Hans Madsen, Gaardmand i Svinninge og Ole Carlsens Datter Maren,

Forloverne: Mads Allerup [Mads Hansen] og Jens Jensen

Forlovere: Jens Hansen og Hans H:A: Andersen

Forloverne: Rasmus Jørgensen og Hans H:A:S Andersen

Ungkarl og Gaardmand i Svinninge.

Forloverne: Lars Jørgensen fra Nelsøe og Niel Larsen fra Sandbye,

Ungkarl Mads Hansen, til Pigen Cathrine Christendatter, Begge af Svinninge, forloverne vare Gaardmand Hans Hansen af Svinninge og Lars Christense af Sasserup??

Ved Dåb

Hjemmedøbt, fremstillet i kirken 31 Marts 1904

Ved Dåb

Hjemmedøbt, fremstillet i kirken 31 Marts 1904

Hjemmedøbt , fremstillet i Kirken 15 marts 1835, 1835: [faderen christen pedersen er Skræder og Hjusmand]

....Det nedenfor postulerede første ægteskab kendes kun fra den sene (ca. 1750) norske slægtstavle, men har sandsynligheden for sig. De fleste datidige præster giftede sig, så snart de fik embede.

1. Gift m. N.N. før 1565, hun døde før ca. 1566. (Børn?).[ 19 ]

[ 19 ] . Slekten Blichfeldt, s. 13ff.

Wiberg Almidelig Dansk Præstehistorie Nr. 608. Side 121. Sognepræster til Vor Frue Kirke.

Nr. 14. 1625 [ Informator for de unge Gyldenløver 19 ] M. Jens Dinesen Jersin af Jersi=S., f. 28 / 9 1587 el. 88; St. Hlh. 1605; Hør. ss.; udenlands 1607 -10 : M. 13 / 10 1610; Rtr. Sorø 30 / 3 1611; [ fratrådt ] 29 / 3 1615; igjen udenlands; Prof. i Methaphysik 1619; 1 ~[ gift ] Anna Hansdtr.; 1 S., 2 D.; 2 ~[ gift ] Margrethe Fyring, f. 1 / 11 1611, † 19 / 3 1628; 1 S., 3 ~[ gift ] Cathrine Jacobdtr. Dyzel; 1 S.; see Hans J. j. i Stege; H. Poulin i Hellested; C. J. Wide i Aastrup; Jacob J. J. i Kalundborg; Dines J. J. i Hunseby; [ 9 / 7 1629 Biskop over Ribe Stift, o. 19 / 7; Dr. th. 28 / 9 1630; † Nyborg paa en reise til Kbh, for at tale sin Sag. Ligesaa Bekiendt for Lærdom som for sit dybe religiøse Sind. da han søgte Præsteembedet her, skal Biskop Brochmand have yttret; " Hvad skulle vi med den Atheist"; men der var rimeligvis foregaaen en pludselig og overordentlig Rørelse i hans indre, som bestemte ham til, at hellige sit liv i Evangeliets Tjeneste. Saameget er vist, at han prædikede med en ild og varme, der rystede mange forhærdede hjerter, og som vidnede om den indre kamp. han bestandigt forvan hos sig selv ( see H. d. Khist. 1 / 298 ). fik som Biskop er Ørefigen af en mand i Medolden, med hvem han paa en visitats kom i Trætte, og det var i den anledning, at han ville til Kbh.; W. 1 / 498; R. 79 og 291 ].

---

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon / VIII. Bin Holst - Juul side 458

Jersin, Jens Dinesen, 1588-1634, Biskop, er født 28 Sept. 1588 i Jersie ved Kjøge og Søn af Præsten Diens Jensen og Ellen Hansdatter. Hans Skolegang begyndte i hjemmer, fortsattes i Roskilde og Kjøge og afsluttedes paa herlufsholm, hvorfra han blev Student o. 1605. 1606 overtog han er Hørerembede paa Herlufsholn, som han dog allerede 1607 opgav for at tejse til Wittenberg. Her deltog han ivrig i de filosofiske stridigheder om Metafysikens Betydning, som de saakaldte Ramister forkastede, men som hævdedes af den kreds, hvortil han sluttede sig, 1610 kom han hjem, tog Magistergraden og blev 1611 Rektor i Sorø. 1615 rejste han atter ud, efter at han havde modtaget et Rejsestipendium paa 3 aar. og påtog sig smatidigt hermed at være hovmester for en ung Adelsmand, Mogens Krabbe, der havde været hans Discipel i Sorø. Rejsens mål var denne gang Giessen, hvor han tog levende del i stidighederne imellem Lutheranerer og reformerte og 1616 optrådte ved disputats om deres vigtigste dogmatiske kontroverspunkter. Kort efter blev han hjemkaldt for at overtage et Professorat ve Kjøbenhavns universitet, men han undskyldte sig med Henvisning til en Undervisningsmetode, hvormed man i disse år gjorde forsøg i Giessen, og som han anså det for nødvendigt at sætte sig ind i.

