- 1692
-
Navn |
Margaritha [ Marie ] Elisabeth [ Mese ][ Mesing ] |
Køn |
Kvinde |
Død |
1692 |
Præstø, Bårse, Vordingborg |
Person-ID |
I1424 |
vinther |
Sidst ændret |
19 mar. 2021 |
-
Notater |
- Magarethe Elisabeth Mese Omtalt ved skiftet efter moderen 2 maj 1614.
http://da.wikipedia.org/wiki/Abel_Cathrines_Stiftelse
nedenstående indsat med henblik på hjælp til videre søgning. efter forfædre p.g.a navnet Mesing
Se også under datteren Hedvig som arver Abel Chatrine Mesing. Abel Chatrine von de Wisch
Abel Cathrines Stiftelse ligger i Abel Cathrines Gade 13 på Vesterbro i København.
I 1675 skænkede dronning Sophie Amalies hofdame Abel Cathrine von der Wisch (til tider også benævnt som Abel Cathrine Mesing) et antal små rækkehuse (i datidens sprog: boder) til brug for fattige københavnere. Stiftelsen lå i Dronningens Tværgade og bestod af syv boliger for "ret elendige, syge, sengeliggende fattige Folk, der ei ellers vide Raad og Hjælp". Efter Abel Cathrines død i 1676 overgik stiftelsen til Det københavnske Fattigvæsen, som herefter administrerede den. I 1884 blev boligerne nedrevet og stiftelsen flyttede til en nyopført bygning på Vesterbro (Abel Cathrines Gade 13) tegnet af Hermann Baagøe Storck. Denne ejendom blev afhændet i 1949, hvorefter stiftelsen fik stillet et antal friboliger til rådighed på plejehjemmet Gammel Kloster på Østerbro. Bygningen på Vesterbro blev derpå omdannet til bolig for hjemløse.
Den blev fredet 1980, da den regnes for et særligt vellykket eksempel på en selvstændigt udformet nationalromantik frigjort fra historiske forbilleder, og den 31. oktober året efter blev den nedslidte bygning besat. Den blev frivilligt rømmet 14. februar 1982 og senere istandsat.
Stiftelsens historiske arkiv befinder sig i dag på Københavns Stadsarkiv på Københavns Rådhus.
----
Abel Cathrine von der Wisch (13. december 1626 i Holsten (muligvis Slesvig) - 1. januar 1676) var hofdame og stifterinde af Abel Cathrines Stiftelse.
Hun var muligvis i dronning Sophie Amalies tjeneste, da hun kom til Danmark i 1643. I hvert fald var hun senere dronningens kammerpige. Trods sin underordnede stilling opnåede hun en høj grad velvilje hos dronningens, da hun også efter at hun havde fratrådt sin tjeneste og lige til hendes død på forskellige måder viste Abel Cathrine sin tillid.
15. juli 1655 giftede hun sig med Hans Hansen Osten, som var proviantskriver på Københavns Slot og krongodsforvalter på Lolland og Falster. Abel Cathrines ægtemand var en foretagsom mand, der forstod at tjene penge og skaffede sig efterhånden en betydelig formue, navnlig i jordegods. Under belejringen af København var han således i stand til at forstrække regeringen med penge til gengæld for udlagt krongods. Efter hans død i (1672) anvendte Abel Cathrine en stor del af formuen til velgørende formål, blandt andet opførelsen af en bygning i København med boliger for fattige samt henlæggelsen af en betydelig kapital til den Stiftelse, som fik navn efter hende.
Den barnløse Abel Cathrines øvrige og meget omfattende jordiske gods tilfaldt for størsteparten hendes slægtning og plejedatter Hedvig Spend, hvis fader var Christen Nielsen Spend, sognepræst i Vordingborg. Hedvig Spend giftede sig 1676 med holsteneren Nicolaus Brüggemann, som i 1680 blev optaget i den danske adelstand.
Det er mærkeligt at hun, som aldrig selv underskrev sig med noget familienavn, kaldes A. C. von der Wisch med tilføjelsen: Wolfsdatter i inskriptionen på hendes kiste. Dette kan muligvis forklares med, at hun var uægte datter af en adelsmanden Wolf von der Wisch.
Abel Cathrine og Hans Hansen Osten er begge bisat i Holmens Kirke, hvor deres læderbetrukne kister er blandt de 18 kister og sarkofager, der er placeret i Kapelsalen. Et epitafium med et dobbeltportræt af parreter ophængt i 1674. Det er malet på kobberplade af Abraham Wuchtersformentlig i tiden 1668-70.
Godt 200 år efter hendes død vaktes interessen for hendes person på ny, da de BZ'ere i 1987 i protest mod de københavnske boligmyndigheder besatte ejendommen i Abel Cathrines Gade.
|
-
Kilder |
- [S68] Juel Hansen, E., Slægterne Bircherod og Birkerod, (Personalhistorisk tidsskrift), s. 102 (Troværdighed: 0).
|