Friedrich greve Danneskiold-Samsøe[1]
1703 - 1770 (66 år)-
Navn Friedrich greve Danneskiold-Samsøe Fødsel 1 nov. 1703 Assendrup Gods, Aversi (Tybjerg H., Præstø) 
Køn Mand Død 18 jun. 1770 Marselisborg Slot (Hasle H., Aarhus) Begravelse 23 jun. 1770 Vor Frue Kirke, Aarhus Person-ID I9148 vinther Sidst ændret 17 nov. 2019
Far Christian Gyldenløve, Greve til Samsøe, f. 28 feb. 1674, København (Copenhagen) d. 16 jul. 1703, Odense Købstad (Alder 29 år) Mor Dorothea Krag af Jylland, f. 27 aug. 1675 d. 10 okt. 1754, Gisselfeld Kloster, Braaby (Ringsted H., Sorø) (Alder 79 år) Ægteskab 25 maj 1701 Familie-ID F3555 Gruppeskema | Familietavle
Familie Dorothea komtesse Wedell-Wedellsborg, f. 1706 d. 20 jan. 1760 (Alder 54 år) Ægteskab 31 jul. 1724 Wedellsborg Slot (Iversnæs), Husby (Vends H., Odense) Børn 1. Christian Ulrich greve Danneskiold-Samsøe, f. 27 maj 1725, Helsingør Købstad d. jun. 1726 (Alder 1 år)2. Sophie Dorothea komtesse Danneskiold-Samsøe, f. 13 maj 1726, Assendrup Gods, Aversi (Tybjerg H., Præstø) d. 16 apr. 1766, København (Copenhagen) (Alder 39 år)3. Christiane Ulrica komtesse Danneskiold-Samsøe, f. 3 feb. 1727 d. 4 maj 1729, Engelsholm Slot, Nørup (Tørrild H., Vejle) (Alder 2 år)4. Frederikke Hannibaldine komtesse Danneskiold-Samsøe, f. 1728, Engelsholm Slot, Nørup (Tørrild H., Vejle) d. 1729, Engelsholm Slot, Nørup (Tørrild H., Vejle) (Alder 1 år)5. Friedrich Christian greve Danneskiold-Samsøe, f. 1729 d. 7 maj 1758, Dieburg, Hessen, Germany (Alder 29 år)6. Christiane Magdalene komtesse Danneskiold-Samsøe, f. 1736 d. 12 maj 1744, København (Copenhagen) (Alder 8 år)7. Frederikke Louise Charlotte komtesse Danneskiold-Samsøe, f. 3 feb. 1737, København (Copenhagen) d. 13 jul. 1821, København (Copenhagen) (Alder 84 år)8. Ulrich greve Danneskiold-Samsøe, f. 1741 d. 1742, København (Copenhagen) (Alder 1 år)9. Louise komtesse Danneskiold-Samsøe, f. 1744, København (Copenhagen) d. 1745, Nordborg Slot (Als Nørre H., Sønderborg) (Alder 1 år)Familie-ID F3562 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
-
Notater - til Baroniet Marselisborg (1719—), Rixdorf (1719—1722), Schönweide (1719—1726), Lundegaard (1722—27), Engelsholm, Tørrild H. (1730—1755), født 1 Nov. 1703 paa Assendrup, opholdt sig fra sit 9. Aar i England, studerede dér Søvæsen og Skibsbyggeri i 7 Aar og rejste efter et kort Ophold i Paris til Holland, blev 1719 Kammerherre, arvede s. A. efter sin Farbroder Baroniet Marselisborg, kom 1721 hjem, blev 11 Okt. 1723 hvid Ridder (Symbolum: »Nec temere, nec timide«), 29 Nov. 1723 Ritmester ved 1. jydske nat. Rytteregiment, solgte, efter at have udkøbt sine Søskende, 1726 Schonweide til General Wolf Heinrich v. Baudissin, solgte 1727 sin Part i Lundegaard til Broderen og blev 9 Juni 1727 Kompagnichef ved Garden til Fods, men fik 9 Aug. 1728 simpel Afsked, da han udtalte Ønsket om nogen Frihed for at kunne varetage Formynderskabet for Brodersønnen, opholdt sig derefter paa Hovedgaarden Engelsholm (fik 28 Dec. 1730 Skøde herpaa af Fru Henrikke Sophie Bille sal. Kapt. Jørgen Brahes) og satte betydelige Midler ind paa at forskønne den. smukke Hovedbygning, men skødede 11 Juni 1732 Qaarden til Kommerceraad Gert Hansen de Lichtenberg, var 11 Okt. 1729 bleven Geheimeraad, søgte efter