Det er ikke kontrollert om det er den Johan Brandt som er Faderen, moderen ligeså

Det første amtssygehus i Kolding 1782-1838
Af Torsten Sørensen

Kolding er et af de første steder uden for hovedstaden,
hvor der blev oprettet et offentligt sygehus. Kun amtssygehusene
i Esbønderup og Hillerød er ældre.
Den 19. april 1782 blev det nemlig ved kongelig
rescript bevilget daværende amtmand over Koldinghus
amt, Hans de Hoffmann, at der måtte lejes en barak
i Kolding med to senge til behandling af fattige
syge. Indretningen af sygehuset skulle foretages under
»Amts Chirurgus« og en anden beskikket embedsmands
tilsyn og ansvar. Lægemidlerne skulle købes på
apoteket, og omkostningerne skulle udredes af Delinkventkassen.
Som følge af det kongelige rescript pålagde amtmanden
amtsforvalter Johann Petter From og distriktskirurg
Johan Carl Sager, at de skulle foretage
sig det fornødne. Men det var nu ikke så let at finde en
passende barak; først i 1785 lykkedes det at finde et
hus, som man i et brev til Danske Kancelli den 18. februar
1785 foreslog blev købt og indrettet til sygehus.
Og allerede den 30. april 1785 skrev Kancelliet i et
promemoria til amtmand de Hoffmann, at det hus,
som amtsforvalter From og kirurg Sager havde fundet
tjenligt til en sygestue, måtte købes for amtets regning
med tre senge og fornødent indbo for 600 rigsdaler,
hvoraf halvdelen skulle udbetales straks, mens resten
skulle forrentes af Delinkventkassen med 4 pct. p.a.
»for saa meget (som) muligt at spare en alt for stor Udgivt
paa een Gang«.
Amtmanden spildte ikke tiden. Allerede seks dage
senere, den 6. maj 1785, tilskødede Jens Busch sin
gård i Klostergade i Kolding til Hans Majestæt Kongen.
Det er usikkert, hvem denne Jens Busch var, der
dengang solgte en gård til kongen, men han kan godt
være identisk med den Jens Busch, som i 1784 påtog
sig at vedligeholde den gamle træbro mellem Koldinghus
Slot og Staldgården i 16 år for 230 rigsdaler.
I brandtaksationen fra 1801 er under »Slotsgadens
vestre Side« anført, at »Hans Majestæt Kongens
Gaard (d.v.s. sygehuset) har henhørt under No. 151«.
Men i 1802 er ejendommen i Brandrepartitionsfondens
protokol opført som nr. 153b, og i brandtaksationerne
fra 1818-1827 og 1827-1838 er sygehuset nævnt
under »Slotsgadens Vestre Side, Matr. 151«.
I folketællingslisten fra 1801 er sygehuset angivet
som »Østergade 151«, men i folketællingen fra 1834 er
sygehuset nævnt under »Klostergade 154 A«.
Selv om der således kan være tvivl om sygehusets officielle
beligggenhed, fremgår det af en tegning fra
1834, at sygehuset lå svarende til det nuværende Helligkorsgade
nr. 17 (matr. 385a) over for Turistbureauet.
Af brandtaksationsprotokollen fremgår i øvrigt, at
sygehuset var i ét plan med 9 fag og bindingsværk af
egetræ. Men indretningen var nu ikke særlig praktisk.
Allerede den 19. maj 1798 havde distriktskirurg Johannes
Kræmer skrevet til amtet: »Sygehuset i Colding
er rigtignok ikke saaledes indrettet, som det
burde være; der skulde være flere Stuer og enhver Syg
have sin Seng; heller ikke er det paa et godt Sted i
Byen; der kand ikke indtages meere i Sygehuset end 7
veneriske, hvortil der ere 4 Senge; en Stue haver Manden
og Konen, og en Stue til andre Svagheder, hvortil
11
der er hverken Senge elle Sengeklæder. Imidlertid haver
Amtet været - længe tient med dette Sygehus,
(som) - efter en allerunderdanigst Forestilling (er) bleven
indrettet saaledes den Gang, som det nu er.«
I 1811 beskrev amtsforvalter Frants Jørgen Hvass
indretningen således: »I Sygehuset ere 1 Køkken for
Opvartersken og 1 for de Syge, 1 Spise Kammer, 2de
Stuer og 2de Kammer, hvoraf den ene Stue er Bolig for
Opvartersken med hendes Mand, og den anden for de
Syge, hver Stue med sin Kakkelovn. Det ene Kammer
er Pulterkammer for de Syge, og det andet, som er tæt
ved Opvarterskens Stue, er for, at Patienterne kan separeres,
men dette Kammer er lidet -. Da Sygehuset
blev etableret, var Localet ei anderledes. Det blev ei
heller bestemt for meere end 3 Sygesænge, 2de i den
ene Stue og 1 i det ene Kammer. Dette Kammer har
sin Varme fra Opvarterskens Stue«.
Ud fra beskrivelsen kan sygehuset godt have været
indrettet, som det fremgår aftegningen. Den illustrerer,
hvor upraktisk indretningen var, og hvor gene-
12

rende det må have været for opvartersken, at de syge
skulle igennem hendes stue for at komme i seng.
Det har heller ikke gjort det let, at hver patient dengang
ikke havde sin egen seng, og undertiden kunne
der ligefrem være trængsel i sengene; således måtte et
ægtepar med tre børn i 1832 tilsammen dele ét sengested.
Man ved ikke, hvem der i de første år passede de
syge, men i Østergade boede en Hans Hansen Høst,
som havde været rytter med det 3. jyske kavalleri-regiment,
hvorfra han var blevet afskediget formentlig
p.g.a. alder. Det er muligt, at det var ham, der i begyndelsen
sørgede for maden til patienterne. I hvert fald
blev han sammen med sin kone, Marie Rasmusdatter,
som han blev gift med i 1784, officielt ansat som opvarter
ved sygehuset den 16. februar 1796. På det tidspunkt
var Hans Hansen Høst ca. 58 år og hans kone
35.
Af en eller anden grund var Hans Høst kun ansat
ved sygehuset i tre år. Måske var han blevet syg, for
han døde allerede i 1802. I 1799 blev han efterfulgt af
Anne Marie Conradsdatter, som i 1782 var blevet gift
med skrædderen Niels Iversen Orm. De boede i Klostergade,
inden de blev ansat ved sygehuset.
Niels Orm døde 75 år gammel i 1805, men hans
enke fortsatte med at være opvarterske på sygehuset
indtil 1809; hun døde vistnok som 85-årig i 1814.
Af et brev fra amtsforvalter Frants Hvass den 13.
juli 1808 til amtmanden fremgår det, at »Sygehus Konens
Pligt er at føre et anstændigt Liv og Levned samt
bruge al muelig Forsigtighed med Ild og Lys, at opvarte
de Syge, som efter Amtmandens Ordre indlægges,
vaske og tvætte dem, reede deres Senge og danne
deres Spise og Drikke efter Districtschirurgernes Ordre,
feie og holde Værelserne rene og vise dem al god
og christelig Omgang, at passe og paasee, at Spise og
Drikkekarene altid er reene, saa at Spise og Drikke
formedelst saadan Efterladenhed ikke bliver suur eller
bederves, og at lade sig være efterrettelig, hvad Amtsforvalteren
og Doktorne befaler hende, saavel til Hensigten
med Indretningens Bedste som Patienternes
Fordeel i deres Svaghed«.
Som løn fik sygehuskonen 14 rigsdaler årligt samt et
beløb på tre mark til koste og sand. Endvidere fik hun
otte skilling for hver »uformuende« patient. Men af de
rige patienter, som kunne betale, havde hun desuden
ret til at modtage et beløb, hvis størrelse dog skulle
godkendes af amtsforvalteren og distriktskirurgen. Af
disse velhavende patienter var der imidlertid ikke ret
mange; således skrev amtsforvalter Hvass lakonisk, at
der ikke i 8 år havde været rige patienter indlagt på sygehuset.
Derfor er det meget forståeligt, at opvartersken af og
til søgte om et ekstra tillæg, uden at dette dog altid gav
resultat, for man var meget nøjeregnende med pengene.
Eksempelvis sendte Marie Conradsdatter Orm
den 30. september 1807 en regning til sygehusforvaltningen
på 1 rigsdaler 1 mark 10 skilling. Hun havde
købt 3 pund sæbe å 18 skilling samt tråd til lagner og
13

