født o. 1620—22; har antagelig ladet sig hverve i den norske Milits og tjente mindst 5 Aar som Menig og Underofficer; 1645 (14 Sept.) Fændrik ved den stavangerske Eskadron, aftakket 1647 (1 Sept.), derefter vistnok uden Lands, efter Sønnens Udsagn, »som en af de Tiders store Avanturiers i venetiansk og maltesisk Tjeneste og siden gaaet til Fods hele Italien igennem«; fik 1653 (5 Febr.) Bestalling som Ltnt. i Bergenhus Len og By, 1654 (6 Okt.) ny Bestalling, atter uden Lands, var 1656 (29 Juni) i Venedig, kort efter imm. i Siena; vendte hjem ved Krigsudbruddet 1657, s. A. (29 Dec.) Bestalling over et Kompagni Soldater under det bergenhusiske Regt. (fra 1 Aug. at regne), og deltog i 1658 som Chef for Søndfjords Komp. i Generobringen af Trondhjem Stift. I Begyndelsen af 1660 var han nærværende ved Svenskernes Belejring af Halden, hvorfra han vendte hjem i April; 7 Juli Major ved det bergenhusiske Regt. t. F., deltog i Kampen paa Bergens Vaag 2 Aug. 1665 og sendtes under Kampen som Parlementær ud til den engelske Admiral, men kunde ikke komme ombord: 1667 (27 Nov.) sendt til Bergen for at overtage Kommandoen paa Bergenhus, deltog under U. F. Gyldenløve i Indfaldet i Sverige, var 1678 Vicekommandant i Bergen, afsk. 1679 (12 Marts) efter Begæring, ansøgte 1684 (15 Aug.) fra Kbhvn. om og fik (13 Dec.) overdraget Kommandoen over Bergenhus Amt og Ringeriget samt at have Inspektion med at Almuen dersteds holdt deres Landgevær parat efter Norges Lov; ansøgte 1685 (4 Juli) fra Bergen om Karakter som Oberst.

I en Supplik af Juni 1691 til Overkrigssekretær Harboe anføres, at der kun var lidet til bedste i Dødsboet efter Oberstltnt. Holberg. Boets Aktiver bestod i noget Jordegods, hvoraf Enken ved Fradrag af Omkostningerne kun havde 60 Rdl. i aarlig Indtægt, hvoraf hun og seks uopdragne Børn skulde friste Livet. Hun ansøgte om, at ligesom den ældste Søn nød Korporals Traktement ved Brigader Iddekings Regiment, maatte der ogsaa de to andre forundes de to yngre Sønner Musketers Traktement ved det bergenhusiske Regiment, da hun ellers ikke vidste at skaffe sig Udkommet til saamange Børn. 

Studerede i København, Leuven og Paris. Blev borger i Ribe i 1550'erne og drev studehandel og fiskeri, 1566 rådmand, 1568 kongelig tolder, 1577 borgmester.

Kongen gav ham 1577 vistnok et par gårde i Farup sogn i forlening og senere overtog han sammen med et par andre byens vinkælder. Fik 1581 et kannikedømme ved domkirken.

Om hans død fortælles, at han sammen med andre af borgerskabets i Ribe var på vej ud for at modtage liget af byens anden borgmester, Hans Fanniger, der var død på en rejse til Fanø. Da Peder Hegelund kom liget nær, blev han så heftigt syg, at han døde kort efter.

Enken Marine gift 1593 med Laurids Ægidiusen (1531-1597), tidligere rektor ved Ribe Katedralskole, præst i V. Vedsted og kannik.

