Niels [ Paaske ][ Kgl Slotsskriver ]
1538 - eft. 1570 (> 33 år)-
Navn Niels [ Paaske ][ Kgl Slotsskriver ] Fødsel 1538 Svendborg Købstad 
Køn Mand Død eft. 1570 Person-ID I11996 vinther Sidst ændret 17 nov. 2019
Børn 1. Kirsten Nielsdatter [ Paaske ], f. ca. 1570 d. 1648 (Alder 78 år) Familie-ID F4806 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 nov. 2019
-
Notater - 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), bind II. side 74.
(Worms Lexicon over lærde Mænd, I, 1771, 402)
2. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1934:68).
3. Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 276 - (6782).
Fødsel 1538 Svendborg Købstad
Død eft. 1570
Notat: Kgl. Slotsskriver i København.
Familie N.N.
Børn > 1. Kirsten Nielsdatter Paaske, f. ca. 1570, d. 1648
---
Beskrivelse af Slotsskiverens job
Skrivere
under Bremerholms øverste Styrelse.
1.
Klædekammerskrivere.
"Medens Kristoffer Valkendorf administrerede Finanserne, skete Anno 1592 en meget god Etablissement ved det saa kaldte Klædekammers Indrettelse, saaledes, at de kgl. Hofbetjente og adskillige andre Bestillingsmænd nøde aarligen Klæder af Rentekamret, hvorfore de maatte kvitte en Del af deres Gage. Derover var Rigets Hofmester Inspector eller Maitre de la Garderobbe, og var der en Betjent under ham, kaldet Klædekammerskriver. Dette Klædekammer varede fra 1592 til 1677, thi for saa lang Tid findes Klædekammerregnskabe aflagte." Saaledes fortæller Holberg i sin Dannemark Riges Historie 1), men nogle Rettelser turde vel vise sig fornødne.
Fra Midten af det 16. Aarhundrede fandtes paa Københavns Slot en Institution, som kaldtes "Skrædderkamret" eller "Skrædderstuen". Til dette Kammer indleveredes fra Lenene Ræve-, Maar- og Losseskind, færøisk Vadmel o. lign., og derfra udgik Hofklædninger til kongelige Tjenere 2). Vi se altsaa Kamret i den af Holberg omtalte Virksomhed, men rigtignok et halvt Hundred Aar forud. Det maa forholde sig rigtigt, at man i det 18. Aarhundrede - ligesom vi i vore Dage - forefandt Klædekammerregnskaber fra 1592, men i Aaret 1648 fandtes "udi det øverste Registurkammer" endog Regnskaber af Klæde-
__________
1) Holberg II, 394. Slange v. Schl. I, 159. Rothe II, 731. Schlegel, Saml. II, 3, 131.
2) N. Rigsr. I, 129. 148. Bricka, Kanc. Brevb. I, 172, 218. 396.
--------------------------------------------------------------------------------
83
kamret "fra Anno 1577 til Anno 1621" 1); og, maa vi altsaa gaa længere tilbage end til det af Holberg opgivne Aarstal, bestyrkes vi i denne Antagelse ved forskællige Befalinger, der ere udgaaede netop til Kristoffer Valkendorf; saaledes en Ordre fra 1578 om at betale Klæde, der var udtaget til Kongens Behov; og lignende fra 1582 og 1585 om at udlevere Klæde til Hoftjenerne og Herremændene 2). Endnu 1643 forefandtes et Skrædderkammer, men som en Underafdeling af Klædekamret. "Anno 1592" er dog maaske blevet et Mærkeaar i Klædekamrets Historie, ved at Institutionen ved denne Tid er blevet flyttet fra Slottet til en særegen Bygning. Denne laa ved Højbro, i Flugt med Broens Porthus, og havde Renteriet (Raadstuen) og (senere) islandske Kompagnis Hus som nærmeste Naboer paa begge Sider. Klædekamret var, i Følge Prospektet af København fra Aar 1611, en længere, enetages Bygning, hvori Kontorerne, de forskællige Oplag af Klæde og Tøjer og Skrædderværkstederne maa have fundet Plads. I denne Ordning synes der 1640 at være sket nogen Forandring, da Kongen for at "forvidere Renteriet" tænkte "at anbringe Klædekammerskriveren med hans Kram i Bundtmagerens Lossement"; og det synes at være sat i Værk, siden der 1641 tales om samme Skrivers "itzige Kvartér". Men store Ændringer i Husets Ydre har Omordningen vist ikke voldt 3).