sengeklæder og halm til sengene. Desuden havde hun
påført regningen et beløb på 2 Mark, som skulle dække
hendes »Uleilighed«.
Denne regning og ikke mindst den sidste post gav
anledning til en del skriverier. Den 14. februar 1808
skrev amtsforvalteren bl.a.: »I Henseende til hendes
Regning, da formeener ieg, at deri bør afgaae de 2
Mark, som hun anfører for sin Uleilighed. Som Opvarterske
ved Sygehuuset bør hun ikke ansee det som
en Uleilighed at hente Sæbe, Traad og Halm, at sye
paa Lagner og Sengeklæder, at udbrede Halmen i
Sengene og at holde Sengelagnerne, de Syges Klæder
og Sengeklæderne reene. - Imod det øvrige af Regningens
Indhold kand Intet være at erindre«. Marie Orm
fik på den måde dækket sine udgifter, men noget ekstra
kunne der ikke blive til.
Efter at Marie Conradsdatter Orm var fratrådt i juli
1808, ansatte man Karen Gregersdatter. Hun var født
omkring 1762 og kaldes undertiden »Karen Weyle's«
efter sin første mand, Jørgen Weyle, som hun var blevet
gift med den 4. februar 1791. Efter hans død i 1810
giftede hun sig i 1811 med den 65-årige enkemand
Hans Jørgen Møller, som derefter flyttede ind på sygehuset,
hvor han døde den 4. maj 1822. Få måneder senere
blev Karen Gregersdatter viet til den 41-årige arbejdskarl
Joachim Michael Detlev Kapp, og siden blev
hun kaldt »Karen Kappe's«.
Det var under hendes ansættelse, at stiftfysikus
Hans Palle Hoff Hansen i 1811 kom på visitats. Han
var ikke helt tilfreds med forholdene på Kolding sygehus.
Den 11. september 1811 skrev han bl.a. til amtmand
Johan Henrik Selmer: »Amtssygehuset i Colding
synes at mangle en Kakkelovn i det Værelse (som
er) inden for Sygevarterskens. Vel kan maaskee det
Værelse opvarmes fra Sygevarterskens af, eftersom der
er Kakkelovn i hendes Rum, men 1) bliver Varmen
ikke saa jævn og tilstrækkelig, som bør finde Stæd i de
Værelser, hvor veneriske Patienter om Vinteren ligger
i Kuur, og 2) var det billigt, at Sygevartersken forskaanedes
for immer at leve i de Syges Atmosphære. Thi at
have kun ét Værelse i Brug om Vinteren til veneriske
er for lidet, da Kiønene absolut bør afsondres fra hinanden
«.
Bemærkningerne fra stiftfysikus hjalp, og få måneder
senere blev der afholdt licitation over kakkelovnen.
Om det var den kakkelovn, som Karen Gregersdatter
tog med sig, da hun rejste i 1827, er ikke helt
klart. Men i hvert fald manglede sygehuset påny en
kakkelovn det år, fordi Karen Gregersdatter påstod, at
den pågældende kakkelovn var hendes egen; hun var
derfor i sin gode ret til at tage den med sig, da hun ikke
længere var ansat som opvarterske ved sygehuset.
Hendes videre skæbne er ukendt; sandsynligvis flyttede
hun fra byen.
Efter Karen Gregersdatter blev Anne Marie Jensdatter
ansat som opvarterske. Hun var i 1817 som
28-årig blevet gift med rebslagersvend Thomas Pedersen
Goldbeck, og hun var i en menneskealder ansat
som sygehuskone først ved sygehuset i Helligkorsgade,
siden flyttede hun med, da man i 1838 tog det nye
amtssygehus i Hospitalsgade i brug.
Da Anne Marie Jensdatter eller Marie Goldbeck,
som hun kaldtes, blev ansat, var der i sygehuset to dobbelte
sengesteder og fem enkelte senge med forskellige
gamle og nye over- og underdyner. Når man ser inventarlisten,
forstår man, hvorfor så mange patienter blev
anmodet om selv at medbringe sengeklæder, for inventaret
var langt fra imponerende. Til spisning
havde man f.eks. to spiseskeer af tin, fem spiseskåle af
ler, tre mindre skåle med kun ét øre og tre lertallerkener.
Og hvad man skulle med to madrasser, der betegnes
som »gamle og ubrugelige«, er ikke helt klart. Men
nøjeregnende var man, og det var opvartersken, som
havde ansvaret. Den 14. april 1827 måtte Marie Goldbeck
med ført pen underskrive et dokument, hvoraf
det bl.a. fremgår, at: »Naar et eller andet Stykke af
dette Inventarium med Tiden maatte formedelst
14

Ælde, Slid eller anden Brøstfældighed, blive ubrugeligt,
overleverer hun os samme for at føres til Afgang
paa denne Inventarie Liste, hvorimod hun selv betaler
eller erstatter, hvad der ved hendes egen Forseelse
maatte forkomme eller beskadiges«.
I 1823 var der i alt indlagt 18 patienter for kønssygdomme.
To af patienterne var indlagt hele året, men
de fleste andre var kun indlagt i nogle måneder. Udgifterne
til medicin var godt 78 rigsdaler; distriktskirurgen
fik 36 rigsdaler og sygehuskonen 28. De samlede
udgifter det år var således godt 142 rigsdaler.
Patienterne var som nævnt fattige. De kom fra hele
amtet for at nyde kur og pleje på amtets sygehus i Kolding,
for på det tidspunkt havde amtet endnu ikke noget
sygehus i Vejle. Derimod kunne de bedrestillede og
det gode borgerskab ikke drømme om at lade sig indlægge
på sygehuset, hvis officielle navn var »Amtets
veneriske Sygehuus«. Kolding havde dengangen stør-
15

