Marie Grubbe[1]
1643 - 1718 (75 år)-
Navn Marie Grubbe Fødsel 1643 Tjele Gods (Sønderlyng H., Viborg) 
Køn Kvinde Død 16 dec. 1718 Borrehuset ved Grønsund på Falster Person-ID I816 vinther Sidst ændret 17 nov. 2019
Far Erik Grubbe, f. eft. 1604 d. 27 apr. 1662 (Alder < 56 år) Mor Maren Iversdatter Juul, f. ml. 1607 og 1608 d. 25 aug. 1647 (Alder 40 år) Ægteskab 1635 Familie-ID F344 Gruppeskema | Familietavle
Familie 1 Søren Sørensen Møller Familie-ID F361 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
Familie 2 Ulrik Frederik Gyldenløve, f. 20 jul. 1638, Bremen, Germany d. 17 apr. 1704, Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany (Alder 65 år) Ægteskab 16 dec. 1660 København (Copenhagen) Skilsmisse 14 okt. 1670 Familie-ID F362 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
Familie 3 Palle Dyre, f. eft. 1639 d. 18 feb. 1707, Holstebro Købstad (Alder < 66 år) Ægteskab før 1691 Skilsmisse 14 okt. 1691 Familie-ID F96 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
-
Notater - "den for sit uordenlige Levnet og mærkelige Skæbne noksom bekjendte Marie Grubbe".
- Marie Grubbe (1643-1718). Hun er adelig og født på Tjele Gods i nærheden af Viborg. I 1660 bliver hun gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), uægte søn af Frederik 3., og hermed er hun tæt ved samfundets øverste niveau.
Fra 1664 er Ulrik Frederik statholder i Norge. Deres ægteskab går dårligt, og fra 1666 har Marie elskere, hvilket medfører, at Ulrik Frederik og Marie bliver skilt i 1670. Marie får ved skilsmissen sin medgift på 12.000 rigsdaler tilbage, og hun tager 1671-73 på rejse i forskellige lande i Europa sammen med sin søsters mand Stig Høgh; da hun kommer tilbage til sin far på Tjele gods, er alle pengene brugt. 1673-91 er hun gift med Palle Dyre, en nærtboende godsejer.
I 1689 indleder hun et forhold til kusken Søren Sørensen Møller, og da dette forhold opdages, bliver hun og Palle Dyre skilt i 1691. Efter skilsmissen rejser Marie og Søren væk, og de gifter sig. Man ved ikke noget om dem, før de i 1696 er på Møn, hvor Søren arbejder på en gård. Fra 1697 bor de i et lille hus på Møn, og Søren har arbejde i forbindelse med de søfolk, som kongen har placeret på Møn. Fra 1706 bor de i Borrehuset på Falster øst for Stubbekøbing, hvor de passer færgefarten tværs over Grønsund til Møn og samtidig driver et lille gæstgiveri i Borrehuset, hvor man måske også kan overnatte. Søren udlægges to gange som barnefar, mens de er gift. I 1711 kommer Søren til at skyde en mand, og for denne forbrydelse idømmes han 3 års tvangsarbejde på Bremerholm; han sendes til Kronborg for at udføre tvangsarbejde i forbindelse med gravearbejdet på slottets forsvarsværker, og han dør sandsynligvis her. Vi ved meget lidt om Maries sidste år, dog ved vi, at hun modtager fattighjælp 1714-16. Hendes grav kendes ikke, og Borrehuset eksisterer ikke mere.
Maries dramatiske liv har interesseret mange. I Dan H. Andersens bog ”Marie Grubbe og hendes tid” (2006) kan man læse, hvad man ved om hendes liv. Ludvig Holberg taler med Marie i Borrehuset i 1711 i forbindelse med, at han forlod København under pesten, og han skriver senere om hende i sin Epistel 89 ”Mærkelige ægteskaber”. Steen Steensen Blicher lader hende optræde i ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824). H. C. Andersen skriver ”Hønse-Grethes historie†(1870). J. P. Jacobsens roman ”Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende århundrede” (1876) giver en dybtgående psykologisk analyse af hende. Ulla Ryum lader forskellige Marier optræde i skuespillet ”Marie Grubbe” (1985). Juliane Preisler har skrevet romanen Kysse Marie (1994) om hende.
[2]
-
Kilder