Notater
Match 7,301 til 7,350 fra 9,872
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 7301 | Studerede paa Sorø og 1776 (1 April) immatr. i Kiel, 1774 (29 Jan.) Hofjunker, Kammerjunker, 1775 (7 Okt.) cand. jur., rejste udenlands, 1778 Auskultant i Økonomi- og Kommercekollegiet, 1781 (28 April) Kommitteret, 1784 (14 April) Deputeret, 1789 Medlem af Kommissionen for Hovedstadens Forsyning, 1790 Kammerherre, 1792 (1 Febr.) - 1816 (9 Febr.) Medlem af den ekstraordinære Finanskommission, 1799 ekstraordinær Assessor i Højesteret, 1803 (12 Juni) hvid Ridder, 1804 (17 Dec.) 1. Deputeret i General Landets Økonomi, og Kommercekollegium, 1808 (28 Juni) Ordensceremonimester og (10 Aug.) D.M., 1811 (28 Jan.) Geheimekonferensraad, 1813 (7 Dec.) Præsident i Økonomi-og Kommercekollegiet, 1814-31 Medlem af den afrikanske Konsulatsdirektion, 1814 (7 Maj) tillige Præsident i det vestindisk-guineiske Rente- og General-toldkammer, 1816 (9 Febr.) Præsident i Generaltoldkammer og Kommercekollegiet, 1822 (26 Nov.) - 1831 (2 Marts) Medlem af den bestandige Kvægsygekommission, 1824 (9 Jan.) Gehejmestatsminister, 1826 (25 Maj) R.E. og (31 Maj) Ordensskatmester, 1828 (1 Nov.)-1831 Ordensvicekansler, 1831 Afsked med sin Konges Tak for lang og udmærket Tjeneste. - 1789 Medstifter af Selskabet for Naturhistorien, ejede sammen med Niels Tønder Lund en betydelig Insektsamling. - Ugift. | Sehested, Ove Rammel (I5879)
|
| 7302 | Studerede udenlands 1590-96,1601-07, mag. 1602, professor i pædagogik ved Kbh.'s Univ. 1607, i retorik 1608 og dialektik 1634, universitetsrektor 1619-20, 1628-29 og 1637. Søn af Hofskrædder og kgl. klædekammerforvalter Hans Rhumann (ca. 1540-1611). | Rhumann, Wolfgang (I10575)
|
| 7303 | studerede udenlands, Mag., 1611 Kannik i Roskilde, 1518 Rektor ved Københavns Universitet, fulgte 1523 Kong Christiern II. i Landflygtighed, var 1525 på ny Rektor, deltog 1536 i Forhandlinger i Halmstad med de Svenske, nævnes 1540 blandt Hr. Mads Bølles Samfrænder, berømt Humanist. | Ravensberg, Christoffer Jepsen (I4135)
|
| 7304 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 109. Fødsel Assens Købstad Død 1641 Notater rådmand i Odense 1627-1641 Familie Karen Lauridsdatter Seeblad, d. 1639 Børn 1. Maren Hansdatter, f. ca. 1619, d. 03 jan. 1695, Odense Købstad
| Ebbesen [ Raadmand i Odense ], Hans (I10534)
|
| 7305 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 110. Død 1639 Notater ikke i DAA 1914:448
Far Laurids Knudsen Seeblad, f. 06 apr. 1560 Mor Marine Baggesdatter, f. 1563, d. 13 dec. 1602 Familie Hans Ebbesen, d. 1641 Børn 1. Maren Hansdatter, f. ca. 1619, d. 03 jan. 1695, Odense Købstad
| Lauridsdatter [ Seeblad ], Karen (I10535)
|
| 7306 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 110. Død ca. 1614 Notat: købmand i Haderslev. Familie Sidsel Lauridsdatter Seeblad, f. 1591, d. 1677, Odense Købstad | [ Hardenberg ][ Købmand i Haderslev ], Jost (I11715)
|
| 7307 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 110. Fødsel 1591 Død 1677 Odense Købstad Far Laurids Knudsen Seeblad, f. 06 apr. 1560 Mor Marine Baggesdatter, f. 1563, d. 13 dec. 1602 Familie Jost Hardenberg, d. ca. 1614 | Lauridsdatter [ Seeblad ], Sidsel (I11714)
|
| 7308 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 110. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:37. Fødsel ca. 1619 Død 03 jan. 1695 Odense Købstad Far Hans Ebbesen, d. 1641 Mor Karen Lauridsdatter Seeblad, d. 1639 Familie Henrik Jørgensen Rosenvinge, f. ca. 1615, d. 29 dec. 1673, Odense Købstad Gift 1640 | Hansdatter, Maren (I10533)
|