relse, der gjorde, at alle må have kendt alle; derfor ville
en indlæggelse på sygehuset næsten være det samme
som at indrømme offentligt, at man havde pådraget
sig en kønssygdom. Derimod blev arrestanten Jens
Pallesen indlagt for en sådan lidelse den 17. april 1823,
men han flygtede nu fra sygehuset et par måneder senere.
Om han blev fanget igen, er uvist.
Retfærdigvis må det dog anføres, at patienterne på
sygehuset også kunne fejle andet end kønssygdomme.
Der blev bl.a. behandlet patienter med benbrud, bylder
og kræft. Og også operationer blev der foretaget.
Flere patienter fik foretaget amputationer og en enkelt
patient blev udstyret med træben. Desuden skar man
for bylder, og en patient blev opereret for hareskår.
I slutningen af 1820'erne begyndte sygehuset at få et
vist samarbejde med Ribe Amt. Dette samarbejde var
ganske naturligt, fordi Ribe Amt dengang grænsede
op til Kolding. Seest var indtil 1970 en del af Ribe
Amt. Årsagen til, at Ribe og Vejle Amter begyndte at
træffe aftale om benyttelsen af sygehuset i Kolding, var
muligvis skolelærer Poulsens rejser over amtsgrænsen
den 24. januar 1828.
Christen Poulsen var en omvandrende lærer, som
holdt skole, hvor der var brug for ham. Han var blevet
ansat for et halvt år i Vorbasse i 1827, men i januar
1828 følte han sig syg. Ved sognepræst i Veerst, Ernst
Henrik Clasens hjælp og stiftsprovstens velsignelse
blev han sendt til Kolding, hvor herredsfoged John
Finsen indlagde ham på sygehuset, fordi ingen andre
ville have ham boende. Distriktskirurg Johan Christian
Gravenhorst var ikke til stede, da Christen Poulsen
blev indlagt, men tilså først patienterne på sygehuset
nogle dage senere. Han opdagede straks, at
skolelærer Christen Poulsen var en udenamts patient,
som ikke havde ret til at være indlagt på sygehuset, og
arrangerede en transport af ham tilbage til Veerst. Dér
anede sognepræsten imidlertid ikke, hvad han skulle
stille op med den stakkels skolelærer, så han returnerede
ham med det samme til Kolding.
Da Christen Poulsen igen var tilbage i Kolding, var
han så afkræftet af at sidde på en åben hestevogn en
vinterdag på vejen mellem Kolding og Veerst, at distriktskirurg
Gravenhorst igen måtte indlægge ham på
sygehuset. Derpå skrev Gravenhorst til amtet og udbad
sig nærmere ordre.
Det passerede gav anledning til temmelig mange
skrivelser mellem Vejle og Ribe amter. Det hele endte
med, at amtmand Castenschiold i Ribe den 18. februar
1818 skrev til sin kollega i Vejle, at han var indforstået
med, at Ribe amt betalte for skolelærerens ophold
på Kolding sygehus. Efter Castenschiolds opfat-
16

telse var det nemlig ligegyldigt, om det var det ene eller
andet amt, der betalte for kuren, for i den sidste
ende skulle udgifterne alligevel fordeles på samtlige
skatteborgere.
Sandsynligvis har Vejle amt været enig med Castenschiold
i dette; i hvert fald ser det ikke ud til, at
man har krævet betaling for de patienter fra Ribe amt,
der i årene efter tilfældet med skolelærer Poulsen var
indlagt på Kolding sygehus.
Imidlertid skulle sygehuset vedligeholdes, og i begyndelsen
af 1833 fik amtmand Peder Fielsted v.
Hoppe den tanke, at når Ribe amt indlagde patienter
på Kolding sygehus, var det også rimeligt, at dette amt
tog del i udgifterne til vedligeholdelsen. Herredsfoged
Morten Oxenbøll i Kolding foreslog, at Ribe amt betalte
pr. sengedag i stedet for efter hartkorn. Og derved
blev det! I 1834 fik man Rentekammerets godkendelse
af, at Ribe amt betalte 7 skilling pr. dag pr.
patient mod til gengæld ikke at blive afkrævet betaling
for de patienter, der havde været indlagt på sygehuset
indtil 1833. Ejendomsretten til inventar og bygninger
skulle dog fortsat tilhøre Vejle amt.
Kolding købstad havde stort set ikke tidligere benyttet
amtets sygehus. Kun når en håndværkssvend på
gennemrejse undertiden blev syg i Kolding, havde
man i enkelte tilfælde haft patienter indlagt. Nu indgik
man imidlertid ligesom Ribe amt en aftale med Vejle
amt om at måtte indlægge patienter med kønssygdomme
på sygehuset mod betaling pr. sengedag. Den
officielle tilladelse dertil blev givet af Vejle amt den 18.
april 1834.
På dette tidspunkt var sygehuset i Helligkorsgade
imidlertid helt forældet og nedslidt. Den 28. januar
1834 havde amtmand Sponnech fra Ribe da også talt
om »det forventede Tilfælde - at begge Amter i Forening
med Colding Kjøbstad anskaffede sig et mere
passende Sygehuus«. Da dette skete i 1838, var det
forbi med det første amtssygehus i Kolding. Det blev
nedlagt efter at have fungeret i mere end et halvt århundrede.
17

Didrik Brinck., døbt 31 / 8 1631. Student fra Aalborg Skole 1654. død 10 / 4 1685 som inspectør i Funmarken og Nordlandene ( Cfr, Worm, Ler, Im 165 ). Gift med Helene Hansdatter.
Fra dem nedstammer en talrig Slægt, Navnlig Familie de Brick- Seidelin (v. Lengn, Famil. Seidelin).

Dorthe er faderens skfte 19 februar 1751 registreret til at være 8 uger gammel. altså født December 1750, faderen Oluf Bússe dør 9 November 1750.

Dothe Rasmusdatters Giftemål med Christen Michelsen Kudsk. nævnes i Morbroderen Hans Hansen Svanes skifte.

Drude Helene Gustafsen
•Født: 07 Sep. 1919, Skæve, Dronninglund, Hjørring, Danmark
•Dåb: 02 Okt. 1919, Skæve Kirke
•Ægteskab: Kaj Jensen

Ægtefæller/børn:
Kaj Jensen

•Lisbet Bolander (Født Jensen)+
•Inger Bolander Simonsen+

Drude blev gift med Kaj Jensen. (Kaj Jensen blev født omkring 1911 i , , , Danmark og døde omkring 1980 i , , , Danmark.)

Edith Maja Madsen
•Født: 07 Aug. 1908, Sct Hans, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Dåb: 02 Nov. 1913, Sct Catrine Hjørring

Ejnar Manfred Andersen
•Født: 13 Sep. 1908, Aarhus Sankt Pouls, Hasle, Aarhus, Danmark
•Dåb: 18 Okt. 1908, Aarhus Sankt Pouls Kirke
 

Ejnar Nielsen
•Født: 05 Mar. 1886, Aarhus Vor Frue, Hasle, Aarhus, Danmark
•Dåb: 26 Jul. 1886, Hjemme
•Ægteskab: Sara Elise Bolander den 09 Sep. 1913 i Tolne Kirke

Ægtefæller/børn:
Sara Elise Bolander

•Ellen Nielsen

Ejnar blev gift med Sara Elise Bolander, datter af Carl Anders Bolander og Mette Kirstine Marie Jensdatter, den 09 Sep. 1913 i Tolne Kirke. (Sara Elise Bolander blev født den 15 Dec. 1882 i Tolne, Horns, Hjørring, Danmark, dåb den 15 Jul. 1883 i Tolne Kirke og døde omkring 1958.)

