1748 Regeringsraad i Oldenborg og Justitsraad, 1750 Legationssekretær i Haag, 1752 Etatsraad og Landraad, 1747—57 Gesandt i London, 1757 Raad ved Overretten paa Gottorp, 1759 Vicekansler, 1767 Kansler, 1754 Kmhr., 1766 hvid Ridder, 1773 Gehrd., 1790 Gehkfrd., Provst for Klostrene i Slesvig og Preetz samt Patron for Itzehoe Kloster. 

Var 1458 nærværende paa Skiftet efter Faderen

Efterlod ingen børn.

Stygges Forhold til Svigerinden Marie Grubbe U. F. Gyldenløves foranledigede hendes Landsforvisning, hvorefter Broderen Just tog ham med sig til Nijmwegen, hvor han gjorde Skandale.

Jacob Rasmussen Brochmand, studerede 1614 i Giessen (8. nov.), s.å. (7. april) i Frankfurt a. M., 1615 muligvis i Strasbourg, 1616 i Saumur, 1620 (3. juni) i Padua, 1621-1625 hofjunker, faldt 1626 ved Lutter am Barenberg, var trolovet m. Margrethe Jacobsdatter Rosenkrantz. 

1511 Anfører for den Flaade, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske Flaade ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af Kongen og sin Samtid høstede stor Ros, 1517—19 Lensmand paa Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520—23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby. 

1523 (10 Aug.) Rigsraad, beseglede 1524 Forbundet med Lutheranismen, mageskiftede 1525 med sin Hustru Cecilie Jørgensdatter Gods til Laurids Skinkel til Egeskov sin Del i Rolstedgaard; fik 1532 Laasebrev paa Ovenskov (Anhof, Avlsgaard til Glorup), forseglede 1526 til Vitterlighed et Mageskifte, som Jakob Norby gjorde til Kronen, deltog i Hyldingen i Hjallelse 1534. 

Fik 4. Februar 1682 Expektance som Amtmand i Haderslev og Landraad, 1684 paa det ridderlige Akademi i København, rejste samme aar udenlands, 31. August 1688 med Frederik Gersdorff i Audiens hos Prins Jørgen i Tunbridge, 1690-91 i Prins Frederiks Følge paa dennes udenlandsrejse, 3. Februar 1691 sendt til Kongen af England i Haag, kar. Oberst i 1. Ryttereg. (La Forest), 1693 i Slaget ved Steenkercken, Generaladjudant hos Kong Wilhelm III af England, 24 Februar 1694 Patent som Oberst o. afg. Oberst Aderkas' Dragoner, der samme Aar overlodes Hertugen af Gottorp paa 3 Aar, 13 Oktober samme Aar Till. at rejse til Wien og gaa i kejserlig Tjeneste, hvervede samme Aar et Infanterire. paa egen bekostning og tog Del i Belejringen af af Mainz.

Kæmpede under Markgreve Ludvig af Baden, 23 August 1697 Chef for Livregimentet til Hest, 15 August 1698 hvid Ridder, 14 April 1699 Overjægermester, sendt til Sachsen for at paaskynde Udrustningen af et sachsisk Hjælpekorps, 1700 Sendebud hos Kong Carl XII, 23 Juni 1701 dansk Generalmajor, fulgte 1702 med det danske Hjælpekorps til Norditalien, da ogsaa Generalvagtmester i kejserlig tjeneste, fik 1703 Befalingen over de kejserlige Tropper for Passau, kæmpede 1704 under Prins Eugen af Savoyen ved Höckstedt.

16 August 1705 haardt saaret i Slaget ved Cassano, 1706 kejserlig Felttøimester; atter i dansk Tjeneste; 26 Mai 1707 Ridder af Elefanten, samme aar Geheimeraad og 10. Juni General til Fods, og overtog atter sine Charger som Overjægermester og Amtmand. Ledsagede 1708-09 Kong frederik paa dennes Rejse til Italien, 1709 komm. General for den danske Landgangshær i Skaane, afgav 27 Februar 1710 Kommandoen til Jørgen Rantzau paa grund af Sygdom og tog sin Afsked, 1712 militær Envyé hos Tsaren og Kong August af Polen og formaaede i forening med General F. J. Dewitz Tsar Peter til at lade Russerne og Sachserne følge efter Stenbock op i Holsten; 1713 Overpræsident i Altona og genopbyggede den af Stenbock afbrændte By. 28 December 1722 forlehnet med Brahe-Trolleborg og 25 Juni 1729 med Grevskabet Christianssæde, 1730 i Unaade hos Kong Christian VI, 6. Oktober 1731 afskediget som Overjægermester og 1732 som Overpræsident i Altona. 

Stamfar til Linjen Bille Brahe Selby.

Blev 9. maj 1798 optaget i lensgrevelig stand.