Frederik IV.s Død paany Statstjeneste, blev i Dec. 1730 Tilforordnet i Højesteret og Hofretten og 12 Dec. 1731 Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, fik 26 Marts 1735 Ledelsen af Marinens Anliggender, 7 Maj s. A. Decharge som Tilforordnet i Hofretten, forundtes af Kongen ved Skøde af 4 Aug. 1735 for sig og Hustru Hovedgaarden Juellinge paa Livstid, udnævntes 23 Nov. s. A. til Oversekretær for Søetaten, var fra 5 Dec. s. A. til 13 Marts 1739 Præses i General-Landøkonomi- og Kommerce-Kollegiet, fik 25 Okt. 1736 forøget Magtstilling som »Intendant de Marine«, blev 28 Nov. 1738 Geheimekonferensraad, 14 Maj 1739 dekoreret med de l'union parfaite, fik 16 Sept. s. A. som Intendant de Marine overdraget selvstændigt at forestaa Indretningen og Driften af Havnene udenfor Kbhvrt., 20 Nov. s. A. Kommando og Honnør som General-Admiral-Lieutenant, kom 30 Marts 1742 tillige i Spidsen for Havnekommissionen i Kbhvn., udnævntes 17 Juni 1743 til General-Admiral-Lieutenant og 4 Febr. 1746 til Præses i General-Landets Havnekommission, lod trods store Vanskeligheder bygge en Dok, der blev indviet 26 Maj 1739 af Kongen, fik 1740 approberet et Forslag om at anlægge en Kanal imellem Sjælland og Amager for at lægge Øresundsfarten igennem Kbhvn. med en aarlig Bevilling af 100,000 Rdl. i 13 Aar, dog ikke gennemført paa Grund af Krigsudsigterne i det følgende Aar; lod uddybe Flaadens Leje og Kbhvn.s Havn, opføre de vigtigste, endnu eksisterende Arsenalbygninger, forhøjede Krigsskibenes Antal, sikrede deres Ekvipering, indførte et nyt Indrulleringssystem, forbedrede Befalingsmændenes Uddannelse; fik som Paaskønnelse Kong Christian VI's Portræt, indfattet i Brillanter, at bære paa Brystet, blev 18 Nov. 1746 afskediget i Naade fra alle sine Statsstillinger, levede i nogle Aar i Altona, vendte saa tilbage til Søllerødgaard (Skøde 1 Aug. 1740), lod opføre en prægtig Hovedbygning, Søllerød Slot, og bygge et Kapel, der blev indviet 1745; ved Kong Frederik V's Kroning blaa Ridder og fik tilsendt som en Naadesbevisning de Insignier, som Christian VI personlig havde baaret, solgte med Kongens Billigelse i 1750 Juellinge til Grev Adam Gottlob Moltke og 1755 Søllerød Slot til Baron Frederik Ludvig Dehn og tog Ophold i Aarhus for at være i Nærheden af Marselisborg, der manglede en passende Hovedbygning; udnævntes 23 Sept. 1760 til Overhofmester ved Sorø ridderlige Akademi og fra 29 s. M.. til Amtmand over Sorø og Ringsted Amter, men blev efter sine vedholdende Klager over Akademiets slette, økonomiske Forhold 9 Nov. 1764 afskediget fra begge sine Stillinger; efter Tronskiftet 1 Aug. 1766 udnævnt til Geheimeraad i Conseillet, »maa fra 25 Aug. s. A. paatage sig Administrationen af Marinens Anliggender, som det ham tidligere har været betroet og være Overkrigssekretær ved Søetaten, Surintendant de Marine- og Statsminister«, anlagde til Forsvar for Inderrheden 1767 »Lynetten«, men blev efter et Forsøg paa at styrte J. H. E. Bernstorff 27 Okt. 1767 dimitteret fra sine Charger, »maa fremdeles nyde de 7000 Rdl., han har haft ved Søetaten, men skal inden 3 Solemærker forlade Kbhvn. og begive sig til Marselisborg eller Aarhus, hvor han skal opholde sig«.
Gift 31 Juli 1724 formentlig paa Wedellsborg m. Dorothea Comtesse Wedell.