Eleanor Carrol
•Født: 23 Jan. 1875, Heber City, Wasatch, Utah, United States
•Ægteskab: Jens Christian Julius Jensen den 13 Dec. 1905 i St, Danmark George, , Utah, United States
•Død: 28 Mar. 1957, Cedar City, Iron, Utah, United States
•Begravet: 01 Apr. 1957, Orderville, Kane, Utah, United States

Ægtefæller/børn:
Jens Christian Julius Jensen

•Joseph Christian Bolander
•Reed Carroll Bolander
•Edward Charles Bolander

Eleanor blev gift med Jens Christian Julius Jensen, søn af Anders Christian Jørgensen og Ane Petrine Marie Jensen, den 13 Dec. 1905 i St, Danmark George, , Utah, United States. (Jens Christian Julius Jensen blev født den 10 Apr. 1877 i Lendum, Horns, Hjørring, Danmark, dåb den 20 Aug. 1882, døde den 31 Maj 1946 i Orderville, Kane, Utah, United States og blev begravet den 03 Jun. 1946 i Orderville, Kane, Utah, United States.)

Eline Marie Jensen
•Født: 10 Maj 1862, Byrum, Horns, Hjørring, Danmark
•Dåb: 20 Jul. 1862, Byrum Kirke
•Ægteskab: Lars Christian Olesen
•Død: 24 Nov. 1916, Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark
•Begravet: 30 Nov. 1916, Hørmested Kirkegaard.
 

Ella Frederikke Gustafsen
•Født: 05 Aug. 1910, Skæve, Dronninglund, Hjørring, Danmark
•Dåb: 04 Sep. 1910, Skæve Kirke
 

Ellen Marie Thomsdatter
•Født: 18 Maj 1840, Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Dåb: 15 Jul. 1840, Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Ægteskab: Kristen Kieldsen den 29 Sep. 1863 i Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark

Ægtefæller/børn:
Kristen Kieldsen

•Ane Marie Kristensen (Kjeldsen)
•Kristian Christensen (Kjeldsen)+

Ellen blev gift med Kristen Kieldsen, søn af Kield Mauritsen og Ellen Kirstine Eriksdatter, den 29 Sep. 1863 i Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark. (Kristen Kieldsen blev født den 26 Sep. 1823 i Sankt Hans, Vennebjerg, Hjørring, Danmark og dåb den 26 Sep. 1823 i Hjemmedøbt.)

Else Johanne Christiansen
•Født: 06 Okt. 1929, Felsted, Lundtoft, Aabenraa, Danmark
•Dåb: 03 Nov. 1929, Felsted Kirke
•Ægteskab: Bent Lindhart Bolander Christensen omkring 1955
•Død: Feb. 1989, Stubæk
•Begravet: Stubæk

Ægtefæller/børn:
Bent Lindhart Bolander Christensen

•Benny Jørgen Christiansen+
•Birthe Marie Christensen

Else blev gift med Bent Lindhart Bolander Christensen, søn af Hans Peter Christensen og Ingeborg Margrethe Bolander Christensen, omkring 1955. (Bent Lindhart Bolander Christensen blev født den 23 Feb. 1934 i Sindal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark, dåb den 25 Mar. 1934 i Sindal Bykirke, døde den 22 Jun. 2012 i Korsør og blev begravet den 30 Jun. 2012 i Korsør Tårnhøj Kirkegaard.)

Else Kjeldsen
•Født: 13 Jul. 1906, Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Dåb: 19 Aug. 1906, Harridslev Kirke
•Ægteskab: Gunnar Højen Jensen den 29 Dec. 1929 i Harritslev Kirke
•Død: 05 Jun. 1973
•Begravet: Jun. 1973, Sct. Olai Kirkegaard

Ægtefæller/børn:
Gunnar Højen Jensen

•Ellen Højen+
•Svend Højen

Else blev gift med Gunnar Højen Jensen, søn af Christen Højen Jensen og Trine Karoline Larsen, den 29 Dec. 1929 i Harritslev Kirke. (Gunnar Højen Jensen blev født den 26 Mar. 1902 i Skallerup, Vennebjerg, Hjørring, Danmark, dåb den 22 Jun. 1902 i Skallerup Kirke, døde den 28 Maj 2000 og blev begravet i Jun. 2000 i Sct. Olai Kirkegaard.)

Else Marie Andersen
•Født: 05 Nov. 1854, Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Dåb: 26 Dec. 1854, Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Ægteskab: Christen Jørgensen den 30 Apr. 1872 i Hallund, Dronninglund, Hjørring, Danmark
•Død: 03 Nov. 1919, Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Begravet: 10 Nov. 1919, Harridslev Kikegaard

Ægtefæller/børn:
Christen Jørgensen

•Alfred Jørgensen
•Tekla Jørgensen

Else blev gift med Christen Jørgensen, søn af Georg Ludvig Nyholm og Anne Marie Christensdatter, den 30 Apr. 1872 i Hallund, Dronninglund, Hjørring, Danmark. (Christen Jørgensen blev født den 01 Apr. 1845 i Hallund, Dronninglund, Hjørring, Danmark, dåb den 27 Apr. 1845 i Hallund Kirke, døde den 30 Dec. 1912 i Harridslev, Vennebjerg, Hjørring, Danmark og blev begravet den 06 Jan. 1913 i Harridslev Kikegaard.)

Else Marie Hansen
•Født: Omkr 1844, Assentoft,
•Ægteskab: Jens Christian Poulsen
 Ægtefæller/børn:
Jens Christian Poulsen

•Marianne Jensen
•Margrethe Jensen
•Povline Jensen

Else blev gift med Jens Christian Poulsen, søn af Jens Jensen og Dorthea Poulsdatter. (Jens Christian Poulsen blev født den 04 Feb. 1839 i Hadbjerg, Galten, Randers, Danmark og dåb den 10 Apr. 1839 i Hadbjerg Kirke.)

Else Marie Jensen
•Født: 27 Sep. 1892, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Dåb: 18 Dec. 1892, Sct Catrine Hjørring
•Død: 24 Dec. 1918, Sct Lucasstiftelsen København
•Begravet: 31 Dec. 1918, Hørmested Kirkegaard

Else Marie Larsen
•Født: 17 Jun. 1874, Kjærshuus, Hørby
•Dåb: 20 Sep. 1874, Hørby Kirke, Danmark

Else Marie Nielsdatter
•Født: 15 Okt. 1814, Bindslev, Horns, Hjørring, Danmark
•Dåb: 16 Okt. 1814, Bindslev
•Ægteskab: Søren Christian Thomsen den 18 Jan. 1846 i Hørmested Kirke
•Død: 10 Jan. 1892, Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark
•Begravet: 17 Jan. 1892, Hørmested Kirkegaard

Ægtefæller/børn:
Søren Christian Thomsen

•Petrine Sørensdatter

Else blev gift med Søren Christian Thomsen, søn af Thomas Sørensen og Birgitte Marie Jensdatter, den 18 Jan. 1846 i Hørmested Kirke. (Søren Christian Thomsen blev født i Okt. 1796 i Elling, Horns, Hjørring, Danmark, dåb den 23 Okt. 1796 i Elling Kirke, døde den 14 Mar. 1870 i Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark og blev begravet den 20 Mar. 1870 på Hørmested Kirkegaard.)

