King of Sweden, f. ca. 1164, d. 17 jul. 1210, Gestilren

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 12.

Kings and Queens of Britain, Greville Stewart Parker Freeman-Grenville, (Wordsworth Editions Ltd. 1999), p. 17.

Fødsel 1018 England

Død 14 jun. 1042 Lambeth, England

Hardeknud, søn af Knud den Store og dronning Emma. Født 1018. Død 8. juni 1042 af hjerteslag under en vens bryllup i Lambeth i London. Begravet i Winchester domkirke. Ugift og barnløs.

Hardeknuds regeringstid:

Hardeknud var faderens lydkonge i Danmark fra 1028, konge 1035. I 1040 blev han tillige konge i England efter sin halvbror, Harald»Harefod«. I England var Hardeknud berygtet for råhed og griskhed. Muligvis lå han nogle år i krig med Magnus I af Norge. Sagnet fortæller, at freden besegledes ved Götaelven, hvor man enedes om, at den længstlevende skulle arve både Danmark og Norge.

Når ord som »griskhed« og »råhed« nævnes i forbindelse med Hardeknuds navn, må det ikke glemmes, at hans regeringstid falder i en periode, hvor man ofte betjente sig af alt andet end sarte metoder.

Mildhed og venlighed har derfor næppe været egenskaber, som gjorde en regent særlig velegnet til at beklæde landets øverste embede. Hændelsesforløbet da dronning Emmas søn, Alfred - som led i en intrige - ankom til England, er nok ret betegnende for både tidsstemning og menneskeholdning. Han faldt nemlig i sine modstanderes hænder, og de undslog sig ikke for den »fornøjelse«, at stikke kongesønnens øjne ud, inden de kastede ham i fængsel.

Canute II Hardicanute, b. 1018, King of Denmark 1035, s. as King of England 17 March 1040, d. unm. s.p. 8 June 1042.

Navn: Knud II

Far Knud I. den Store Konge af Danmark, f. 995, d. 1035, Shaftesbury, Dorset, England

Mor Emma de Normandie, f. ca. 987, d. 06 mar. 1052, Winchester, Hampshire, England

Gift 02 jul. 1017

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 12.

Fødsel 1019

Død 18 jul. 1038 Italy

Notater Gunhild, født 1019. Forlovet 1027 med tysk tronfølger, Henrik (III). Gift juni 1036. Død 18. juli 1038.

Far Knud I. den Store Konge af Danmark, f. 995, d. 1035, Shaftesbury, Dorset, England

Mor Emma de Normandie, f. ca. 987, d. 06 mar. 1052, Winchester, Hampshire, England

Gift 02 jul. 1017

Familie Heinrich III Emperor of the Holy Roman Empire, f. 28 jul. 1017, Osterbeck, Nordrhein-Westfalen, Germany , d. 05 okt. 1056, burg Bodfeld, Elbingerode, Sachsen-Anhalt, Germany

Gift jun. 1036 Nijmegen, The Netherlands

Børn

1. Beatrix N Abbess in Quedlinburg, f. ml. 1037 og 1038, d. 1061

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 19.

Fødsel 1106

Død 11 jun. 1134 Fotevig nr. Skanør, Skaane, Sverige

Begravet Vreta Klosters Kyrka, Linköping, Östergötland, Sverige

Magnus (kaldet »den Stærke«, målte 195 cm), født ca. 1106. Konge af Vastergotland. Gift i Ribe med Richiza, datter af hertug Boleslav af Polen. Magnus faldt ved Fotevig d. 4. juni 1134.

Magnus den Stærkes grav findes stadig i Vreta Klosters Kirke, Sverige

Far Niels Konge af Danmark, f. 1064, d. 02 jul. 1134, Stade, Schleswig-Holstein, Germany

Mor Margrethe Fredkulla, d. før 04 nov. 1130

Gift ca. 1103

Familie Richiza of Poland, f. 22 apr. 1116, d. eft. 25 dec. 1155

Børn

> 1. Knud III Magnussen Konge af Danmark, f. eft. 1129, d. 16 aug. 1157, Roskilde Kongsgaard

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 21.

Fødsel 1127

Død 30 okt. 1157 Grathe Hede (Thorning, Lysgård H., Viborg)

Begravet Grathe Hede (Thorning, Lysgård H., Viborg)

Svend III Grathe, frillesøn af Erik Emune. Født omkring 1127. Dræbt af en bonde efter slaget på Grathe Hede syd for Viborg, 23. oktober 1157. Han blev begravet på heden. Et kapel blev senere opført på stedet. Digteren Thor Lange rejste et stadig eksisterende kors over kongen.

Gift med dronning Edel, datter af markgreve Conrad af Wettin. Ingen ægte børn.

Kongen havde muligvis en frilledatter, der blev opdraget hos bonden Thorbjørn i nærheden af Roskilde.

Svend III Grathes regeringstid:

Svend III Grathe valgtes først til konge i Skåne og på Sjælland, mens jyderne kårede Knud III, således at Danmark blev delt i to kongedømmer.

