| Notater |
- 12. 1665 [Slotsp. p. Antvorskov, o. 29/8 49] Mag. Erik Eriksen Pontoppidan, f. Bjergegd., S. Broby S., 21/1 16; (Bdr. t. Henrik E. P. i Veile-H., t. Laurits E. P. i Utterslev, t. Jacob E. P. i Dannemarre-T., t. Knud E. P. i Halsted-A. og t. Karen E. P. ~ O. Lauritsen i Marslev-B.); F. E. Knudsen, Forv. hos Rigsraad Chr. Holck; M. Anna Lauritsdtr. af Espe-V.; St. Od. 35; Mag. 43; Pr. . . . ; ~ 53 Cathrine Valentine el. Valentinsdtr. Køler af Kallundborg; 1 S.; 2 ~ Dr. og Prof. Jens Jensen Bircherod af Birkerød; [Biskop over Trondhjem Stift 10/1 1673, o. 18/6; Dr. th. bullatus 75; † 12/7 el. 12/6 78. „Alvorlig og omhyggelig. Efterlod som Biskop en stor Længsel, der vedvarede hos Børn og Børnebørn i mange Aar. Der fortælles, at han tog Billeder og Æbler med til Børnene paa sine Visitatser.“ „From, sagtmodig og stille; vilde gjerne hjelpe og tjene Alle, og sin Geistlighed meget god og beforderlig; blev derfor af Alle beklaget og begrædt“ (Melchior Augustinussens Huuscancellie; see Daae: Trondhj. Stiftshist.). Laa 55 i Proces med sin Hustrues Formyndere, to Borgere i Kallundborg om hendes rede Penge; W. 2/203; N. 464].
KUM I, s. 126 (»Ericus Erici Pontopidanus«); KS 6:2 (1936-38), s. 223.
https://wiberg-net.dk/664-67-Koege.htm#ErikPontoppidan
- - -
Biskop over Trondhjems Stift, Dr. theol.
Pontoppidan, Erik Eriksen, 1616—78, Biskop, sproglig Forfatter.
F. 21. Jan. 1616 paa Bjergegaard, Sønder Broby Sogn, d. 12. Juni
1678 i Trondhjem, begr. sst. Forældre: Forvalter paa Brobyværk
Erik Knudsen (1568—1631) og Anne Lauridsdatter (1579—1670).
Gift 1653 med Karen Køler (gift 2° 1681 med Professor Jens Jensen
Bircherod, s. d.), D. af Provst, Mag. Valentin K. (1587—1649).
Ligesom fire Brødre blev E. P. sat til Bogen; han kom i Odense
Skole, derfra 1633 i Byens Gymnasium og 1635 til Universitetet.
Allerede i Gymnasiet havde han skrevet et latinsk Bryllupsdigt, og
hans Dygtighed baade i Teologien og Sprog vakte tidligt Opmærksomhed,
ikke mindst hos Professor Jesper Brochmand, i hvis Hus
han en Tid boede. Baade som Student og efter Attestats (1638)
var han Informator for unge Adelsmænd. 1641 rejste han med
Understøttelse af Kongen og Ellen Marsvin til Holland og Frankrig,
blev s. A. immatrikuleret i Franeker, kom tilbage 1643 og
tog Magistergraden. Et Tilbud om at blive Professor i Poesi afslog
Pontoppidan, Erik. 457
han, fordi det var forbundet med Stillingen som Provst for Kommunitetet,
og han levede nu nogle Aar i Hovedstaden uden Embede.
1649 blev han Slotspræst paa Antvorskov og Hospitalspræst i Slagelse,
1665 Præst i Køge og Provst over Ramsø Herred, og|i673
paa indtrængende Opfordring fra Kongens Side Biskop i Trondhjem.
1675 fik han af Kongen tildelt den teologiske Doktorgrad.
Som Teolog indtager P. en ejendommelig Mellemstilling mellem
sin Samtids Ortodoksi og den senere Pietisme, idet han ligesom
denne med Forkærlighed dvæler ved Jesu Blod som Sonofferet og
Renselsesmidlet for Synden, hvad der ogsaa fremgaar af Titlerne
paa hans opbyggelige Skrifter, »Gudelige oc gaffnlige Betænkninger
ofver Vor Frelsers Jesu Christi hellige oc Højværdige Bloed-Daab«
(Fasteprædikener, 1653) og »Teratologia ceu Appendix. Det er
Kort oc enfoldig Forklaring over de Tegen, som skede i oc efter vor
Frelsers Jesu Christi Lidelse« (Fasteprædikener 1652, udg. 1653).
