-------------

Rasmus Jensen aftagtsmd i Svinninge ae 68 (1773) 16 Oct 1841 pg 22 25 131 (fol 25)

4 CH: Jens Rasmussen boelsmd here

Carl Rasmussen snedker here

Peder Rasmussen gmd here

Henrich Rasmussen gmd i Gudmanstrup

[Merlose-Tuse Herred skpr; Book 6 1841-1851; film 049377]

[ Bølling herreds gejstlige skifte- og auktionsprotokol, 1703-1810, C 42B-2. ] ( nr. 57 )

farbror Søren Blichfeldt, 5. klasse kollega i Odense Katedralskole

(F.: Ernst Emanuel von Platen og Maria Margretha Krook).

2HUSB: Anders Larsen bmd

1HUSB:

CH: Poul Jensen hmd i Bjergene

Anders Jensen hmd i Asnes

Peder Jensen hmd i Asnes

Soren Jensen hmd i Silkeborg

Hans Jensen hmd i Roeskilde

[Nykjobing Kjobstad & Draxholms Birk, Holbaek dod prot.; Book 1 1864-72; FHL film 41138]

Claus Dam var Købmand i Viborg og stammede fra Tyskland. Paa et Tidspunkt, der ikke kendes nærmere - det ligger før 1660 - gik han i Kompagni med en i Byen meget kendt Forretningsmand Peder Jensen Bering; han hørte til den Slægt, der havde sit Udspring i Landsbyen Biering i Middelsom Herred, og som i det 17. Aarhundrede var blandt de førende i Viborg og Randers. Peder Bering og Claus Dam handlede vistnok med Vin.

Ved en Overenskomst, dateret Flensborg den 26. December 1660, blev Jacob Hansen Wiff optaget i Firmaet, og Claus Dam blev nu den ledende; paa dette Tidspunkt synes Forretningen at have haft til Huse i Ejendommen paa Hjørnet af Store Sct. Mikkels Gade og Nytorv, og her boede Claus Dam, der i Forening med Jacob Wiff ejede Gaarden.

Nogle Aar senere trak Peder Bering sig ud af Kompagniskabet og flyttede til Kjærsholm i Torning Sogn, Syd for Viborg.

Det gik nu ikke helt godt med Forretningen; allerede i 1662 maatte Claus Dam og Jacob Wiff laane 700 Rdl., en i Datiden meget betydelig Sum, hos den kendte Viborg-Borgmester Claus Christensen Skriver (nævnes i Hans Bødkers Beretning), og de satte derfor Gaarden i Pant. Efter nogle Aars Forløb kunde de imidlertid ikke svare hverken Renter eller Afdrag af Laanet, og i 1668 lod Borgmesteren sig indføre i Ejendommen; Peder Bering, som gerne vilde hjælpe sine tidligere Fæller, tilbød at ville afdrage Restgælden i Løbet af 4 Aar, men Claus Skriver var ubønhørlig. Han overdrog Gaarden til sin Svigersøn, Dr. med. Hans Blichfeld, og da han var i nær Familie med Claus Dam - han var Broder til forannævnte Anne Blichfeld - fik Claus Dam Lov til at blive boende i Huset, vel for en ringe Husleje.

I Efteraaret 1672 rejste Jacob Wiff til Lybæk, og Kompagniskabet blev ophævet.12)

Nogen Tid efter, d.v.s. inden 1677, flyttede Claus Dam fra Nytorv til Gravene; han havde her en Ejendom, der ved et senere Salg betegnedes som en "Vaaning beliggende udi Graven, som kaldes Claus Dams Ladegaard". Bemærkningen tyder paa, at han en Gang har drevet Landbrug. Den laa, hvor nu Gravene Nr. 38 har sin Plads. Hans og Hustruens Dødsaar kendes ikke; man fristes derfor til at tro, at de er flyttede fra Byen og er døde andetsteds.13) - sandsynligvis Vester Tostrup.

Det næste Slægtled kendes kun i ringe Grad.

Claus Dam og Sidsel von der Hude havde i Følge Sortebrødre Kirkebog fire Børn:

Johan Friderich, født 1668,

Øllegaard, født 1669,

Anna Helvig, født 1670 og

Margrethe, født 1671.

Muligvis var der flere Børn, men de er saa født i Graabrødre Sogn, hvis Kirkebog først begynder med Aaret 1685.