En "uægte" Søn af Valdemar Atterdag g.m Margrethe Jacobsdatter Glob.

Lensmand Søborg

- - -

Navn Erik Valdemarsen  Sjællandsfar 
Født før 1364  Maribo Købstad  
 
Notater 
Kendt som ridder ca. 1364: "Nachkommen Gorms des Alten" af s. Otto Brenner: 821-22 på side 281.
 Er noteret som Ejer af Orebygaard (1370-1380).

Familie Margrethe Glob 

Kilde:
2.Noter, Nachkommen Gorms des Alten, 1978 , Brenner, S. Otto, Reference: 821.

fra http://da.wikipedia.org/wiki/Orebyg%C3%A5rd

Orebygaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1231. Gården ligger i Sakskøbing Landsogn, Musse Herred, Maribo Amt, Sakskøbing Kommune. Hovedbygningen er opført i 1578-1587 ved Hans van Steenwinckel den ældre og ombygget i 1872-1874 ved Ove Petersen. Hovedbygningen og parken på 10 hektar blev i 2001 solgt fra godset, og tilhører nu Hans Michael Jebsen.

Orebygaard Gods er på 840 hektar med Rodsnæs

Altertavlen fra Orebygårds ny nedrevede kapel findes på Nationalmuseet.

Erna Mary Alexsandra Wilhelmine Oppenlænder
•Født: 26 Dec. 1909, Sct Stefan, Sokkelund, København, Danmark
•Dåb: 15 Okt. 1924, Bjæverskov, Bjæverskov, Præstø, Danmark
•Ægteskab: Kristian Ove Andersen den 23 Jun. 1928 i Them Kirke, Vrads, Skanderborg, Danmark

Ægtefæller/børn:
Kristian Ove Andersen

•Ivan Hans Andersen
•Yrsa Sonne Andersen

Erna blev gift med Kristian Ove Andersen, søn af Svend Andersen og Anne Marie Nielsen, den 23 Jun. 1928 i Them Kirke, Vrads, Skanderborg, Danmark. (Kristian Ove Andersen blev født den 05 Jun. 1907 i Silkeborg, Gjern, Skanderborg, Danmark og dåb den 14 Jul. 1907 i Silkeborg Kirke.)

Ester Augusta Hansen
•Født: 02 Okt. 1902, Flade, Horns, Hjørring, Danmark
•Dåb: 15 Mar. 1903, Bangsbostrand Kirke
•Ægteskab: Ernst Anders Pedersen den 08 Apr. 1921 i Raadhuset Frederikshavn

Ægtefæller/børn:
Ernst Anders Pedersen

•Hans Christian Pedersen
•Elly Margrethe Pedersen+
•Ingeborg Pedersen
•Anna Elisabeth Pedersen
•Akel Pedersen
•Metha Pedersen
•Kai Pedersen

Ester blev gift med Ernst Anders Pedersen, søn af Rasmus Ole Pedersen og Anna Kristine Svendsen, den 08 Apr. 1921 i Raadhuset Frederikshavn. (Ernst Anders Pedersen blev født den 17 Maj 1898 i Helsingør Skt Olai, Lynge Kronborg, Frederiksborg, Danmark og dåb den 25 Sep. 1898 i Helsingør Skt Olai Kirke.)

Eva Cathrine Sonne
•Født: 16 Dec. 1826, Rønne, Bornholm Vester, Bornholm, Danmark
•Dåb: 27 Jan. 1827, Rønne Kirke
 

Evald Christensen
•Født: 25 Maj 1907, Vrejlev, Børglum, Hjørring, Danmark
•Dåb: 09 Jun. 1907, Tversted Kirke
•Ægteskab: Astrid Christine Bolander den 08 Dec. 1936 i Tolne Kirke
•Død: 01 Feb. 1980, Tolne, Horns, Hjørring, Danmark
•Begravet: Feb. 1980, Tolne Kirkegaard
 
Ægtefæller/børn:
Astrid Christine Bolander

•Villy Christensen
•Frede Christensen

Evald blev gift med Astrid Christine Bolander, datter af Anton Peder August Bolander og Anna Marie Christensen, den 08 Dec. 1936 i Tolne Kirke. (Astrid Christine Bolander blev født den 03 Dec. 1914 i Astrup, Vennebjerg, Hjørring, Danmark, dåb den 20 Jan. 1915 i Hjemme, døde den 23 Maj 1975 i Tolne, Horns, Hjørring, Danmark og blev begravet den 26 Maj 1975 på Tolne Kirkegaard.)

Fødsel: Døbt den 4 feb.1786 Faddere Mette Nielsdatter fra Sortkrog. Anne Hansdatter fra Klitlund. Niels Hansen fra Klitlund.Henrik Pedersen fra Kyldebæk og Thomas Mygind , samme sted fra. (op80)
Feb 4 1787

Kyllebæk, Raabjerg sogn, Hjørring
- - -
Konfirmation: 1802

Kyllebæk.
- - - 
Folketælling: Jens Nielsen, 46 år, Husmand, Lever af Fiskeri. Anne Olesdatter, hans hustru 44, Ole Christian 18, Anne Marie 16 og Niels Christian 15 år.
1834

- - -
Napstjert, Elling sogn, Horns, Hjørring
 
Død: Aug 29 1853
- -

Napstjert, Elling sogn, Horns, Hjørring
Kræft
Gravlagt:

4 sep. 1853 i Elling Sogn. 67 år gammel.
 
- - -
Ægteskab: Ægteskab med: Anne Jensen (født Olesdatter)
Okt 13 1816

Elling sogn, Horns, Hjørring
 

Født: 28 Sep. 1777, Lendum, Horns, Hjørring, Danmark

Dåb: 09 Nov. 1777, Lendum, Horns, Hjørring, Danmark

Familie Hedie I. Puder 
Børn 
  1. Esge Hediesøn Puder,   d. eft. 1376
+ 2. Aage Hediesøn Puder, til Rydhave,   d. eft. 1377
  3. Christiern Puder,   d. eft. 1377
  4. Cathrine Hediesdatter Puder,   d. eft. 1409
+ 5. Tyge Puder,   d. før 25 jul. 1386
 
Kilde:
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1909:375.

Familie Johan I. Rantzau, ældste led*,   f. Skønnet 1280, Rantzau, Schleswig-Holstein, Germany ,   d. eft. 1326  (Alder ~ 47 år) 
Børn 
+ 1. Cai Gotskalk Rantzau,   f. Skønnet 1310,   d. eft. 1377  (Alder ~ 68 år)
+ 2. Volmer Breide Rantzau,   f. Skønnet 1325, Rantzau, Schleswig-Holstein, Germany ,   d. eft. 1398  (Alder ~ 74 år)
  3. Timmo Rantzau,   d. eft. 1348
  4. Schack Rantzau,   d. eft. 1365
  5. Hartvig Rantzau,   d. eft. 1355
  6. Eler Rantzau,   d. eft. 1344
+ 7. Otto Rantzau,   d. eft. 1370
 
Kilde:
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., (DAA 1930:II:20) - ikke i DAA 1942.

