| Notater |
- Der er lidt rod i Moderen til Joen, ifølge Personelhistorisk Bind 6 RK 6 er Joen`s moder kone 2 - men det kan ikke passe da Joen er født ca. 1541, Moderen Dør 1542 og Jons Fader bliver gift igen ca. 1544.
Joen Bliver 2 gang gift med sin Morbror`s Datter [sin Kusine ] som han får 10 Børn med.
Klide: Personelhistorisk 1915 Bind 6 rk 6 side 252-253
252
I. Joen Heinesen, Kongsbonde 1) i Lamhauge og Solmundefjord paa Østerø og Lagmand 2) over Færøerne, f. paa Østerø
1541, f 1589, g. l)m... Øgmundsdatter (D. af
Bonden Øgmund i Lamhauge), 2) m. Herborg Guttormsdatter (D. a. Odelsbonden Guttorm Arnbjørnsen
i Husevig, Joen Heinesens Morbroder). Børn II, 1—10.
Lagmand Joen Heinesen har i mange Henseender været
en Modsætning til Halvbroderen Magnus, nemlig en fredsommelig men lidet karakterfast Personlighed. Det var
ingenlunde heller nogen let Opgave at staa som Mægler
mellem Broderen og de med denne misfornøjede Færinger.
Han har dog i al Fald forstaaet at varetage Slægtens Interesser og var ved sin Død sikkert en meget formuende Mand.
Efter sin første Svigerfader fik han Gaarden i Lamhauge i
Fæste, og med sin anden Hustru har han formodentlig faaet
Jordegods paa Sandø. Desuden ejede han Kaalgaard i Sumbø
paa Suderø. J. H. Schrøter3) meddeler, at han ialt skal
have haft 11 Kongsgaarde i Fæste foruden Lagmandssædet
Stegaard (paa Vaagø). 1572 blev han udnævnt til Lagmand
efter Guttorm Andersen men er rimeligvis bleven boende i
Lamhauge, hvor han formentlig døde. Han havde dog forinden taget (eller faaet) sin Afsked 1588. Grunden hertil
skal have været nogle mislige Handelsforetagender, som
han havde indladt sig i sammen med en Englænder David
Santesson (eller Sandion) Skot4), af Færingerne kaldet »Sante
Joen«. Denne Mand havde oprindelig været Sørøver, men
ernærede sig nu hæderligt af Smughandel. Nu var Handelen
paa Færøerne dengang i Hænderne paa Hamborgerne i Bergen.
Disse klagede over den ulovlige Handel til Lensmanden paa
Bergenhus Hans Lindenow, der saa sendte Magnus Heinesen
til Færøerne for at undersøge Sagen. Han opdagede snart,
at Broderen var Sante Joens Medreder. Men Lagmanden
forsvarede sig med, at Hamborgerne forsynede Landet meget
slet med Korn og andre nødvendige Varer, men derimod
sendte altfor rigeligt af 01 og Luksusartikler, der kun tjente
til at gøre Befolkningen drikfældig og blødagtig. Desuden
x) Mod Slutningen af Middelalderen var det meste Jordegods paa Færøerne
kommet ind under den derværende Bispestol. Efter Reformationen gik dette Bispegods over til Kronen, der bortfæstede det til dertil egnede Bønder, hvorfor disse kaldtes
Kongsbønder eller Kongslejlændinger. De egentlige Selvejere eller Odelsbønder ble
efterhaanden den mindre velhavende Del af Landbostanden.
2) Lagmanden var Øernes Overdommer; han præsiderede ved de aarlige Ting
tilligemed 12 Bisiddere (Lagretsmænd).
3) Antiqv. Tidsskr. 1849—51 S. 166.
4) Sanderson og Saint John er begge engelske Navne.
253
bebrejdede han Magnus, at hans tøjlesløse Skibsmandskab
havde demoraliseret Befolkningen og sat en Mængde uægte
Børn i Verden, som Landet nu havde at føde paa.
Om Joen Heinesens Dødsmaade fortæller iøvrigt ovennævnte
Pastor Schrøter, at da Efterretningen om Broderens Henrettelse naaede til Færøerne, tog Lagmanden sig det saa nær,
at han næsten ganske mistede Forstanden og døde inden
Aarets Udgang. Han fik nemlig Samvittighedsnag, fordi
han mente sig meddelagtig i Magnus’s Død paa Grund af
nogle for denne kompromitterende Oplysninger, han var
fremkommen med.
|
1541 - 1589 (48 år)