Notater |
- gik i Horsens latinskole til 1620, derefter i skole i Lübeck, til han fik plads hos Jesper (Caspar) Rotkoph i København. - Tjente 1624-30 hos Corfitz Rud til Fuglsang og hos Niels Trolle til Trolleholm 1630-32. Derpå 1632-34 kornmåler og kældersvend hos Henrik Huitfeldt til Lillø, befalingsmand på Landskrona.
Han rejste derpå en kort tid som købmand på Østersøen, men blev allerede 1634 skriver hos befalingsmanden eller lensmanden på Københavns slot, hans gamle husbond Niels Trolle, og siden hos dennes efterfølger Oluf Brockenhuus til 1649, altså i 15 år.
I 1649 blev han skriver på kongens store bryghus, men tiltrådte 1650 stillingen som øverste skriver i Rentekammeret og forlenedes med kanonikater i Lund og Roskilde.
Han var sikkert en dygtig bogholder; og velyndere vandt han sig indenfor centraladministrationen, hvis chef fra 1652 var rigshofmester Joachim Gersdorff. - 25. april 1655 blev han af Gersdorff indsat som borgmester i København, efter han to dage forinden var forordnet som rådmand - en tilsidesættelse af magistratens valgbeføjelser, som må skyldes regeringens ønske om at se denne "kgl. tjener" i byens forvaltning.
Fra 1640'erne havde Peder Pedersen drevet selvstændig købmandshandel i københavn, hvor han fra 15. marts 1647 ejede og beboede den nuv. ejendom Gammel Strand nr. 38 hvor grunden dengang strakte sig helt igennem til Læderstræde. Gården blev først solgt af arvingerne 1681.
Desuden ejede han fra 1649 en stor grund på Slotsholmen (gl. matr. nr. 109A), hvor nu Christiansborgs Nordfløj og Thorvaldsens museum ligger; denne grund eller ejendom solgte han i 1661. Frem til 1664 havde han tillige ejet nabogrunden (nr. 109B). - Desuden ejede han i 1660'erne endnu en grund (nr. 111) på Slotsholmen.
I 1664 søgte han - dog forgæves - forpagtningen af monopolhandelen på Færøerne, men i de følgende år tog han livligt del i stadens erhvervsliv. - omkr. 1650 drev han større forretninger sammen med Hans Nansen og Find Nielsen (Trellund).
Fra midten af 1640'erne hørte han til kredsen af statsleverandører, idet han skaffede korn og kreaturer, som betaltes med kontanter eller evt. korn fra de kgl. len. - i 50'erne leverede han sammen med Johan Steinkuhl (Steenkuhl) bla. lammekød og fisk fra Island, humle og mel fra Danzig og jysk rug til flåden. - Omkr. 1650 drev han forretning af virkelig format med f.eks. korn og malt.
I 1655 - vel ved datteren Elses bryllup - bevilligede kongen ham tre store dyr, som jægermesteren skulle skyde i Skåne, og tre dådyr fra den kgl. vildtbane. I 1655, da han om foråret var blevet borgmester, blev han i september sammen med Johan Steenkul og Herman Iserberg direktør for det nyoprettede Saltkompagni, der igen blev ophævet 1662. og i 1657 nævnes han som interessent i et nyt sukkerraffinaderi.
Under Svenskekrigene og Københavns belejring 1657-60 samt stændermødet 1660 trådte Peder Pedersen lidt i baggrunden. - En fortælling om, at han mod sikkerhed til ejerne skulle have overladt regeringen en mængde guld og sølv, som den jyske adel havde deponeret hos ham, for at sætte den istand til at købe af de levnedmidler, Opdams hollandske flåde i oktober 1658 førte til byen, kendes kun fra en sen og usikker overlevering.
Men personligt forstrakte han regeringen med betydelige summer, for hvilke han 1661 fik en del kronegods til eje eller som pant.
1662 fik han sammen med borgmester Christoffer Hansen en del af Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde. Og i 1660'erne leverede han varer til staten i stor stil og samarbejdede i øvrigt med sin efterhånden pæne samling af indflydelsesrige svigersønner og deres slægtninge indenfor hovedstadens toneangivende kredse.
I 1661 var han blevet medlem af den lovkommission, hvis virksomhed mange år senere resulterede i Christian V's Danske Lov, ligesom han i 1669 blev assessor i Højesteret. Men samme år døde han, hvorpå enken synes at have drevet noget af handelshuset videre.
Af Peder Pedersen hænger der et maleri på Frederiksborg, ligesom kobberstikkeren Alb. Haelweghs stik efter maleri af H. Dittmers findes i flere eksemplarer. - Han er desuden medtaget på Heinrich Hansens maleri fra 1879-80 af arvehyldingen 1660, ligeledes på Frederiksborg [3] [3]
|