Finn Stubben
•Født: 06 Nov. 1942, Lendum, Horns, Hjørring, Danmark
•Dåb: 13 Dec. 1942, Lendum Kirke
•Ægteskab: Hanne Yvonne Bolander Christensen den 17 Aug. 1967 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Død: 09 Maj 1984, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Begravet: 12 Maj 1984, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
 
Ægtefæller/børn:
Hanne Yvonne Bolander Christensen

•Birgith Bolander Stubben+
•Søren Bolander Stubben

Finn blev gift med Hanne Yvonne Bolander Christensen, datter af Hans Peter Christensen og Ingeborg Margrethe Bolander Christensen, den 17 Aug. 1967 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark. (Hanne Yvonne Bolander Christensen blev født den 14 Apr. 1943 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark, dåb den 13 Jun. 1943 i Sindal Bykirke, døde den 28 Maj 2008 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring, Danmark og blev begravet den 01 Jun. 2008 på Hjørring Kirkegaard.)

Flere aner på http://www.joern-bolander.dk/31.htm

Forældre:

Indsidder Hans Jacobsen

og Hustrue Johanne Christensdatter

af Prøvegaardshus

Fadderne:

Gmd Jens Hansen af Farringløse,

Rasmus Hansen af Aareløse,

Hmd Niels Davidsen Klippede

Møllerens Hans Frederiksens Hustrue Ane Jensd. Farringl.

 Niels Davids. Hustrue karen af Klippede

Forældre:

Indsidder Niels Conradsen

og Hustru Karen Hansdatter i Sandbye

Forbehold ! Tilhørs og Vaaben er ikke bekræftet

Navn Oluf Ebbesen 
 
Død ca. 1247 

Notater 
Var Sønnesøn af Oluf Glug og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder, nemlig Mundskænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar efter er han atter bleven Mundskænk, denne Gang hos Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først 1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø, hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær ved Slagelse.

 Med sin Hustru Margrethe havde han flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270), der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskænk, og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift med Grev Ernst af Gleichen.

Far Ebbe Olufsen,   d. † 
Mor N.N. 

Familie Margrethe,   d. † 
Børn 
+ 1. Margrethe Olufsdatter, (Glug),   d. Sorø Klosterkirke (Alsted H. Sorø) 
  2. Anders Olufsen,   d. ca. 1270
 
Kilde:
 
S79] Dansk Biografisk Lexicon, IV. (Clemens - Eynden) C. Weeke.

FORBEHOLD: Tilhørsforhold og Vaaben er ikke bekræftet

Navn Ebbe Olufsen 

Far Oluf Glug,   d. † 
Mor Gyde Ebbesdatter (Hvide),   d. før 1199 

Familie N.N. 
Børn 
+ 1. Oluf Ebbesen,   d. ca. 1247
 
Kilde:
S79] Dansk Biografisk Lexicon, IV. (Clemens - Eynden) C. Weeke.

Fra Notat under Broderen Svenning Andersen Vinter se at Mikkel Kommer i Kloster

Vinters gavebrev til klosteret. Samme år fik Jens Bruun, prior i Dueholm, et tingsvidne, at den gård Svenning Andersen havde bygget i Vodstrup og kaldet Krogsgård var bygget i forte og fællig og straks skulle nedbrydes.

Samme år gav han denne gård med en del jord til Dueholm på den betingelse at klosteret skulle modtage hans søn til fuld broder. 1458 dømte en voldgiftsdomstol mellem prior Jens Bruun og Svenning Andersen« både for gæld og jordetrætte«. Samme år en anden voldgiftsdomstol om det samme under forsæde af bispen i Børglum. Pantsatte 1460 den gård han selv beboede i Vodstrup, og som hans broder Mikkel Andersen sidst boede i til Dueholm Kloster med den betingelse at klosteret herefter skulle holde ham med »kost og øl og mad, hus og varme i mine dage og give mig straks Sankt Johannesordenens klæder.«

-----

Navn Mikkel Andersen Vinter 

Død eft. 1431 

Notater 
Gav ca. 1418 en gård i Tødsø til Dueholm Kloster. Fik samme år det ovenfor omtalte våbenbrev. Overlod 1420 to gårde til klosteret, en gård i Vodstrup kaldet »Høffgaard«, som han havde arvet efter sine forældre og en gård i Sejerslev, kaldet Hyldgård »for fordel og kærlighed, som prior og brødre har gjort og skal gøre ham både mens han lever og efter hans død.«
Samme år havde han imidlertid pantsat Høffgård til borgmesteren i Nykøbing Esbern Snefogel, hvorfor klosteret skulle indløse den. 1423 overlod Laurentius Johannis, »lille Lasse« ham en gård i Sejerslev som Mikkel Andersens fader, Anders Vinter havde overdraget ham.
 Skødede 1431 til sin broder Svenning en gård i Tødsø, »Dætterbarnhawe« og en otting jord i Tødsø samt en otting jord i Bjørndrup.

Far Anders Vinter,   d. eft. 1423 
Mor N.N. 

Kilde:
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 2003-05:668- 5 a.

Fra Personalhistoriske Notitser Alborg

Raadmand nr. 79

Christen Madsen. Blev Raadmand 20 / 12 1630, død i Decbr. 1648; Registrering og Skifte efter ham blev foretaget 23 / 1 1649.
Gift med Ida Sørensdatter, død 1677, Begr. 25 / 3 : Var Sæster til Raadmand ( nr. 88 ) Johan Sørensen Brinck
Børn.
1. Mads, døbt 27 / 11 1631, død ung.

2. Margrethe, Døbt 23 / 3 1634, Gift med Bertel Niels Læsøe,

3, Ida, Gift 7 de Søndag efter Trinit, 1641 med Jørgen Jacobsen Moldrup, Provst og Sognepræst til Vadum,
    død 1679,
4. Gunde, gidt 19 / 7 1643 med Claus Thomsen Høg ( Raadmand nr. 100 )

5. Else. gift 16de Søndag efter Trinit 1645 med Peder Jensen, Provst og Sognepræst til Gudum og L. Vorde.
    død 1693, ( Cfr. Hoffm. Fund. IV, pag 56 ).

6. Thøger, v. Raadmand Nr. 89.

fra Slægten fra Klim Odde. Side 323

Niels Eskesen blev gift senest 1490, men hans kone navn og herkomst kendes ikke.

Parret fik mindst 3-4 Børn:

1. Vogn Nielsen, født senest 1490, død efter 1544, nævnes 1516-444 i Borup i

Kollerup Sogn ifølge nogle af de 15 gamle dokumenter, der blev tinglyst 1570 og igen 1671.

fra ham stammede Mikkel Jespersen. død 1647 på Mejlhede i Gøttrup Sogn,

hvis søn med Maren Christensen med navnet Vogn Mikkelsen, født ca.

