Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus / Side 231
Budde, Oluf Christoffersen, 1682-1744, Søofficer, født 7. Nov. 1682 i Lille Fosen (Christianssund)
i Norge, Søn af Kapitajn Christoffer B. (d. 1701) og Dorthe Melchiorsdatter Qvintler. Blev 1700 Student,
men opgav snart den studerende Vej. Fra 1704-9 var han til Søs i engelsk Tjeneste, men blev Aaret
efter antagen til Styrmand og s. A. forfremmet til Maariedslieutenant i den danske Flaade. 1715 blev
han fast Officer og avancerede efterhaanden til Kommandørkapitajn. 1712 var han med Fregatten
«Hejren» (Kapit. Jens Rosenpalm) i Kamp successive med 3 svenske Krigsskibe, af hvilke det sidste, Fregatten «Hvita Örn», skød den i Sænk. B. blev dog tillige med største Delen af Besætningen reddet. 1715 deltog han i Affæren paa Kolberger-Heide under Admiral Gabel, hvor Wachtmeister endte Slaget med at sætte alle sine Skibe paa Grund. Fra 1719 til Krigens Ophør var han Tordenskjolds Flagkapitajn om Bord i Linjeskibet «Laaland»; i Okt. s. A. ledede han Angrebet mod den i Gøteborg liggende svenske Flotille, hvoraf største Parten ødelagdes. – B. blev 1722 ansat ved Indrulleringen i Norge og døde som Overlods i det søndenfjældske Distrikt 11. Jan. 1744. Gift 1726 med Pernille Kirstine Green (f. 1706), en Præstedatter fra Tind.
Personalhist. Tidsskr. V, 158 f.
C. With.