| Notater |
- Personel Historisk 1915 Bind 6 Rk 6 side 255-257
II, 4. Michel Joensen, Kongsbonde i Lamhauge og Solmundefjord samt Sysselmand paa Østerø, Lagretsmand, i Vinteren
1646—47, g. 1) m................ 2) senest 1617 m. Magdalene
Andersdatter (Fos s?), D. af Biskop i Bergen Anders
Michelsen ..........
Michel Joensen var en god Type paa en færøsk Storbonde
paa Christian den 4des Tid. Efter sin Fader havde han arvet
Fæstet paa den store Kongsgaard i Lamhauge. Desuden havde
han Husevig Gaard paa Sandø i Fæste, rimeligvis efter sin
256
Fader, hvis Moder jo stammede derfra. Denne Gaard var
ikke Krongods men ejedes af Pernille Gyldenstierne, Enke
efter Jacob Rosenkrantz til Arreskov m. m. Hun havde givet
sit færøske Gods i Forpagtning til Nicolais de Frunt, Borger
i Bergen, der atter havde fæstet Gaarden i Husevig bort til
Michel Joensen. Denne Mands Bestyrelse af Gaarden gav
imidlertid Anledning til Misfornøjelse; thi 4. Juni 1617 udstedte de Frunt et Missivebrev til Jacob Jacobsen, Købmand
ved det færøske Kompagni, hvori sidstnævnte faar Ordre til
at »steffne Michell Joensen udi Rette och thage Domb paa
hanom, om han med Husewiig gaard haffer hollt for11 Jacob
Rosenkrantzis Breff, och dersom hans forseelse fmdis, att
sette udi Rette, om forn Breff icke bør att were forbrutt«.
Michel Joensen blev nu stevnet. Han mødte ogsaa paa Tinget
men svarede »att breffuit [Fæstebrevet] war well thill stede,
endoch hand dett icke nu med sig haffde, doch menthe hånd
och sagde, att hand icke war laugligen steffned, efftherdi
han effther laugen icke finge 14 Dages stteffning, derfore
kunde hånd paa denne thidt icke sware thill den sagh«. Dog
tilbød han at ville afstaa Fæstet paa Gaarden, som han syntes
at være ked af, da den laa ham for langt borte. Michel Joensen
var forøvrigt en Mand, der saa nøje paa sin Fordel og stod
stift paa sine Rettigheder. Med sine Svogre havde han Stridigheder angaaende Skiftet efter Joen Heinesen. Med Præsten
Gabriel Thorlufsen var han saaledes længe i »Irring, Missforstand och Thrette« om noget Jord i Skaale paa Østerø og
ligeledes om en Del Faar. Lagrettens Dom gik Michel imod,
saa han maatte afstaa den nævnte Arvepart. Enigheden mellem
de to Svogre varede dog ikke længe, thi allerede næste Aar,
1618, indstævnede de atter hinanden, og Lagretten havde
sit Besvær med at skifte Sol og Vind Uge mellem dem.
Efter de mange Retstrætter at dømme synes Michel Joensen
at have sat sig det.til Opgave at bevare Faderens store Jordegods udelt. Dette lykkedes jo ganske vist ikke; men ogsaa
uden det maa han sikkert regnes for en efter færøske Forhold
særdeles velhavende Mand. At han ikke altid var lige vel
anskrevet blandt sine Landsmænd, derom vidner bl. a. den
Omstændighed, at fire af Lagretsmændene paa Østerø
Vaarting 1624 havde offentlig udtalt om deres fraværende
Kollega Michel Joensen, at »de hverken vilde sidde udi Lov
eller Dom med hannem, thi han var en Hykler, Falskner og
en Bagvadsker«. Da de blev stævnede i den Anledning,
maatte de dog indrømme, at de udtalte Fornærmelser var
sket i deres Drukkenskab og store Letfærdighed og Uforstandighed.
Med hvem Michel Joensen har været gift 1ste Gang, vides
ikke. Hans 2den Hustru, Magdalene Andersdatter, var som
nævnt, en Datter af Biskoppen1) i Bergen og Enke efter
Niels Joensen. Han lærte hende at kende dér, medens han
gik i Skole i Bergen, hvor Biskoppen, der formodentlig har
staaet i Venskabsforhold til hans Fader, omfattede ham med
Interesse. Ægteskabet med Magdalene var imidlertid ikke
idel Sødme. Hun var, hvad man i vore Dage med et borgerligt Ord kalder en rigtig Rappenskralde. Med Landfogden,
Mads Christensen Gullandsfar, havde hun et Udestaaende,
idet hun nemlig havde æreskændet ham. Fogden stævnede
hende derfor; han beklager sig over, at hun »aetter icke
stortt huad hindis Mund thaler och besynderlig om Øffrigheden her vdi Landitt som Gud och Hans Mayttz haffuer
betroed til Øffrigheds Embede« Magdalene rejste 1635 til
København for at klage til Christian d. 4de over Fogden,
og Michel Joensen fik nu nogen Tid Fred i sit Hus. Men snart
efter hendes Tilbagekomst begyndte Postyret igen. Michel
ytrede engang overfor Fogden, at »dersom hans Kone Magdalene icke wilde bliffue bedre her effter end som thill forn
motte hun well haffue blevid der hun wor, thi den Tid hun wor
hiemme hos hannem skicked hun sig megid utilbørlig imod
hannem, i dette hun løb effter hannem om Nattertide ii hans
Gaar udi hendis bare Serck med itt Huall Spiud og wilde haffue
.stuckid hannem i hjell oc hans Kleder bleff skorren ii Stycker
som di hengtte paa Bielcken vdi Stuffuen, med megid Anditt
mere som hånd for Skams Skyld icke nu wilde opregne«.
Sine Stedbørn var Magdalene stadigt paa Nakken af. I
1633 lod Stedsønnen, Samson Michelsen, Magdalene stævne
»wdi dend Mening att gott folck kand se, kiende och dømme
om hun nogen retmæssig Aarsage hafft, sig saaledis imod
min Fader och mine Sødskende att andstille och handle
som hun (deswær) hid indtill alt formegett giort haffuer
som Land ryckt er, wdi Synderlighed imod min Broder
Samuell Mickelsen huilcken hun saaledes forhaader och missunder att hånd icke maa were werdig att bliffue i dend Stue
hun vdi er, huercken naar Guds Ord aff Postillen om Søndagene lesis eller andre Thider, vden hånd med sin anden
Broder oeh Folkene der paa Gaarden ii Lambhage maa ser1) Det er uvist, om hun var en Datter af Anders Michelsen Foss eller Anders
Michelsen Kolding, begge Biskopper i Bergen. Føstnævnte havde ifølge Lampes
bergenske Præstehistorie en Datter ved Navn Magdalene, men hun var gift med 2
helt andre Mænd; og Kolding havde kun 1 Datter, der var gift med Peder Broch,
Sognepræst til Domkirken i Bergen.
258
delis i en anden Stue lade for dennom leese, hand icke lieler
maa gaa til sin Faders Bord, men hånd og hans Broder,
Jacob Mickelsen nesten ligesom andre Thienere der paa
Gaarden spiises, in summa Hunde och Katte maa hun langt
bedre i Huset hoes sig liide och fordrage end mine fattige
Brødre, huilcket jeg sielff haffuer seet och erfaritt, att hun
thill dennom haffuer ett Stiffmoder Hiertte etc«.
|
d. 1589, Lamhauge eller Solmundefjord