| Notater |
- Ved Sønnen Laurits Jacobsens fødsels var Faderen forpagter af en vandmølle tilhørende Herregaarden Aagaard i Kjettrup sogn.
og købte senere Aalegaard i nabosognet Skræm,
i Bogen Legat familien Aagaard, antages at familien har antaget Navnet Aagaard herfra,
Ved senere Forskning viser det sig at slægten Faktisk kommer fra Gyldenstjernerne [ Gyldenstierne ]
og at Herregaarden Aagaard har være i slægtens eje siden den første registrede Ejer ca år 1100
Så retten til navnet kan ikke anfægtes.
Fødsel 1677 Kjettrup
Død 3 jan. 1743
Familie Karen Lauritsdatter, f. 24 mar. 1679, Bejstrup , d. 1743
Gift 1698
Børn 1. Lauritz Jacobsen Aagaard, f. 12 jan. 1702, Kjettrup , d. 1758, Juelstrup
2. Martha Jacobsdatter Aagaard, f. 13 dec. 1700, d. 5 maj 1785
---
Forældrene til Baltzar skal muligvis findes i Sverige, da jeg har set at der i flere generationere forud er brugt de samme navne,
Nedenstående er fra Ydeslægten afsnit 6 side 25 og 26
3 Beate Baltzersdatter (8), død efter 1602, da hun var ejer af Mester Baltzers boder i Malmø. Gift med Jens Winther, borger i Malmø, død før 1602.
8192/7763 BALTZER JACOBSEN (født ca. 1523-1585) 8192/7764 DORTHE DRINGELBERG (DRINGENBERG) (født senest 1540)
Mag. Baltzer (Baltharsar) Jacobsen var fra 1562 ærkedegn ved domkapitlet i Lund (1).
Han var født ca. 1523 i Malmø, søn af Jacob Nickelsen og hustru Anne Hans datter.
Baltzer Jacobsen døde 15. august 1585 i Lund, hvor han blev begravet i dom kirken midt for alteret.
Han blev gift senest 1558 (2) med Dorthe Dringelberg eller Dringenberg, som slægtsnavnet egentlig stavedes. Hun var født omkr. 1540 eller før og var sansynligvis søster til Peder Drin genberg, født ca. 1511 i Malmø, død 1564 i Lund, hvor han havde et kannikedømme fra senest 1551 (3), men som tidligere i 1530'erne havde været bosat i København. Peder Dringenberg var søn af borgeren Henrik Dringenberg i Malmø, nævnt 1517 27 (4), som igen antagelig var nevø af møntmesteren Henrik Dringenberg, død 1500/01. Da Henrik Dringenberg allerede i 1558 (5) havde en myndig søn, kunne Dorthe lige så godt have været datter af Peder Dringenberg og hustru Helle Hake, der var søster til Arild Hake, død 1590 i København, hvor han var rådmand og siden borgmester 1565 69; deres far var den ældre Arild Hake, nævnt fra ca. 1510 og rådmand 1516. Dringenbergerne havde fri be-gravelse i det af møntmesteren sidst i 1400 tallet stiftede kapel Det Dringelbergske ved St. Peders (Petri) kirke i Malmø; der havde også Det Dringelbergske bibliotek hjemme (6).
Af Baltzer Jacobsens børn kendes:
1 Birgitte Baltzersdatter, født ca. 1558/59, se ane 104 05.
2 Constantin Baltzersen, død 1602 (7), han overtog 1575 St. Erasmi alters vikarie i Lund efter fade-ren, fik 1581 ventebrev på et kannikedømme sst., som han fik i 1583, studerede 1584 85 i Ro-stock, hvor han brugte tilnav net Dringeberg, og solgte i 1589 en gård i Malmø, der tidligere havde til hørt faderen.
3 Beate Baltzersdatter (8), død efter 1602, da hun var ejer af Mester Balt zers boder i Malmø. Gift med Jens Winther, borger i Malmø, død før 1602.
