Deres Børn optog Navnet Munk.

Var 2° trolovet m. Karl Kyrning (Myre), der døde 1568 før Brylluppet.

I Huset hos Steen Rosensparre, i Skole i Aarhus og Aalborg, tjente i sin Ungdom udenlands under Grev Günther af Schwarzburg, Prins Wilhelm af Oranien og Kurfyrst August af Sachsen, 1573—74 Hofsinde, senere Hofskænk, 1575—82 forlenet med Froste Hrd, 1577—78 med Vrangstrup (Tybjerg Hrd), 1578 DRR, 1578—80 forlenet med Saltø, 1580—81 med Kalundborg, 1581—88 med Ravnsborg, 1585 Gesandt til Kejseren og s. A. (Nov.) til Sachsen ved Kurfyrstinde Annas Bisættelse, 1588—92 forlenet med Helsingborg, 1589 med Prinsesse Anna som Hofmester til Norge, 1592 forlenet med Kalundborg, 1592—97 med Sæbygaard, 1593 Medlem af Regeringsraadet, 1594—97 forlenet med Munkeliv og St. Hans Kloster i Bergen, blev meget brugt til diplomatiske Sendelser.

En from og godgørende Mand.

beseglede 1387 til Vitterlighed med Hr. Claus Flemming, havde 1396 Abrahamstrup og Horns Herred i pant af Dronning Margrethe, 1395 Forlover ved Forliget paa Lindholm, 1397 Foged paa Kalundborg, beseglede 1401 Kong Eriks Stadsfæstelse af Dronning Margrethes Testamente, og var da Endnu kun Væbner, men 1407 Ridder, Hofmester hos Kong Erik 

(F.: Rentekammerdeputeret, Gehejmekonferensraad Vilhelm August von der Osten og II. Hustru Frederikke Anna Sophie von Massau).

Død 1 Okt. 1639 i Kbhvn., bgr. i Sorø Kirke, »alle Lærdes store Velynder, en brav, fornuftig og hjælpsom Mand«.

g. m. Johanne Nielsdatter (Munk) til Kjølbygaard, men angives ogsaa at have haft en Søster til Biskop Jens Iversen Lange.

1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, ogsÃ¥ i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus.

Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder.

Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe.

Begravet i Lunds Domkirke (Ligsten).

1531 Medlem af Kommissionen til Rettens Varetagelse i Skaane, sluttede sig nødtvungent til Grev Christopher. 1534 Ritmester for Adelens Rustning i Skaane, 1535 med Hr. Tyge Krabbe Statholder i Skaane under Krigen, 1536 forlenet med Everdrup, bar 1537 Sceptret ved Kong Christians Kroning, 1537 og 1540—41 Deltager i Forhandlingerne med Sverige, 1538 med Kongen i Braunschweig, 1539 paany Statholder i Skaane, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad Hrd), 1547 til Mødet i Varberg, 1548 med Hertug Frederik i Norge. 

1635—Jan. 1637 Elev paa Herlufsholm, taxeredes 1638 til 127 Td. Hk., var 1646 udenlands, blev 1653 Ritmester over et Komp. af det nye Rytteri i Jylland, 1657 for et Komp. jydske Sogneryttere, s. A. Bestalling som Oberstvagtmester, s. A. Major til Hest ved Fred. Buchwaldts Reg. og Kommandant paa Møen, blev 1659 Oberstløjtnant i sin Broder Tyges Sted, 1670—75 Chef for 2 jydske nation. Rytter-Reg. (kaldes fra 1675 3. jydske), 1675 Generalmajor, deltog i Wismars Belejring og 1676 i Krigen i Skaane, var 1676 Chef for 7. Bytter-Beg. i Lejren ved Svendstrup, førte 4 Dec. den venstre Fløj i Slaget ved Lund, blev efter en haard Kamp kastet tilbage og siden for sit Forhold i Slaget suspenderet fra sit Reg. og tiltalt, men Kongen fritog ham for anden Straf end Tab af sin Charge, død 8 Sept. 1677, 56 Aar gl., som sin Slægts sidste Mand.

----------------------------------------------------------

Det synes, som om han har efterladt sig uægte Afkom, der førte Navnet, thi i Livrenteanstaltens Arkiv (Generalitetet Mænd 1782) findes en Ansøgning fra en afsk. Vagtmester af det jydske Reg. Rytteri Andreas Rudin von Sandberg, 60 Aar gl., der angiver sig at være født i Norge af adelige Forældre, Major Ulrik Sandberg og Birgitte von Ascheberg, og at hans Slægt i nogle hundrede Aar har beklædt anseelige Charger i Danmark og er bragt her ind af Kongerne, men var egentlig liflandsk Adel.

Selv var han den Sidste af det Vaaben paa Sværdsiden. Han mistede i sin Ungdom begge sine Forældre i Norge, blev opdragen hos Etatsraad Klingenberg paa Høiris, tjente 8 Aar som Underofficer i Oberstlieut. Bulows Komp. af nørrejydske nation. Inf.-Reg. og derefter 23 Aar ved jydske Rytteri Reg.

Han var gift. Faderen, der ikke synes at have været dansk Major, maa efter sit Navn at dømme, antages at være en Søn af Generalmajor Anders Sandberg. Forøvrigt forekommer Navnet Sandberg ikke saa sjældent i Militær-Etaterne fra det 18. og 19. Aarh.