Venskabet mellem de to konger var mildt sagt ikke varmt; men ærkebiskop Eskil mæglede mellem dem i 1147, og forliget besegledes med et (mislykket) togt mod Venden samme år. Fjendskabet mellem Knud og Svend brød dog atter ud i lys lue. To år senere sejrede Svend over Knud i et slag ved Høje Tåstrup, og efter en uheldig krigsfærd til Holsten, sejrede Svend atter over Knud ved Viborg. I 1152 indstævnede den nykronede tyske kejser, Friedrich I Barbarossa, begge konger til voldgift i Merseburg. Kejseren tildømte Svend det danske rige, mod at Knud fik Sjælland som len. Svend opfyldte dog kun delvis sin del af aftalen og fornærmede dermed direkte Valdemar (senere »den Store«), der stod som garant for forliget. Knud og Valdemar fandt nu sammen. Den 6. august 1157, mødtes Svend, Knud og Valdemar til forlig på Lolland. Her deltes Danmark i tre dele, hvoraf Svend fik Skåne, Valdemar Jylland og Knud tildeltes Sjælland-Fyn. Tre dage efter var Svend vært ved »Blodgildet« i Roskilde, hvor han og hans håndlangere overfaldt og myrdede Knud. Valdemar flygtede til Jylland. Han mødte her Svend i det afgørende slag på Grathe Hede, hvor Svend, efter at have lidt nederlag, blev dræbt under flugt.

Far Erik II Emune Konge af Danmark, f. 1090, d. 25 sep. 1137, Urnehoved Ting

Mor Thunna

Familie Adelheid (Edel) von Meissen

Gift ca. 1152

Far Hakon Finnsson

Mor N.N.

Familie 1 Niels Konge af Danmark, f. 1064, d. 02 jul. 1134, Stade, Schleswig-Holstein, Germany

Familie 2 Sverker I King of Sweden, f. Skønnet 1100, d. 25 dec. 1156

Børn

1. Ingegerd of Sweden

> 2. Karl Sverkersson King of Sweden, f. 1130, d. 12 apr. 1167, Visingsö, Sverige

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 19 - (15).

Fødsel 1064

Død 02 jul. 1134 Stade, Schleswig-Holstein, Germany

Begravet Slesvig Domkirke (Sankt Petri Dom), Schleswig-Holstein, Germany

Niels, var Svend Estridsøns yngste frillesøn. Født o. 1064. Død 25. juni 1134 i Slesvig i nærheden af kongsgården i Torvestræde; myrdet af nogle af Knud Lavards gildebrødre. Begravet i Slesvig domkirke.

Gift med Margrethe Fredkulla, den meget populære datter af kong Inge af Sverige. Dronningen havde først været viet til den norske konge, Magnus Barfod (1101). Hun indgik ægteskab med Niels efter Magnus' død i 1103. Død før 1130. Gravsat i Roskilde.

Niels' regeringstid

Da Erik Ejegod døde, var hans ældre sønner, Svend og Ubbe, særdeles ivrige efter tronen. Svend døde imidlertid, og Ubbe trak sig tilbage inden kongevalget. Harald Kesja havde ved kriminel adfærd gjort sig umulig. Det blev således Niels, som valgtes. Hans udenrigspolitik var præget af svaghed, og den 9. august 1113 led han et betydeligt nederlag ved Lytjenborg i Venden. Efter slaget den 4. juni 1134 ved Fotevig i Skåne, flygtede kong Niels til Urnehoved, hvor han udnævnte Erik Ejegods ældste frillesøn, Harald Kesja, til medkonge. Derpå drog han selv videre til Slesvig, hvor han blev myrdet.

Kong Niels regerede Danmark i en brydningstid, hvor adelen synes at have udskilt sig som samfundsgruppe.

Far Svend II Estridsen Konge af Danmark, f. ca. 1019, d. 04 maj 1074, Søderup, Hjordkær (Rise H., Aabenraa)

Mor N.N.

Note Oplysningerne om Svends ægteskaber er overordentlig usikre.

Med forskellige friller havde kong Svend følgende børn:

Familie 1 Margrethe Fredkulla, d. før 04 nov. 1130

Gift ca. 1103

Børn

1. Inge af Danmark

> 2. Magnus (den Stærke) King of Västergötland, f. 1106, d. 11 jun. 1134, Fotevig nr. Skanør, Skaane, Sverige

Familie 2 Ulfhilde Hakonsdotter

Danmarks konger og dronninger, Kay Nielsen, (Lademann), ISBN 87-15-08735-2., side 18.

Fødsel 1090

Død 25 sep. 1137 Urnehoved Ting

Far Erik I. Ejegod Konge af Danmark, f. 1056, Slangerup Købstad , d. 17 jul. 1103, Paphos, Cyprus

Mor N.N.

Familie 1 Thunna

Børn 1. Svend III Grathe Konge af Danmark, f. 1127, d. 30 okt. 1157, Grathe Hede (Thorning, Lysgård H., Viborg)

Familie 2 Malmfrid of Kiev, d. ca. 1137

Gift ca. 1132

Erik II Emune (tilnavnet betyder »den mindeværdige«), frillesøn af Erik Ejegod og en gift kvinde af meget jævn stand. Født o. 1090. Død 18. september 1137.

