Navn Hans Hansen Wandal
el. Johan
Født 26 jan. 1624 Viborg Købstad
Død 1 maj 1675 København (Copenhagen)
Notater
dr. theol., biskop over Sjællands stift.
Far Hans Iversen Wandal, f. 20 aug. 1579, d. 16 dec. 1641 (Alder 62 år)
Mor Margrethe Johansdatter Borchardsen, f. ca. 1600, d. 27 jan. 1647 (Alder ~ 47 år)
Gift 1616
Notater
(Børn: 11 eller 9)
Familie Anna Catharina Winstrup, f. 1636, d. 1678, København (Copenhagen) (Alder 42 år)
Gift 27 aug. 1653
Børn
+ 1. Dorothea Cathrine Wandal, f. 14 nov. 1660, d. 12 jan. 1708 (Alder 47 år)
2. Thale Susanne Wandal, f. 1666, d. 1736, Sorø Købstad (Alder 70 år)
3. Helvig Maria Wandal, f. eft. 1653, d. 19 apr. 1689, Operahusets brand på Amalienborg, København (Alder ~ 35 år)
4. Anna Catharina Wandal, f. eft. 1653, d. ukendt dato
Kilde:
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), oversigtstavle 25, side 401.
2. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), side 265.
3. Det Svenska Riddarhuset Stamtavlor, Gustaf Elgenstierna, Adliga ätten WINSTRUP, nr 654.
4. Middelalder-familier i Flensborg etc.: registre, tilføjelser, rettelser og tavler, Knud Gether, (Dansk Historisk Handbogsforlag (1987)), BIND 2., side 140, tavle nr. 5.
- - -
http://runeberg.org/dbl/18/0250.html
Dansk Biografisk Leksikon Bind XVIII Bind Ubbe - Windpffen Side 245 -46
Wandal, Hans, 1624-75, Biskop, er født 26. Jan. 1624
i Viborg og Søn af ovennævnte Biskop Hans W. Da han var 2 Aar
gammel kom han i Huset hos sin Mormoder Cathrine Nielsdatter
Bagger, Enke efter Raadmand J. Burchardsen i Odense og
Sønnedatter af den bekjendte Handelsmand Oluf Bager (I, 413, nogle
yngre Slægtled kaldte sig Bagger). Under Kejserkrigen flygtede
hun 1627 til Holland og tog Drengen med. 1631 kom han tilbage
fra Amsterdam og blev derefter undervist i Hjemmet, hvor han
under Vejledning af sin Morbroder, Mag. Ole Hansen Bagger, især
gjorde god Fremgang i de orientalske Sprog: Hebraisk, Syrisk og
Arabisk. 1641 kom han i Viborg Skole, hvorfra han blev Student
1642. 1644 tog han theologisk Examen og indskreves 1645 ved
Venskabsforhold til G. Calixt i Helmstedt (III, 338), men sluttede sig senere
til hans Modstandere, den sachsiske Hofpræst Dr. Jac. Weller og
Generalsuperintendent Dr. Steph. Klotz (IX, 239). Efter hans
Hjemkomst 1651 overdrog Kansleren Chr. Thom. Sehested ham at holde
Forelæsninger som Repetent for de unge Theologer. 1652 blev
han Professor i Hebraisk, 1653 Magister, 1655 Professor i Theologi
og 1657 Dr. theol. Fra. 1659 af var han under Svenskekrigen i
20 Maaneder Universitetets Rektor, og 1660 mødte han og Thom.
Bang (I, 501) paa Rigsdagen som Universitetets Repræsentanter.
Den Frihed, hvormed fremmede af andre Troessamfund, særlig da
Katholikkerne, bevægede sig her inde paa Frederik III’s Tid,
forargede den danske Gejstlighed. Kongens Svoger, Hertug Johan
Frederik af Hannover, var 1651 gaaet over til den katholske Kirke
og opholdt sig derefter ofte i længere Tid ved det danske Hof.
Med ham fulgte som Skriftefader en Italiener, Valerio Maccioni,
der i høj Grad kunde glæde sig ved Kongens Gunst. Efter hans
Opfordring udgav Maccioni 1663 et Stridsskrift: «Nubes lucida»
om Bibelen og Traditionen, rettet imod Calixt, men i Virkeligheden
et Forsvar og en Anbefaling for Romerkirken. Herimod rettede
W. 1665 et Modskrift, kaldet: «Nubes sine aqva» (en Sky uden
Vand), der vistnok er forfattet efter Samraad med ansete gejstlige.
Han udgav det dog ikke under sit Navn – maaske for ikke at
støde Kongen. En ung Theolog, Chr. Andersen Høysgaard, maatte
lægge Navn til. W. synes i det hele taget at have været
ængstelig over for alt, hvad der kunde udlægges som Majestætsforbrydelse,
og det skyldtes ham, at den theologiske Professor Chr. Nold (XII,
306) blev afsat, fordi han i en ny Udgave af en Logik til
Skolebrug iblandt Sætninger, hvorom der kunde strides, havde opstillet
den, at valgte Fyrster ere bedre end fødte.