HVad der især optog ham, var spørgsmålet om en ny methode for latinske Grammatikundervisning, hvorved denne kunde meddeles langt lettere og hurtigere end ved den hidtil brugte fremgangsmaade, særlig ved en mere udstrakt brug af modersmålet. Denne methode, der var bragt i forslag af Holsteneren Ratcke, var med held bleven gjennemført af Professorerne i Giessen, og J. Håbede, at han skulde kunne få den indført i de danske skoler. Da han i foråret 1617 vendte tilbage fra Giessen tillige med sin Studiefælle Knud Richardsen, var det en selvfølge, at man overdrog dem at gennemfører metoden. Den sidstnævnte blev Rektor i Odensen, medens J. skulde gjøre sine første forsøg som Tugtemester for Christian IV´s naturlige sønner Christian Ulrik og Hans Ulrik Gyldenløve. Methoden kræved en ny latinsk Grammatik med korte og tydelige regler og forklaringer. Denne skulle Knud Richardsen udarbejde efter samråd med J., der 1619 var bleven Professor i Metafysik ved Universitetet, et Embede, som han 1624 ombyttede med Profesiorat i Fysik. Knud Richardsen døde allerede 1621 uden at have fuldendt sit arbejde. og det blev dermed pålagt J. at udgive Gramatikken. 1622 blev den forelagt ......

Der er yderligere 3 sider om Jens Dinesen Jersin på http://runeberg.org/dbl/8/0461.html

---

Nedenfor er kort beskrivelse hentet fra http://ribewiki.dk/Ribe_Domkirke#1595_Peder_Jensen_Hegelund_.281542-1614.29

1629 Jens Dinesen Jersin (1588-1634)

Søn af sognepræst Dines Jensen og Ellen Hansdatter, Jersie ved Solrød Strand. Gift 1621 med Anne Hansdatter Wolf (-1625), som enkemand gift 1626 med Margrethe Fuiren (-1628) og som enkemand gift 1630 med Cathrine Outzen. [59]

Student fra Herlufsholm, studerede fra 1607 i Wittenberg, blev 1610 magister i København og 1611 rektor i Sorø. Var 1615-1617 påny udenlands, især i Gießen i Hessen og blev 1619 professor i metafysik og senere fysik ved Københavns Universitet.

Udgav 1623 en latinsk grammatisk lærebog for begyndere med delvis forklaring på dansk og året efter en større latinsk grammatik, hvilke lærebøger vakte stor modstand hos professorer og skolemænd i deres oprindelige udgaver. Virkede en række år som tugtemester for Christian 4.'s uægte sønner Christian Ulrik og Hans Ulrik Gyldenløve, således fra 1624 i Sorø, men blev 1626 istedet præst ved vor Frue Kirke (København). [60] [61]

Indsattes som biskop uden hensyntagen til den valgret, der hidtil havde tilhørt Ribe Stifts gejstlighed, efter at Christian 4. med egen hånd havde forandret kirkeeden i den danske kirkeordinans, hvilket særligt vakte uorden i den sønderjyske del af stiftet, hvor præsterne ikke ville underordne sig og betale tienden til bispen. Stilledes 1630 af kongen det valg istedet at blive professor i teologi ved universitetet, men valgte alligevel at blive som biskop.

Skrev 1631 som biskop i Ribe en traktat 'om mirakler, tegn og åbenbaringer og deres udlæggelse', for at bekæmpe overtroiskhed. Var i religiøs henseende ortodoks-luthersk og udgav opbyggelsesskrifter sammensat af hans prædikener holdt i København, deriblandt den populære andagtsbog 'Troens Kamp og Sejr', der udkom 1636, efter hans død. [62]

Blev på en visitats i Mjolden slået af en bonde ved øret og siden talt imod af nogle adelsmænd. Ville derfor rejse til København og tale sin sag, men døde undervejs af en hidsig feber i Nyborg. Stedt til hvile i domkirken.

Børn:

Jacob Jensen Jersin (1633-1694), biskop i Stavanger og Kristiansand