Skipperbonde Jørgen Sørensen Thunbo
1677 - 1755 (78 år)-
Navn Jørgen Sørensen Thunbo Titel Skipperbonde Fødsel 1677 Nordby S Samsø Holbæk A 
Køn Mand Død 17 maj 1755 Nordby S Samsø Holbæk A Person-ID I006554 Heding Sidst ændret 6 maj 2021
Far Søren Jørgensen d. jul. 1686, Holbæk, Samsø, Nordby Tilknytning Fødsel Mor Mette Jensdatter, f. Toftebjerg Onsbjerg S Sams? Holb?k A d. 1712, Nordby S Sams? Holb?k A Tilknytning Fødsel Familie-ID F00867 Gruppeskema | Familietavle
Familie Maren Rasmusdatter, f. 18 mar. 1685, Thorup Besser S Sams? Holb?k A d. 17 okt. 1752, Nordby S Sams? Holb?k A (Alder 67 år) Børn 1. Mette Jørgensdatter Thunbo, f. 3 dec. 1710, Holbæk, Samsø, Nordby d. 28 jun. 1782, Holbæk, Samsø, Nordby (Alder 71 år) [Far: Fødsel]2. Rasmus Jørgensen Thunbo, f. 21 dec. 1712, Nordby S Sams? Holb?k A d. 1783, Nordby S Sams? Holb?k A (Alder 70 år) [Far: Fødsel]3. Søren Jørgensen Thunbo, f. 1 nov. 1715, Nordby S Sams? Holb?k A d. 30 jun. 1768, Nordby S Sams? Holb?k A (Alder 52 år) [Far: Fødsel]4. Jørgen Jørgensen Thunbo, f. 11 jun. 1718, Nordby S Sams? Holb?k A d. 25 mar. 1745, Nordby S Sams? Holb?k A (Alder 26 år) [Far: Fødsel]5. Anne Jørgensdatter Thunbo, f. 10 aug. 1721, Nordby S Sams? Holb?k A [Far: Fødsel]6. Morten Jørgensen Thunbo, f. 7 okt. 1725, Nordby S Sams? Holb?k A [Far: Fødsel]7. Dorthe Jørgensdatter, f. 30 mar. 1728, Nordby S Sams? Holb?k A [Far: Fødsel]Familie-ID F00871 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 23 okt. 2020
-
Notater - Beskrivelse: Jørgen Sørensen Thunbo, f. 1677 ca. i Matr. 87. Nordby. Samsø., d. 1755 i Nordby Sogn. Samsø. Holbæk Amt., stilling: Gaardmand. Matr. 87. Nordby. Samsø., stilling: Skipper. Fartøjs ejer. Ejer af krejerten "Fortuna". Han er den første med navnet "Thunbo", der stammer fra hans stedfar, Søren Jensen Thunbo, der stammede fra Tunø. Vi skal altså tilbage til 1600tallet, når vi siger, "at slægten oprindeligt kom fra Tunø". Han var, som andre på Samsø og specielt i Nordby sogn, foruden ved landbrug beskæftiget som "skipperbonde" med skibsfart og handel. Sejladsen blev foretaget med ret små fartøjer, f.eks. krejerter, et tremastet skib. Skipperbonden opkøbte landbrugsvarer, som typisk blev solgt i Norge. Fra Norge indførtrtes tømmer, brønde, kul, jern og fisk. Bøde Store Nordiske Krige fra 1709-1720 og senere Englænderkrigen fra 1807- 1815 reducerede fløden voldsomt. anesammen. Af retsprotokol fremgør, at han i 1706 afkøbte en Rasmus Jensen dennes part i et skibb, de havde ejet i fællesskab. Skøde og panteprotokol viser, at han i 1743 afhændede en ottende part af krejerten "Fortuna" til sin dengang endnu ugifte søn Søren. I 1706 altså samme år som skibshandelen, og mens Rasmus Jensen var i Norge med sin brors skib, blev der begået et stort tyveri hos ham, idet der blev stjølet 700 Rigsdaler i rede penge, deraf de 450 i let omsættelige otteskillinger. En god hest kostede 10 Rigsdaler og i 1810 var professor H. C. Ørsteds årsindtøgt 1800 Rigsdaler.
Omstændighederne ved det natlige indbrud viste, at tyvene vidste, hvor pengekisten kunne findes, og mistanken blev kastet på en skoleholder og en gårdmand Ole Michelsen Kieldman, hos hvem skoleholderen boede.
Skoleholderen hed Berendt Offermann, og han kom jævnligt hos Rasmus Jensen, hvis børn modtog undervisning af ham, og engang var han fulgt med konen ind i den stue, hvor pengeskrinet stod.
Kieldman fungere af og til som skriver ved forskellige større handler, og han havde været til stede, da handelen blev foretaget i Rasmus Jensens hjem i 1706. På grund af bevisernes stilling måtte sagen henlægges som uopklaret, men tyvemistankn mod de to holdt sig stadig, og man sagde, at Kieldman og hans kone græmmede sig ihjel. I hvert fald døde de fattige i 1709 og efterlod kun 59 rigsdaler til deres tre børn. Af eller anden grund mistænkte man ikke Jørgen Sørensen Thunbo, der også havde set, hvor Rasmus Jensen gemte sit pengeskrin.
Mange år efter i 1897, da Jørgen Sørensen Thunbo var død, og hans gård udflyttet, blev der på grunden under det gamle stuehus fundet en del mest engelske sølvmønter fra årene 1660-85, og der nævntes den mulighed, at de kunne stamme fra det store tyveri i 1706. Tyven eller tyvene har muligvis ikke turdet sætte de engelske mønter i cirkulation.
- Beskrivelse: Jørgen Sørensen Thunbo, f. 1677 ca. i Matr. 87. Nordby. Samsø., d. 1755 i Nordby Sogn. Samsø. Holbæk Amt., stilling: Gaardmand. Matr. 87. Nordby. Samsø., stilling: Skipper. Fartøjs ejer. Ejer af krejerten "Fortuna". Han er den første med navnet "Thunbo", der stammer fra hans stedfar, Søren Jensen Thunbo, der stammede fra Tunø. Vi skal altså tilbage til 1600tallet, når vi siger, "at slægten oprindeligt kom fra Tunø". Han var, som andre på Samsø og specielt i Nordby sogn, foruden ved landbrug beskæftiget som "skipperbonde" med skibsfart og handel. Sejladsen blev foretaget med ret små fartøjer, f.eks. krejerter, et tremastet skib. Skipperbonden opkøbte landbrugsvarer, som typisk blev solgt i Norge. Fra Norge indførtrtes tømmer, brønde, kul, jern og fisk. Bøde Store Nordiske Krige fra 1709-1720 og senere Englænderkrigen fra 1807- 1815 reducerede fløden voldsomt. anesammen. Af retsprotokol fremgør, at han i 1706 afkøbte en Rasmus Jensen dennes part i et skibb, de havde ejet i fællesskab. Skøde og panteprotokol viser, at han i 1743 afhændede en ottende part af krejerten "Fortuna" til sin dengang endnu ugifte søn Søren. I 1706 altså samme år som skibshandelen, og mens Rasmus Jensen var i Norge med sin brors skib, blev der begået et stort tyveri hos ham, idet der blev stjølet 700 Rigsdaler i rede penge, deraf de 450 i let omsættelige otteskillinger. En god hest kostede 10 Rigsdaler og i 1810 var professor H. C. Ørsteds årsindtøgt 1800 Rigsdaler.