4 Thore (Thora) Baltzersdatter (9), død efter 1610. Gift senest 1609 med Anders Andersen Bagge, død 1625, sognepræst i Borge by og Löddeköpinge.
Baltzer Jacobsen, der i 1587 af den senere biskop i Lund Mogens Madsen (10) nævnes blandt de i lærdom fremstående mænd, som Malmø havde skænket verden, rejste som ung udenlands og blev 1543 immatrikuleret ved Luthers og Melanchtons universitet i Wittenberg. Han forblev i udlandet i flere år, hvor han også tog magistergraden. En rejsefælle var antagelig den senere kgl. øverste sekretær Corfitz Ulfeldt, som Baltzer i skriftet 1559 priser for hans udmærkede egenskaber og elskværdige omgængelighed (11). En tid var Baltzer Jacobsen i Italien, hvor han efter skriftet fra 1559: Sepulchri facies M. Tullii Ciceronis, nuper in Zacyntho insula reperti et nunc in gratiam studiosorum scholæ Haffniensis in lucem aditi, at dømme men te at have fundet Ciceros grav. Han må være vendt hjem senest vinteren 1556/57, for 22. februar 1557 (12) fik han af moderen Anne Hansdatter, Jacob Mickelsens (Nickelsens) enke, for sin arv på 1120 mk. udlagt 10 boder i Malmø, nemlig 8 på østre side af Kalentegaden og 2 ved Stranden; 1. maj 1559 nævnes han ligeledes i tingbo gen i anledning af arv.
Baltzer Jacobsen fik 3. december 1562 (13) af kongelig forleningsbrev på ærke degnedømmet ved domkirken i Lund, som var ledigt efter Holger Skalre; det bemærkedes, at han skulle residere ved domkirken og virkelig gøre tjeneste som ærkedegn. Og 28. december samme år fik han tillige brev på et kannike dømme, som Holger Skalre ligeledes havde haft. 25. april 1565 udsendte kancelliet åbent brev om, at Baltzer Jacobsen som ærkedegn i Lund på Helliggejsthus hospitals vegne havde ført retssag mod en borger i Malmø; dommen af 17. april samme år havde tilkendt hospitalet en ejendom på Søndergade i Malmø. Endnu et vikarie tilfaldt Baltzer Jacobsen, idet han 13. februar 1567 (14) fik forleningsbrev på Peder Skrams tidligere vikarie.
Den på det tidspunkt sikkert meget unge søn Constantin sikrede Baltzer ved, at der 7. oktober 1575 (15) blev udstedt forleningsbrev til ham på St. Eras mi alters vikarie ved domkirken i Lund, som fade-ren havde haft hidtil; når sønnen ikke længere studerede, skulle han residere ved domkirken. Baltzer Jacobsen ejede bade jord og ejendomme i Malmø; kævl med naboen re sulterede i, at bystyret 15. 3uli 1577 (16) måtte udpege 10 mand til at granske skellet mellem mester Baltzers jord og Willum Didriksens, der vist havde forårsaget vanskelighederne, for samme mænd skulle granske skellet mel-lem Willum Didriksen og Peder Willumsen.
8. marts 1579 (17) fik mester Baltzer i Lund brev om, at da kongen havde be vilget, at Otto Thott måtte få to gårde i Onse herred, den ene i Gryttinge (Grottinge) og den anden i Sdr. Djurup (S. Ju-rup), som Baltzer havde i for lening, til mageskifte, så skulle han nu lade dette mageskifte finde sted. Det anføres 2fl. Juli samme år, at Baltzer Jacobsen som ærkedegn havde hospi talet i Lund i forlening med bl.a. gods i Malmø. Bystyret i Malmø havde ønsket at få St. Andreæ vikarie i Lunds domkirke o verdraget til deres sognepræsters løn; da dette blev bevilget, men præsterne stadig klagede sig over lønnen, fik Baltzer Jacobsen 25. maj 1581 (18) brev om sammen med stiftsbefalingsmanden Corfitz Viffert og mag. Niels Hviid, su perintendenten (biskoppen) i Skåne, at undersøge sagen. Baltzer Ja-cobsen havde sikkert sørget for, at sønnen Constantin 31. maj 1581 fik udstedt kgl. ventebrev på det første ledige kannikedømme i Lund.