1663-72 udgav W. sit store Værk: «Juris Regii libri VI» (6 Bøger
om Majestætsretten). Udgangspunktet er Hævdelsen af
Kongemagten som en guddommelig Naadegave, der ikke beror paa Folkets
Valg, men paa Salvelsen. Af særlig Interesse er i denne
Forbindelse Værkets 4. Bog, hvori han omhandler Majestætens kirkelige
Myndighed, som han dog indskrænker til en Styrelse af Kirkens
ydre Anliggender og til en Forvaltning af Kirkens Ejendomme.
Den indre aandelige Myndighed udøves af Præstestanden, men det
paahviler Kongen at sammenkalde Synoder af gejstlige Mænd samt
at bekræfte og haandhæve deres Bestemmelser. Kaldsretten til
alle gejstlige Embeder hævder han som Majestætens Ret, hvis
Sorø Akademi, maaske som Hovmester for en Adelsjunker. 1647
disputerede han for det kongl. Rejsestipendium og rejste 1648 over
Holland til Strasburg. Efter et kort Studieophold i Basel besøgte
han flere tyske Universiteter og opholdt sig i længere Tid i Leipzig,
hvor han 1651 udgav et Stridsskrift om Kronologien i Christi
Lidelseshistorie, rettet imod en ung dansk Mathematiker, Vill. Lange
(X, 48). Under sit Ophold i Tyskland traadte han i
Udøvelse vel kan overdrages til andre, men Kongen staar dog til
Ansvar for Maaden, hvorpaa den udøves. Dog benægter W. ikke
Menighedens Ret til at have en Stemme med ved Valget, men
han giver ingen Anvisning paa, hvorledes dette Forhold skal
ordnes. Med Hensyn til Kirkegodsets Styrelse lægger han særlig
Vægt paa, at det efter sin oprindelige Bestemmelse anvendes til
gudeligt Brug. Førend W. havde fuldendt dette omfattende Værk,
var han 1668 bleven udnævnt til Biskop over Sjællands Stift efter
Ærkebiskop Svane, men Ærkebiskop blev han ikke. 1670 holdt
han Sørgetale over Frederik III, og 1671 salvede han Christian V
i Frederiksborg Slotskirke. 1670 havde han Sæde i en Kommission,
som skulde forhandle om et Forslag, der var udgaaet fra det
sachsiske Hof. Det gik ud paa Oprettelsen af en almindelig
Kirkedomstol og fælles Kirkeret for alle Lutheranere. Kommissionen
anbefalede det, men det blev ikke gjennemført. Da det nylig
oprettede Kommercekollegium 1672 indgav et Forslag til Kongen
om fri Religion sø velse saa vel for Kristne af alle Konfessioner som
for Jøder, og da flere Medlemmer af Statsraadet gav Kollegiet
Medhold, indsendte W. en alvorlig Protest derimod. For at
godtgjøre det forkastelige i den foreslaaede Religionsfrihed støtter han
sig til den Grundsætning, at den sande Religions Opretholdelse er
Landsherrens første Pligt. Men tillige fremhæver han de politiske
Grundsætninger, som Jesuitter og Kalvinister havde fremsat, og som
maatte gjøre deres Tilhængere farlige for den souveræne Kongemagt.
W. opnaaede til Dels sit Øjemed for saa vidt, som det nævnte
Forslag blev henlagt, men han kunde dog ikke forhindre, at
Regeringen i Praxis fulgte de i Forslaget fremsatte Anskuelser.
Da en katholsk Præst, Jesuitten Heinr. Kircher, gjorde
Propaganda for den katholske Kirke og 1672 udgav: «Nordstern, Führer
zur Seligkeit» til Vejledning for Nordboere, forfattede W. et
Modskrift. Kircher havde paastaaet, at intet Samfund uden for
Romerkirken havde rigtige Præster. De manglede den rette Kaldelse
og den rette Ordination. Hertil svarede W., at Kaldsretten hørte
til Kongens Majestætsrettigheder. Med Hensyn til Ordinationen
indrømmede han Haandspaalæggelsens store Betydning som
apostolisk Skik, men han gjorde tillige opmærksom paa, at den altid
blev iagttaget i den danske Kirke, og naar man paastod en
Forskjel mellem Bispe- og Præsteordination og for den førstes
Retmæssighed kræsede Successio personalis, holdt han sig til, at Skriften
ikke kjendte denne Forskjel, samt at det ogsaa for den romerske
Stol var meget vanskeligt at godtgjøre den uafbrudte Følgerække,
Dette Modskrift udkom dog først efter W.s Død. Han havde
bestemt at udgive det som en Disputats, der skulde indlede den
store theologiske Doktorpromotion, som Kongen havde befalet ham
at afholde, og hvortil skulde indbydes 11 ansete Theologer. W.
havde fastsat den til at afholdes i Maj 1675, men han døde 1. Maj
s. A. – 27. Avg. 1653 havde han ægtet Anna Catharine (d. 1678),
Datter af Biskop P. Winstrup i Lund.
Vinding, Acad. Haun. S. 397 ff.
Zwergius, Siell. Clerisie I, 290 ff.
S. M. Gjellerup.