Notater |
- [fra Rasmus Pedersen Thestrups dagbog side 24 - 31]
År 1588
den 28. juni er jeg Rasmus
Pedersen født i Testrup i
Nedergård under Krebsens tegn
og indplantet i den christelige
kirkes samfund om søndagen
derefter efter Johannes Døbers
dag indtraf og døbt i Mårslet
kirke af hæderlig og højlærd
mand mester Mikkel Nielsen samme sted.
Gud for sit hellige navns
skyld lade mig vokse og forfremmes til dit hellige navns
ære for Jesu død og pines skyld.
6 r. År 1599
på sankt Gregorius’ dag har mine
kære forældre sat mig til
dansk skole hos Mads Jørgensen
Ring degn [?] her i Århus og lærte
at læse, skrive og regne hoes
ham i 2 år. Var i mit elvte år.
År 1601
da jeg var i mit trettende år
kom jeg i skole hos Lauritz
Christensen Duerigh her samme sted
og lærte at skrive og regne
hos ham i et års tid.
År 1602
var den store pest her i Århus.
Samme år 8 dage før sankt Mortens dag
forskikkede mine kære forældre mig til
Lübeck, hvor jeg også lærte at skrive
6 v. og regne i et halvt års tid,
og imens jeg var i
Lübeck i skole, døde mine salige
forældre i Testrup af pest
i påsken år 1603, da jeg var
i mit 15. år, kom så herhjem
igen fra Lübeck 8 dage før pinsedag
i samme år og var så i Testrup noget nær i to år.
År 1605
om påsken flyttede jeg her til
Århus, da jeg var i mit 17. år,
og samme år den 11. juli svor jeg
min borgered her på rådhuset,
og gav jeg Søren Christensen, som da
var kæmner [for] mit borgerskab 6 rigsdaler.
År 1606
gav jeg 1 tønde øl og en skål i lavet
År 1607
lå jeg syg af den kolde i 11 uger,
og samme år var jeg en af tinghørene
1 fjerdingår, som da var først begyndt.
År 1608
tog jeg byggen op på rådhuset
på byens vegne efter borgmesters
anordning og befaling.
År 1609
gav jeg mine kræmmerpenge ud til
Peder Christophersen, som da var
oldermand i lavet, nemlig 10 mark dansk
til lavet og 4 skilling til de fattige.
År 1610
på sankt Gregorius’ dag, som var den samme
elvte års dag, jeg kom i skole og
i min alder på det 22. år,
blev jeg af Guds faderlige forsyn og
tilladelse trolovet med ærlig og
gudfrygtig kvinde Maren Olufsdatter,
salig Oluf Mikkelsen Bødker og
Mette Christendatters datter
her sammesteds /: som forhen havde
haft Niels Jensen Karlbye, borger her
sammesteds i 11 ugers tid /:
Samme år den 3. maj, da kong
Christian den 4. drog her igennem byen
at lade sin søn hertug Christian den
5. hylde i Viborg, er mig påkommen en farlig uforvarende ulykke
på grund af en bøsse jeg afskød
og uforvarende stak ild i 2
fade krudt, som ganske slemt
forbrændte hele mit ansigt og
begge mine hænder, dog Gud ske lov,
[at] inden en kort tid kom vel
til rette igen og blev helbredt
og aldeles uden lyde.
År 1610
på den hellige Trefoldigheds søndag stod
min trolovelse med Maren Olufsdatter og blev der lyst for os den
første, anden og tredie søndag efter
Trinitatis, og blev vi i Herrens
navn viet tilsammen i domkirken
søndagen den 8. juli samme år /:
af hæderlig og højlærd mand
mester Niels Christensen Spendtrup,
sognepræst og kannik til forskrevne kirke /:
i min alders 22. år og min
hustrus 18. år, så vi var da lige
40 år, eftersom hun er født
år 1592 8 dage efter sankt
Olufs dag under Løvens tegn.
Gud den almægtigste for sit hellige
navns skyld forlene os at leve
efter dine hellige bud og vilje,
amen.
8v. Var jeg købmandssvend næsten 5 1/2 år
og boede på Brobjerg 4 1/2 år og i Immervad næsten 1 år, og år 1610 flyttede jeg ned på Mejlgade i Terpesgård og boede der i 6 1/2 år, førend jeg købte selv en gård.
År 1611 og 1612
var jeg en af vangherrerne her sammesteds.
År 1612.
1. Torsdagen, som indfaldt den 9. januar
blev min søn Peder Rasmussen Testrup
født, da klokken var 3 eftermiddag,
da solen var i Stenbukken og månen
i Løvens tegn, og blev døbt om søndagen dernæst efter af mester Niels Villadsen (og nævnt
efter min salig far)
|