Ihvorvel Klædekammerskriveren udleverede Hofklæde ogsaa til Søetatens Befalingsmænd og underordnede, er det dog ikke dette Forhold, der gav dette Embede
__________
1) Skanderborg-Aakær Lens Regn. 1581-99. Geh. A.
2) Ny d. Mag. I, 21. 83. 101. 142.
3) Breve III, 308. IV, 42. Kbh. Dipl. III, 328. Liste over, hvor meget hvert Stykke Tøj skulde indeholde paa Klædekamret, findes i Berntsen, Danm. frugtb. Herlighed IV, 545. Tøjet, anslaaet i Penge, stds. 547. - Under Klædekamret sorterede endnu en "Farvekælder", hvorfra Malefarve etc. udleveredes til Flaadens Behov.
--------------------------------------------------------------------------------
84
særlig Betydning for Marinen. Men dets Indehaver var tillige "den Skriver, som paa Søfolkets Betaling er bestilt og forordnet"; og det er som "Søetatens Zahlmester", at han her skal nævnes blandt Etatens Embedsmænd.
Slotsskriveren paa Københavns Slot fungerede i Midten af det 16. Aarhundrede som Marinens Kasserer, idet Udgifterne til Holmens Folk, der kaldtes Slotstjenere, opførtes blandt Slotsudgifterne. Knud Petersen var blevet "Skriver" efter Lavrits Hansen 1) og beklædte derefter Embedet 1559-67. Fra 1563 anføres det udtrykkeligt, at Knud Skriver betalte Baadsmænd, Skippere, Styrmænd og Skibsbyggere deres Lønning, derimod gik Besoldingen til Skibshøvedsmænd, Bartskære og Bøsseskytter endnu gennem andre Hænder 2). Denne Virksomhed som Marinens Kassemester havde gjort Slotsskriverembedet saa omfangsrigt, at dette maatte deles, da Knud Skriver tog Afsked; Niels Petersen Renteskriver afløste Knud Skriver som Søetatens særlige Zahlmester, medens Niels Paaske overtog det saaledes reducerede Slotsembede. Fra 1567 til 1580 udbetalte Niels Persen Løn til Skippere, Styrmænd, Baadsmænd, Bøsseskytter, Skibsbyggere, Tømmermænd, Savskærere og andre "Holmens Folk". Han kaldes Renteskriver og sorterede følgelig under Rentemesteren 3). Hans Gærning fortsattes af Hans Mikkelsen Renteskriver indtil 1583 eller 84, da det ogsaa overdroges Klædekammerskriveren at udbetale Lønningen til Skibshøvedsmændene og Kaptejnerne foruden, hvad
__________
1) Bricka, Kanc. Brevb. I, 238. 249. 396. II, 65.
2) Grundtvig, Fred. II's Statshush. LXVIII. Rørdam, Univ. I, 654. Nielsen III, 186. K. P. blev 1567 Borgmester i København og døde 1569. Hans Regnskaber vare endnu ikke i Orden 1571.
3) Niels Petersen Skriver var Renteskriver 1550-1580, uagtet han 1572 vare bleven Raadmand i Kbh.; men han afgik, da han 1580 blev Borgmester, og døde 1583. Nielsen III, 192. 231. Rentek. 1873, 189.
--------------------------------------------------------------------------------
85
hidtil var sket, til Skibspræster, Skippere, Styrmænd, Bøsseskytter, Baadsmænd, Aarsknægte o. s. v., saa at altsaa Embedet nu viser sig fuldt udviklet. Hans Mikkelsen efterfulgtes af Kristen Hammer 1598-1609, af Jørgen Busk, der var konstitueret i 2 Aar, af Anders Olufsen 1612-25, Knud Kristensen 1625-47 og Baltasar Sekmand 1647-63.
Regnskaberne over Søetatens Udgifter til Personellet ere førte med stor Nøjagtighed og afgive vigtige Bidrag til Personalhistorien; for Søofficerernes Vedkommende især efter at Kostpengene til disse Befalingsmænd opføres saaledes, at Officerernes Farter og Togter kunne iagttages. I Regnskabernes seneste Aar føres Officerernes Gager dog ikke enkeltvis, men den Officerkorpset tilkommende hele Sum udbetaltes til Holmens Chef efter hans Rulle eller Mandtal. En nogenlunde fuldstændig Rækkefølge af Regnskaber findes desværre nu først bevaret fra Aar 1621.
Kilde: http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2c.html
- 1. Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17. Århundrede, Svend Larsen, (Odense Bys Museer 1965), bind II. side 74.