| Notater |
- blev Student fra Aalborg 1721 og s. A. immatrikuleret ved Universitetet i Kbh., hvor han 1722 tog Philosophicum. Lagde sig derpaa efter Jura og søgte 1728-29 Byfogedembedet i Næstved, som han dog ikke fik. Han skriver, at han i mange Aar har været Student, og at han formedelst Ildsvaade er i en jammerfuld Tilstand, han har da antagelig boet i Kbh. under Branden 1728. Han vedblev ufortrødent at søge alle mulige Embeder, saa, da han 1733 el. 34 søgte Byskriverembedet i Varde, kunde han beraabe sig paa, at han længe havde solliciteret og hidtil indgivet 114 Ansøgninger, dog blødgjorde det ikke Kancelliet, og han fortsatte derfor med at søge og tog tillige 9. Marts 1736 juridisk Eksamen med 3. Karakter. I en Ansøgning dateret 12. Septbr. 17361 siger han, at han i Løbet af 11 Aar har indgivet 145 Memorialer forgæves, at han har konditioneret i private Tjenester baade i Danmark og i Norge2 i diverse Fakulteter, saavel Theologicis som Juridicis og Philologicis, og endelig lykkedes det ham 16. Novbr. 1736 at blive udnævnt til Birkedommer og Skriver paa Læsø. Dog, dette var en tvivlsom Lykke, og allerede 1737 ansøgte han om at confereris et andet Stykke Brød at leve af foruden Nød og Mangel for Subsistence idet han takkede Majestæten for den beviste Naade, at han maatte afdrage de ham af Højesteret idømte Bøder i Løbet af 5 Aar af Embedsindtægterne, men da Embedet kun indbragte ham 30 Rdl., kunde han ikke indse, hvad han skulde leve af. Det nyttede dog ikke noget og heller ikke, at han 1740 søgte Byfogedembederne i Helsingør og Bergen3. Efter at have virket paa Læsø i en halv Snes Aar havde han paadraget sig saa mange Fjender, der klagede over ham, at der blev nedsat en Kommission til at undersøge og paakende hans Forhold, efter at han allerede ved Højesteretsdom af 22. Jan. 1737 var blevet idømt de forannævnte Bøder. Medens Kommissionen undersøgte Sagen, gjorde Kierulf sig usynlig, og 11. Novbr. 1747 udgik Reskript til Amtmanden over Viborg Stift om, at Kierulf, saa snart han blev antruffet, skulde paagribes og henbringes til Viborg Tugthus for der at sættes i en Daarekiste. Ved Reskript af 8. Novbr. 1748 blev der givet Ordre til, at Fangen skulde flyttes til Aalborg, og efter at Kierulf havde udstaaet »7 Aars møjsommelig Arrest«, stadfæstede Kongen ved Reskript af 11. Decbr. 1753 i det væsentlige Kommissionens Dom, hvorefter Kierulf dømtes til at have sit Embede forbrudt paa Grund af Embedsmisbrug. Ved Reskriptet af 17534 ligger Kommissionens Betænkning, et Bind paa 422 Foliosider med uendelig trættende Vidneforklaringer, endvidere ligger der Henrik Stampes Erklæring i Sagen, om hvilken henvises til »Stampes Erklæringer « I. S. 88 f.5. Efter saaledes at være bleven dømt fra Embedet tilbragte Kierulf 2 Aar i Kbh. med at søge om Brød, og baade han og hans Hustru bombarderede Kancelliet med Ansøgninger. Antagelig er hans Hustru den Madame Kierulf, der 1747 ses at have holdt Spisekvarter i Kbh. Omsider bønhørtes han, idet Kancelliet ved Brev af 31. Juli 1755 tilkendegav ham, at han ikke kunde faa Embedet som Foged og Skriver i Bjerre og Hatting Herreder, hvilket han havde søgt, men at han derimod kunde gøre sig Haab om at faa et andet Embede, og endelig blev han 9. April 1756 udnævnt til By- og Raadstueskriver i Nykøb. Falster2. Her døde han 7. Decbr. 1757 (Kirkebogen haves ikke), og hans Enke blev i H. t. kgl. Bevilling af 3. Febr. 1758 hensiddende i uskiftet Bo. Borgmester Fr. Green skrev 7. Decbr. 1757 til Stiftamtet (Nykøb. Breve): »I dette Moment er det meldt, at Byskriver Bert. Kierulf er død«, og han anmoder om, at Kierulfs Fuldmægtig, Laurits Thura Allerup, maa blive konstitueret i Embedet, da han var habil, honnet af Gemyt og Opførsel samt Søstersøn af Generalmajor Thura. Det kunde soulagere Enken og støtte den unge Mand, som søgte Embedet.
|
1719 - 1779 (60 år)