Hans Hansen [ Seidelin ][ Præst ][651-5]

1632 - 1668  (36 år)

• Navn	Hans Hansen [ Seidelin ][ Præst ][651-5]
  Fødsel	14 mar. 1632	Helsingør
  Køn	Mand
  Død	20 jun. 1668	København [ Holmens Kirke ]
  Person-ID	I11942	vinther
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

  Far	Hans Hansen [ Seidelin ][ Borgmester i Helsingør ]
  Mor	Else Hansdatter [ Lundt ]
  Familie-ID	F4771	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Sophie Davidsdatter,   f. ca. 1643, Helsingør d. 1716 (Alder 73 år)
  Familie-ID	F4772	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	17 nov. 2019

  
  

• Notater

  Wiberg Almindelig Dansk Præstehistorie Nr, 651. Side 188. København Holmens Kirke Sognepræster. Nr. 5. 11 / 12 1665 [ Helsing. St. Olai K., 1 r. Cap. 1660 ] M. [ Magister ] Hans Hansen Seidelin, f. Hilsing. 14 / 3 1632 F. H. S., Bgmstr.; M. Else Hansdtr. Lundt; St. Helsing. 1653; M. 1667; udenlands ( sidst i Upsala, hvorfra han kom hjem kort for freden i Roskilde blev afbrudt, og gjorde vigtige Tjenester unde Kbhs beleiring); ~[ gift ] Sophie Davidsdtr. af Helsing, St. Olai K., f. c.1643; 2 S., 2 D.; 2 ~[ gift ] Claus Iversen, Rdmd i Kbh.; [ † 20 / 6 1668 ]. --- Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke / Side 528 - 529 Seidelin, Hans Hansen, 1632-68, Præst, blev født 14. Marts 1632 i Helsingør, hvor hans Fader, af samme Navn, var Borgmester (d. 1683); Familien stammede oprindelig fra Polsk Preussen. Sammen med sin Broder Jørgen blev han 1653 Student, og efter at de havde fuldendt deres theologiske Studier ved Kjøbenhavns Universitet, rejste de til Udlandet, hvor de traf et Par svenske Studenter, som fik dem til at drage til Upsala Universitet. Det fortælles, at de her hørte sikker Tale om Carl Gustavs Plan om at gjenoptage Krigen, der var standset ved Roskildefreden 1658, og at de da hemmelig ilede hjem og gave Kongen Underretning om, hvad de havde erfaret, hvorpaa Kong Frederik «skal have fattet for dem den første Naade». Dette er dog næppe paalideligt, da man saa ikke kan forstaa, hvorledes man i Kjøbenhavn kunde være helt uforberedt paa Fjendens Komme. Sikrere er det formodentlig, at de under Belejringen lode sig bruge til at gjøre Staden vigtige Tjenester, saaledes ved at være paa Udkig for at iagttage Fjendens Bevægelser og foretagender; da de havde gode Kundskaber i Mathematik og Ingeniørvidenskab og gave vigtige Efterretninger om et og andet, som Fjenden havde i Værk mod Staden, skulle da ogsaa flere af de heldige Udfald, de belejrede gjorde, være skete efter deres Raad. Det fortælles ogsaa, at de nogle Gange med den yderste Livsfare ved Hjælp af det svenske Sprog, som de med Færdighed talte, have udspejdet, hvad der forhandledes midt i den svenske Lejr, og at de vare med til at opsnappe Maalene paa Svenskernes Stormstiger og Broer, hvorfor man lod Gravene opise, saa Stigerne vare for korte, da de skulde bruges ved Stormen. Intet Under er det da, at Kongen fattede stor Velvilje for Brødrene S., hvilke han gjærne vilde have beholdt i den militære Stand; men da de erklærede, at deres Hu stod til Prædikestolen, gav han dem Løfte om gode Præstekald, selv i Hovedstaden, hvis Lejlighed gaves, og dersom de maatte ønske det; han glemte heller ikke sit Løfte. H. S. blev strax efter Freden resid. Kapellan ved St. Olai Kirke i sin Fødeby Helsingør, hvorfra han 1665 forflyttedes til Embedet som Sognepræst ved Holmens Kirke, men allerede 20. Juni 1668 døde han. 1667 havde han taget Magistergraden. Han var gift med Sophie Davidsdatter (d. 1716), Datter af David Christensen, Sognepræst i Helsingør, og senere gift med Claus Iversen, Klædekræmmer og Raadmand i Kjøbenhavn.