Notater |
- Anders Griis
Født: Anders Griis, 1390, Slettegaard, Hjortdal Sogn, (Ukendt) Herred, (Ukendt) Amt
Død: 1477
Han førte ikke som sine oldesøn Palle Griis fra senest 1561, et halvt eller helt vildsvin i sit våben, men istedet en ibskal (en slags muslingeskal)
Han var af ukendt herkomst, han var måske beslægtet med Peder Griis, nævnt i 1394, og dennes antagelige søn Jep Griis. De første dog begge en lilje i skjoldet.
Han blev gift senest 1425, men konens navn og hvor hun kommer fra vides ikke. De fik mindt 3 børn
? Griisdatter, født senest 1425, gift senest 1445 med ?, med hvem hun fik sønnen Anders Itske, født senest 1445. død efter 1502, Anders Itske blev gift senest 1468 med Mette Mortensdatter, brordatter af præsten Anders Pedersen i Boddum Thy
Else Griisdatter født før 1440. Der er dog en lille mulighed for, at hun ikke var datter, men søster til Anders Griis
Palle Griis født før 1465, død 1526-32, efterfulgte faderen på Slettegården, hvor han i 1487 nævnes som væbner. Hans kone var en Bagge, og deres ældste søn Bagge Griss skal i 1524 have fået sit adelskab fornyet, det var måske ved den lejlighed. at slægtsvåbnet blev forandret fra en ibskal til et vildsvin.
Han nævnes i en lang række dokumenter fra årene 1450-77.¨
Første gang var den 16/11-1450, da han som nr 2 efter Eske Jensen Bonde (svigersønnen), underskrev Karen Nielsdatter i Alsbjerggård, Vogn Jepsens efterleverskes gavebrev til Helligåndsklosteret i Ålborg. Begge nævnes efter væbnerne. Den 2/7-1455 nævnes Eske Jensen Bonde som væbner, men Anders Griis som bonde, men den 3/4-1458 var Anders Griss Herredsfoged i Han herred, og Eske Jensen Bonde nævnes da blandt bønderne. Begge de nævnte mænd figurerede den 9/8 & 11/11-1462 blandt bønderne, ligesom Anders den 11/3-1470 nævnes som Hæderlig mand Anders Griis i Slette
Anders Griss´s status lå altså lige på skellet mellem adel og bondestand, hvilket den blev ved at gøre, indtil sidste gang han nævnes den 5/5-1477.
Anders Griss´s segl er bevaret under et par dokumenter fra årene 1470-73, og viser blot et skjold uden hjelm med en ibskal, det kunne tyde på at Griss´erne fra gammel tid måske stod i ansættelsesforhold til den mere fremtrædende Rotfeld slægt på Bratskov, der førte 3 stk ibskaller i sit våbenskjold
Anders Griss er vel en af de personer, som rigtigt mange af os i Danmark stammer fra, han er i hvert fald en af de ældste aner, jeg har fundet i jagten på min slægt.
Han er mine børns 14 x tip oldefar, og der skaber vel lidt respekt !
|