| 7309 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 169 - tavle XXXVI. Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 363. og 364 Fødsel år 1630 København (Copenhagen) Død 1670 København (Copenhagen) Begravet 24 nov. 1670 Skt. Nikolaj Kirke, København Far Henrik Hansen Rosenmeyer, f. år 1590, d. 18 aug. 1638 Mor Margrethe Pedersdatter, f. år 1600, d. feb. 1655 Gift ca. 1620 Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene. Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri. Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere. Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt. Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen. Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal. Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby. Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. RosenmeYers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark. Om Slægten Rosenmeyers Oprindelse Rosenmejer, Rosenmeyer, Rossenmeyer, Rosenmeier eller Roesmejer Henrik (Hendrich) Rosenmeyer, der var født før 1600 var antageligt indvandret fra Tyskland. Han ses udstyret med mellemnavnet Hansen, men om der er realiteter bag dette, vides ikke; da han antageligt havde en søn Johan, kunne faderen måske antages at have heddet Johan, der så - måske via en latinsk tekst - er opfattet som Hans. Henrik Rosenmejer kunne måske stamme fra det tyske landskab Westfalen og være ældre slægtning til just Rosenmejer, født omkring 1650-60 i Westfalen, død 1725 på Alrø i Horsens fjord, der i 1682 blev gift med et barnebarn af den kendte borgmester på Christianshavn Jacob Madsen. Henrik kunne ligeledes være farbror (evt. morbror) til den skånske - dengang også danske - slægt Rosenmejers stamfar Berent Lades Rosenmejer, født senest 1625, død 1670 i Kristianssand, hvor han fra senest 1662 var rådmand. Berent og broderen Cort Lades Rosenmejer, der døde barnløs 1677 i Kristianssand, var eneste arvinger efter moderen Cathrine Rosenmejer, der var død samme sted 1662. Berent Lades fik med sin hustru Inger, død 1668, en række børn i årene fra ca. 1647, hvoraf otte levede i 1670 og syv i 1677, hvor mindst tre af dem opholdt sig i København. - Gennem sin yngste søster Clare, født ca. 1668, blev han morfar til præsten Bernt Rosenmejer Mulvad, 1697-1762, i Brøndum i Salling, hvis søn Niels giftede sig med en datter af præsten Peder Diechmann, der altså stammede fra Henrik Rosenmejer. Fornavnet Johan kendes både fra Henriks stærkt formodede søn, samt fra Berents søn, født ca. 1658, ligesom navnet Clare/Clara både kendes fra Berents datter og fra den westfalske slægt på Alrø, så alle tre familier var vel af samme rod. [3] | Rosenmeyer, Carl (I5253)
|
| 7310 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 22-23. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:30. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 157 - (1446). Fødsel 1515-1520 Død 1566 Odense Købstad Begravet Graabrødre Kirke, Odense Notater nævnes som rådmand i Odense 1561. Far Hans Friis, (af Odense), f. ca. 1485, d. 30 jan. 1551 Mor Mette Lauridsdatter, f. ca. 1490, d. 13 jul. 1563 Gift ca. 1515 Familie Barbara Pedersdatter, f. 1520-1525, d. 11 jan. 1557, Odense Købstad Gift 31 jul. 1547 Odense Købstad Børn 1. Kirstine Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. 1547, d. 1547 2. Anna Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. 1549, d. før 1611 > 3. Karen Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. 29 jun. 1551, Odense Købstad , d. 1614 > 4. Hans Jørgensen Friis, (af Odense), f. 1553, d. ca. 1597 5. Maren Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. eft. 1547, d. ukendt dato
| Hansen [ Friis ][ Raadmand i Odense ], Jørgen Hansen (I10498)
|