Og 30. Juli samme år måtte kancelliet tilbagekalde en udnævnelse fra 20.Ju li for Laurids Skriver som forstander for to hospitaler; mester Baltzer hav de med rette hævdet, at begge hospitaler hørte under ærkedegnens embede og domkapitlet i Lund og ærkedegnedømmet skulle fortsat stå for styret i disse hospitaler (en slags fattighuse).
Baltzer Jacobsen, der var velhavende og havde sit på det tørre, ejede efter hånden flere ejendomme i Malmø, hvoraf han havde arvet nogle og købt andele. 25. Juni 1582 (19) var han på bytinget repræ-senteret af Henrik Dringeberg, der af Arrild Jensen på sine egne og sin moders vegne og på Jens Tranes veg ne fik overdraget en halv gård og ejendom ves/ i byen, som unge Jørgen Kock tidligere havde haft i eje og havde pantsat. De ni boder og huse ved Stranden i Malmø, som sønnen Constan-tin Baltzersen (Balthazarsen) øg svigersønnen mester Thomas (Willumsen), solgte 19. maj 1589 til Willum Andersen var sikkert fælles arvegods. Og Constantin havde 14. april samme år solgt den gård med grund og have i Malmø, som faderen havde købt af domkapitlet i Lund, til den stedlige sognepræst mester Hans Chris tensen.
Noter:
1 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 4, 1927, s. 243, Biografisk ,ek sikon v. Bricka, bd. 8, 1894, s. 342, samt Kildesk.ifter til Dansk Histo rie Monomenta historia Danica v. H. Rørdam, 2 2, 1882, s. 283 845 samt A. U. Isbergs Bidrag till lMalmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 43.
2 Malmø skifter, bd. 1, bofortegnelser, 1546 59 v. E. Bager, 1977, s. 175, hvor mester Baltzer nævnes i forbindelse med skiftet 1,58 efter Meinart Harcke i Malmø (i den Dringenbergske gård) sammen med Peder Dringenberg og dennes søn.
3 Några Anteckningar om Malmö Släkten Dringenberg v. Erik Person i Malmö fornminnesförenings Arsskrift, 1934, s. 91 106 (s. 102), Kjøbennavns Hi storie og Bcskrivelse, bd. 3, 1881, s. 180 og 224, samt H. U. Ramsings K'ø-benhavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 35 og 49- 52.
4 Malmø rådstueprotokol (Stadsbo') 1503 48 1965, s. 38, 41, 55, 74 og 304.
5 Kilde 2.
6 Hellströms opl. om Dringelbergska Libreriet i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1940, s. 38ff.
7 Kilde 1 (Rørdam, s. 284, Isberg, s. 43).
8 Kilde 1 (Isberg). Lund stifts herdaminne.
9 Carlqvist:Lund stifts herdaminne, 2 4, 1952, s. 449 50.
10 Birger Edmar: En Beskrivning av Malmö från 1500 Talet i Malmö fornminrles förenings årsskrift, 1939, s. 81.
11 H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie 1537 1621, bd. 2, 1869 72, s. 400.
12 Malmø stadsbog 1549 59 v. E. Bager, 1972, s. 346 og 432.
13 Kancelliets Brevbøger 1561 65,1893 95, s. 195, 204 og 595.
14 Samme 1566 70, 1896, s. 135.
15 Samme 1571 75, 1896, s. 677.
16 Malmø tingbøger 1577 90, 1968, s. 8.
17 Kancelliets Brevbøger 1576 79,1900, s. 582 og 697.
18 Samme 1580 83, 1903, s. 285, 290 og 330.
19 Kilde 16, s. 162, 208, 211 og 239.
|
1677 - 1743 (66 år)