(Myrdet af herremanden Sorteplov på Urnehoved Ting).

Erik II Emune levede i en årrække sammen med frillen Thunna, med hvem hun fik sønnen Svend III Grathe omkring 1127.

Han var gift med dronning Malmfred o. 1132. Hun var datter af fyrst Mstislav (Harald) af Rusland og fyrstinde Kristine, en søster til Margrethe Fredkulla. En anden søster var gift med Knud Lavard.

Dronning Malmfred var først gift med kong Sigurd Jorsalfarer af Norge, som imidlertid forskød hende.

Erik II Emunes regeringstid:

Efter halvbroderen Knud Lavards drab d. 7. januar 1131, lå Erik i strid med sin slægt, og flygtede til Norge i 1133. Efter sejren ved Fotevig i 1134 mod kong Niels og dennes søn, Magnus, udviklede han sig til en blodig og herskesyg tyran.

Han lod bl.a. to af sin halvbror Harald Kesjas sønner drukne i Slien. Andre blev henrettet eller lagt i lænker. I året 1136 angreb Erik med held vendiske sørøvere på Rugen. Endvidere foretog kongen i 1137 et mislykket erobringstogt mod Norge. På tilbagevejen dræbtes han af herremanden Sorteplov i Ribe. 

Palle Clausen Dyre er kendt som Marie Grubbes anden Mand. Efter at være skilt fra hende solgte han Trinderup, som han havde faaet med hende, og overtog Sindinggaard. Han var anden Gang gift med Margrethe Rodsteen af en anset Adelsslægt og var en driftig Godsejer, hvis to Giftermaal mere var dikterede af store Medgifter i Jordegods og i Penge end af Kærlighed.

Om Aftenen 16. Febr. sad Palle Dyre, Kaptajn Sluccow og flere Holstebro Borgere og drak og spillede i Handelsmand Mikkel Finds Ølstue paa Nørregades Østside lidt ovenfor Horsstræde. Som Øllet gled og Spillet gik, tabte Kaptajnen, og Justitsraaden vandt. Men Sluccow vilde ikke betale; han stødte til Bordet, væltede Kruset med Øl ud paa Gulvet og raabte: »Jeg vil give en Hundsfot«. Palle Dyre udfordrede da Kaptajnen, og begge ilede ud i Mikkel Finds Gaard for at afgøre Mellemværendet.

Kort efter kom de imidlertid tilbage i Stuen, hvor de paa de andre Gæsters Opfordring indgik Forlig og omfavnede hinanden. Palle Dyre forlod derpaa Lokalet, men forinden hviskede han noget i Øret paa Sluccow, der svarede: »Jeg er en ærlig Mand«. Ledsaget af sin Tjener gav Dyre sig paa Vej til sit Herberg, men standsede paa Torvet og sendte Tjeneren hjem for at hente en anden Kaarde. Derefter sendte han Bud til Mikkel Finds for at høre, om Kaptajnen var gaaet hjem. Til de omstaaende sagde han: »Sluccow har sagt et Ord, han holder det vel«.

Denne var bleven siddende og havde ikke Hastværk, men lod Musikanterne, der havde underholdt Gæsterne, spille udenfor Vinduerne. Først da Mikkel Find opfordrede dem til at gaa, forlod han Huset ad en anden Dør, lod Musikanterne spille, gik selv i Forvejen med Kaarden i Balgen og fulgtes af de øvrige Gæster. Saaledes naaede Optoget Torvet, hvor Kaptajnen straks fik Øje paa Palle Dyre, der stod med dragen Kaarde midt paa Torvet, omgivet af sine Venner og Tjenere, der mindede ham om at tænke paa sin Kone og sine umyndige Børn. Men han raabte til Sluccow, der nærmede sig tværs over Torvet: »Kom hid, kom hier!« Nu trak ligeledes Kaptajnen sin Kaarde, og efter nogle faa Stød, ved hvilke ogsaa Sluccow blev saaret, faldt Justitsraaden død om paa Pladsen.

Der blev straks nedsat en Kommissionsdomstol, der afgjorde, at Kampen maatte betragtes som en Duel, hvorfor Sluccow skulle bøde Liv for Liv og begge Parter have deres Gods forbrudt til Kongen.

Sluccow, der straks var flygtet til Helsingborg, anraabte imidlertid Kongen om, at Sagen maatte blive ført for Højesteret, Drabet var sket af Nødværge, og Sagen var ikke behandlet retfærdigt af Kommissionen. Efter to Behandlinger i Juli og August 1708 kom Højesteretsdommerne til samme Resultat og stadfæstede Kommissionsdommen.

Kong Frederik IV saa imidlertid paa Begivenheden med mere Overbærenhed. Han lod Palle Dyres Enke slippe med at give 500 Bd. til de fattige i København, og Sluccows Hustru fik Lov til at beholde, hvad hendes Mand havde forbrudt til Kongen.

Kaptajnen drog i Fred til sin Hjemstavn i Preussen efter 20 Aars Tjeneste i Danmark.