Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: II 115.
Wikipedia, den frie encyklopædi, http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_den_Hellige.
Præfiks St.
Fødsel ca. 1120
Død 18 maj 1160 Uppsala, Sverige
Erik Jedvardsson den hellige, også kaldet for Sankt Erik (ca 1120-1160), var ifølge historiske kilder fra 1200-tallet konge i Sverige 1150-1160, men han styrede formentlig kun dele af Sverige.
Erik stammede muligvis fra Västergötland og om faren, Jedvard eller Edvard, ved man intet og navnet Jedvardsson er kun indirekte bekræftet i en samtidskilde ved at hans bror nævnes som Joar Jedvardsson. Det har på et meget løst grundlag også blevet hævdet at faren kunne have været engelsk, men det bygger antagelig på at fornavnet var relativt usædvanlig i Sverige i 1100-tallet.
Erik var fra 1150 en rivaliserende konge til kong Sverker Karlsson den ældre som besteg tronen ca. 1130 og blev myrdet i 1156. Efter hans død blev Erik anerkendt ved de fleste eller alle de svenske ting. Eriks styre endte da han selv blev myrdet i Uppsala i 1160.
Navn: St. Erik IX 'the Lawgiver' King of Sweden
Familie Christine Bjørnsdatter
Børn
> 1. Filip Eriksson
> 2. Knut Eriksson King of Sweden, f. 1150, d. 08 apr. 1196
---
http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_den_Hellige
Erik Jedvardsson den Hellige, også kaldet for Sankt Erik (ca 1120–1160), var ifølge historiske kilder fra 1200-tallet konge i Sverige 1150-1160, men han styrede formentlig kun dele af Sverige.
Usikre kilder
Stockholm byvåben med billede af Erik den helligeErik stammede muligvis fra Västergötland og om faderen, Jedvard eller Edvard, ved man intet, og navnet Jedvardsson er kun indirekte bekræftet i en samtidskilde, ved at hans bror nævnes som Joar Jedvardsson. Det er på et meget løst grundlag også blevet hævdet, at faderen kunne have været engelsk, men det bygger antagelig på, at fornavnet var relativt usædvanligt i Sverige i 1100-tallet.
Erik var fra 1150 rival til kong Sverker Karlsson den Ældre, som besteg tronen ca. 1130 og blev myrdet i 1156. Efter hans død blev Erik anerkendt ved de fleste eller alle de svenske ting. Eriks styre endte, da han selv blev myrdet i Uppsala i 1160.
[redigér] Ekspedition til FinlandOmkring 1155 blev det sagt, at kong Erik gjorde en ekspedition til det sydvestlige Finland med den engelskfødte præst Henry, som senere blev regional finsk helgen under navnet Den hellige Biskop Henrik. Denne lille og sandsynligvis resultatløse ekspedition er senere blevet kaldt for et korstog og som begyndelsen på det svenske herredømme over Finland, skønt historisk forskning har frembragt bevis på, at der ikke eksisterede nogen form for permanent svensk herredømme eller administration i Finland på denne tid.
[redigér] FamilieFor at styrke sin position som konge giftede Erik sig med Kristina Bjørnsdatter, en dansk adelskvinde og en slægtning af kong Inge Stenkilsson den Ældre. Kristinas far var den danske kongesøn Bjørn Haraldsson, også kaldet for Jernside, og hendes mor var Katarina Ingesdatter, yngste datter af kong Inge.
Børn:
Knut Eriksson af Sverige, konge af Sverige 1167-1196.
Filip.
Katarina Eriksdatter, gift med Nils Blaka.
Margareta Eriksdatter, gift med Sverre Sigurdsson af Norge.
Inger Eriksdatter gift med Asser Rig
Stockholms tredje byvåben, kendt fra 1376, med billede af den kronede Erik den Hellige.Kongen døde den 18. maj 1160. Han blev myrdet i Uppsala efter sigende af Emund Ulvbane, en attentatmand, som var lejet af folk, som arbejdede for, at Sverkerslægten igen skulle få kontrol over kongedømmet. En anden teori er, at det var Magnus Henriksson, som stod bag, en anden som krævede tronen, og om hvem, det i nogen kilder påstås, at han kortvarigt efterfulgte Erik som konge.
HelgenerklæretIfølge legenden sprang en kilde mirakuløst op på det sted, hvor han blev dræbt. Siden 1500-tallet blev Sankt Eriks kilde udpeget på domkirkens nordlige side mellem kirken og Fyrisåen, og den er markeret med en stor støbejernspumpe. Middelalderens Sankt Erikskilde synes dog at have været den nuværende Slotskælderen, 500 meter syd for domkirken. Der stod frem til 1700-tallet et Sankt Eriks kapel på stedet.
Den døde konge blev begravet i Gamle Uppsala kirke. Lanceringen af Erik som helgen skete under sønnen Knut Erikssons lange regeringstid 1167-1196. Relikvieskrinet blev i 1273 ført fra den daværende domkirke i Gamla Uppsala til domkirkebyggeriet i Östra Aros, den nuværende domkirke. 18. maj hvert eneste år føres skrinet i procession mellem den nye og den gamle domkirke.
Kong Erik fik aldrig nogen officiel helgenstatus af Den hellige stol, men af en række dokumenter, det ældste fra 1256, fremgår det, at Rom kendte til helgenkulten og støttede den med løfter om aflad. En mængde mirakelberetninger, som blev nedtegnet i slutningen af 1200-tallet, er bevaret.
Erik havde en nationalistisk kirkepolitik. Sverige ærede ham som nationalhelgen, men Pave Alexander 3. forbød hans kult i 1172, mens hans søn Knut Eriksson stredes med både den svenske kirke og Rom. Det var meget betydningsfuldt at have en helgen i familien. Paven på sin side opfattede kong Erik som en drukkenbolt, som døde efter et slagsmål med andre drukkenbolte.
[redigér] EftermæleSankt Erik er afbildet på Stockholms byvåben og er byens skytshelgen. Han findes også afbildet på Stockholms Patentbureaus logo, hvor han til alle opfinderes ære betragtes som «Sankt Idérik». I juni 2002 blev Sankt Erik udpeget til månedens stockholmer.
[2]