Wiberg Nr. 913, Side 598 Ribe, Domkriken el. Frue K. Sognepræster.
Nr. 5 K. 0 / 3 1567 [ Rtr. her 1565 ] M. Jacob Madsen Weile el. Wedel, f. Veile 24 / 8 el 24 / 7 15 38 F. M. Nielsen, Bgmstr. [ Borgmester ] M. Lene el. Ellen Christensdtr.; St. Vibg. 155; udenlands 1561-63; M. i Wittenberg 10 / 8 1563; Prof. Pædagogices 1563; ~gift 13 / 10 1566 Cathrine Baggesdtr., f. 1548, død 14 / 5 1614; F. B. Jensen, Kbmd og Rdmd, i Ribe; M. Sidsel Pedersdtr.; 13 B., hvoraf 5 S., 3 D.; see Jens J. W. el. Ribe i Skovlænge; Bagge J. W. i Ø. Skjerninge=H.; P.C. Riber i Veile=H.; Sønnen Mads Blev Dr. med og Livmedicus hos Kong Chr. IV.; Ole Ligeledes Dr. Med. i Od.; [ Biskop over Fyns St. 1587, o. 25 / 2 1588; men var saa forelsket (!) i Ribe, at den ganske Menighed søgte, at beholde ham; [ død 24 / 9 1606 var en meget omhyggelig Visitator; viste en roesværdig Iver i, at udrydde kirkelige uskikke fra den catholske tid; Forfatter af den bekendte Visitatsbog; Stammefader til Familien "Jacobæus"; " Bonus Pastor, Bonus Maritus, Bonus Episcopus" ( Winding ); R. 647].
Veile, Jacob Madsen, 1538-1606, Biskop, var født i Vejle 24. Juli (?) 1538 og Søn af Borgmester Mads Nielsen (d. 1539).
Moderen, Ellen (d. 1556), var Datter af Borgmester Chr. Nielsen i Varde; hun ægtede, 2. Gang, Borgmester Clemens Sørensen i Vejle, der altsaa blev V.s Stiffader. V. førte et mærkelig omflakkende Skoleliv. Han gik først i Vejle Skole, men blev 1548 sat i Ribe Skole under Rektor J. P. Grundet (VI, 227). Da denne opgav Rektoratet, kom V. 1551 i Skole i Odense og endelig 1553 i Viborg Skole, hvorfra han udgik 1555. Da han s. A. kom til Universitetet, medens der holdtes Bispemøde, blev han i Rektorens,
P. Palladius’, Hus i samtlige Bispers Nærværelse højtidelig erklæret for Student og indskrevet i Matrikelen af Dekanen, Professor H. Albertsen (I, 172), I sin Studietid var han 3 Aar i Niels
Hemmingsens Hus. 1561 rejste han udenlands og studerede især Medicin i Löwen og Paris. 1562 lod han sig indskrive ved Universitetet i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden 1563. Efter sin Hjemkomst s. A. blev han optaget som Husfælle hos Præsten Hans Thomesen (XVII, 206) ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, indtil han fandt en passende Virkekreds. En kort Tid holdt han Forelæsninger ved Universitetet, men naaede ikke fast Ansættelse. Man tilbød ham Rektoratet ved Kjøbenhavns Latinskole, og Abbed Morten Pedersen (XII, 630) opfordrede ham til at blive Læsemester i Theologi i Sorø, men han foretrak, vistnok paa Grund af sine Familieforbindelser, Rektoratet ved Ribe Skole, som han tiltraadte
1565.
1567 blev han Sognepræst ved Domkirken og fik 1568 et Kannikedømme i Ribe Domkapitel. Med 1572 begyndte en sørgelig Periode i Ribe Bys Historie, betegnet ved en Række Hexeprocesser. 1577 deltog han i Forhørene over et af disse ulykkelige Ofre og synes ogsaa at have fulgt hende til Baalet. Han, som
hørte til N. Hemmingsens Skole, har sikkert nok ogsaa fulgt sin Lærers Opfattelse, der fordrede Hexes skaanselsløse Udryddelse.
1586 deltog han med Byens Øvrighed i Udarbejdelsen af en Politiordning, som forbød den tiltagende Overdaadighed, særlig ved Bryllupper og Barsler.
Sine lykkeligste Aar tilbragte V. i Ribe, i fortrolig Omgang med A. S. Vedel (ovfr. S. 292), med P. Hegelund (VII, 211) og med H. L. Amerinus (I, 195), som blev hans Svigersøn, og baaret oppe
af Byens indflydelsesrige Patricierfamilier, til hvilke han var knyttet ved det nære Slægtskabs Baand. Men meget imod sit Ønske og til stor Sorg for sin Menighed blev han 1587 valgt til Biskop over Fyns Stift. Borgmestre, Raad og hele Menigheden i Ribe indsendte en Ansøgning om at maatte beholde sin gamle Præst; men Kongen stadfæstede Valget.
1588 blev han ordineret i St. Knuds Kirke i Odense af sit Søskendebarn, Biskop H. Laugesen fra Ribe
(X, 131). V.s Visitatsbog, som er udgivet i forrige Aarhundrede, bærer et smukt Vidnesbyrd om den Nidkjærhed, hvormed han omfattede sin Bispegjerning, og den indeholder ypperlige Bidrag
til Belysning af de kirkelige Forhold i Stiftet paa hans Tid. Han paasaa nøje, at Kirkerne bleve holdte i ordentlig Stand, og lagde særlig Vægt paa at faa fjærnet Levningerne fra den katholske Tid:
Vievandskar, Monstranser, Helgenbilleder og overflødige Altre, men det løb dog ikke af uden Indsigelse baade fra Menighedernes og Kirkeejernes Side. Han førte flittig til Bogs, hvad han iagttog
om Livet i Præstegaardene, tog sig af Præsternes timelige og aandelige Vel og, hvor det var muligt, søgte han at lade Embederne gaa i Arv. 1595 forbød han Stiftets Præster at eje
Konkordieformelen. 1596 deltog han i Christian IV’s Kroning. Han døde 24. Sept. 1606. 13. Okt. 1566 havde han ægtet Karen (d. 1615), Datter af Raadmand Bagge Jensen i Ribe. Han har kun udgivet et
eneste Skrift: «Vor kristelige Børnelærdom i Spørgsmaal forfattet» (Helsingør 1603), som ikke findes i vore Bibliotheker.
Vinding, Acad. Haun. S. 123 ff. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 50 ff.
V. Bang, Fyens Stifts Biskopper efter Reform. S. 15.
J. Madsens Visitatsbog ved A. Crone. 1853.
S. M. Gjellerup.
Kilde: Dansk Biografisk Lex XVIII juli 1904