| 7311 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 22. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:30. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 157 - (1447). Fødsel 1520-1525 Død 11 jan. 1557 Odense Købstad Begravet Graabrødre Kirke, Odense Far Peder Christensen Mor N.N. Familie Jørgen Hansen Friis, (af Odense), f. 1515-1520, d. 1566, Odense Købstad Gift 31 jul. 1547 Odense Købstad Børn 1. Kirstine Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. 1547, d. 1547 2. Anna Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. 1549, d. før 1611 > 3. Karen Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. 29 jun. 1551, Odense Købstad , d. 1614 > 4. Hans Jørgensen Friis, (af Odense), f. 1553, d. ca. 1597 5. Maren Jørgensdatter Friis, (af Odense), f. eft. 1547, d. ukendt dato
| Pedersdatter, Barbara (I10508)
|
| 7312 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 23. Borgmester (Bonde) | Christensen, Peder (I10509)
|
| 7313 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 23. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 158 - (2892). Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1994-96:727. Fødsel ca. 1485 (af Odense) Køn Mand Død 30 jan. 1551 Borgmester i Odense. Familie Mette Lauridsdatter, f. ca. 1490, d. 13 jul. 1563 Gift ca. 1515 Børn > 1. Jørgen Hansen Friis, (af Odense), f. 1515-1520, d. 1566, Odense Købstad > 2. Thomas Friis, (af Odense), f. Skønnet 1515-1520, d. ukendt dato, Odense Købstad
| [ Friis ][ Borgmester i Odense ], Hans (I10499)
|
| 7314 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle IX side 49 og VII side 38. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:449. Fødsel 1563 Odense Købstad Død 05 jun. 1638 Odense Købstad Far Oluf Nielsen Bager, f. 1521, Odense Købstad , d. 21 sep. 1602 , Odense Købstad Mor Margrethe Clausdatter, f. 1536 , Bogense Købstad , d. 04 dec. 1581, Odense Købstad Gift 1551 Familie-ID F11926 Gruppeskema Familie Rickert Knudsen Seeblad, f. 20 sep. 1561, Odense Købstad , d. 22 apr. 1625, Odense Købstad Børn 1. Knud Rickertsen Seeblad, f. 16 jan. 1695, Odense Købstad , d. 06 jun. 1621, Odense Købstad 2. Margrethe Rickertsdatter Seeblad, f. ca. 1591, d. 1668 > 3. Karen Rickertsdatter Seeblad, f. før 1590, d. 11 aug. 1634, Odense Købstad 4. Laurids Rickertsen Seeblad 5. Hans Rickertsen Seeblad
| Olufsdatter [ Bager ], Lisbeth (I10532)
|
| 7315 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXIV, side 110. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:448. Fødsel 06 apr. 1560 Far Knud Jørgensen Seeblad, f. 18 okt. 1512, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany , d. 20 okt. 1580, Odense Købstad Mor Karen Christensdatter Rickertsen, f. 18 nov. 1535, Flensburg, (Flensborg), Schleswig-Holstein, Germany , d. 03 nov. 1579, Odense Købstad Gift 27 jul. 1550 Odense Købstad Familie Marine Baggesdatter, f. 1563, d. 13 dec. 1602 Børn 1. Knud Lauridsen Seeblad, f. 1589, d. 1640 > 2. Karen Lauridsdatter Seeblad, d. 1639 3. Sidsel Lauridsdatter Seeblad, f. 1591, d. 1677, Odense Købstad
| Knudsen [ Seeblad ], Laurids (I10536)
|
| 7316 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXIV, side 110. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1914:448. Fødsel 06 apr. 1560 Far Knud Jørgensen Seeblad, f. 18 okt. 1512, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany , d. 20 okt. 1580, Odense Købstad Mor Karen Christensdatter Rickertsen, f. 18 nov. 1535, Flensburg, (Flensborg), Schleswig-Holstein, Germany , d. 03 nov. 1579, Odense Købstad Gift 27 jul. 1550 Odense Købstad Familie Marine Baggesdatter, f. 1563, d. 13 dec. 1602 Børn 1. Knud Lauridsen Seeblad, f. 1589, d. 1640 > 2. Karen Lauridsdatter Seeblad, d. 1639 3. Sidsel Lauridsdatter Seeblad, f. 1591, d. 1677, Odense Købstad
| Knudsen [ Seeblad ], Laurids (I10847)
|
| 7317 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 168. Fødsel 1593 Død 1636 Notat: Præst i Lund.