Børn af Sigvard Amundsen og Margrethe Hansdatter

Hans Sigvardsen f. c 1530

Gunhild Sigurdsdatter f. c 1535

Magdalene Sigvardsdatter+ f. 1536, d. 19 Nov 1595

Kilde:

http://www.myerichsen.net/p167.html#i5009

Simonsen [ Simmensen ] [ Knivsmed] og Else Michelsdatter, som vist i slægtstræ 170. Simon døde efter 1697, ældre end 45 år.

Notat: Kilde : Knivsmedens Datter - En vanskelig ane af Flemming Aagard Winther

Født ca 1652 død efter 1697. I 1679 er i tjeneste i Nykøbing F., 1693 Boede han i Radsted på Lolland. Det må være ham , der i 1694 og 1697 nævnes som skoleholde i Øster Rasted *

Han syntes ikke at have været student.

* Navnt " uidentificerte" i A. Larsen, Lolland - Falsters Degne og SKoleholdere ( Kbh 1960 ), 239.

Da hans fader døde få måneder efter, at han havde deponeret, måtte han vende hjem og fik således sine studeringer afbrudt i nogen tid. Han fik alligevel attestats 1724 og var nu huslærer dels i Hvedstrup præstegård ved Roskilde, dels i Kettinge præstegaard på Lolland, hvor den senere biskop, dr. Paul Mathias Bildsøe var hans elev og af ham blev fulgt til universitetet 1726. Sidstnævnte år blev han femtelektiehører i Aalborg, forflyttedes 1733 til Viborg som konrektor og blev året efter tillige lector theologiæ, indtil dette embede nedlagdes 1740.

I denne sidste egenskab påhvilede de årlige skærtorsdagsprædikener ham; 11 af disse samlede han senere under titel: Betragtning over vor Frelseres Jesu Christi Testamente og Sakramente eller over Skærtorsdagstext (1753; 2. oplag 1762; de udkom også i tysk oversættelse). I Viborg kom han meget i stiftsprovst, mag. Christen Lassen Tychonius' hus og drog stor nytte af hans rige bibliotek.

1735 havde han fået magistergraden, og 1742 erhvervede han den teologiske doktorgrad for en afhandling om Treenigheden.

Efter den lange skolevirksomhed blev han 1747 stiftsprovst i Viborg. Om hans prædiken skriver Viborgs kronikør, degnen Jens Pedersen Thjørring: "Han var langt bedre skikket til at være Skolelærer end til Prædikeembedet, da han tilforn kun havde ringe Øvelse deri. Hertil kom, at han ikke saa vel kunde udtrykke sig i det danske som i fremmede Sprog. Dersom han skulde have prædiket paa Latin, Græsk eller Hebraisk, havde det faldet ham let; men at prædike paa Dansk faldt ham noget tvungent"; men Thjørring giver ham dog desuden den største ros for hans usminkede gudsfrygt og kærlige virken, hvorfor han var "særdeles højt æret og elsket af alle". Af hans prædikener i Viborg udkom senere (1766-69) Betragtninger over alle Søn- og hellige Dages Evangelier udi Prædikener, 4 dele.

Men knap 2 år havde han været stiftsprovst, da han i maj 1749 kaldtes til at være Jeremias Friedrich Reuss' eftermand som teologisk professor i København.

Wikipedia.

Var med ved slaget ved Lyndanis 1219, hvor Danebrog ifølge sagnet faldt ned i hænderne på ham.

Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie,

at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, »af Edelstand«; han bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred (Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri Mand med adelig Kvinde for at være »af Edelstand«.

En Jens Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2,

men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen

Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte Peder Hansens Søster.

Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: »Hans Hustrus

Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris Gods frij«, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales, bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg), der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470 nævnes som boende i Kornumgaard3. Peder Dyrskjøt siger ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter Betegnelsen »bonde« maa antages at have været Selvejerbonde, og der er saaledes god Samklang mellem Dyrskjøts Udsagn, at Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.

Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,

og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods — at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.

Er vel et af de mest diskuterede links i genealogien overhovedet, jfr. bla. Diskussionen på DIS

Historien er inkluderet her for fredens skyld, men man gør klogt i at være skeptisk.

Webmaster er temmeligt skeptisk over for historien, men har indkluderet forbindelsen for fredens skyld.

[ Dåb ]

Dom. 1ma. past Epiph døbt Præsten Hr. Jacob

Aagaards Barn af Øst Birk kaldet Hedevig

Sophie, Fad. Jomfr Pontoppidan, Jomfr

Kampmann, Leutnant Tramppe, hr. Christian

Aagaard fra Hem og Mon sr. Deichmann af Urup