1611, død 1696, i 1649/50 overtog den gård i Borup ( Slægtsgården ), som faderen

og dennes søskende havde arvet efter Jens Pedersen, død senest 1646 i Borup ( note 3 )

Note 3

Han Herreds tingbog 1647, B. 31.F - 13, fol. 86 ( 31.5F - 15 ( 18.6.1649), samme 1650, B31.F-16,

Fol. 76 ( 30.6.1650), samme 1661, B.32.F-32, fol. 99b-102a (31.7.1671 ), slægtsarkivet: Slægte fra V. Svenstrup, 1986, s. 348 ff.

Frede Christensen
•Født: 10 Mar. 1937, Tolne, Horns, Hjørring, Danmark
•Dåb: 02 Maj 1937, Tolne Kirke
•Død: 08 Jun. 1955, Tolne, Horns, Hjørring, Danmark
•Begravet: Jun. 1955, Tolne Kirkegaard

Frederik Martin Sonne
•Født: 28 Apr. 1829, Rønne, Bornholm Vester, Bornholm, Danmark
•Dåb: 20 Jun. 1829, Rønne Kirke
•Ægteskab: Jensine Marie Hansen

Frederik blev gift med Jensine Marie Hansen, datter af Jens Mogensen og Anna Magdalena Hansen. (Jensine Marie Hansen blev født den 02 Aug. 1838 i Rønne, Bornholm Vester, Bornholm, Danmark og dåb den 22 Aug. 1838 i Hjemmedøbt.)

Frederikke Marie Sophie Sørensen
•Født: 02 Jun. 1866, Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark
•Dåb: 18 Nov. 1866, Hørmested Kirke
•Ægteskab: Poul Marius Christensen den 03 Sep. 1885 i Tolne Kirke
•Død: 12 Mar. 1949, Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark
•Begravet: 25 Mar. 1949, Hørmested Kirkegaard

Ægtefæller/børn:
Poul Marius Christensen

•Johan Vilhelm Christensen

Frederikke blev gift med Poul Marius Christensen, søn af Christian Poulsen og Mariane Sørensdatter, den 03 Sep. 1885 i Tolne Kirke. (Poul Marius Christensen blev født den 15 Dec. 1861 i Mosbjerg, Horns, Hjørring, Danmark, dåb den 13 Apr. 1862 i Mosbjerg Kirke, døde den 13 Dec. 1923 i Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark og blev begravet den 20 Dec. 1923 på Hørmested Kirkegaard.)

Friderik Sonne
•Født: Apr. 1775, Rønne, Bornholm Vester, Bornholm, Danmark
•Dåb: 17 Apr. 1775, Rønne Kirke
•Ægteskab: Anne Catrine Marcher den 22 Mar. 1826 i Rønne (Hjemme)
 
Ægtefæller/børn:
Anne Catrine Marcher

•Eva Cathrine Sonne
•Frederik Martin Sonne+
•Edvard Christian Sonne

Friderik blev gift med Anne Catrine Marcher, datter af Lars Mons Marcher og Marthe Cathrine Kofoed, den 22 Mar. 1826 i Rønne (Hjemme). (Anne Catrine Marcher blev født i Jan. 1787 i Vester Marie, Bornholm Vester, Bornholm, Danmark og dåb den 14 Jan. 1787 i Vester Marie Kirke.)

Fuiren, Henrik, 1614-59, Læge, Legatstifter.
Han fødtes i Kjøbenhavn 28. Maj 1614 og var en Søn af den ndfr. omtalte Dr.
Jørgen F. Da hans Forældre vare velhavende, blev han, efter den
Tids Skik, ikke sat i Skole, men undervist først hjemme og senere
i Professor Caspar Bartholins Hus sammen med dennes Sønner.
Kun 14 Aar gammel blev han og den ligealdrende Bertel Bartholin
(s. I, 550) indskrevne ved Universitetet (1628). I Løbet af et halvt
Aar derefter mistede han baade sin Fader og sin Farfader. Da
Kjøbenhavn 1629 blev hjemsøgt af en pestagtig Epidemi, der endog
bragte alle Byens Læger til at flygte, blev H. F. sendt til Sorø
Akademi og sat i Huset hos Botanikeren Prof. med. J. Burser. Men
her faldt han i en heftig Sygdom (Dysenteri) og var Døden nær.
Hans Moder fik da Dr. Otto Sperling til at rejse ud til ham og
at blive hos ham, indtil han var uden Fare. Siden kom han
tilbage til Kjøbenhavn og lagde her Grunden til sine filosofiske,
medicinske og mathematiske Studier, indtil han 1633 kunde afgaa
til Universitetet i Leiden for at studere videre under de derværende
berømte Lærere. Af et Brev, han nogen Tid efter sin Ankomst
skrev til Professor Hans Rasmussen Brochmand, der var gift med
hans Moders Søster, ses, at han især studerede Medicin og
Mathematik, uden dog at forsømme Latin og Græsk (Rostgaardske Saml.
4to, Nr. 158). Ved Hjælp af de Breve, han jævnlig vexlede med
Dr. Oluf Worm, der paa lignende Maade var beslægtet med ham,
kunne vi for øvrigt følge ham paa hans mangeaarige Færd i
Udlandet og sætte os ind i hans Studier og Interesser. 4 Aar
tilbragte han i Leiden, iberegnet et Besøg paa nogle Maaneder i
Franeker; derpaa rejste han med sin Broder Thomas til Paris, hvor
han særlig dyrkede Anatomi og Botanik. I Frankrig tilbragte han
hen ved 1 1/2 Aar, derpaa gik han over Lyon og Montpellier til
Italien, og efter at have gjennemrejst Landet slog han sig i 1639
ned i Padua, hvor han siden tilbragte henved 6 Aar og blev som
hjemme. I sin Landsmand, den lærde Johs. Rhodius, havde han
en god Støtte; for øvrigt sluttede han sig meget til Professor
Vesling og deltog baade i hans anatomiske Øvelser og i hans
botaniske Exkursioner i Alperne. I et Par Aar var F. en stadig
Deltager i de kliniske Øvelser paa Hospitalerne. Imidlertid fungerede
han 1641-42 som «Consiliarius» for Artisterne af den tyske Nation
i Padua og benyttede Lejligheden til at gjøre Uddrag af Nationens
forskjellige Matrikler, og da disse hans Optegnelser ere blevne
udgivne (i Suhms Saml. II, 3, 6 ff.), ledsagede af hans oplysende
Anmærkninger, have vi derved faaet værdifulde Oplysninger om de
danske, som i Tiden 1566-1644 have studeret i Padua. Efter at
have afsluttet sit lange Ophold i Italien med et Besøg i Rom og
Neapel drog F. 1645 til Basel, hvor han 30. Sept. tillige med
sin Fætter Thomas Bartholin tog den medicinske Doktorgrad. F.s
Disputats handlede «de hydrope». Endnu en Gang besøgte han
Frankrig og dvælede atter en Tid i Leiden, inden han efter 13
Aars Fraværelse endelig sidst i Sept. 1646 gjensaa sit Hjem og sin Slægt.

