Notater |
- fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn (Sdr. Broby kirkebog starter ikke før 1814), hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik Skeel boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondløjtnant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierløjtnant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvægavlens område, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sælge sit Bøndergods til Arvefæste.
Var fra 1838 Patron for Roskilde Kloster, fik 1839 Kaptajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gav Møde 1846; 1847 valgtes han til 1. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation.
Døde paa Birkelse 22. Dec. 1849 (af Vattersot) og efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. paa Taarnholm n. Avg. 1810, d. paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve A.-L.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel
(Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup).
- - til Stamhuset Birkelse (1833), - 1823 (25 Marts) Seklt, á la suite i Livgarden t. F., 1828 (30 Marts) i Nr., 1832 (3 Juni) Premlt., 1833 á la suite, 1838 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1839 kar. Kaptajn, 1841 (10 Juni) Kammerherre, 1842 á la suite, 1841 Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, mødte 1846, 1. Dep. 1847, Medlem af den grundlovgivende Rigsdag. [1]
|