Far Jacob Hasebart, f. Skønnet 1568, d. 1607 Mor Kirsten Nielsdatter Paaske, f. ca. 1570, d. 1648 Gift 14 feb. 1591 Familie Mette Marcusdatter, d. 1635 | Jacobsen [ Hasebart ][ Præst i Lund ], Torben (I12003)
|
| 7318 | Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), Tavle XXXVI, side 168. | Marcusdatter, Mette (I12004)
|
| 7319 | Stykjunker i artilleriet og artillerikadet 1802, sekondløjtnant II1805, sekondløjtnant 1 1808, kar. premierløjnant 1809, virkelig premierløjnant 1811, divisions adjudant og stabschef ved den „bevægelige" armés divisions 2. brigade 1813, stabschef ved 1. brigade af auxiliærkorpset til Frankrig 1815, lærer for prins Frederik 1822, adjudant hos kongen 1828, håndbibliotekar hos samme 1829, kar. major 1825, virkelig m. 1830, kar. oberstløjtnant 1832, virkelig obl. og divisionskvartermester 1834, overadjudant i generalstaben 1838, generaladjudant og chef for kongens adjudantstab 1839, generalmajor 1842-49, kammerherre 1840, R. 1814, K. 1828, D.M. 1829, S.K. 1847. F.: Johann von Ewald og Susanne Christine Ungewitter. | Ewald, Carl von (I5543)
|
| 7320 | Styrmand, Koffardikaptajn, Kaptajn ved Em. Z. Svitzers Bjergningsenterprise | de Mylius, Gustav (I6878)
|
| 7321 | Stærke Jens Pedersen, »som kaldes Urup« til Ugerup, medbeseglede 1433 med Urup-Våbenet et af Abraham Giedde udstedt brev, havde 1443 (Jens Petheritz af Ugarp) trætte med Niels Jensen (Galten) af Hammer om Ugerup, var 1458 til Vitterlighed, med Hr. Jens Due Thott og 1460 Vidende for Iver Axelsen Thott. | Urup, Stærke Jens Pedersen (I4934)
|
| 7322 | Suanne indskrevet som født i Haasum , Wiberg har skrevet et "maaske født her" og samtidig under faderen skrevet en henvisning til Christen Mortensen, således at Susanner er født i Haasum. hvilke er det mest sandsynlige. | [ Lund ], Susanne (I10100)
|
| 7323 | substitueredes med et Pengefideikommis paa 300000 Rdl., der alt 1813 blev nedskrevet til 120000 Rdl. | Adeler, Frederik baron (I1983)
|
| 7324 | Sunderland | Thiele, Ida (I6761)
|
| 7325 | Susanne Marie Mortensdtr i Alkestrup d.25/26 Jan 1829 pg 60 63 64 68 2HUSB: Peder Rasmussen unge gmd CH: Maren Kirstine Pedersdtr 2 David Pedersen 5 days 1HUSB: David Pedersen gmd sognfoged i Alkestrup (dod) CH: Christen Davidsen 4 (dod) (gd: his BRO- Peder Davidsen gmd sognefoged i Hellestrup) FADER.BRO: Christian Sorensen smed i Kroyerup (? Christen Sorensen ) ? Peder Pedersen gmd i Marup [Kobenhavns stads & magistrats gods, Holbaek amt; Book 1 1791-1850; film 44241] Christen Davidsen 4 i Alkestrup d.7/8 Mar 1829 