Nu skulde vel Frugten høstes af F.s langvarige Studierejser.
Men derom forlyder meget lidt. Han maa dog have praktiseret i
Kjøbenhavn, da Thomas Bartholin i sin smukke Gravskrift over
ham kalder ham «de syges Tilflugt». Hans Helbred begyndte
imidlertid snart at vakle, i nogle Aar led han af Brystsyge, indtil
han døde under Hovedstadens Belejring 8. Jan. 1659. Han var
ugift. Inden sin Død havde han bestemt en Del af sine Midler til
Legater, især til Kirker, fattige Studenter og andre trængende.
Universitetet skjænkede han sin ikke ubetydelige Samling af
lægevidenskabelige Skrifter og Naturalier tillige med Midler til sammes
Vedligeholdelse.

Bartholin, Cista medica S. 612 ff.
O. Wormii Epistolæ.
O. Sperlings Selvbiografi S. 40.
Resen, Inscript. Haffn. S. 165 ff.
Hofman, Fundationer IX, 106. 134. 142.
Kirkehist. Saml. 3. R. V, 292 ff.
Saml. af de for Univ.s Legater gjæld. Bestemmelser S. 279 f.

H. F. Rørdam.

Kilde:

Dansk Biografisk Lexicon /V. bind Faaborg - Gersdorff

490

Fuiren, Thomas, 1616-73, Samler og Legatstifter.
Han var en Broder til ovennævnte Henrik F. og var født i Kjøbenhavn
1. Juni 1616. Efter at have nydt privat Undervisning sammen med
sin Fætter Thomas Bartholin (s. I, 564) blev han af den som Læge
siden bekjendte Poul Moth dimitteret til Universitetet 1634. Det
laa i Slægtens Traditioner særlig at sysle med de naturvidenskabelige
Fag, og T. F. gik ogsaa denne Vej, skjønt han ikke naaede saa
vidt som Broderen. 1636 kom han til Leiden som Studiosus
medicinæ. Her fra forsynede han sin Onkel Dr. Oluf Worm med Planter
og Frø til hans Have. Da Broderen Henrik fra Leiden drog til
Frankrig og siden der fra til Italien, fulgte T. F. med ham. I et
Brev, skrevet i Padua i Juli 1641, ytrer Henrik F., at Broderen
oftere spyttede Blod og havde en uhyggelig Hoste, hvorfor han
ønskede, at Worm vilde foranledige hans Tilbagekaldelse; selv vilde
han ikke sige noget til ham derom for ikke at ængste ham. Ondet
maa imidlertid have fortaget sig, da vi vide, at T. F. 1645 fulgte
med Broderen til Basel. Da denne tog Doktorgraden her, blev
Graden ogsaa tilbudt T. F., men hans Beskedenhed tillod ham ikke
at modtage den. Efter endnu et Par Aar at have rejst om i
Tyskland, England og Nederlandene, hvor han 11 Aar efter sit første
Besøg atter gjæstede Leiden, kom han endelig hjem. Han tog nu
Bolig hos sin Moder og levede siden et stille Liv blandt sine Bøger
og Naturalier. Efter den ovennævnte Broders Død udgav han en
Fortegnelse over dennes til Universitetet skjænkede Bog- og
Naturaliesamling. Selv var han ogsaa en flittig Samler, og ved hans Død
bemærkes, at hans Samling af Naturgjenstande var den største, som
nogen Privatmand den Gang ejede her i Landet. Ogsaa denne kom
ved legatarisk Bestemmelse til Universitetet, ligesom T. F. havde
henlagt 2000 Rdl. til Stipendium for en medicinsk eller filologisk studerende.
Han var Ejer af flere større Grunde og Bygninger i Kjøbenhavn
samt af Vindingegaard i Sjælland og døde ugift 22. Marts 1673.

Universitetsprogram af 22. April 1673.

H. F. Rørdam.

Fundet ved hjælp af Politiet register på moderen, samt FT 1910 Læsøegade 21 opslag 59 og kirkebog

Gårdmand på Fladagergård, Svinø

Gavnø Registreringsprotekol 1719-1772 Image 939 med henvisning til side 190 - 3 nov 1757 Opslag 637-640

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-29950-33475-6?cc=2015318&wc=M9MJ-9H9:1746126151

 Skifteforretning efter Gaardmand
Svend Torkildsen som som barne og døde
paa Svinøe

Anno 1757 den 3de Novembr. mødte paa ...??
Laurs Ellerup ...?? Frants Hinding Dorph ...??
Gavnøe med Stedbarn efter afdøde Gaardmand Svend Torkildsen
paa Svinøe for der at registrere og vurdere hans efterladte gods
og ...?? med ...?? for deraf først at det ...??
...?? Presentation med al anden l...??
...?? at skifte og dele imellem Enken Bodil jens
datter paa den ...?? og hendes med den afdøde andre børn ...?

----

kilde : fra niels

Søn af Thorkild Svendsen. Havde en periode også Rævehøjgård.

Havde Strandbækgård fra 1719 til 1757.

Har nok været sønnesøn af den Svend Terkildsen som var opført som i

Vodingborgs Matrikel 1688 står opført som fæster af gård nr. 12 i Svinø.

3. November blev der påbegyndt skifte og boets værdier er nævnt i bogen om

Hans Henriks Hornemanns efterkommere s. 22. Værdier 226 Rdlr og gæld 251 Rdlr.

Georg Ludvig Nyholm
•Født: 07 Jun. 1817, Thureby
•Dåb: 19 Okt. 1817, Thureby
•Ægteskab (1): Anne Marie Christensdatter
•Ægteskab (2): Thekla Adeline Christopha Nyholm den 27 Apr. 1853 i Sindal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Død: 10 Jan. 1891, Hallund, Dronninglund, Hjørring, Danmark

Ægtefæller/børn:
1. Anne Marie Christensdatter

•Christen Jørgensen+
2. Thekla Adeline Christopha Nyholm

Georg blev gift med Anne Marie Christensdatter, datter af Christen Jensen og Malene Sørensdatter. (Anne Marie Christensdatter blev født den 01 Okt. 1819 i Hallund, Dronninglund, Hjørring, Danmark, dåb den 03 Okt. 1819 i Hjemmedøbt, døde den 04 Maj 1896 i Ørum, Dronninglund, Hjørring, Danmark og blev begravet den 12 Maj 1896 i Ørum Kirkegaard.)

Georg Richardt Gustafsen
•Født: 31 Maj 1916, Skæve, Dronninglund, Hjørring, Danmark
•Dåb: 30 Jul. 1916, Skæve Kirke

Gerda Margrethe Hagensen
•Født: 22 Jan. 1918, Sindal, Vennebjerg, Hjørring, Danmark
•Dåb: 24 Feb. 1918, Sindal Bykirke
•Ægteskab: Poul Marius Bolander Christensen den 09 Okt. 1938 i Sindal Bykirke

Ægtefæller/børn:
Poul Marius Bolander Christensen

•Inga Bolander Christensen
•Kirsten Bolander Christensen

Gerda blev gift med Poul Marius Bolander Christensen, søn af Johan Vilhelm Christensen og Anna Katrine Bolander, den 09 Okt. 1938 i Sindal Bykirke. (Poul Marius Bolander Christensen blev født den 12 Feb. 1912 i Bindslev, Horns, Hjørring, Danmark, dåb den 05 Maj 1912 i Bindslev Kirke, døde omkring 1973 og blev

begravet i Hørmested, Horns, Hjørring, Danmark.)