Notater |
- Link til Beskrivelse af Christen Sørensen og Sønnen Præst Niels Lassen Holm Præst på Færøerne
https://issuu.com/sprotin/docs/attogsoga15_23
- - -
Samtlige personer i husstanden
Hjørring, Hvetbo, Gjøl, Giøl Bye, , 136, FT-1787, B2039
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Christen Sørensen 54 Gift Mand Sognedegn og tillige skoleholder
Mette Andersdatter 55 Gift Hans Kone
Kirsten Jensdatter 24 Ugift Tienestepige
Ane Marie Nielsdatter 79 Enke en Skoleholders Enke uden Skægtinge Underholdes af Skolehuuset ved ?? Godgørenhed
- - -
Info om datiden regler og retningslinier
Siden Reformationen har der været ansat Degne ved alle Kirker. De skulle være Studenter for at kunne synge Messen paa Latin sammen med Præsten. Men dette Krav maatte der mange Steder ses bort fra, og Degnene kom derfor ogsaa til at udgaa fra andre end de studeredes Kredse. Foruden den egentlige Kirketjeneste skulde de undervise Ungdommen i Børnelærdom, hvilket foregik imellem, at der ringedes 1. og 2. Gang til Gudstjenesten. Efter 1. Ringning lød der 15 — 16 Klemt, og saa vidste man, at der kaldtes paa Børnene fra 5—17 Aar, der saa satte sig i de øverste Stole, og Degnen gik ned mellem dem, katekiserede og lærte dem Skriftsteder og Salmer udenad. Til Børn, der havde hjemme i Byer længere fra Kirken, skulde Degnen komme en Gang om Maaneden, en Søndag Eftermiddag, naar det var dejligt Solskin, og Børnene kunde komme fra Huse, selvsagt en tarvelig Lærdom og i Virkeligheden ikke nogen reel Skoleundervisning. Det kan derfor ikke overraske, at Chr. IV 26. Juni 1626 lod udgaa Brev om, at han havde erfaret »stor Grovhed blandt Landsbyernes Ungdom udi deres Saligheds Børnelærdom«, og der henstilledes til Provsterne at have Indseende med, hvorledes Degnene røgtede deres Kald og tillige at arbejde for Oprettelse af et ordnet Skolevæsen.
Men efter at Chr. VI 1736 havde anordnet Konfirmation, blev der for Alvor Røre om Skolehold paa Landet. Degnenes Søndagsundervisning havde ofte været lidt bevendt, og for at Børnene kunde blive konfirmeret, fordredes nu, at de skulde være i Besiddelse af et vist Minimum af Religionskundskaber, et Mindstemaal, mange døjede med at naa. Det hændte f. Eks., at nogle ikke blev konfirmeret før efter 20 Aars Alderen. I Tornby var saaledes flere 21 Aar, inden de paany fik Lov til at afgive Daabsløftet. For at bøde herpaa kom Loven af 23. Jan. 1739, Danmarks første Skolelov, og saa holdtes Møder i alle Sogne, mellem Sognepræst, største Lodsejer og menige Grander. Der drøftedes Betingelser, Beliggenhed o. s. v., og der affattedes Mandtal, og i Løbet af 1740erne fik nu saa godt som hver Kirkeby sin egen Skole. 1742 var dog kun Omgangsskole, med skiftende Lokale i Byens forskellige Gaarde.
I adskillige Landsbyer var der økonomiske Vanskeligheder ved Skolernes Rejsning og Udstyrelse, og senere kneb det med at finde en egnet Person til Skolehold. Hans Løn blev sat til 10 Rdlr. aarlig, men ofte var Beboerne uvillige til at svare de paalignede Skolepenge, saa Lønnen blev i mange Tilfælde mindre.
|