9 Hans Hansen [ Wandal ][ Biskop ]

1624 - 1675  (51 år)

• Navn	9 Hans Hansen [ Wandal ][ Biskop ]
  Fødsel	26 jan. 1624	Viborg Købstad
  Køn	Mand
  Død	1 maj 1675	København
  Person-ID	I11108	vinther
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

  Far	Hans Iversen [ Wandal ][ Biskop i Viborg ],   f. 20 aug. 1579, Ribe, Ribe, Ribe d. 16 dec. 1641 (Alder 62 år)
  Mor	Margrethe Hansdatter [ Burchardsen ],   f. 1599   d. 27 jan. 1647 (Alder 48 år)
  Ægteskab	Odensen
  Familie-ID	F4396	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	9 Anna Catharina Wintrup,   f. 1636   d. 1678, København (Alder 42 år)
  Ægteskab	27 aug. 1653
  Børn	1. Hans Hansen [ Wandal ][ Præst ],   f. 14 jan. 1656, København d. 10 mar. 1710 (Alder 54 år)   2. Dorothea Cathrine Hansdatter [ Wandal ],   f. 14 nov. 1660   d. 12 jan. 1708 (Alder 47 år)
  Familie-ID	F4398	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

• Notater

  Navn Hans Hansen  Wandal  el. Johan   Født 26 jan. 1624  Viborg Købstad     Død 1 maj 1675  København (Copenhagen)   Notater  dr. theol., biskop over Sjællands stift.   Far Hans Iversen Wandal,   f. 20 aug. 1579,   d. 16 dec. 1641  (Alder 62 år)  Mor Margrethe Johansdatter Borchardsen,   f. ca. 1600,   d. 27 jan. 1647  (Alder ~ 47 år)  Gift 1616  Notater  (Børn: 11 eller 9)   Familie Anna Catharina Winstrup,   f. 1636,   d. 1678, København (Copenhagen)   (Alder 42 år)  Gift 27 aug. 1653  Børn  + 1. Dorothea Cathrine Wandal,   f. 14 nov. 1660,   d. 12 jan. 1708  (Alder 47 år)   2. Thale Susanne Wandal,   f. 1666,   d. 1736, Sorø Købstad   (Alder 70 år)   3. Helvig Maria Wandal,   f. eft. 1653,   d. 19 apr. 1689, Operahusets brand på Amalienborg, København   (Alder ~ 35 år)   4. Anna Catharina Wandal,   f. eft. 1653,   d. ukendt dato   Kilde: Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), oversigtstavle 25, side 401. 2. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 265. 3. Det Svenska Riddarhuset Stamtavlor, Gustaf Elgenstierna, Adliga ätten WINSTRUP, nr 654. 4. Middelalder-familier i Flensborg etc.: registre, tilføjelser, rettelser og tavler, Knud Gether, (Dansk Historisk Handbogsforlag (1987)), BIND 2., side 140, tavle nr. 5. - - - http://runeberg.org/dbl/18/0250.html   Dansk Biografisk Leksikon Bind XVIII Bind Ubbe - Windpffen Side 245 -46 Wandal, Hans, 1624-75, Biskop, er født 26. Jan. 1624 i Viborg og Søn af ovennævnte Biskop Hans W. Da han var 2 Aar gammel kom han i Huset hos sin Mormoder Cathrine Nielsdatter Bagger, Enke efter Raadmand J. Burchardsen i Odense og Sønnedatter af den bekjendte Handelsmand Oluf Bager (I, 413, nogle yngre Slægtled kaldte sig Bagger). Under Kejserkrigen flygtede hun 1627 til Holland og tog Drengen med. 1631 kom han tilbage fra Amsterdam og blev derefter undervist i Hjemmet, hvor han under Vejledning af sin Morbroder, Mag. Ole Hansen Bagger, især gjorde god Fremgang i de orientalske Sprog: Hebraisk, Syrisk og Arabisk. 1641 kom han i Viborg Skole, hvorfra han blev Student 1642. 1644 tog han theologisk Examen og indskreves 1645 ved Venskabsforhold til G. Calixt i Helmstedt (III, 338), men sluttede sig senere til hans Modstandere, den sachsiske Hofpræst Dr. Jac. Weller og Generalsuperintendent Dr. Steph. Klotz (IX, 239). Efter hans Hjemkomst 1651 overdrog Kansleren Chr. Thom. Sehested ham at holde Forelæsninger som Repetent for de unge Theologer. 1652 blev han Professor i Hebraisk, 1653 Magister, 1655 Professor i Theologi og 1657 Dr. theol. Fra. 1659 af var han under Svenskekrigen i 20 Maaneder Universitetets Rektor, og 1660 mødte han og Thom. Bang (I, 501) paa Rigsdagen som Universitetets Repræsentanter. Den Frihed, hvormed fremmede af andre Troessamfund, særlig da Katholikkerne, bevægede sig her inde paa Frederik III’s Tid, forargede den danske Gejstlighed. Kongens Svoger, Hertug Johan Frederik af Hannover, var 1651 gaaet over til den katholske Kirke og opholdt sig derefter ofte i længere Tid ved det danske Hof. Med ham fulgte som Skriftefader en Italiener, Valerio Maccioni, der i høj Grad kunde glæde sig ved Kongens Gunst. Efter hans Opfordring udgav Maccioni 1663 et Stridsskrift: «Nubes lucida» om Bibelen og Traditionen, rettet imod Calixt, men i Virkeligheden et Forsvar og en Anbefaling for Romerkirken. Herimod rettede W. 1665 et Modskrift, kaldet: «Nubes sine aqva» (en Sky uden Vand), der vistnok er forfattet efter Samraad med ansete gejstlige. Han udgav det dog ikke under sit Navn – maaske for ikke at støde Kongen. En ung Theolog, Chr. Andersen Høysgaard, maatte lægge Navn til. W. synes i det hele taget at have været ængstelig over for alt, hvad der kunde udlægges som Majestætsforbrydelse, og det skyldtes ham, at den theologiske Professor Chr. Nold (XII, 306) blev afsat, fordi han i en ny Udgave af en Logik til Skolebrug iblandt Sætninger, hvorom der kunde strides, havde opstillet den, at valgte Fyrster ere bedre end fødte.   