| Notater |
- Lauridsen, Jesper (f. ABT 1490, d. ?)
Notat: Om Jesper Lauridsens fødsels og døds aar kendes intet: men et saakaldet Parentationsskrift af hans søns sønnesøns søn Axel Lauridsen Achtonius, Rektor i Skjeldskør (død 1713), beretter, "at Jesper var Bonde i Aaby i Salling Herred paa Fyen og levede i
de vanskelige og mest urolige Tider, da Reformationen begyndte at vinde Indgang her i Landet, da Kong Christian den 2nden blev opsagt og drog ud af Riget, og da den der paa følgende Grevefejde, hvor store Kampe blev udfægtede paa Fyen. Jesper Bonde
led derved adskellige Viderværdighed, og da der endelig Aar 1537 blev Rolighed og den nye evangeliske Lære blev anerkendt, hvorved der blev stor Trang til Prædikanter, besluttede denne gudfrygtige Bonde, af Kærlighed til det klare evangelii Lys, at
opofre sine tvende Sønner Laurids og Jørgen til Herrens Tjeneste og flyttede derfor til Odense, hvor der var indrettet en Skole til Oplærelse af Ungdommen med dygtige Lærere i stedet for de ørkesløse Munke, og hvor endvidere Uddannelsen af Præster
fandt Sted ved et Akademi (?).
Her købte han en Gaard straks ved kirken og Skolen beliggende, kaldet Klingenberg, og der slagtede han sit Kvæg, som han førte med sig fra Bondegaarden, og levede som Borger og Slagter i Odense og ernærede sig og sine tvende Sønner ærligt, medens de
gik i Skolen og Akademiet. Dette hans gudelige Foretagende gav Gud Lykke til, og det behagede Herren saavel, at han omsider kaldte dem begge i sin Kirke og Menighed til Præster og Lærere, den ene i Salling og den anden i Gudme Herred, begge i Fyens
Stift, og begge blev Jubellærere (fejrede 50 Aars Jubilæum som Præster og Lærere). Man kan i denne Mands Afkom spore Guds besynderlige Forsyn, Naade og Velsignelse i at befordre Hr. Jespers gudelige Forsæt, da Gud har sat hans Sæd og Afkom i
Mangfoldighed for sit Ansigt i sit Hus og Menighed".
Rektor Achtonius slutter med følgende Gravskrift over Jesper Lauridsen:
Seer Efterkommere og tænker paa den Fader;
Her hviler Jesper; som stor Afkom efterlader
af mange lærde Folk og hæderlige Mænd,
En hellig Grøde, som er kommen af hans Lænd.
Der Bisper, Præster og Magistri kan beskue
En fattig Fader, som har stræbd af al Formue
at sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand,
Endog han selvkun var en ringe Bondemand.
Sønnen Laurids Jespersen havde nemlig med sine 2 Hustruer Maren og Sara 18 Børn, hvoraf 5 Sønner, som alle blev Præster, og 2 Døtre, som blev Præstekoner, og Jørgen Jespersen havde 3 Sønner, som blev Præster, og 3 Døte, som blev Præstekoner, og fra dem
stamme igen , skriver Kantor Gissing i sin "Jubel-Lærere" Aar 1783, altså i Løbet af 250 aar, flere end 300 Gejstlige, hvoriblandt 7 Bisper, 3 Dr. theol. og 4 Professorer, og 21 havde været Jubellærere.
Men foruden Gejstlige bestaar Laurids Jespersens Afkom af mange andre højtidelige Personer, særlig en Mængde Embedsmænd; i alt havde Giessing i 1783 Rede paa 1144 Personer. Nu maa de sikkert tælles i Tusinder med mange forskellige Slægtsnavne.
Stilling: Bonde og Slagter
|
ca. 1490 - 
d. 9 jun. 1604, Svendborg, Salling, Espe