Børn:

1. Morten Pedersen Hegelund (1559-1606), præst i Vilslev

2. Marine Pedersdatter Hegelund (1584-1603), g. med Niels Sørensen Glud, præst ved Ribe Sankt Katharine Kirke

3. Else Pedersdatter g.m. Laurits Hansen Slotsskriver Nr.5 og Borgmester i Ålborg

Faderen havde haft broen ved Hobro i forlening, men borgmester og råd i byen havde overtaget denne. Da Søren Bloch erfarede, at bystyret ikke betalte den sædvanlige afgift af broen, prøvede han at henvende sig til kongens lensmand for at opnå, at få forleningen overført til sig. - Hen af et kongeligt brev af 3. september 1583 erfares, at han ikke fik andet ud af sine henvendelser, end at kongen rykkede bystyret for afgiften. Da Søren Bloch ikke havde held med sig i denne sag, søgte han erstatning andetsteds. Og 18. juni 1584 fik han, der udemærket vidste, at man sjældent fik noget ved at holde sig pænt tilbage, forleningsbrev på Rold mølle uden afgift. - Møllen, der var nedbrændt og ikke helt genopført, skulle han gøre færdig og siden holde i stand. 

Bisgaard ] [ I Brastrup Og Bisgaard ] og Kirsten Andersdatter, Søren døde efter 1802, ældre end 71

år.

Notat: Fæstebonde i Nysum.

Faderen Jan Lasak bliver taget af tyskerne juni 1941 og sat i Auswitch, da han åbenbart ikke er tilfreds med at tyskerne har taget hans søn, Jan får nr. 15916. og henrettet i BLOK 11 d. 26.11.1941

Oppebar som Krigskommissær fra 12 Okt. 1674 Søetatens Indtægter af Aalborg og Viborg Stifter, fra 1676 til 1679 Købstadsskatterne af samme Stifter. 20 Jan. 1680 Rang med Landkommissær er. 3 Jan. 1685 Assessor i Kommercecollegiet og fritages under s. D. efter Ansøgning for Extraskat og borgerlig samt Bytynge, forudsat at han ikke ernærer sig som Købmand eller driver anden borgerlig Næring. Fra 1687 til 1689 fung. Stiftamtmand i Aalborg, da den udnævnte Stiftamtmand Henning Meyercrone var Gesandt i Paris.

----

NEDENSTÅENDE SKAL KONTROLLERES

Var 1659 Skriver paa Aalborghus.

Blev 1667 Eier af Rødslet og ved Skjøde af 12. Mai 1675 Eier af Besterladegaard. Eide tillige Klarupgaard, Refsnæs samt en Gaard i Aalborg ved Østeraa, hvor han jevnlig opholdt sig.

Var Assessor samt Land- og Søkrigscommissair. Mødte flere Gange 1675-78 paa Landemødet som Befuldmægtiget paa Stift-Amtmand (Nr.3) Parsbergs Vegne, og i Aarene 1678 og 1679 paa AFTermandens D. Steels Vegne. Fungerede som Stift-Amtmand ca. 1687 til 1689. Fik ved Kgl Rescript 25/11 1682

Tilladelse til at lade indrette et Pulpitur i Budolfi Kirke, hvorfor han gav til Kirken 133 Rdl. 2 Mk. Kroner (Hoffm. Fund. IV Bag. 22). Død 1689, begr. 8/11.

Skervboet vurderet til 18,487 Rdl.

(Stifte-Brot.)

http://www.janalbrecht.dk/Jan%20Albrecht%206.web/per10891.htm#0

Står også:

Broder til Borgermester ibd. Peder Lassen.

Men den Peder Lassen som var borgmester døde 1619. Tror ikke det var hans bror.

Landkommissær, Fung. Stiftamtmand, Assessor, Godsejer af Rolsted/Rødslet, Besterladegaard, Klarupgaard (Refnæs),

1623—27 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1624 Ritmester for et sjællandsk Komp., taxeredes 1625 til 126 Td. Hk. (dog vist kun af Alslev) (170), 1627—29 Befalingsmand over Christiansstads Len, 1632 Taksationskommissær i Jylland, 1632 til sin Død Lensmand paa Vestervig, s. A. Rigsraad og Marsk, 1633 Ridder (af Elefanten og den væbnede Arm), s. A. i Spidsen for det Gesandtskab, der sendtes til Sachsen for at frie til Prinsesse Magdalene Sibylle, takseredes 1638 til 1548½ Td. Hk. (Alslev, Sonnerup og Næs). 

1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len.