1663-72 udgav W. sit store Værk: «Juris Regii libri VI» (6 Bøger om Majestætsretten). Udgangspunktet er Hævdelsen af Kongemagten som en guddommelig Naadegave, der ikke beror paa Folkets Valg, men paa Salvelsen. Af særlig Interesse er i denne Forbindelse Værkets 4. Bog, hvori han omhandler Majestætens kirkelige Myndighed, som han dog indskrænker til en Styrelse af Kirkens ydre Anliggender og til en Forvaltning af Kirkens Ejendomme. Den indre aandelige Myndighed udøves af Præstestanden, men det paahviler Kongen at sammenkalde Synoder af gejstlige Mænd samt at bekræfte og haandhæve deres Bestemmelser. Kaldsretten til alle gejstlige Embeder hævder han som Majestætens Ret, hvis   Sorø Akademi, maaske som Hovmester for en Adelsjunker. 1647 disputerede han for det kongl. Rejsestipendium og rejste 1648 over Holland til Strasburg. Efter et kort Studieophold i Basel besøgte han flere tyske Universiteter og opholdt sig i længere Tid i Leipzig, hvor han 1651 udgav et Stridsskrift om Kronologien i Christi Lidelseshistorie, rettet imod en ung dansk Mathematiker, Vill. Lange (X, 48). Under sit Ophold i Tyskland traadte han i   Udøvelse vel kan overdrages til andre, men Kongen staar dog til Ansvar for Maaden, hvorpaa den udøves. Dog benægter W. ikke Menighedens Ret til at have en Stemme med ved Valget, men han giver ingen Anvisning paa, hvorledes dette Forhold skal ordnes. Med Hensyn til Kirkegodsets Styrelse lægger han særlig Vægt paa, at det efter sin oprindelige Bestemmelse anvendes til gudeligt Brug. Førend W. havde fuldendt dette omfattende Værk, var han 1668 bleven udnævnt til Biskop over Sjællands Stift efter Ærkebiskop Svane, men Ærkebiskop blev han ikke. 1670 holdt han Sørgetale over Frederik III, og 1671 salvede han Christian V i Frederiksborg Slotskirke. 1670 havde han Sæde i en Kommission, som skulde forhandle om et Forslag, der var udgaaet fra det sachsiske Hof. Det gik ud paa Oprettelsen af en almindelig Kirkedomstol og fælles Kirkeret for alle Lutheranere. Kommissionen anbefalede det, men det blev ikke gjennemført. Da det nylig oprettede Kommercekollegium 1672 indgav et Forslag til Kongen om fri Religion sø velse saa vel for Kristne af alle Konfessioner som for Jøder, og da flere Medlemmer af Statsraadet gav Kollegiet Medhold, indsendte W. en alvorlig Protest derimod. For at godtgjøre det forkastelige i den foreslaaede Religionsfrihed støtter han sig til den Grundsætning, at den sande Religions Opretholdelse er Landsherrens første Pligt. Men tillige fremhæver han de politiske Grundsætninger, som Jesuitter og Kalvinister havde fremsat, og som maatte gjøre deres Tilhængere farlige for den souveræne Kongemagt. W. opnaaede til Dels sit Øjemed for saa vidt, som det nævnte Forslag blev henlagt, men han kunde dog ikke forhindre, at Regeringen i Praxis fulgte de i Forslaget fremsatte Anskuelser.   Da en katholsk Præst, Jesuitten Heinr. Kircher, gjorde Propaganda for den katholske Kirke og 1672 udgav: «Nordstern, Führer zur Seligkeit» til Vejledning for Nordboere, forfattede W. et Modskrift. Kircher havde paastaaet, at intet Samfund uden for Romerkirken havde rigtige Præster. De manglede den rette Kaldelse og den rette Ordination. Hertil svarede W., at Kaldsretten hørte til Kongens Majestætsrettigheder. Med Hensyn til Ordinationen indrømmede han Haandspaalæggelsens store Betydning som apostolisk Skik, men han gjorde tillige opmærksom paa, at den altid blev iagttaget i den danske Kirke, og naar man paastod en Forskjel mellem Bispe- og Præsteordination og for den førstes Retmæssighed kræsede Successio personalis, holdt han sig til, at Skriften ikke kjendte denne Forskjel, samt at det ogsaa for den romerske Stol var meget vanskeligt at godtgjøre den uafbrudte Følgerække, Dette Modskrift udkom dog først efter W.s Død. Han havde bestemt at udgive det som en Disputats, der skulde indlede den store theologiske Doktorpromotion, som Kongen havde befalet ham at afholde, og hvortil skulde indbydes 11 ansete Theologer. W. havde fastsat den til at afholdes i Maj 1675, men han døde 1. Maj s. A. – 27. Avg. 1653 havde han ægtet Anna Catharine (d. 1678), Datter af Biskop P. Winstrup i Lund.   Vinding, Acad. Haun. S. 397 ff. Zwergius, Siell. Clerisie I, 290 ff.   S. M. Gjellerup.