Forlovere: …?? C:M:S Morthensen i …?? [Høed]og Mads M:H:S Hansen

Forloverne Huusmand i Jyderup Niels Sørensen og Indsidder i ...?? Mads Pedersen

Forloverne, Gmd Niels Knudsen og Gmd Jens Jensen, Brudeparrets Fadre

Forlovere: Boelsmd Jens Jensen og Boelsmd Jens Rasmussen Begge i Svinninge

Forloverne: Hans Hansen Gmd i Faurbo og Gmd Jens Rasmussen i Svinninge, Brudeparrets fadre

Forloverne: Hans H:N:S Nielsen og Jens J:H:S Hansen

Årsag der er 2 x Niels døåret på Nielse iorden dokomenteret ved skiftet efter Niels.

men det lyder usandsynligt, at der er 2 Niels i live samtidigt fra samme familie, selvom det er set før.

Ved faderen Villads Sørensens Skifte er der kun oplyst de indskrivne personer. og vedr. niels kun oplyst den Niels som er født 1714. så det må antages at den anden Niels enten er død, men da der fremstår et andet dødsår, så at det ikke er denne gren af familien.

Nedenfor indsat oplysninger til brug ved undersøgelse

Kilde: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p4cbbedd5.html

Børn af Villads Sørensen og Karen Thøgersdatter:

Kirsten født 1703 Taars, begravet 27 apr 1742 Taars, viet 7 aug 1721 Taars med Jesper Jensen

Thøger født 1700 Taars

Thoger født 1700 Lendum(!) død 13 mar 1763/død 17 mar 1763 Lendum. Gift med Margrethe Jacobsen

Jens født 1712 Taars/af Birket, begravet 30 dec 1759. Gift 29 jun 1738 Hørmested med Sidsel Laursen

Niels født 1714 Taars, død 1757 Tolne, gift med Sidsel Sørensen

Niels omk 1707 af Taars, begr. 27 jul 1783 Taars, gift med Helvig Andersen

Søren døbt 25 dec 1718 Taars, begravet 17 dec 1797

Sp55-: 22/4-1757 Niels Villadsen, Ved Vadet, Tolne sogn, g.m. Zidsel Sørensdatter

Arvinger:

1. Enken

2. Villads Nielsen, 12 år

3. Søren Nielsen, 9 år

4. Peder Nielsen, 5 år

5. Karen Nielsdatter, 19 år

6. Anne Nielsdatter, 17 år

7. Maren Nielsdatter, 15 år

8. Kirsten Nielsdatter, 10 år

9. Else Nielsdatter, 8 år

Andre oplysninger:

Brødre:

Jens Villadsen i Birchen, Tårs sogn

Søren Villadsen, Lommanshauge, Elling sogn

Sp55-: 29/2-1760 Jens Villadsen, Birchen, Tårs sogn

g.m. Sidsel Larsdatter

Arvinger:

1. Enken

2. Villads Jensen, 20 år

3. Lars Jensen, 18 år

4. Søren Jensen, 16 år

5. Christen Jensen, 14 år

6. Maren Jensdatter, 12 år

7. Karen Jensdatter, 10 år

8. Kirsten Jensdatter, 7 år

Andre oplysninger:

Afdødes brødre:

Tygge Villadsen, Lendum by

Søren Villadsen, Lommanshauge, Elling sogn

Danmarks Rytterkonge, eftersom at han var en ualmindelig god rytter, og det var også Christian der formåede at nedlægge flest dyr under parforcejagtene i al sin levetid.

Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødtes på Duborg Slot i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-99. I 1655 hyldedes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, og med stor indflydelse - kongen var jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men blev i stedet salvet. Det skete i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere indlagde han sin 16-årige frille, den officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem børn, som han åbent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet.

I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbagevinde de gamle danske landområder, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog selv i flere slag, men nogen militær afgørelse på krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 foreskrev en fred, hvorefter stillingen var som før krigens udbrud.

Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var på dette tidspunkt forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå sammenstød med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene blev afsløret, lod kongen ham fængsle og anklage for højforræderi. Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongen, mod at begunstige egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsonedes på en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld døde i 1698. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde forbundet sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen på ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.

Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. Hvis man havde knap så megen jord, måtte man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløstes efterfølgende af titlen baron. Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov".

Døde den 25. august 1699 på Københavns Slot efter et jagtuheld i Jægersborg Dyrehave (anlagt af majestæten selv). Han blev den 19. oktober 1699 gravsat i Roskilde Domkirke.

466 Knight of the Garter - 1663

1301 skulle have været 1361.