- til Baroniet Marselisborg (1719—), Rixdorf (1719—1722), Schönweide (1719—1726), Lundegaard (1722—27), Engelsholm, Tørrild H. (1730—1755), født 1 Nov. 1703 paa Assendrup, opholdt sig fra sit 9. Aar i England, studerede dér Søvæsen og Skibsbyggeri i 7 Aar og rejste efter et kort Ophold i Paris til Holland, blev 1719 Kammerherre, arvede s. A. efter sin Farbroder Baroniet Marselisborg, kom 1721 hjem, blev 11 Okt. 1723 hvid Ridder (Symbolum: »Nec temere, nec timide«), 29 Nov. 1723 Ritmester ved 1. jydske nat. Rytteregiment, solgte, efter at have udkøbt sine Søskende, 1726 Schonweide til General Wolf Heinrich v. Baudissin, solgte 1727 sin Part i Lundegaard til Broderen og blev 9 Juni 1727 Kompagnichef ved Garden til Fods, men fik 9 Aug. 1728 simpel Afsked, da han udtalte Ønsket om nogen Frihed for at kunne varetage Formynderskabet for Brodersønnen, opholdt sig derefter paa Hovedgaarden Engelsholm (fik 28 Dec. 1730 Skøde herpaa af Fru Henrikke Sophie Bille sal. Kapt. Jørgen Brahes) og satte betydelige Midler ind paa at forskønne den. smukke Hovedbygning, men skødede 11 Juni 1732 Qaarden til Kommerceraad Gert Hansen de Lichtenberg, var 11 Okt. 1729 bleven Geheimeraad, søgte efter Frederik IV.s Død paany Statstjeneste, blev i Dec. 1730 Tilforordnet i Højesteret og Hofretten og 12 Dec. 1731 Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, fik 26 Marts 1735 Ledelsen af Marinens Anliggender, 7 Maj s. A. Decharge som Tilforordnet i Hofretten, forundtes af Kongen ved Skøde af 4 Aug. 1735 for sig og Hustru Hovedgaarden Juellinge paa Livstid, udnævntes 23 Nov. s. A. til Oversekretær for Søetaten, var fra 5 Dec. s. A. til 13 Marts 1739 Præses i General-Landøkonomi- og Kommerce-Kollegiet, fik 25 Okt. 1736 forøget Magtstilling som »Intendant de Marine«, blev 28 Nov. 1738 Geheimekonferensraad, 14 Maj 1739 dekoreret med de l'union parfaite, fik 16 Sept. s. A. som Intendant de Marine overdraget selvstændigt at forestaa Indretningen og Driften af Havnene udenfor Kbhvrt., 20 Nov. s. A. Kommando og Honnør som General-Admiral-Lieutenant, kom 30 Marts 1742 tillige i Spidsen for Havnekommissionen i Kbhvn., udnævntes 17 Juni 1743 til General-Admiral-Lieutenant og 4 Febr. 1746 til Præses i General-Landets Havnekommission, lod trods store Vanskeligheder bygge en Dok, der blev indviet 26 Maj 1739 af Kongen, fik 1740 approberet et Forslag om at anlægge en Kanal imellem Sjælland og Amager for at lægge Øresundsfarten igennem Kbhvn. med en aarlig Bevilling af 100,000 Rdl. i 13 Aar, dog ikke gennemført paa Grund af Krigsudsigterne i det følgende Aar; lod uddybe Flaadens Leje og Kbhvn.s Havn, opføre de vigtigste, endnu eksisterende Arsenalbygninger, forhøjede Krigsskibenes Antal, sikrede deres Ekvipering, indførte et nyt Indrulleringssystem, forbedrede Befalingsmændenes Uddannelse; fik som Paaskønnelse Kong Christian VI's Portræt, indfattet i Brillanter, at bære paa Brystet, blev 18 Nov. 1746 afskediget i Naade fra alle sine Statsstillinger, levede i nogle Aar i Altona, vendte saa tilbage til Søllerødgaard (Skøde 1 Aug. 1740), lod opføre en prægtig Hovedbygning, Søllerød Slot, og bygge et Kapel, der blev indviet 1745; ved Kong Frederik V's Kroning blaa Ridder og fik tilsendt som en Naadesbevisning de Insignier, som Christian VI personlig havde baaret, solgte med Kongens Billigelse i 1750 Juellinge til Grev Adam Gottlob Moltke og 1755 Søllerød Slot til Baron Frederik Ludvig Dehn og tog Ophold i Aarhus for at være i Nærheden af Marselisborg, der manglede en passende Hovedbygning; udnævntes 23 Sept. 1760 til Overhofmester ved Sorø ridderlige Akademi og fra 29 s. M.. til Amtmand over Sorø og Ringsted Amter, men blev efter sine vedholdende Klager over Akademiets slette, økonomiske Forhold 9 Nov. 1764 afskediget fra begge sine Stillinger; efter Tronskiftet 1 Aug. 1766 udnævnt til Geheimeraad i Conseillet, »maa fra 25 Aug. s. A. paatage sig Administrationen af Marinens Anliggender, som det ham tidligere har været betroet og være Overkrigssekretær ved Søetaten, Surintendant de Marine- og Statsminister«, anlagde til Forsvar for Inderrheden 1767 »Lynetten«, men blev efter et Forsøg paa at styrte J. H. E. Bernstorff 27 Okt. 1767 dimitteret fra sine Charger, »maa fremdeles nyde de 7000 Rdl., han har haft ved Søetaten, men skal inden 3 Solemærker forlade Kbhvn. og begive sig til Marselisborg eller Aarhus, hvor han skal opholde sig«.
-
Kilder - [S420] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening), DAA 1929:II:219 (Troværdighed: 0).
- [S420] Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., Danmarks Adels Aarbog, (Dansk Adelsforening), DAA 1929:II:219 (Troværdighed: 0).