Notater |
- til Faarevejle (—1767) -, 1755 Hofjunker, s. A. (19 Nov.) Auskultant i Rentekammeret, 1758 (5 Aug ) Kammerjunker, 1760 (16 Maj) surnum, og 1762 (23 Sept.) virkl. Kommitteret i Rentekammeret, 1766 (13 Maj) Stiftamtmand i Bergen og Amtmand i Bergenhus Amt, 1768 (8 Febr.) 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen, 1769 (22 Juli) hvid Ridder, 1770 (9 Okt.) 1. Deputeret i Finanserne, s. A. Direktør for Fonden ad usus publicos, 1771 (29 Maj) —1772 (31 Jan.) Amtmand i Tønder, 1772 (31 Jan.) Interimsdeputeret og s. A. (2 Juli) 1. Deputeret i Finanskollegiet dg Deputeret i norske Kammer, Medlem af Overskattedirektionen og Direktør for Fonden ad usus publicos, s. A. (14 Dec.) Landdrost i Pinneberg, 1777 Gehejmeraad, 1784 (16 Juni) Stiftamtmand over Akershus Stift og Amtmand over Akershus Amt, 1788 (7 Maj) Højesteretsjustitiarius, 1789 (28 Nov.) Statsminister og 1. Deputeret i vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer, samt Deputeret i Finanskollegiet, 1790—95 Medlem af Kommissionen angaaende Finanserne, af Kanalkommissionen og af den bestandige Kvægsygekommission, 1790 (31 Juli) blaa Ridder, 1791 Medlem af Kommissionen angaaende Negerhandelens Ophævelse. [1]
- Blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivehde «Konferens», der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager. Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aarsagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter. Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskollegiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han fjærnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe Gjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og S. var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophævelse. Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder. Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gav sympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede -- hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra -- hans klare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn.
Han blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, d. 25. April 1805 i Pinneberg),
Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.
Minerva, Marts 1795.
V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 314 ff.; Suppl. S. 88 ff.
G. Kringelbach. [4]
|