Mackeprang, Adolf Henrik, f. 1833, Dyrmaler, er Søn af
Forpagter Johannes M. (f. 1785 d. 1874) og Louise Adelaide f.
Stounder (f. 1799 d. 1878). Han er født paa Langesø ved Odense
5. Febr. 1833. En ung Kunstner, Chr. Larsen, der skulde lære
Landbrug hos hans Fader, gav ham den første Undervisning i
Tegning; derpaa kom han til Kjøbenhavn i Malerlære og
gjennemgik samtidig Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt
1859. Han var begyndt at udstille som Landskabsmaler i 1857,
men gik snart over til at lægge Hovedvægten paa Dyrmaleriet,
hvortil han, som opvoxet under landlige Forhold, havde gode
Forudsætninger. Efter at have haft nogen Understøttelse til
Studierejser i Indlandet fik han 1870-71 Akademiets udenlandske
Stipendium. Som Frugt af Rejsen udstillede han 1872-73 nogle
Billeder med italienske Motiver; men han har ellers, baade før og
siden, holdt sig til Fædrelandets Dyreverden og, om han end ikke
sjælden har malet baade Heste og Køer, fortrinsvis Dyr i vild
Tilstand, Raadyr, Harer, Storke og med særlig Forkjærlighed
Ræven, hvis Færd i hjemlig Idyl eller paa Jagt han omhyggelig
har eftersporet og gjengiver med naturligt Liv, Friskhed og
Sandhed i Farven. «En Storkerede» (udst. 1870) vandt meget Bifald
og er gjengiven i Farvetryk. Billedet «Raadyr» blev (1875) kjøbt
til den kongl. Malerisamling. M. ægtede 1863 Emma Louise
Christine Christensen, Datter af Medaillør Chr. C. (III, 461).
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.