Bodil Hansdatter Mørk^{[1, 2]}

ca. 1570 - eft. 1640  (> 71 år)

• Navn	Bodil Hansdatter Mørk
  Fødsel	ca. 1570
  Køn	Kvinde
  Død	eft. 1640
  Person-ID	I11573	vinther
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

  Familie	Morten Pedersen Kjærulf,   f. ca. 1560   d. ca. 1600 (Alder 40 år)
  Børn	1. Inger Mortensdatter Kjærulf,   f. ca. 1585   d. ca. 1661 (Alder 76 år)
  Familie-ID	F4586	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

• Notater

  Enke efter Morten Pedersen Kjærulf i Ø. Halne (se de ældste Led Side 21) og Datter af Herredsfogden Hans Mørk i Saltumgaard (død 1569?) i dennes 2. Ægteskab med Johanne Vognsdatter (Vognsen) af Hæstrupgaard. Bodil Mørk var saaledes paa mødrene Side af adelig Herkomst, idet Johanne Vognsdatter var Datter af Vogn Pedersen (Vognsen med den væbnede Arm) til Hæstrupgaard og Inger, Jesper Thordsens (Vognsen med 3 Blaamandshoveder) Datter af Hørbylund. Johanne Vognsdatter boede i sine sidste Leveaar i Vadum Sogn hos en af sine Døtre, og her døde hun, antagelig 1605. Iøvrigt gav dette Ægteskab Anledning til, at Lars Pedersen blev indviklet i langvarige Stridigheder med forskellige Personer af Familien Mørk fra Saltumgaard. Sammenhængen hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørk, 1601 kom i Strid med Præsten i Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget »udi Djævelens Haand«. Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting og Aalborg Stifts Landemode2, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holtetlinien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Viborg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ordlyd: »Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udj deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det allerførste vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.« Men Vogn Hansen Mørk og hans Moder havde tidligere været indviklede i Stridigheder med hans Faders Børn af et tidligere Ægteskab, og da Johanne Vognsdatter døde, sad hun i uskiftet Bo efter Manden, saa der var Uvished om, hvor meget hendes Arvinger kunde tilkomme af Boet, saavel i Jordegods som i Løsøre, og herover opkom langvarige Processer mellem Arvingerne. Striden begyndte allerede før 1594, da Lensmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, fik kongelig Ordre til at søge den jævnet ved Samfrænder enten gennem Forlig eller Dom, og den var endnu i fuld Gang 1623, medens der i Mellemtiden ses at være afsagt adskillige Domme saavel af Samfrænder som ved Landstinget. Bodil Hansdatter Mørk levede endnu 1640, da hun blev indstævnet af Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard for Skyld til Vadum Kirke, men hun har dog næppe længe overlevet sin Mand.

  
  

• Kilder

  [S530] Carl Langholz, Anetavler for berømte danskere, 1. saml., (Dansk Historisk Forlag), side 109 - (239) (Troværdighed: 0). [S529] Carl Klitgaard, Kjærulfske Studier, side 21 og 144 - 151 (Troværdighed: 0).