Bagge Pallesen Griis var 1593 Slotsfoged paa
Aalborghus og fæstede da Kirketienden af Nibe for
Livstid paa egne og mange Gaardmænds Vegne for en
Afgift af 4 Tdr. Rug og 4 Tdr. Byg48).
Han havde selv brugt Fiskebod i Nibe, men den var
tilligemed 58 andre af Aalborghus’ Husgrunde i Byen
øde 1632 (note 49 ). Han
underskrev Hyldingsfuldmagten 1608 og skrev sig i
1613 til Kongstedlund, som han vel havde i
Forpagtning, men 1625 skrives han til Slette og
takseredes sammen med Anne, Enke efter Jens
Freberg i Fredbjerggaard (Gislum H.) til at eje 157½
Td. Htk., af hvilket de skulde stille ½ Hest til
Rostjeneste (Note 50). 1621 skrev han sig til Trinderup i
Onsild Herred. 1627 nævnes han ligeledes til Slette og
ydede da 6 Skp. Rug og 6 Skp. Byg, som Adelen
havde bevilget Kongen ( Note 51). 1630 solgte han med sin
Svoger Vogn Krags Samtykke noget Gods i Børglum
Herred til Otte Skeel. I Kejserkrigen 1627-29 var
Slettegaard m. m. udlagt til Underhold for Hauptmann
Herman von Hatzfeldt. Bagge Griis levede endnu 22.
Decbr. 1633, men var død 1635, antagelig paa
Trinderup, som han havde faaet med sin Hustru, og
Slettegaard var vist 1631 og 1633 bortforpagtet til ærl.
og velb. Jørgen Ernst Worm, Søn af Jørgen Ernst
Worm til Vaar i Slet Herred og Margrete Bjørn.
Jørgen Ernst Worm den yngre var en stor
Ejendomshandler, som ejede Vaar efter Forældrene,
men solgte den o. 1621, endvidere ejede han 1620 en
kort Tid Oksholm paa Øland ( Note 52) og 1625-26 Ørndrup i
Aars Herred. Maaske har hans Ophold paa Slettegaard
kun været et Led i hans Omflakken. Bagge Griis var
gift med Maren Henriksdatter Krag, d. o. 1665, med
hvem han fik Trinderup. Hun takseredes 1638 til at eje
76 Tdr. Htk. 1646 skiftede hun med sine 5 Børn og
ægtede (før 1642) Niels Jensen Freberg fra
Fredbjerggaard i Gislum H., og de boede derefter paa
Trinderup ( Note 53), som gik i Arv til hendes Børn med
Bagge Griis. 1654 boede Maren Krag paa
Rævhalsegaard i Aars H., men flyttede o. 1650 til sin
svigersøn John Finlasson Scott paa en Gaard i
Hunetorp (Hvetbo H.), som Slægten Griis ejede. Se
nedenfor.
Bagge Griis og Maren Krag havde følgende Børn;
vi nævner dem først, om hvem der er mindst at
berette:
Noter:
49 Nibe Tgb. 9. Juni 1632. En Fisker Christen Griis boede 1647 i Nibe
(Tgb. 24. April 1647).
50 Danske Mag. 5. I. 173.
51 Danske Saml. 2. III. 135.
52 Ved Øland Birketing fik han ved Dom 27. Nov. 1619 tildømt
Oksholm efter Frans Due, der havde afstaaet den til Palle Rodsteen,
som atter havde overdraget den til Jørgen Worm, Jakob Lykke og
Hans Lykke til Krabbesholm. (Landst. Dombog A 1620 Bl. 16 og 21).
53 Han H. Tgb. 20. April 1646.
Kilde: Slettegaard i Vester Han Herred af C. Klitgaard ( side 5 )