Kilde: http://arosleo.dk/doc/Slaegten%20Rosenstand.pdf
Johan Mehl
Han var født i Rudkøbing og døbt 14. juni 1696 i Rudkøbing. 4/12 1725 fik han borgerskab i
Viborg som guldsmed. Der var i Viborg til stadighed 2-3 guldsmede, der som regel på grund af
deres velstand og anseelse, hørte til købmandslavet. Johan Mehl boede i Gravene 23, som han
overtog efter Neuhof ved sit ægteskab med Maren Mouritsdatter.
Gården lå på nordre hjørne af Vestergade og Gravene. Der hørte en urtehave til, hvor der var
opsat et fuglehus. Gården havde brønd med "opsatte lænker og spande". Næst nedenfor havde
familien udlejet et lille 5 fags hus med tegltag og tilhørende urtehave. Parret ejede endnu et lille
hus beliggende vesten og norden for føromtalte hus. De ejede desuden to agre som lå "udi i Vester
Riis", samt endnu en ager. Familien hørte til det bedre borgerskab.
Han steg 1731-50 fra 3 til 5 penge (beskatningsgrundlag), men sank 1751-62 fra 4 til 1 penge.
Han var hospitalsforstander for "De fattiges Hospital" i en årrække, et hverv han røgtede med
berømmelse. Da han var blevet gammel og skrøbelig overlod han hvervet til købmand Borreschmidt.
Af Viborg bindingsregister (ejendommens løbenr, ejer og antal bindinger omregnet til enkeltetage):
3. kvarter: Graven: 19 Sr. Johan Mehl 47½.
Han døde i Viborg og blev begravet 29. marts 1765 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Ved
hans begravelse er anført: forrige Hospitals Forstander.
Han blev gift 1. august 1725 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med
Maren Mouritsdatter Graae