| Notater |
- Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), side 403.
1 - Fechtell, jfr. Hellström: Dringelbergska Liberiet i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1940, s. 58.
2 - A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 83-90, samt skifte efter ham i stadsarkivet i Malmø, nr. 481.
---
Kilde ifølge yde slægtens hjemmeside http://www.starch.dk/private/niels/yde6.asp#32768/31113%20POUL%20FECHTEL%20(ca.%201495/1500-%20ca.%201590)
Noter:
1 Skrev egentlig selv Fechtell, jfr. Hellström: Dringelbergska Liberiet i Malmö; fornminnesförenings årsskrift, 1940, s. 58.
2 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 83 90, samt skifte efter ham i stadsarkivet i Malmø, nr. 481.
3 Einar Bager: Malmöhistoria i sten, bd. 1, 1958, s. 87 90, sammes Bacilius Goldsmid Stenhugger i Malmö fornmin-nesförenings arsskrift, 1956, s. 58 61.
4 Bagers Epitafierna i St. Petri kyrka i arsskriftet, 1950, s. 23.
5 Kilde 2 (Isberg), s. 86 88, samt Glahn Samfundet, bd. 5, 1951 58, s. 191 93; Isbergs pastand om 14 børn stemmer ikke med epitafiet, de to ældste (Maren og Birgitte) nævnes ikke ved navn i skiftet 1616.
6 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 3, 1881, s. 243, H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 101.
7 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 3, 1926, s. 33.
8 Kilde 2 (Isberg), s. 193.
9 Kilde 3 (Bagers bog om sten), s. 76.
10 Malmø tingbøger 1577 90, v. Ljungberg og Bager, 1968, flere sider.
11 Kilde 1 (Hellström).
12 Bager: Christoffer Knock i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1933, s. 64.
13 Ljungberg: Malmö och den danska monopolhandel på Island 1601 19 i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1936, s. 93ff.
----
Fødsel ca. 1550 Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
Død ca. feb. 1616 Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
Begravet St. Peders Kirke
Jacob Fectil døde først på året 1616- vel midt i februar, da skiftet afholdtes 14. marts. - han blev begravet i koret i St. Peders (Petri) kirke lige bag ved (øst for) alteret, hvor graven blev dækket med en pragtfuld udhugget blå kalksten, 2½ meter lang og 1½ meter bred. Stenen, som hans arvinger solgte, blev senere forsynet med tekst over Burchardt Pundt, men er endnu bevaret og flyttet til Krämerekapellet (dåbskapellet).
Stenen, der blev beundret af samtiden og delvis kopieret af en stenhugger, viser det afdøde ægtepar knælende på puder ved et alterlignende bord. Til minde om Jacob Fectil, der forøvrigt havde været drivkraften ved opsætningen af det nuværende højalter, lod arvingerne i 1630 på pillen til venstre (norden) for alteret opsætte et mindre epitafium med sandstensrelief forestillende borgmesteren med kone og børn, seks sønner og seks døtre.
Jacob Fectil (Fechtel) nævnes i 1580 som boende på hjørnet af Adel- og Kans- ligatorna i Malmø i anledning af et slagsmål; han var da allerede en velhavende mand, der i efteråret 1581 kunne købe nabogården. Midler fik han vel med sin kone, hvis mor han repræsenterede på tinge 1581, men fædrene arv må han også have fået.
- I 1582 blev han udnævnt til rådmand, og fra da af optrådte han ofte ved bytinget, ligesom han handlede lidt med ejendomme.
Allerede i 1584 blev han borgmester, og var i det hele taget en agtet mand i byen. - I 1569 skænkede han således en latinsk bog til kirken, nemlig Marlorats bog om Davids salmer, trykt 1585; bogen findes stadig med hans egenhændlqe underskrift Jacob Fechtell og ønsket Spes mea Christus - Kristus er mit håb.
Omkr. 1590 var han den store drivkraft ved de betydelige forandringer, der da fandt sted i koret i St. Peders kirke, hvor Fectel jo selv blev begravet Som kirkens patron og forstander faldt det også i hans lod i 1594 at blive blandet ind i retssagen mod slyngelen Christoffer Knock, der havde truet en skoleelev med en kniv i kirken.
Jacob Fectil ejede skibsparter og skibe i søen, så da købmændene i Malmø i 1601 aktivt gik ind i den danske monopolhandel på Island var Fectil og svogeren Cornelius Villumsen straks med fra begyndelsen, og sønnen Poul Fectil og svigersønnerne Efvert Dichmand og Hans Christensen kom med fra 1612/13.
Ved sin død 1616 ejede Jacob Fectil mange ejendomme, hvoraf hovedgården ved Adelgade og Kirkegade oprindelig var fire særskilte ejendomme, hvor både hans bedstefar Poul Fechtel og konens bedstefar Jacob Nickelsen havde boet, men også faderens gård var i behold.
Skiftet efter Jacob Fectil blev afholdt 14. marts 1616 mellem enken Gesche Villumsdatter, hvis lavværge var broderen borgmester Cornelius Villumsen og parrets ti dalevende børn. - Indboet kom ikke til vurdering, men jordegodset alene vurderedes til 11.282 dlr.
Far Hans Poulsen Fechtel, f. før 1525, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige , d. 1554, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
Mor Mette Jacobsdatter, d. før 1571
Familie Gesche Villumsdatter, f. 1555-1560, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige , d. apr. 1637
Gift før 1580
Note Jacob og Gesche fik tolv børn, nemlig seks sønner og seks døtre, der alle er afbillede på epitafiet opstillet med drengene bag faderen og pigerne bag moderen. Af børnene var to døtre døde før 1616,
En af de to døtre, der var død barnløs før 1616, var vel gift med Mogens Schonning i Malmø, der sammen med både kone og barn døde i pesten 1602. - Jacob Fectils søn Mogens var vel opkaldt efter denne svoger, ligesom den yngste datter Mette vel blev opkaldt efter sin afdøde Ældste søster der igen var opkaldt efter sin farmor. Den anden døde datter har vel heddet Anne efter sin mormor.
Børn
> 1. Maren Jacobsdatter Fectil, f. 1580-1585, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige , d. 1629, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
2. Birgitte Jacobsdatter Fectil, d. 1623, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
3. Villum Fectil, d. 1622
4. Poul Fectil, d. 1644, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
5. Frands Fectil, f. før 1590, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige , d. 1625, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
6. Jacob Fectil, d. 1625, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
7. Gesche Fectil, d. 1658
8. Basse Fectil, d. 1625, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige
9. Mogens Fectil, f. ml. 1602 og 1603, Malmö (Malmø), Skaane, Sverige , d. eft. 1656
10. Mette Jacobsdatter Fectil, d. 1665
---
Den 14.4.1583 kom Malmøs borgmester Jacob Fectil til Helsingør med sit byråds kaldelsesbrev på sognepræsteembedet ved Skt. Petri i Malmø, og Sthen fulgte kaldelsen og blev tillige provst for Oxie Herred. Helsingørs byråd gav ham det bedste skudsmål både som skolemester og sjælesørger og kaldte Gud til vidne på, at de "alle samtlig havde jo heller ganske gjerne set og begjæret, at han fremdeles havde blevet hos os, end her fra at skilles" (Rørdam 1882-84, s. 315).
|
ca. 1550 - ca. 1616 (66 år)