pg 63 66 STEDFADER: Peder Rasmussen unge gmd i Alkestrup MODER: Susanne Marie Mortensdtr (dod - 27 Jan 1829?) = 1. David Pedersen gmd i Alkestrup (dod) = 2. Peder Rasmussen (above) ? SIS: Maren Kirstine Pedersdtr 2 ? BRO: David Pedersen 5 wks ? BRO: Peder Davidsen sognefoged i Hellestrup Anders Davidsen i Winstrup Molle (dod) CH: Soren Andersen 5 ? SIS: Ane Marie Davidsdtr = Peder Pedersen gmd i Marup ( Ane Margrethe Davidsdtr ) gd: Christen Sorensen smed i Krojerup [Kobenhavns stads & magistrats gods, Holbaek amt; Book 1 1791-1850; film 44241] | Mortensdatter, Susanne Marina (I114)
|
| 7326 | Svend M. siges 1520 at ligge svarlig syg og mødte ikke, da Hans Tolder i Aalborg skulde kræve Landehjælp af Adelen. | Munk (Bjelke), Svend (I3729)
|
| 7327 | Svendborg, Sallinge, Vester Skerninge, Vester Skerninge, en mølle, 129, FT-1834, B1812 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Johan Jørgen Rasmussen 60 Gift møller Dorothea Bemann 48 Gift kone Maren Johanne Johansdatter 26 Ugift datter Jakob Johansen 15 Ugift søn Rasmus Johansen 22 Ugift søn Juliane Frederikke Johansdatter 11 Ugift datter Johanne Juliane Struch 77 Enke(mand) konens moder Peder Nielsen 21 Ugift møllersvend Peder Rasmussen 26 Ugift tjenestekarl Volborg Catrine Andersdatter 26 Ugift tjenestepige Anne Katrine Kristensdatter 18 Ugift tjenestepige | [ Struch ] Frederiksdatter, Johanne Juliane (I12172)
|
| 7328 | svensk Herremand Philippus N. N., halshugget 1251. | Philippus (I3093)
|
| 7329 | svensk konge 1290-1318 | Folkungaätten, King of Sweden Birger (I2837)
|
| 7330 | Sverigs Riges Raad og Marsk, til Kråkerum | Bielke af Sverige, Ture Tureson (I4404)
|
| 7331 | Svigerinde er Angivet i FT 1921 til at være Hanna Svendson f. 30 dec 1885 i Sverige. Familie bor på Bryggerivej ved FT 1921 | Svensson, Selma Elisabeth (I70)
|
| 7332 | Sygeplejerske i Helsingør. - Indskrevet i Vemmetofte adelige Jomfrukloster. | Sehested, Martha Catharina (I6925)
|
| 7333 | Sygeplejeske, 1 Maj 1913 København Sokkelund Begravet Hjørring Horns Skagen [ Højen Kirkegård ] | [ Winther ], Magda Thomine Gjertrud (I9936)
|
| 7334 | synes 1520 at have været i Huset hos Fru Anne, Peder Billes, men blev da forskrevet til Dronningens Jomfrukammer. | Lykke, Kirsten Jacobsdatter (I2265)
|
| 7335 | Sysselmand paa Island Jon Snæbjørnsson, død paa Gaarden Hófn. | Snæbjørnsson, Jón (I8003)
|
| 7336 | Sysselsatte sig i sin Ungdom med astronomiske og alkymistiske Studier og var bekendt for sin lærdom, Slægtebogsforfatterinde. | Brahe, Sophie Ottesdatter (I4300)
