Christian Frederik Wadskjær[1]
1713 - 1779 (66 år)-
Navn Christian Frederik Wadskjær Fødsel 1713 Ørslevkloster (Fjends H., Viborg) 
Køn Mand Død 9 nov. 1779 København (Copenhagen) Person-ID I7647 vinther Sidst ændret 17 nov. 2019
Familie Christiane Annette Friedenreich, f. 1733 d. 27 mar. 1774, København (Copenhagen) (Alder 41 år) Ægteskab 29 okt. 1755 Stege Købstad Børn 1. Johanna Friderica Wadskjær, f. 1759 d. 28 jan. 1829, København (Copenhagen) (Alder 70 år)Familie-ID F2937 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
-
Notater - 1712-79, Poet og Professor, - var Søn af Forpagter Søren Mogensen, der stammede fra Wa(d)skjærgaard ved Lemvig, og Elisabeth f. Lynge, Datter af Provst L. W. er født 1712 paa Ørslevkloster, som Faderen havde forpagtet af General, senere Greve Levetzau (X, 240), blev Student fra Sæby Skole 1730, laa paa Regensen og maatte leve af privat Understøttelse (bl. a. af Levetzau) og Undervisning, medens han dog samtidig erhvervede sig omfattende Kundskaber i Sprog og Antikviteter. Vistnok 1735 blev nan Amanuensis hos daværende Professor Erik Pontoppidan, der benyttede hans polyhistoriske Viden ved Udarbejdelsen af sine historiske Arbejder og sin Salmebog. Tillige overtog W. o. 1738-40 for Wielandts Enke Redaktionen af «Lærde Tidender», Datidens eneste litterær-kritiske Organ, og konkurrerede samtidig til de af Holberg 1738 udsatte Verspræmier. Efter at have opgivet sine Bestillinger levede han i flere Aar fra 1740 i Nød og Trang, til Dels af at skrive Lejlighedsvers for Betaling, skjønt han allerede nød ikke ringe Anseelse som Skribent, stod i Venskabsforhold til de bedste af Tidens
Ungdom, Langebek, Eilschow og J. Riis (hvis «Danske Spectator» han 1745 sluttede med et langt Afskedsvers), og beskyttedes af Gram og Holberg. Endog paa højeste Steder vakte han en vis Opmærksomhed, fik Tilbud om en Titel og opnaaede 1741 en aarlig Understøttelse paa 100 Rdl. som en Slags Oversætter og Forfatter af Indskrifter og Vers ved Mønt- og Medaillekabinettet under Videnskabernes Selskab. Men trods Ansøgninger om alle mulige Embeder – som Sorenskriver, Notarius publicus eller Toldbetjent – blev han stadig holdt hen med Løfter og fik først 1747 Ansættelse som Professor i Historie ved det nyoprettede Akademi i Sorø. Naar han her blev foretrukken for Mænd som
J. E. Schlegel og J. S. Sneedorff, var det dog ikke, som man har troet, paa Holbergs Anbefaling; baade Holberg og Gram anbefalede tvært imod Sneedorff. Schlegel blev dog siden W.s Kollega i Sorø, ligesom J. Kraft o. a. Jævnlig optraadte W. som Akademiets officielle Festdigter, men til Lærer egnede han sig ikke og blev efter et Sammenstød med Overhofmesteren afskediget 1751.
Nu stod W. atter paa bar Bund; men naar hans egen Søn beretter, at han endog en Tid maatte lade sig underholde af sin fordums Tjener, Mathematikeren Didrik Fester (V, 131), lader dette sig dog ikke forene med Festers Alder (19 Aar) og øvrige Forhold paa denne Tid. Det varede ogsaa kun nogle Maaneder, inden Universitetspatronen Grev Holstein fik W. anbragt som Professor poeseos, senere eloqventiæ, ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han i Juli 1755 ogsaa tog Magistergraden. Fra den Tid skrev han væsentlig kun latinske litteraturhistoriske Disputatser, men medens han opgav sin egen Digtervirksomhed, overtog han i Kraft af sin
Stilling Censuren over andres, hvortil hans Smag lidet kvalificerede ham, ligesom han trods sin ubestridelige Flid og Lærdom næppe heller fyldte i det akademiske Lærerembede. Han døde 5. (9.?) Nov. 1779.
W. skal have været en godmodig og hjælpsom Mand, efter
eget Sigende snarere af et tungt end, som man af hans Digte
skulde slutte, et muntert Sind.
- 1712-79, Poet og Professor, - var Søn af Forpagter Søren Mogensen, der stammede fra Wa(d)skjærgaard ved Lemvig, og Elisabeth f. Lynge, Datter af Provst L. W. er født 1712 paa Ørslevkloster, som Faderen havde forpagtet af General, senere Greve Levetzau (X, 240), blev Student fra Sæby Skole 1730, laa paa Regensen og maatte leve af privat Understøttelse (bl. a. af Levetzau) og Undervisning, medens han dog samtidig erhvervede sig omfattende Kundskaber i Sprog og Antikviteter. Vistnok 1735 blev nan Amanuensis hos daværende Professor Erik Pontoppidan, der benyttede hans polyhistoriske Viden ved Udarbejdelsen af sine historiske Arbejder og sin Salmebog. Tillige overtog W. o. 1738-40 for Wielandts Enke Redaktionen af «Lærde Tidender», Datidens eneste litterær-kritiske Organ, og konkurrerede samtidig til de af Holberg 1738 udsatte Verspræmier. Efter at have opgivet sine Bestillinger levede han i flere Aar fra 1740 i Nød og Trang, til Dels af at skrive Lejlighedsvers for Betaling, skjønt han allerede nød ikke ringe Anseelse som Skribent, stod i Venskabsforhold til de bedste af Tidens
-
Kilder - [S310] Dansk Biografisk Lexicon (Troværdighed: 0).
- [S310] Dansk Biografisk Lexicon (Troværdighed: 0).