Ogsaa som Salmedigter dvæler han i sin første Salmesamling, »Vor
høj-plagede Frelsers Jesu Christi Bloed-Daab« (1653) ved dette Emne,
medens den senere, »Sjælens Opløftelse til Herren« (1671) mindre
er præget deraf. Hans bedste Salmer har en tiltalende Jævnhed i
Tonen, men er ikke fremragende. Det samme gælder hans Hyldestdigt
til Christian V. (1670), som Peder Syv optog i sin Visebog
(IV, 50).
Som Biskop var E. P. en flittig Visitator trods sin svage Helbred.
Han lagde særlig Vægt paa Undervisningen og havde smaa Opmuntringsgaver
med til Skolebørnene. Ogsaa Lapperne tog han
sig særlig af og fik Luthers Katekismus oversat paa Lappisk inden
sin Død. Baade af Stiftets Præster, som han gerne vilde hjælpe i
alle Henseender, og af den øvrige Befolkning var han ualmindeligt
afholdt.
I sine yngre Dage havde E. P. flittigt syslet med latinsk Poesi
og bl. a. udgivet et Bind latinske Elegier over bibelske Emner,
»Bucolica sacra« (1643), ogsaa en enkelt Gang skrevet et Digt paa
Græsk. Denne Digtning skaffede ham Titel af »Poeta laureatus«,
men den er, ligesom det Skuespil om »Tobiæ Gifftefær« (1635),
han bearbejdede efter Latin, nu glemt. Derimod mindes han
endnu som den, der tidligst begyndte et virkeligt Studium af
Modersmaalet. Hans »Grammatica Danica«, et grundigt Værk paa
næsten 600 Sider, udkom ganske vist først 1668 (optrykt i Henr.
Bertelsen: Danske Grammatikere, II, 1917), men synes i Hovedsagen
at have været færdig udarbejdet, før han blev Præst, selv om
han i den mellemliggende Tid stadig har gjort Tilføjelser og
Ændringer, endogsaa saa sent, at en Del vigtige Forbedringer først
458 Pontoppidan, Erik.
er kommet med i et Tillæg. Det er et grundigt Arbejde, som giver
mange for os værdifulde Oplysninger, og man ser, at han som de
andre samtidige er stærkt paavirket af Jakob Madsen Aarhus,
senere vist ogsaa af Peder Syv, som jo efter Forflyttelsen til Køge
var hans Naboprovst. Herom har vi et andet Vidnesbyrd i det
Haandskrift (Thott 1505, 40), som indeholder et Ungdomsarbejde,
»Phosphorus Philologicus« om Sprogfejl i Dansk. Det er til Dels
indarbejdet i Grammatikken, men hans Søn har dog tænkt at udgive
det og faaet det forsynet med Rasmus Bartholins Approbatur.
Herefter kommer imidlertid i Haandskriftet forskellige Ting fra
senere Aar, deriblandt sammenlignende Ordlister mellem Dansk
og dels Islandsk, dels gammelt Tysk, som vidner om videregaaende
Studier, sagtens foranledigede af Peder Syvs »Betænkninger«. Ligeledes
findes en lappisk Ordliste og et Udkast til en dansk etymologisk
Ordbog. Studiet af Modersmaalet synes saaledes at have
optaget ham til det sidste. Et andet stort Ungdomsværk (ogsaa
med senere Tilføjelser) er hans danske Rimordbog »Vocabularium
Danico-Rhythmicum«, som næsten helt er bevaret (GI. kgl. Saml.,
3605, 8°), et vældigt Flidsværk, som skulde vente flere Hundrede
Aar paa sin Afløser. — Maleri af Abr. Wuchters (Fr.borg), reproduceret
i Træsnit af L. B. Hansen 1891. Maleri af H. Dittmers,
stukket 1673 af Alb. Haelwegh. Maleri som gammel i dansk
Privateje. Maleri i Trondhjems Domkirke. — E. P.s eneste Søn,
Valentin, blev adlet under Navnet Liliencrantz, men døde barnløs.
H. F. Rørdam i Kirkehist. Saml., 4. Rk., II, 1891—93, S. 231—62. J. V.
Kvam: Den norske Kirkes Biskoper, 1909. J. Brøndum-Nielsen: Sproglig
Forfatterbestemmelse, 1914, S. i42f. J. Paludan: Renaissancebevægelsen i Danmarks
Literatur, 1887, passim. Danske Grammatikere, udg. af H. Bertelsen,
VI, 1929, S. 35-62. Marius Kristensen (Vilh.Bang).
|
1616 - 1678 (62 år)