|
| 7337 | Sæbygård, må ligge ved Sæby ved Kirke Hyllinge i Hornsherred, Det Passer bedre. da det må formodes, at Else Andersdatter er blevet grabid i Roskilde, Sankt Jørgensbjerg. og den udlagte Fader er fra Sæbygaard. | Pedersen [ Udlagt, tjenestekarl paa Sæbygaard], Lars (I72)
|
| 7338 | Søholm ved Gentofte, Premierløjtnant | Dinesen, Johan Ulrik Peter Vilhelm (I6342)
|
| 7339 | Søkadet 1756 - 59, blev krøbling ved et fald fra masten. Stud.exam.jur., Byfoged i Store Heddinge og Herredsfoged i Stevns og Faxe Herreder. afsk 1790 som Byfoged, 1801 som Herredsfoged. | Holstein, Adam Casper von (I6128)
|
| 7340 | Søkadet. | Adeler, Cort Sivertsen (I8120)
|
| 7341 | Sømand, forliste 1846. | Adeler, Frederik August baron (I8092)
|
| 7342 | Sømand. | Benzon, Eduard Alexis Leopold (I7997)
|
| 7343 | Søn af Bertel Jespersen og Anne Tinckel. | Bartholin, Caspar (I9064)
|
| 7344 | søn af Bjørn den gamle, konge af Uppsala. | Segersall (Sejrsæl), Erik (I2720)
|
| 7345 | Søn af Christen Hegelund og Offens Pedersdatter, Viborg. [9] Gift 1535 med Anne Marine Pedersdatter (-1562), datter af borger og rådmand Peder Ibsen og Anne, Ribe. Oksehandler. Nævnt 1556 som borgmester sammen med Oluf Perssen. [10] De blev begge begravet i Ribe Domkirke. Børn Peder Jensen Hegelund (1542-1614), biskop i Ribe Domkirke Jacob Jensen Hegelund (1556-), præst i Darum Kilde: Peder Jensen Hegelund Dagbog | Christensen [ Hegelund ][ Købmand og Borgmester i Ribe ], Jens (I8729)
|
| 7346 | Søn af Christen Hegelund og Offens Pedersdatter, Viborg. [9] Gift 1535 med Anne Marine Pedersdatter (-1562), datter af borger og rådmand Peder Ibsen og Anne, Ribe. Oksehandler. Nævnt 1556 som borgmester sammen med Oluf Perssen. [10] De blev begge begravet i Ribe Domkirke. Børn Peder Jensen Hegelund (1542-1614), biskop i Ribe Domkirke Jacob Jensen Hegelund (1556-), præst i Darum Kilde: Peder Jensen Hegelund Dagbog | Christensen [ Hegelund ][ Købmand og Borgmester i Ribe ], Jens (I8418)
|
| 7347 | søn af Frants Just og Karen Hansdatter | Just, Tønnes (I10619)
|
| 7348 | Søn af Gert Heiberg, b. 4 Feb 1660 og Sophie Christensdatter Rønne, b. 1661 | Heiberg, Anders (I10756)
|
| 7349 | Søn af Hans Andresen Schrøder, Sognepræst i Fakse, og hustru Anne Jensdatter. Nederste Kapellan ved St. Olai i Helsingør fra 1684, enekapellan 1692 og Sognepræst samme sted 1711, men døde samme år af pest. | Schrøder, Johannes (I5299)
|
| 7350 | Søn af Hans Samuelsen Schreuder og Maren Hermansdatter, Sognepræst til Nye Kirken i Bergen. | Schrøder, Otto Hansen (I6239)
|