1810 tiltrådte han Egeskov, som 1811 blev oprettet til stamhus for hans næstældste søn, 1825 erhvervede han Svanholm (Horns h.), han deltog i oprettelsen af Fyns Stiftsbibliotek, 1812 kammerherre, 1832 blandt de »oplyste« mænd, der skulle forberede provinsialstænderne og 1831 deltog han som kongevalgt medl. i Roskilde stænderforsamling, 1838 afsk., patron for Odense adelige Jomfrukloster, 1841 gehejmekonferensråd (S.N.I.), 1824 (R*), 1828 (K*), 1836 (D.M.), 1840 (S.K.*). 

Skrev sig Ahlefeldt-Laurvig

Historisk forfatter; "Elise Ahlefeldts Historie (1923)", "Prins Charles rejse (1925)", "Christian VI's Datter (1926)", "Generalen I-II (1927-28).

1657 (11 Febr.) Oberst over Prinsens Livreg. t. H. og Oberst til Fods, deltog s. A. i Forsvaret af Holsten under Anders Bille, s. A. forlenet med Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods i Norge, begav sig 1658 i Henhold til kgl. Ordre af 19 Juni til Kong Gustav med det Brockenhuusiske Reg., udnævntes af den svenske Konge til Oberst og fik af ham tillagt Indtægten af Lindholm og Børring Kloster samt 4000 Rdlr. Rente af Malmøs Told, flygtede ved Fredsbruddet til Danmark og havde under Hans Schack en Kommando paa Toget til Fyn og i Slaget ved Nyborg (14 Nov.), 1660 (27 Jan.) forlenet med Vordingborg Len og tillige Bevilling paa at beholde Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods »indtil Fjenden Landet kvitterer«, fik s. A. (11 Okt.) Kommandoen over Rytteriet paa Sjælland; deltog 18 Okt. i Arvehyldingen.

1661 (1 Febr.) Bestalling som Rigens Jægermester, s. A. (l Aug.) Skøde paa Kalø Slot og Ladegaard; s. A. (13 Dec.) Orlov til at rejse en Tid lang udenlands, samt Till. til at maatte i 6 Aar fra 1662 at regne beholde Vordingborg Len og Ladegaard samt Beltring og Lekkende Gods; var i de to følgende Aar i fremmed Krigstjeneste i Braband, Frankrig og Spanien, og skal være bleven udnævnt til spansk General og Grande; 1663, 11 Okt. Ridder af Elefanten, 1664 (20 Jan.) Statholder i Norge samt (til 1671) Befalingsmand over Aggershus Amt og Etatsraad, s. A. (16 Marts) Overinspektør over Kommissariats Væsenet samt Militsens og Fæstningers Underhold.

1666 (14 Marts) Præsident for den samtidig oprettede Overhofret i Norge, mageskiftede 1670 Herzhorner Wildnis med Sommerland og Grönland mod Kalø Amt, fik s. A. tilskødet Fritsø Hovedgaard og Jernværk, Halsen og Brunlas Amt i Norge og kgl. Bevilling paa at drive Fritsø Jernværk; s. A. Tilforordnet i Admiralitetskollegiet, købte s. A. Landsbyen Østrup i Asminderød Sogn (afstaaet 1678 til Kongen), s. A. (27 Dec.) Præsident i Kommercekollegiet (—1680), s. A. Medlem af Geheimekonseillet; 1671 (Maj ell. Juni) Overkammerherre og (25 Maj) tildelt Rang som Nr. 1 umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, samt (14 Sept.) tillagt Prædikat af »Høje Excellence« og fik s. D. af sine Godser i Brunla Amt (Fritsø Hovedgaard og Jernværk og Halsen og Brunla Hovedgaarde) erigeret Grevskabet Laurvig.

Fik 1672 tilskødet Mørup Gaard og Gods i Fjenneslev S. (afh. 1678), Tybjerggaard (afh. 1678) og Christiansholm i Gentofte S., købte 1674 Turø i Svendborg Amt (afh. 1702); ledede 1676 i den skaanske Krig Felttoget i Norge (Gyldenløvesfejden) og erobrede Uddevalla og Ve-nersborg samt i 1677 Marstrand og Karlsteen; 1677 (8 Juni) Direktør for det norske Postvæsen og Feltmarskal (13 Nov.), fik 1678 (28 Marts) Skøde paa Grevskabet Tønsberg (forhen Griffenfeld kaldet), hvis Hovedgaard Semb 1681 fik Navnet Jarlsberg, flyttede 1679 til Kbhvn. i sit nyopførte Palæ paa Charlottenborg.

Fik 1683 Skøde paa Skjoldnæsholm i Valsølille S., var 1686 Øverstkommanderende over de danske Tropper under Belejringen af Hamborg; 1691 Medlem af Kommissionen i Raadhuset for Slottet og Bef. at deltage i Højesterets Møder; flyttede i 1700 til Hamborg og købte Godset Ovelgönne i Holsten.

Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.

20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.

Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.

Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.

Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.